Frit til SI signal - Jernbanehistorisk forum

Hvornår indføres 'den brækkede arm' ?

Hvornår indføres 'den brækkede arm' ?

Hej

Det skete den 9.december 1962, kilde Vingehjulet 19.årgang nr 20 side 249 og 252.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Hvornår indføres 'den brækkede arm' ?

Hej

Det skete den 9.december 1962, kilde Vingehjulet 19.årgang nr 20 side 249 og 252.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Mange tak

Og til Jens MO Møller: Det er jo netop fordi det skete for længe siden, at jeg spørger i dette forum.

At jeg vælger at bruge 'historisk presens' er et spørgsmål om mit personlige valg af skrivestil

Hvornår indføres 'den brækkede arm' ?

Hej

Det skete den 9.december 1962, kilde Vingehjulet 19.årgang nr 20 side 249 og 252.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Mange tak

Og til Jens MO Møller: Det er jo netop fordi det skete for længe siden, at jeg spørger i dette forum.

At jeg vælger at bruge 'historisk presens' er et spørgsmål om mit personlige valg af skrivestil

Grunden til, at Jens Møller svarer, som han gør, er, at du ikke spørger i datid men i fremtid.

M v h
Peter Jørgensen

At jeg vælger at bruge 'historisk presens' er et spørgsmål om mit personlige valg af skrivestil

Grunden til, at Jens Møller svarer, som han gør, er, at du ikke spørger i datid men i fremtid.

M v h
Peter Jørgensen

Jeg kalder det i sammenhængen 'Historisk Presens' - ligesom man kan skrive: I juni 1944 går de Allierede omsider i land i Normandiet.....'

Jeg kalder det i sammenhængen 'Historisk Presens' - ligesom man kan skrive: I juni 1944 går de Allierede omsider i land i Normandiet.....'

Det er der du falder i. Du kan skrive det når der er en tidsangivelse som din tid sættes udfra. Og det har du ikke med og så bliver du misforstået. I nogle sprog er der kun "nutid" (ingen tidsendelser på verberne) og så bruger man tidsangivelsen til at relatere udsagnet tidsmæssigt.

Det skete den 9.december 1962, kilde Vingehjulet 19.årgang nr 20 side 249 og 252.

Vingehjulet omtaler som nævnt rettelser til Signalreglementet (SIR), som blev indført med gyldighed fra denne dato.
Kilde: Rundremisen hvor man kan finde mange årgange af Vingehjulet

Lundsten har også en forklaring med eksempler på brug af SI signaler:

http://lundsten.dk/dk_signaling/si_si/si_si.html

Hører det ike mest hjemme i lømmelstuen at det komme mere respons på et lille slåfjel, end der komme svare på det stilede spørgsmål?

Er det den "brækkede arm" der angav/angiver betydningen "Frit til SI signal" som nævnt i emneteksten? Efter den nugældende SR (side 42-43) er det ikke den brækkede arm, der giver den betydning nu.

Er det den "brækkede arm" der angav/angiver betydningen "Frit til SI signal" som nævnt i emneteksten? Efter den nugældende SR (side 42-43) er det ikke den brækkede arm, der giver den betydning nu.

Hej

Da signalet indførtes i 1962 hed det:
"Frit til stationsbloksignalet for indkørsel" (signal nr 17e) se evt i Vingehjulet.

Det kunne kun vises hvis der var et SI signal og hastigheden frem til dette var 75 km/h eller derover, samt at SI- signalet viste stop eller kørsel med begrænset hastighed.

I SR 1975 er det tydeligvis ændret.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Er det den "brækkede arm" der angav/angiver betydningen "Frit til SI signal" som nævnt i emneteksten? Efter den nugældende SR (side 42-43) er det ikke den brækkede arm, der giver den betydning nu.

Hvordan kommer den konklusion ?

Hej

Da signalet indførtes i 1962 hed det:
"Frit til stationsbloksignalet for indkørsel" (signal nr 17e) se evt i Vingehjulet.

Det kunne kun vises hvis der var et SI signal og hastigheden frem til dette var 75 km/h eller derover, samt at SI- signalet viste stop eller kørsel med begrænset hastighed.

I SR 1975 er det tydeligvis ændret.

Hvordan mener du "tydeligvis ændret"?

Betydningen i den gældende SR er da (let omskrevet):
1) Frit til SI-signalet
2) Hastighed som angivet i TIB, La eller særlig meddelelse (generel gummiparagraf)
3) 75 km/t eller derover
6) ATC-overvågede tog må køre efter førerrumssignalet
8) SI-signalet må forventes at vise stop

Det svarer da i meget godt til den tidligere betydning, vil jeg mene.

/Jan

Du "samlæser" åbenbart både signalets lys (een grøn) OG den brækkede arms betydning. Men hvis man ser alene på den brækkede arms betydning i den nugældende SR ved at se signalbetydningerne, når der IKKE er vist den brækkede arm, men en anden hastighedsvisning, kan man ikke udlede den lange betydning af armen.
Som jeg desuden forstår andre af indlæggene i tråden om emnet, har betydningen af den brækkede arm ændret sig over årene. Oprindelig var det "Frit til SI" - senere kun en ren hastighedsvisning. Det forklarer vel sagen.

Du "samlæser" åbenbart både signalets lys (een grøn) OG den brækkede arms betydning. Men hvis man ser alene på den brækkede arms betydning i den nugældende SR ved at se signalbetydningerne, når der IKKE er vist den brækkede arm, men en anden hastighedsvisning, kan man ikke udlede den lange betydning af armen.
Som jeg desuden forstår andre af indlæggene i tråden om emnet, har betydningen af den brækkede arm ændret sig over årene. Oprindelig var det "Frit til SI" - senere kun en ren hastighedsvisning. Det forklarer vel sagen.

Rolig nu... :-)

En hastighedsviser skal altid "samlæses" med signalaspektet i det tilhørende hovedsignal, og sådan var det også i "SIR 1944".

Der står: "Hvidt lysende, afbrudt streg skråt opad mod højre i forbindelse med signal "kør" eller "kør igennem" fra indkørselssignalet". (Min fremhævning)

I forklaringen står bl.a.:
"Signalet tilkendegiver, at den i henhold til tjenestekøreplanen, La eller særlig meddelelse tilladte hastighed ad togvejen indtil stationsbloksignalet for indkørsel er 75 km/t eller derover. Endvidere tilkendegiver det
- i forbindelse med "kør", at stationsbloksignalet viser "stop" eller "kør" med begrænset hastighed, henholdsvis
- i forbindelse med signal "kør igennem", at stationsbloksignalet viser "kør igennem" i forbindelse med "middelstor hastighed" eller "lav hastighed".
(Citeret fra rettelsesblad af 10.06.1965)

Visningen har altså "altid" haft en noget mere kompleks betydning end blot "Frit til stationsbloksignalet for indkørsel", som visningen blev kaldt (Signal nr. 17 e).

Du "samlæser" åbenbart både signalets lys (een grøn) OG den brækkede arms betydning. Men hvis man ser alene på den brækkede arms betydning i den nugældende SR ved at se signalbetydningerne, når der IKKE er vist den brækkede arm, men en anden hastighedsvisning, kan man ikke udlede den lange betydning af armen.
Som jeg desuden forstår andre af indlæggene i tråden om emnet, har betydningen af den brækkede arm ændret sig over årene. Oprindelig var det "Frit til SI" - senere kun en ren hastighedsvisning. Det forklarer vel sagen.

Rolig nu...

En hastighedsviser skal altid "samlæses" med signalaspektet i det tilhørende hovedsignal, og sådan var det også i "SIR 1944".

Der står: "Hvidt lysende, afbrudt streg skråt opad mod højre i forbindelse med signal "kør" eller "kør igennem" fra indkørselssignalet". (Min fremhævning)

I forklaringen står bl.a.:
"Signalet tilkendegiver, at den i henhold til tjenestekøreplanen, La eller særlig meddelelse tilladte hastighed ad togvejen indtil stationsbloksignalet for indkørsel er 75 km/t eller derover. Endvidere tilkendegiver det
- i forbindelse med "kør", at stationsbloksignalet viser "stop" eller "kør" med begrænset hastighed, henholdsvis
- i forbindelse med signal "kør igennem", at stationsbloksignalet viser "kør igennem" i forbindelse med "middelstor hastighed" eller "lav hastighed".
(Citeret fra rettelsesblad af 10.06.1965)

Visningen har altså "altid" haft en noget mere kompleks betydning end blot "Frit til stationsbloksignalet for indkørsel", som visningen blev kaldt (Signal nr. 17 e).

Hej

Var der nogen der der var i tvivl om hvilket signalbillede man spurgte om? ;-)

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

En hastighedsviser skal altid "samlæses" med signalaspektet i det tilhørende hovedsignal, og sådan var det også i "SIR 1944".

Hm, filosofisk, Jens.
Der er vist en definitionsmæssig forskel fra "SIR 1944" til SR i dag, idet hastighedsviseren tidligere var et særskilt signal (men resultatet er det samme):

"SIR 1944" II.A. Hastighedsvisere:
"En hastighedsviseren er et daglyssignal på firkantet baggrund, der kan være anbragt på eller ved et indkørselssignal eller et stationsbloksignal for indkørsel; den supplerer det hovedsignal, hvortil den hører, og har kun betydning i forbindelse med dette signals udvisende." (rettelsesblad 489 fra 26/5 1974).
"En grøn og brækket arm" bestod altså af signal nr. 2e sammen med signal nr. 17e.
(Det var dog ikke et signalbillede, da signalbilleder dannedes af flere mastesignaler, der gjaldt hver sit spor).

SR § 6, punkt 1.1.2.: Hovedsignalers supplerende udstyrelse:
"Hastighedsviser. Hastighedsviser, der med symbol giver oplysning om hastigheden fra signalet."
Nu er hastighedsivseren en del af hovedsignalet.
"En grøn og brækket arm" består af signal nr. 6.5.5., der omfatter både det farvede lys og symbol i hastighedsviseren.
(Det er fortsat ikke et signalbillede, da signalbilleder dannedes af flere signaler, der gælder hver sit spor).

Til slut et spørgsmål:
Er signalaspektet i dag ikke kombinationen af signallys og symbol? I det aktuelle eksempel "en grøn med brækket arm".

En hastighedsviser skal altid "samlæses" med signalaspektet i det tilhørende hovedsignal, og sådan var det også i "SIR 1944".

Hm, filosofisk, Jens.

Sorry! Det var såmænd ikke meningen :-)

Der er vist en definitionsmæssig forskel fra "SIR 1944" til SR i dag, idet hastighedsviseren tidligere var et særskilt signal (men resultatet er det samme):

Ja, er det ikke det, der er pointen? Om en hastighedsviser "supplerer det hovedsignal, hvortil det hører ..." eller om der er tale om "Hovedsignalers supplerende udstyrelse" må vel i daglig omgang med begreberne siges at være det samme.

(Det er fortsat ikke et signalbillede, da signalbilleder dannedes af flere signaler, der gælder hver sit spor).

Korrekt - det turde jeg ikke påpege i den oprindelige post af frygt for at blive anklaget for noget med fluer. Godt, at du er modigere! :-)

Til slut et spørgsmål:
Er signalaspektet i dag ikke kombinationen af signallys og symbol? I det aktuelle eksempel "en grøn med brækket arm".

Et signalaspekt er jo i SR defineret meget enkelt som "Ét signals visende" ("Ét" nok valgt som modsætning til "signalbillede" som omtalt ovenfor), men jeg vil nødigt i her ind i en diskussion af, om det så blot hentyder til f.eks. "Kør" eller om det også omfatter de varianter af "Kør", der findes... :-)

Man kan let i disse fora blive taget til indtægt for noget, som måske ikke er 100% korrekt, fordi man her i rigtig mange tilfælde er nødt til at forenkle tingene lidt mere, end man måske helst ville.

Et signalaspekt er jo i SR defineret meget enkelt som "Ét signals visende" ("Ét" nok valgt som modsætning til "signalbillede" som omtalt ovenfor), men jeg vil nødigt i her ind i en diskussion af, om det så blot hentyder til f.eks. "Kør" eller om det også omfatter de varianter af "Kør", der findes...

Hej

Takker for at have fået kendskab til termen "signalaspekt".

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

PS Jeg ærgrer mig over at SIR røg ud ved flytningen, jeg var så overbevist om at den fandtes på "nettet". Er der nogen der ved om den gør?

PS Jeg ærgrer mig over at SIR røg ud ved flytningen, jeg var så overbevist om at den fandtes på "nettet". Er der nogen der ved om den gør?

