De runde vinduer bagtil ligner næsten HH2 som idag kører rundt på Hjel Hede?

Med venlig hilsen
Jens

Lidt uden for emnet, men billedet giver anledning til at fundere over, om arbejderne stillede med egen skovl - eller de fik udleveret en.

Gert

Dette er foreløbig gætteværk, men:

Entreprenør Carl Jensen anvendte o. 1930 er Krauss lokomotiv med ganske tilsvarende førerhus under anlægget af Fredericia ny banegård.

Det var det førstnævnte af disse to:

Krauss D 6261 1910 type XXVII bk Bn2t 785 mm, neu Werner, Kopenhagen
Krauss D 6262 1910 type XXVII bk Bn2t 785 mm, neu Werner, Kopenhagen

(Data: Jens Merte's CD).

Kronologien passer meget godt: Et lok fra 1910 afbildet på et postkort afsendt 1912. Så er spørgsmålet "blot", i hvilke anlægsaktiviteter entreprenør Werner var involveret i denne periode?

Bedste hilsener
Niels

Det er antydet, at postkortet kan være sendt 17.02.1912.

Det kan ikke passe. Frimærket forestiller Chr. X. Han regerede fra 1912, men først fra 12.05.1912! Portoen for postkort var i 1912 formentlig også kun 5 øre. Frimærket er brunt beregnet til postkort, der dengang var billigere end breve, der havde røde frimærker. Så vidt jeg kan se, er frimærket på 7 øre. Da må vi være noget henne i krigen?

Hvad der så står på stemplet, vides ikke, men måske 1917?

Pladen og dermed lokomotivet er et Krauss-fabrikat.

Sammenholdt med at fabriksnummeret har fire cifre, kan vi se bort fra alle lokomotiver med kun tre cifre i byggenummeret. Det drejer sig om 4 maskiner, Men frem til og med 1917 har Krauss leveret 38 lokomotiver til Danmark med 4 cifre i byggenumret. I dette tal er ikke medregnet, lokomotiver fra Fakse Kalkværk, roebanerne, normalspormaskiner, maskiner med anden hjulstilling end 0B0T. Også maskiner leveret til ØKs Cementfabrik i Nr. Sundby, hvis senere skæbne ikke er kendt, er udeladt.

NB. På opfordring er jeg begyndt at lede efter billeder af de 38 lokomotiver til sammenligning. Det varer nok nogen tid, inden jeg er færdig!

Med venlig hilsen

Bent Hansen.

Hej igen.

Grunden til at jeg gik op i frimærket, var at en af deltagerne var begyndt at lede efter de mange mulige lokomotiver, men de fleste var bygget efter 1912. Så var det jeg diskede op med, at kortet var sendt efter 1912, formentlig noget efter 1912, så 1912 vr ingen begrænsning.

Men der er noget helt andet! Påklædningen! Postkortet er stadig fremstillet før første verdenskrig efter min bedste overbevisning. Det er desværre ligegyldigt, hvornår det er sendt. Det pågældende frimærke er også gyldigt i dag.

Tak så til firmærkehistorikerne, der har hjulpet. Ingen tvivl om det. Nogen har åbenbart læst kortet. Det vil jeg også prøve, når jeg har sendt mailen her. Det kan nemlig have betydning, om afsenderen 1) er med på billedet, eller det er hans arvinger, der har sendt det. 2) Om den oprindelige billedejer var fastboende på egnen og blot deltog i ét lokalt arbejde som arbejdsmand. 3) Om den oprindelige billedejer var omvandrende arbejder.

Hvis 2) så kunne arbejdet være udført nær Gravens, hvis da ikke arbejderen var flyttet, inden han eller hans arvinger skrev kortet. Hvis 3) kan kortet være fotograferet hvorsomhelst.

