Avatar

2 fra arkivet

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 31/12 2015, 12:40 (3047 dage siden)

Ingen oplysninger haves bortset fra, at billederne lå sammen med flere billeder fra Bornholm.

[image]

[image]

2 fra arkivet

af HansA, 31/12 2015, 13:33 (3047 dage siden) @ Tommy Nilsson

Goddag i forummet!

Det nederste billede findes på side 17 i Svend Lund Petersen: På sporet af DBJ, Rønne H - Nexø (ISBN 87-87709-22-8).
Billedteksten lyder: 'Værkstedspersonalet fotograferet foran den store remise på Rønne H i april 1945. På billedet ses to af de store lokomotiver fra Nydquist og Holm i Trollhättan, som blev anskaffet til Allingebanen i 1912. Tilsvarende maskiner kørte på Gudhjembanen,som åbnede i 1916.'
Iflg. billedfortegnelsen i på bogens side 77 er billedet taget af Kåre Rasmussen og stammer fra Aage Olsens arkiv.

v.h.
HansA

2 fra arkivet

af Jesper Reinfeldt, 6/1 2016, 12:39 (3041 dage siden) @ HansA

Hej og godt nytår.
NU har jeg endelig fundet sedlen med navnene på billedet! Det er taget i forbindelse med indsættelsen af ny værkmester i 1945.
Aage Olsen kørte forbi da man stillede op til fotografering og er derfor ikke med på billedet, men for nogle år siden, gav han mig navnene på dem han kunne huske--også et par øgenavne!
På maskinen fra venstre: Kjell Wilhelmsen, Ingvor Ekvall Nielsen, Jørgen Nielsen og pudser Vibe Lund.
Stående fra venstre: Snedker Petersen, Johannes Olsen, snedker Lau, fyrbøder Funch, ?, ?, Reimich, pudser E. Jørgensen, fyrbøder Svend Jensen (Svend Glad), Chr Pedersen (Viggo Nathue), maler C. Nielsen, montør K. Nielsen og en ukendt. (vistnok kaldet brændehuggeren).
Forrest: Hans Pedersen, fyrbøder Schou, Fr. Rasmussen (Aage Olsens svigerfar), lokomester Thorsen, Thulin og Gustav (bersærk) Ekvall.
Rasmussen var den ny lokomester.
Hilsen Jesper

2 fra arkivet - #1

af Niels Munch, 31/12 2015, 14:41 (3047 dage siden) @ Tommy Nilsson

[image]


Dette kendte billede findes bl.a. i "DBJ Historien om Jernbanerne på Bornholm", Bornholms Museum 2007, ISBN 978-87-88179-74-3, på side 199.

Billedteksten lyder: "Remisen i Rønne med to af de første Jung damplokomotiver. Foto Th. Yhr."

Jf. siden her http://www.roennebyarkiv.com/roslashnne-h.html er billedet fra 1901. Her omtales desuden fotograf Th. Yhr som "banens fotograf".


M.v.h.
Niels

2 fra arkivet - #1

af re20000, 1/1 2016, 04:32 (3047 dage siden) @ Niels Munch

Fantastisk! Disse billeder er godt over 100 år gamle og stadig krystalklare!

Godt nyt år til jer alle!

Nold

Avatar

2 fra arkivet - #1

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 1/1 2016, 15:56 (3046 dage siden) @ re20000

Fantastisk! Disse billeder er godt over 100 år gamle og stadig krystalklare!


Og scannet fra papirbilleder, ikke fra negativer.
Tak for billedesvar, jeg vender tilbage med flere.

Avatar

2 fra arkivet - #1

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 1/1 2016, 18:04 (3046 dage siden) @ Tommy Nilsson

Fantastisk! Disse billeder er godt over 100 år gamle og stadig krystalklare!


Og scannet fra papirbilleder, ikke fra negativer.
Tak for billedesvar, jeg vender tilbage med flere.

Begge billeder er sandsynligvis taget med "kukkasse" - et stort apparat, der benyttede glasplader som emulsionsbærer. Begge billeder er jo tydeligvis opstillede, så fotografen har kunnet tage det store udstyr med trefod og det hele med ud i solen.
Disse apparater havde ganske udmærkede objektiver som det ses. Dette kombineret med det store negativ og den ret lysufølsomme emulsion (måske det der svarer til 15 ASA eller mindre) giver et meget finkornet billede.
Det kan vi jo så glæde os over omkring 100 år senere.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak