En gammal dansk bild från Samlingsportalen.
Svenska hästar hade vanligen helt annorlunda selar, se nedan.
Bildtext:
Danska Statsbanorna, DSB D 40 "Fylla".
Anmärkning:
Fotograf: Ort/Driftplats Bandel:
Fototid 1871 --
En gammal dansk bild från Samlingsportalen.
Svenska hästar hade vanligen helt annorlunda selar, se nedan.
Bildtext:
Danska Statsbanorna, DSB D 40 "Fylla".Anmärkning:
Fotograf: Ort/Driftplats Bandel:
Fototid 1871 --
Hej Bengt,
Se det var jo interessant, at du har en præcis datering af fotoet, hvilket savnes på Danmarks Jernbanemuseums eksemplar, som jeg netop har registreret. Jeg ved ikke, hvem der har påført dit foto år 1871, men fotoet kan tidligst være fra dette år, så jeg vil tillade mig at stole på den svenske datering. Billedet er taget i Korsør. Tak for informationen. 
Og billedet har ikke noget med DSB at gøre!
venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen
MFL første konklusion på en cirka datering af billedet er ganske og aldeles rigtig.
VALE-klassen var i og for sig ”enere” blandt Det Sjællandske jernbaneselskabs (SJS) lokomotiver i og med de var byggede i England hos Beyer, Peacock & Co. i Manchester, hvor SJS normalt fik sine lokomotiver byggede hos Esslingen i Tyskland.
Men både udseende- og konstruktionsmæssigt var der slet ikke noget engelsk over de ny lokomotiver, tværtimod. Hvorfor byggede i England vides ikke, men det kunne være at Esslingens ordrebøger var fulde. Men det bliver gætterier.
Men til gengæld var præcisionen i bearbejdningen af lokomotivernes enkeltdele af en sådan høj kvalitet, at alle dele i princippet var ombyttelige de forskellige lokomotiver af VALE-klasse imellem. Det var normalt ikke tilfældet på andet lokomotivmateriel, hvorfor man indledningsvis stemplede lokomotivets nummer på de forskellige dele for at undgå eventuelle problemer.
Ved leveringen af de enkelte delordre, blev lokomotiverne tildelt et driftsnummer, hvilket medførte at selv indenfor samme klasse, var nummerrækken ikke samlet. Nummersystemet blev første introduceret i 1857, beslutningen dog vedtaget i 1853.
Ved SJS blev en lokomotiv type generelt benævnt med navnet på første lokomotiv i serien, f.eks. Odin-, Roskilde- eller LOKE klassen etc. Men det var en uholdbar måde at betegne lokomotiverne på. Derfor blev der, ved den første Driftsmaterielfortegnelse offentliggørelse i 1871, nu tildelt hver klasse lokomotiv (type) et bogstav, A, B, C, D E, F etc. Altså kom VALE lokomotiverne til at blive benævnt som D-klassen.
VALE eller D-klassen havde ved leveringerne IKKE den typiske sjællandske cylindriske skorsten afsluttet med skorstenshat eller krave i kobber. VALE klassen havde almindelige koniske skorstene.
Disse skorstene beholdt lokomotiverne til senest omkring 1883/84, hvor de alle fik nye kedler samt vakuum ejektor og -bremse. Men der er sikket en undtagelse eller to, men fotodokumentation herfor mangler. Det skal bemærkes, at efter overtagelsen af DSB og sammenlægningen af de to Maskinafdelinger i 1892, fik lokomotiverne gradvist den ny almindelige koniske DSB skorsten med det rød-hvide-røde slips (slips fra ca. 1885 ff.).
Derfor vil en ca. tidsbestemmelse for det viste fotografi være tidligst 1871 og senest frem til 1883/84.
Som lige nu skrevet af LVN er lokomotivet fotograferet FØR staten overtog SJS (herefter DSB-S nr. 40 med tilbagevirkende kraft pr. 01.01.1880) og det viser derfor rettelig:
SJS Klasse D nr. 40 VALE.
Fra 1892 blev DSB-S litra D nr. 40 indført i den hidtidige DSB-JF litra og nummerrækkefølge og fik nu betegnelsen DSB litra Ds nr. 210.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
Med venlig hilsenSteffen Dresler
Hej Steff,
Tak for den udførlige beretning. Jeg har sovet lidt på sagen og kom så på, at sneploven th. må kunne præcisere og indsnævre dateringen af billedet, som ses nedenfor:
![[image]](images/uploaded/201906080136495cfb1131b8747.jpg)
(jernbanekilder.dk)
Personalet på billedet bærer det private baneselskabs uniformer, så billedet må være fra før ca. 1885. FYLLA bar litra og nummer D 40 siden 1871. Ifølge materiellisten fik Korsør station først tildelt en sneplov i 1879. Der er ingen blade på træet på fotoet, så det er taget i vinterhalvåret, men sneploven er næppe en plov udlånt fra en anden station (kun Roskilde havde to plove fra 1879), for andre stationers plove har givetvis kun opholdt sig i Korsør under kraftigt snelæg. Billedet kan derfor efter mind vurdering tidligst være taget i 1879, da Korsør får sin egen plov. Samtidig ser ploven på billedet ikke helt ny ud, så jeg vil tro, at optagelsen er fra begyndelsen af 1880’erne, senest ca. 1885 mens personalet endnu bar det privat selskabs uniformer og Sjællandske Stats-Baner endnu ikke var en kendsgerning.
Mit bud på en datering er herefter ca. 1882.
Hvad mener Herreværelsets øvrige brugere?
Kære MFL
Den datering kan jeg godt købe set fra "lokomotivets side", da det året efter får ny kedel og vakuum ejektor og vakuum bremse. Og så passer det også med de informationer jeg kan læse mig til med sneploven.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
Kære MFL
Den datering kan jeg godt købe set fra "lokomotivets side", da det året efter får ny kedel og vakuum ejektor og vakuum bremse. Og så passer det også med de informationer jeg kan læse mig til med sneploven.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
Kære Steff,
Takker. Det er i hvert fald nu rettet i jernbanekilder.dk. Det er det nærmeste, som vi kan komme en datering indtil videre. Stedet ved jeg ikke, hvordan "de ældre" er nået frem til ved deres første identifikation, men Korsør passer meget godt. Skorstenene er unikke, så måske dukker de op på et andet foto senere.
Politiet øger overvågning: Udvider med 200 nye nummerpladescannere
Teknisk fejl lukker luftrummet i det sydlige Norge
Eksperter dumper jysk vejprojekt til en halv milliard: »Det er en meget dårlig forretning«
Blogindlæg: Forvirret? Nu bygger Tesla både en robottaxi og en billigbil
Rederi bruger milliarder på nye skibspropeller: Skal spare massivt på CO2-udledning