Min plan er nu, at hvis vi kan blive enige om fabriksnummeret, vil jeg prøve at hjemsøge de lokalarkiver, hvor lokomotivet har arbejdet. Måske ligger de inde med en lignende kopi? Fotografen har givetvis solgt kortet til adskillige af arbejderne på billedet.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Her!
Lige et skud med spredehagl!!!
Sad og kiggede i TKVJ bogen og ramte et lille gnidret billede
på side 29! ja nu ser man jo ikke meget på nogle af billederne,
men det der ses, stemmer! jeg gravede min gamle industribaneliste frem,
men den kender slet ikke Entreprenørfirmaet Brøchner Lassen og Agge
men det er der nok andre der gør?
Det kunne være der løsningen gemmer sig!
TKVJ blev påbegyndt 1914; strækningen som Brøchner Lassen og Agge fik var Gjesten-
Kolding, der er på det nærmeste sted kun 5-6 km til Gravens, og dengang kunne man aflevere post til Landposten!
Jeg opgav tidligt entreprenør loko! de låner og handler sku alt formeget!indbyrdes!
så det er absolut en amatør udmelding!!!
mvh
Thyge

Hej.

Nej, ikke anlæg af TKVJ, men det snerper. Mange muligheder er undersøgt, og alle faldt på et eller andet. Jeg har nu kørt i flere timer ud ad et spor, og hidtil er der ikke kommet hverken hunde på sporet eller køer på isen. Hvis teorien holder også i morgen, offentliggøre jeg den her i dette forum, idet så mange har vist interesse.

Lokomotivets udseende, som vi reelt ikke kan vurdere med det lidt, vi kan se af det, kommer vi ikke nogen vegne med. Næsten to snese lokomotiver ser sådan ud. Noget andet er, at hvis et foreslået emne har trekantede ruder eller en eller andet eksotisk udluftning på taget, så er det nok ikke det lokomotiv, vi søger, men bevar os, jeg har set en Henschel repareret med dele fra en Hanomag, så de fleste bestemte forkert! (De sagde Hanomag!)

Måske venter jeg til det lokale lokalhistoriske har udtalt sig også. Måske har de netop det billede i deres samling? Man har da lov at håbe.

Men foreløbig tak til frimærkekendere og andre indlæggere.

Med venlig hilsen

Bent Hansen.

Angående Asgers postkort

To ting skal vi holde os klart i forbindelse med bestemmelsen af postkortet:
1) Hvor er motivet på postkortet taget og hvornår.
2) Hvornår er det sendt, og har denne begivenhed, 2) overhovedet noget med punkt 1) at gøre.

De to ting har formentlig ikke noget med hinanden at gøre. Kun hvis postkortet er sendt som nyt kan de oplysninger, postkortet giver, være til hjælp. Her er postkortet formentligt sendt efter at have ligget nogen år?

At bestemme 2) er således formentlig ligegyldig for at kunne svare på spørgsmålene i 1).

Alligevel skæver vi jo til 2) uafbrudt. Jeg har i hvert fald gjort det. Jeg tror, at de fem i Gravens, der vil have besøg af kortmodtageren fra Egtved Skov, er arbejdere indkvarteret i et lejet hus i Gravens under et arbejde på egnen. For at invitere en måske tidligere kollega fra Egtved Skov har de fundet det gamle kort frem, måske fordi kortmodtageren også er på?

Som muligt arbejde under opholdet i Gravens har jeg foreslået anlæg af Harteværket, selv om Gravens ikke er det optimale sted for at slå sig ned under dette arbejde.

Gravens passede bedre med mergelarbejdet for Starup og Omegns Mergelselskab med udkørsel fra Skovgård Mergelleje 1933 - 34. Der udkørtes 141 551 m³ mergel, og Theut var entreprenør.

Mit spørgsmål er nu:
Harmonerer gul/orange Chr. X. 7 øre med 1933 - 34? Eller sagt på en anden måde, hvad var postkortportoen 1933?