Sikkerhedsreglement
http://www.bane.dk/db/filarkiv/19780/SR_01122015_version_Ipad.pdf

PS Jeg ærgrer mig over at SIR røg ud ved flytningen, jeg var så overbevist om at den fandtes på "nettet". Er der nogen der ved om den gør?

Sikkerhedsreglement
http://www.bane.dk/db/filarkiv/19780/SR_01122015_version_Ipad.pdf

Ja, det er SR - den ved enhver at den kan hentes på bane.dk, men nu blev der spurgt om SIR fra 1944.....

Ja, det er SR - den ved enhver at den kan hentes på bane.dk, men nu blev der spurgt om SIR fra 1944.....

Nej, der blev kun spurgt efter SIR (uden årstal). Jeg forventede at vedkommende ikke huskede om det hed SIR eller SR, og ud af konteksten fornemmede jeg at der mentes den nugældende.

:-)

SIR 1944 i original ligger her i pdf

http://www.rundremisen.dk/showthread.php?tid=1022

og tror at Thomas Boberg har rettelsesblade på sin hjemmeside ( er dog ikke helt sikker )

mvh
henning h087

SIR 1944 i original ligger her i pdf

http://www.rundremisen.dk/showthread.php?tid=1022

og tror at Thomas Boberg har rettelsesblade på sin hjemmeside ( er dog ikke helt sikker )

mvh
henning h087

Hej

En stor tak til Henning som har lagt SIR ind på rundremisen :-) , senest jeg så efter var det kun indholdsfortegnelsen der lå der og så var der vist også noget med en server. :-(

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

:-)

hej og tak

ja - desværre røg den for 2 gang i sommers, dog nok mest pga Hackerangrebet på server og back-up fra 1 gang - hvor vi desværre ikke dengang tog konsekvensen og startede helt forfra - som så resulterede i 2de nedbrud pga koks i datafilerne der aldrig blev helt repareret. - sådant hævner sig - så det har vi lært af - så nu er der bedre beskyttelse på samt 3 back-ups.

så pt er der efterhånden lagt 10000 filer ind både gamle og nye - meeen - der er et godt stykke vej endnu til de 50000 der lå der på det gamle - men det skal nok komme efterhånden

også derfor at man skal nyregistere sig igen ( altså efter den nye kom op at stå ) - da brugerdatabasen også gik - så de gamle brugernavne og adgangskoder - altså før sommer 2015 ( juni/juli) virker ikke - derfor heller ikke diverse link fra før den nye - men mange steder kan jeg dog gå ind og lave nye eller erstatte de ubrugelige ( men ikke alle steder ) - ærgeligt - men såndt er det

mvh
henning h087

Man kan let i disse fora blive taget til indtægt for noget, som måske ikke er 100% korrekt, fordi man her i rigtig mange tilfælde er nødt til at forenkle tingene lidt mere, end man måske helst ville.

Det har du ganske ret i. :-)
Men det kan altså være svært at omstille sig til hobby, når man i arbejdslivet er nødt til at påpege upræcist sprog, herunder brug af indforståede slangudtryk. At begge dele tilmed er indenfor nogenlunde samme område, letter ikke omstillingen. ;-)

Her i "Herreværelset" er graden af fagsprog generelt efter min smag; det må gerne være nørdet - også gerne mere. Til gengæld er det også vigtigt at spørge, når der er fagudtryk, man ikke forstår - så må "nørderne" give en forklaring (eller henvise til et sted at læse om det).

Uanset om det er i arbejde eller fritid, jernbane eller andet, bliver jeg glad, når nogen gør sig den ulejlighed at korrigere mig. Dels er det tegn på, at jeg er blevet set/hørt, og dels lærer jeg forhåbentlig noget af det (og er jeg ikke enig, må vi jo finde ud af, hvem af os, der har ret).

God søndag :-)

Er det den "brækkede arm" der angav/angiver betydningen "Frit til SI signal" som nævnt i emneteksten? Efter den nugældende SR (side 42-43) er det ikke den brækkede arm, der giver den betydning nu.

Hvordan kommer den konklusion ?

Hej

Da signalet indførtes i 1962 hed det:
"Frit til stationsbloksignalet for indkørsel" (signal nr 17e) se evt i Vingehjulet.