Strengt taget er det jo ligegyldigt, om afsenderen/afsenderne var beskæftiget her eller ej. Hovedspørgsmålet er, hvor var han/de, da den omvandrende fotograf kreerede postkortet?

Alligevel kunne det være sjovt at få svar på 2) også.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Hej og tak.

Jeg bliver så glad, når eksperterne vil hjælpe. Jeg kender desværre en del, der ikke vil.

Jeg havde glemt "indenbys." Den takstgrænse gjaldt også for telefonen i min barndom.

Gravens - Egtved (Skov) var næppe indenbys, ellers havde teorien holdt. Altså er vi udenbys, og så holder portoen til 1919, hvis kortet er korrekt frankeret. Altså er min første indskydelse formentlig rigtig, idet kortet kan være afsendt 1917.

Så er spørgsmålet, hvad lavede de mennesker i Gavens 1917. Jeg kan ikke finde andre arbejder i miles omkreds end det i går nævnte: Opfyld i Kolding. Troldhedebanen er for sent og Harteværket er for tidligt. Her arbejder jeg ud fra en teori om, at lokomotivet er fra 1917. Det gør jeg fordi, jeg nemlig meget hellere vil angribe problemet ud fra fabrikspladen end ud fra poststemplet.

Jeg lovede i dag et bud på en løsning, men jeg afventer stadig svar fra lokalarkiver, om de har billedet eller vil kendes ved entreprenøren eller ingeniøren på fotoet.

Måske i aften eller i morgen.

Med venlig hilsen

Bent Hansen

Hej.

Ud fra de oplysninger, vi kan få ved at studere fabrikspladen på lokomotivet, er der muligt. at lokomotivet har nr. 7193.
Kilde: Niels Munch15. november 2012.

At spore lokomotivet mellem næsten to snese seriebyggede og dermed ens lokomotiver er ikke muligt, da vi ikke har fotos af samtlige emner.

Derfor er det bedre at forøge at starte med at knække nummeret.

Er nummeret rigtig gættet, er lokomotivet:
Krauss 7193/1917. 785 mm. 22 m². 12 atm. Navn: “Lykkes Krausser”
1917 Leveret som nyt til Carl Jensen.
1917 - 19 Formentlig opfyldningsarbejder i Kolding Fjord for Carl Jensen.
1921 - 23 Andetsporsanlæg ved Hatting for Carl Jensen.
1923 - 24 Anlæg af Vestbirk Højspændingsværk for Carl Jensen,
1926 Ukendt anlægsarbejde i Horsens for Carl Jensen.
1927 - 28 Arbejder på Århus Station for Carl Jensen.
1928 Arbejder på Padborg Station for Carl Jensen,
1931 Arbejder på Fredericia Station for Carl Jensen.
1934 - 35 Anlæg af Storstrømsbroen ved Orehoved og senere ved Nr. Vedby for Carl Jensen.
1935 Anlæg af Næstved Havn og Kanal for Carl Jensen.
1938 - 39 Anlæg af andetspor ved Darup mellem Roskilde og Lejre for Carl Jensen.
1941 - 42 Anlæg af Karlsgårde Vandkraftværk for Carl Jensen.
1944 Brunkulsbrydning i Troldhede for Carl Jensen.
1945 - 49 Fiskbæk Briketfabrik for Carl Jensen.
1949 - 51 Hensat for Carl Jensen.
1951 - 52 Brunkuls- og overjordskørsel i 663 Bjerre Brunkulsleje for Carl Jensen.
1952 - 58 Hensat i Fasterholt for Carl Jensen.
1958 Ophug i Fasterholt for Carl Jensen.
Bemærkninger
Fabrikslisten angiver type XXVIIcl Bn2t. Levering til C. Jensen, Kolding. Carl Jensen boede på det tidspunkt i Kolding. Om lokomotivet var indsat der, vides heller ikke. Harteværket anlagdes af Carl Jensen 1919 - 20, men AH mener, at det var Dueslaget, der deltog her. Større chancer er der for, at lokomotivet deltog i opfyld af Kolding Fjord også for Carl Jensen. Her deltog netop et lokomotiv anskaffet 1917. Navnet skyldes lokomotivføreren i lokomotivets senere år, idet han hed Lykke, Formentlig Kaj Lykke. Navnet brugtes internt mellem lokomotivfolket og var ikke officielt, påmalet eller fremgik af plade. Virksomheden 1917 - 21 er ikke kendt med sikkerhed. AH anfører Løsning i 1921 - 22. I 1926 kan lokomotivet have deltaget i forlægningen af Horsens Station, selv om det godt nok var WT&K, der stod for arbejdet. Mellem 1926 og 31 blev de nævnte banegårde ombygget, forlagt, flyttet, nybygget. Nøjagtig hvilken entreprise Carl Jensen havde, vides ikke. Storstrømsbroen åbnedes 1937. Jordarbejdet ved Næstved Kanal startede 1935 og var afsluttet 1936, og havnen og kanalen åbnedes 1938. HJ angiver Fiskbæk 1948 med ukendt ejer. Carl Jensen afrømmede overjord for Fiskbæk Briketfabrik i Fiskbæk, men han arbejdede også på firmaets datterselskab i Ahler-lejet. AH mener, at Lykkes Krauser sammen med en anden maskine var i Fiskbæk. Carl Jensen var sammen med Carl Nielsen entreprenører på både Statens Ahler Brunkulsleje leje nr. 181a, 1940 - 45 og Statens gamle Leje i Troldhede leje nr. 181c, 1940 - 46. Hvor lokomotivet kørte og hvornår, vides ikke. 1951 - 52 angives kun Fasterholt.

Hvordan skal postkortet nu sættes i forbindelse med Lykkes Krausser?
Jo, kortet kan være fra opfyldningsarbejderne i Kolding Ford syd for havnen med åflytning og anlæg af Buen. Der blev fyldt op helt ind i Jernbanengade næsten hen til Løveapoteket, og der var smalspor helt derhen!

1917 er godt nok sidste øjeblik ud fra tøjet at dømme. Ligner billedet et opfyldningsarbejde? Måske. Er lokomotivet på fotoet nyt? Måske. Landskabet udelukker ikke bestemmelsen. Billedet kan været taget på arealerne vest for højhusene. Selve lokomotivet kan godt være Lykkes Krausser. Og entreprenøren var Carl Jensen. Lokomotivet eller i hvert fald regningen er leveret i Kolding. Anlægstiden var 1917 - 19.

Nu er postkortet jo formentlig sendt senere, end det er taget. Tidligst 1918. Det vælter i hvert fald ikke teorien. Da kortholderen boede i Gravens sammen med fire andre - måske arbejdere? - kunne de godt have deltaget i anlæg af Harteværket 1919 - 20 også for Carl Jensen. Om Gravens er det sted, jeg ville vælge som bolig, hvis jeg deltog ved anlægget, er ikke sandsynligt. V. Nebel, Bramdrupdam, Kolding eller Harte var bedre, men Gravens er kun 10 kilometer fra nærmeste arbejdsplads. Lokomotivet behøver jo ikke at deltage, for at man kan sende det gamle kort. Måske er modtageren med på det?

Troldhedebaneanlæg er selvfølgelig også en mulighed, men lokomotivet deltog ikke. Carl Jensen havde godt nok en entreprise på TKVJ, men helt oppe i nord.

KEJ-sidesporet teglværket, som også er nævnt, er en mulighed. Der var en del jordarbejder ved den sporforbindelse. Tracéen udnyttedes i øvrigt senere af Mergelselskabet på egnen.

Personen på fotoet er som tidligere nævnt ikke Carl Jensen.

Jeg understreger, at det kun er et bud, ude fra en problematisk læsning af nummeret.