Det kunne kun vises hvis der var et SI signal og hastigheden frem til dette var 75 km/h eller derover, samt at SI- signalet viste stop eller kørsel med begrænset hastighed.

I SR 1975 er det tydeligvis ændret.

Hvordan mener du "tydeligvis ændret"?

Betydningen i den gældende SR er da (let omskrevet):
1) Frit til SI-signalet
2) Hastighed som angivet i TIB, La eller særlig meddelelse (generel gummiparagraf)
3) 75 km/t eller derover
6) ATC-overvågede tog må køre efter førerrumssignalet
8) SI-signalet må forventes at vise stop

Det svarer da i meget godt til den tidligere betydning, vil jeg mene.

/Jan

Hej Jan

I SR 1975 på de nævnte sider er der øverst en overskrift hvor der står "Frit til SI-signal"
Derunder en tabel med adskillige signaler der har denne betydning, herunder den brækkede arm.
I Vingehjulet fra 1962 benævnes kun I signal med en grøn kompletteret med hastighedsviser med brækket arm som "Frit til stationsbloksignal for indkørsel".
Det er da en forskel.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Hej

Vi har nu diskuteret selve signalbilledet, men hvilken trafikal situation var det der gjorde at signalet indførtes?

Selve bevæggrundene er jo nævnt ret klart i Vingehjulets artikel fra nr. 20 i 1962.

Men jeg mener det må være indkørslen til Korsør der nødvendiggjorde signaliseringen.
Der blev etableret automatisk linjeblok og stationen fik nye forlængede godstogsspor.
Hvis man skulle køre efter det hidtidige SIR skulle nedbremsning til 50 eller 30 påbegyndes ved sidste AM inden Korsør, mens man med det nye signal kunne man køre videre med strækningshastighed til I-signalet da sidste AM viste to grønne selv om SI-signalet endnu stod på stop (eller I med begrænset hastighed) og så begynde nedbremsningen der.

Hvad støtter da denne hypotese ?
TIB for 1963 har i rubrikken for SI signaler kun Korsør og København H
(uden for S-banen, som jo ikke havde ændret sig væsentligt).

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Det er nemlig et godt spørgsmål, altså hvorfor der var behov for at indføre et SI signal.
Jeg har tænkt på en yderligere mulig årsag: At en travl station kunne have to tog tættere på hinanden i indkørselsenden. Herved kunne en mere intens trafik afvikles hurtigere.

Kunne/kan der kun være max. eet SI efter et givet I? Eller kunne der være et sporskifte efter I og dermed to SI derefter - et i hver gren?

Det er nemlig et godt spørgsmål, altså hvorfor der var behov for at indføre et SI signal.
Jeg har tænkt på en yderligere mulig årsag: At en travl station kunne have to tog tættere på hinanden i indkørselsenden. Herved kunne en mere intens trafik afvikles hurtigere.

Kunne/kan der kun være max. eet SI efter et givet I? Eller kunne der være et sporskifte efter I og dermed to SI derefter - et i hver gren?

Hej

Korsør havde vel både ydre og indre SI i tresserne, jeg forestiller mig at Korsør ville være det sted, der havde det største behov, da flere tog jo ankom lige før en færgeafgang.
Man ville ikke få det fulde udbytte af den automatiske linjeblok, hvis den ikke harmonerede med stationens indkørselskapacitet.
Det er nok forarbejde til driften med MA-lyntog der er med i spillet. Ankommende MA-lyntog stoppede jo ved det indre stationsbloksignal og blev delt der.
I Korsør var der også sporskifte(r) ind til de nye godstogsspor og I-signalet havde forgreningsangivelse.
Jeg mener der er meget der taler for Korsør, især da der kun er to steder med SI i TIB 1963 som ligger uden for S-banen.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

På København H har der siden etableringen af det nuværende sikringsanlæg (type DSB 1964) i 1967 ved indkørsel fra Valby (Hvidovre Fjern) kunnet køres til tre (eller var der oprindelig kun to?) forskellige SI-signaler. Viderekørsel fra et af disse SI-signaler sker til PU-signal (eller sporstopper i spor 26).

På København H har der siden etableringen af det nuværende sikringsanlæg (type DSB 1964) i 1967 ved indkørsel fra Valby (Hvidovre Fjern) kunnet køres til tre (eller var der oprindelig kun to?) forskellige SI-signaler. Viderekørsel fra et af disse SI-signaler sker til PU-signal (eller sporstopper i spor 26).