Jeg mangler stadig at høre fra mindst ét lokalarkiv, men jeg havde jo lovet en reaktion i dag.

Med venlig hilsen

Bent Hansen.

Hej.

Jeg arbejder stadig med opklaringen. Lokomotivet er efterhånden ret sikkert, men stedet er endnu problematisk. Jeg mangler stadig at vende nogle sten, inden jeg afslutter sagen og henlægger den, men det kniber mig at komme ud og vende sten, for julen står for døren.

Når jeg opgiver, får du dels et resumé, dels det samlede bevismateriale lagt på bordet. Det kan næppe rummes i dette forum, men jeg har andre medier i baghånden. Du får i alle tilfælde et tip.

God jul og venlig hilsen

Bent Hansen

Da forummet her har en vis begrænsning af filstørrelserne har jeg delt mine indlæg i flere mindre indlæg.

Den samlede beretning ledsaget af nogle bilag ses på min hjemmeside. hvis adresse findes i Tipvognen 5.2012 nederst i artiklen om dambrugsbanerne.

Mulige lokomotiver
En fortegnelse over muligheder for en bestemmelse af lokomotivet. Man kan jo næsten læse fabriksnummeret?

Listen viser ikke alle Krauss-maskiner solgt til Danmark. Jeg har ikke opgivet normalsporlokomotiver, Fakse Jernbanes lokomotiver eller roebanelokomotiver, der jo ofte var tre og firekoblede endog med efterløber.

Krauss 342/1874 Fakse II
Krauss 398/1874 Lammefjorsmaskinen
Krauss 558/1876 Jacob Anlæg af OMB
Krauss 674/1877 Søren. Dobbeltspor over Fyn
Ovenstående er det ikke, for der er kun tre cifre i byggenumret

Krauss 1841/1887 Nordsjællandske teglværker
Krauss 1842/1887 Carl Jensen i Kolding
Krauss 1874/1887
Krauss 2600/1892 Kørte i København
Krauss 2604/1893 Wilhelmine
Krauss 3303/1896
Krauss 3313/1896 1910 - 12 dobbeltspor ved Middelfart
Krauss 3342/1896
Krauss 3371/1896 Samson Bred - Strib for Werner mf.
Krauss 3446/1896 Dalgas fra Eskjær - Slynge
Krauss 4998/1904
Krauss 5208/1904 1913 i Kolding for Werner
Krauss 5286/1904 1913 i Odense for Werner
Krauss 5604/1909
Krauss 6261/1910
Krauss 6262/1910 Grisen. Uofficielt navn
Krauss 6364/1910
Krauss 6376/1910
Krauss 6383/1910
Krauss 6384/1910 Var C1T
Krauss 6442/1911
Krauss 6462/1911
Krauss 6503/1912
Krauss 6622/1912
Krauss 6623/1912
Krauss 6764/1913
Krauss 6801/1913 DdS
Krauss 4845/1914
Krauss 6932/1914
Krauss 6951/1914
Krauss 6983/1914
Krauss 6985/1915
Krauss 6989/1915
Krauss 6990/1915 En kilde vil 1916
Krauss 6991/1915
Krauss 7035/1915 E en mulighed!
Krauss 7036/1915
Krauss 7120/1915
Krauss 7160/1915
Krauss 7193/1915 Er absolut en mulighed!

Herefter pause pga. krigen. Næste lokomotiv er
Krauss 7582/1919

Siden jeg skrev listen, er det konstateret, at kortet er sendt senere end først antaget, så måske burde der være flere lokomotiver med? Jeg tror dog stadig ikke, at kortet er sendt samme dag eller år, som det er fotograferet.

Jeg burde nu have slået alle lokomotiver op og fundet fotos af dem til sammenligning, men det har jeg ikke gjort. Dels har jeg ikke foto af alle de nævnte lokomotiver her. Dels ser man jo ikke ret meget af lokomotivet på postkortet. Det, man ser, er udelukkende standard.

To medarbejdere har studeret byggepladen og foreslået to numre som sandsynlige. De kendte ikke denne liste, og vidste altså ikke, om det nummer, de kom frem til, overhovedet tilhørte et lokomotiv solgt i Danmark. Og de foreslog numrene uafhængigt af hinanden!

Det ene forslag er Krauss 7193/1915. Det andet er:
Krauss 7035/1915. Dets data ses nedenstående.

Krauss 7035/1915. 785 mm. 20,5 m². 12 atm.
1915 - 56 Gruskørsel på A/S Hedehusene Skærvefabrik.
1956 - 58 Hensat i Hedehusene for A/S Hedehusene Skærvefabrik.
1958 Ophug.
Bemærkninger
Lokomotivet er bestilt 14.06.1915 og leveret 20.10.1915 af og til C. Wilhelm Nielsen, København til A/S Hedehusene Skærvefabrik. Ejeren af A/S Hedehusene Skærvefabrik burde være P. Madsen, der også var entreprenør, hvorfor lokomotivet kan have været på entreprenørarbejde uden for Hedehusene. Også han svigersøn, Schiötz fra Rasmussen & Schiötz var entreprenør og kan have lejet det. Lokomotivet angives i Kraussbogen som navngivet Hedehusene, men SvJ angiver, at lokomotivet aldrig har haft et navn. PSE angiver driftstiden 1915 - 1956. HJ til 1915 - 58. Der foreligger intet om eventuelle udlejninger.

Ikke færsig
Krauss 7036/1915. 785 mm. 20,5 m². 12 atm.
Ejer: Rasmussen & Schiötz.
Bemærkninger
Lokomotivet er bevaret på Teknisk Museum.

De to lokomotiver var identiske. Set på det ydre kan det ikke udelukkes, at 7035 eller for den sags skyld 7036 kan være lokomotivet på postkortet. Der er bare langt fra Hedehusene til Gravens. Mine medarbejdere mener dog ikke, at nummeret på postkortet kan læses som 7036. Jeg har derfor ikke endnu renskrevet 7036s levnedsløb.

Fortsættes.....

Sidste del af indlægget.

Konklussion
Ud fra nummeret kan lokomotivet på postkortet være Krauss 7193/1915. Dette lokomotiv har også optrådt i omegnen af Kolding, hvilket stemmer overens med, at postkortet er sendt fra Gravens. Desværre har Kedeltilsynet ikke bekræftet leveringen i Kolding eller indsatsen dér eller senere i Harte. Det vides fra anden side, at der til havnearbejdet i Kolding anskaffedes et nyt lokomotiv. Til arbejdet i Harte angives indsats af ét lokomotiv, og det er ikke 7193, men Dueslaget, Krauss 7583/1919. Det er garanteret ikke det, vi ser på postkortet. Dueslaget leveredes i øvrigt som nyt til arbejdet her. Det havde ingen bagvæg, og da en sådan blev fremstillet af entreprenørens smed, lignede det et, nå, ja Dueslag. Deraf navnet. Arbejdet var dog så omfattende, at der godt kunne have været to lokomotiver til stede. Når de ikke er noteret af Kedeltilsynet, kan det skyldes, at de kun skulle inspiceres hver tredje eller fjerde år, og de var jo nye, så de har næppe været til syn i utide og er derfor næppe noteret hos Tilsynet.

Én eller eventuelt fem af arbejderne på billedet boede i Gravens. Herfra kunne man komme på arbejde i Kolding med Egtvedbanen, men man kunne også cykle til Harteværket, hvor en del af jordarbejderne foregik omkring 10 kilometer fra af Gravens mellem Vester Nebel og Stubdrup lige hvor TKVJ passerede Vester Nebel Å.

Jeg har været varm på anlæg af Kolding Havn. Jeg tror, jeg kan se endnu et lokomotiv i baggrunden, og i Kolding skiftedes jo netop lokomotiv for stammerne. Baggrunden ligner bare ikke. Også i 1917 - 19 burde der i følge gamle kort have været enkelte huse i baggrunden!

Anlæg af Harteværet 1919 - 20 er så en mulighed. Næppe arbejderne ved selve værket i Kolding Ådal, men for eksempel arbejderne ved Vester Nebel Å eller kanalen mellem Dons Søndersø over Stallerup Sø til Harteværket. Landskabet her kendes ikke, men det var bakket.

Arbejderne er helt givet Carl Jensens folk, og flere af dem ses også på billeder, der vides at være fra Harteværkets anlæg.

Skal vi konkludere: Uden tvivl Krauss 7193/1915 og formentlig anlæg af Harteværket 1919 - 20 for Carl Jensen. Eventuelt opfyld på Kolding Havn 1917 - 19

Bent Hansen 22. december 2012.

Hej.

Hvis du endnu hænger på i denne tråd, er her sidste nyt i den sag, der begyndte for snart længe siden.

Jeg har opgivet at komme sagen nærmere. Jeg tror stadig, at billedet, der indledte tråden, er fra Harteværkets anlæg med en svag chance for opfyld på Kolding Havn. Men jeg kan ikke bevise noget.

Litteratur tilgængelig på biblioteket i Kolding nævner nok opfyldningen, åflytningen og gadeanlæggene, men skribenterne interesserede sig åbenbart ikke for selve anlægget. Anlæggets hvem og hvordan. Ingen beskrivelse af anlægsmetode eller oplysninger om entreprenør.

Mens mange lokalhistorikere rundt om i landet har nævnt tipvognsbaner og endog vist billeder af sådanne samt deres lokomotiver, er denne vinkel helt forbigået i litteraturen fra såvel Kolding-egnen og Vejle Amt.

De lokale forskere har naturligvis lov til at angribe sagen fra deres vinkel og ikke den vinkel, jeg skulle have brugt.

Spørgsmålet er nu, hvor havde Guldvang sine kilder fra? Det har næppe været en bog. Jeg har set teksterne og skrevet af efter dem. Det var før kopimaskinens tid. Jeg har endog set billederne af lokomotiverne køre i Jernbanegade ved Buen i forbindelse med de nye gadenalæg. Det var bare før, jeg var i stand til at affotografere, skanne eller kopiere.

Billederne er åbenbart aldrig blevet afleveret til Lokalhistorisk Arkiv i Kolding. Eller også kan man på lokalarkivet i Kolding bare ikke finde dem.

Jeg har ret ofte været ude for en arkivar på et lokalarkiv, der har sagt, at han eller hun har set billeder i den stil, jeg ønskede, men hvor var det nu lige, de var? Fejlarkiveret, forlagt, udlånt og aldrig leveret retur. Også det har jeg været ude for. I nogen tilfælde erindrede arkivaren dog låneren, men om billederne kom retur, ved jeg ikke. Jeg sendte min artikel af sted, uden at afvente fotoet.

Hvis du ligger inde med eller har evner til at vriste billeder ud af nettet om anlæg af Harteværket og opfyld i Kolding omkring første verdenskrig, hører jeg gerne fra dig. Jeg kan ikke og vil ikke spilde mere tid netværksstøj og reklamer

Jeg har planer om på min hjemmeside at lægge “Anlæg af Harteværket” ud. Forummet her er for lille, eller min tekst er for stor. Jeg ved bare ikke, hvornår jeg får tid til det. Jeg vil nemlig tegne en plan over anlægget, og det er det, jeg mangler tid til. Jeg tør ikke kopiere nogle af de planer, der allerede findes i bøger, for det må man kun under nogle omstændigheder.

Jeg beklager, at jeg ikke kunne knække den nød. Det ærgrer mig.

Med venlig hilsen

Bent Hansen