Hej

Der var tre oprindeligt, for hovedspor 1 og for spor 40 og 41. Ydre indkørsel havde
forgreningsangivelse til venstre for kørsel til spor 40 og 41.
Nogle tomt materiel tog endte ved SI i spor 41 iflg. arbejdsplaner 1969-70 og 71.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Vingehjulet 24. årgang nr 19 10.nov 1967 side 304-305 sikringsplan fig A1.

Tak for afklaring af antallet af SI-signaler på København H i 1967 :-)

I går fik jeg ikke svaret på spørgsmålet, om der er eksempler på flere SI-signaler efter hinanden. Det findes kun på Aarhus H: Indkørsel fra Hørning til SI-signal i spor 80 og videre til SI-signal i spor 20 (TIB-S side 472-3). "Brækket arm" benyttes ikke for de togveje, hverken på I- eller SI-signal, da hastighederne kun er 60 km/t hhv. 40 km/t.

Hvorvidt der var både ydre og indre SI-signaler i Korsør i 1960'erne (mekanisk sikringsanlæg Siemens & Halske), har jeg mine tvivl om. www.rundremisen.dk har sporplaner fra både 1950, 1966 og 1970. Ingen af disse viser tegn på at der skulle have været både indre og ydre SI-signaler. Til gengæld må I-signalet vare udflyttet og SI-signal formentlig etableret mellem 1950 og 1966.
I 1971 (jf. blokposten.dk) udskiftedes sikringsanlægget i Korsør med et af type DSB 1964, der havde både I-signal med forgreningsangivelse ("afviger") og SI-signaler. Kørsel fra SI-signal til SI-signal var ikke muligt, da SI-signalene stod i forskellige spor. www.rundremisen.dk har også sporplaner for den periode.

Hvorvidt der var både ydre og indre SI-signaler i Korsør i 1960'erne (mekanisk sikringsanlæg Siemens & Halske), har jeg mine tvivl om. www.rundremisen.dk har sporplaner fra både 1950, 1966 og 1970. Ingen af disse viser tegn på at der skulle have været både indre og ydre SI-signaler. Til gengæld må I-signalet vare udflyttet og SI-signal formentlig etableret mellem 1950 og 1966.

Hej Jens
tak for information om Århus.

Angående Korsør så var det en erindringsforskydning, beklager.

Rundremisens sporplan 1966, Korsør under ombygning viser, at der var to SU-signaler;
et indre armsignal og et ydre daglyssignal.
Indkørselssignalet med forgreningsangivelse og SI signalet var i 1966 daglyssignaler, de blev vel placeret da linjeblokken blev taget i brug (1961?).

Det var jo et blandet provisorium, som afventede penge til ombygning af stationen i mange år. Jeg vil prøve at finde en reference til det.

I tjenestekøreplanen (1964) stod at Limfjorden og Nordjyden i Korsør skulle standse foran yderste sporskifte og rangere derfra til færgen (i to dele).
Et eller andet sted har jeg også set angivelsen motorvejsbroen men det vil jeg lede efter.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

tak for information om Århus.

Se også Jens Vs svar.

Angående Korsør så var det en erindringsforskydning, beklager.

:-)

Rundremisens sporplan 1966, Korsør under ombygning viser, at der var to SU-signaler;
et indre armsignal og et ydre daglyssignal.
Indkørselssignalet med forgreningsangivelse og SI signalet var i 1966 daglyssignaler, de blev vel placeret da linjeblokken blev taget i brug (1961?).

Det lyder sandsynligt, at den automatiske linjeblok er etableret nogenlunde samtidig med den yderste forgrening og dermed de viste daglyssignaler (I-, SI-, SU- og U-).

I det følgende er jeg på noget "blød bund" men håber at blive korrigeret, hvis jeg er galt på den.
Planen fra 1966 viser også TU-signaler ved perronsporene, hvilket ikke umiddelbart giver mening i forbindelse med SU-signaler. Iflg. SIR tilkendegav signal nr. 10 "togvejen farbar for tog" ved et TU-signal nemlig, at U-/VU-signalet viste "kør" eller "kør igennem".
Jeg gætter derfor på, at der har været en særlig instruks for signalopstillingen i Korsør.
Det indre SU-signal (armsignalet) er muligvis det tidligere U-signal og har skullet vise "kør", før et TU-signal kunne vise "togvejen farbar for tog".
Måske har det været muligt at køre til ydre SU-signal (daglyssignalet) på "stop". Den særlige instruks ville kunne give svaret.
Signalgivningen fra ydre SU-signal (daglyssignalet) har formentlig fulgt de almindelige regler.

Det var jo et blandet provisorium, som afventede penge til ombygning af stationen i mange år. Jeg vil prøve at finde en reference til det.

I tjenestekøreplanen (1964) stod at Limfjorden og Nordjyden i Korsør skulle standse foran yderste sporskifte og rangere derfra til færgen (i to dele).
Et eller andet sted har jeg også set angivelsen motorvejsbroen men det vil jeg lede efter.

Det ser jeg frem til :-)

Herunder uddrag fra hæftet "Lyntogskørsel" af 22.05.1966 som måske kan sige lidt.
[image]

[image]

Mvh
Georg

Herunder uddrag fra hæftet "Lyntogskørsel" af 22.05.1966 som måske kan sige lidt.

Tak, Georg :-)
Det underbygger i hvert fald, at det gamle anlæg ikke havde togveje til/og fra færgeklapperne.
Jeg formoder, at det nævnte daglyssignal på nordre gavl af Signalpost I, hvorfra signalposten ved grønt lys gav rangerlederen tilladelse til at rangere lyntog til færgeklappen, ikke har været i afhængighed af fastlagte togveje.

I tjenestekøreplanen (1964) stod at Limfjorden og Nordjyden i Korsør skulle standse foran yderste sporskifte og rangere derfra til færgen (i to dele).
Et eller andet sted har jeg også set angivelsen motorvejsbroen men det vil jeg lede efter.

Det ser jeg frem til

Hej Jens

Atter et oplagt tilfælde af erindringsforskydning. Det med motorvejsbroen er genfundet, men det var i form af en fodnote i TIB 1968 hvor der står:

"Indre SU-signal er anbragt ud for remisen (km 109,448); ydre SU-signal foran motorvejsbro (km 108,652)."

I øvrigt oplyser denne TIB:

-at der var Indkørselssignal med forgreningsangivelse anbragt foran Korsør.

- at der var SI i "Korsør for spor 0,1,2,3,4 og 5"

- at der var TU i Korsør

- der var perronudkørselssignaler i Korsør undtagen for spor 60.

- der var ikke Vi eller VU.

- der var ikke gennemkørselsangivelse på I-signal.

- Der var hastighedsviser.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

PS Tak til Georg for lyntogsinstruktionen.

PPS I tjenestekøreplanen 1968 står der at om lyntog 15 og 65 at toget skal standse umiddelbart foran yderste sporskifte, hvorfra det rangeres direkte ombord på færgen.
Toget udveksler ikke rejsende i Korsør.

Året efter i 1969 står der kun at toget ikke udveksler rejsende i Korsør.

I går fik jeg ikke svaret på spørgsmålet, om der er eksempler på flere SI-signaler efter hinanden. Det findes kun på Aarhus H: Indkørsel fra Hørning til SI-signal i spor 80 og videre til SI-signal i spor 20 (TIB-S side 472-3).

...og det er så usædvanligt, at det er beskrevet i sin egen SIN-instruks:

[image]

:-)

og som supplement til Jens V

Aarhus skematisk spor og signalplansudsnit 1995

[image]

mvh

:-D

af en eller anden grund virker linket til www.rundremisen.dk og heller ikke til Blokposten ikke i Bondensens indlæg ( her virker rudremisens godt nok )

så lad os se om linket her til Korsør station virker

http://www.rundremisen.dk/showthread.php?tid=243

og det gør det så

kand det skyldes noget med gamle adr i browseren ?

mvh

af en eller anden grund virker linket til www.rundremisen.dk og heller ikke til Blokposten ikke i Bondensens indlæg ( her virker rudremisens godt nok )

Det er vist desværre "fejl 40" fra min side ved indsættelse links. Undskyld :-(
Prøver igen:
www.rundremisen.dk
www.blokposten.dk
Her virker de virker i hvert fald fra "Prøvevis". Det er ikke "dybe" links, så de fører kun til forsiderne.

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak