Hvis Baronen har sagt som citeret her er det rimeligt at tro at den havde fået den originale farve.

Man skal huske på at vognen var bygget som inspektionsvogn og nok ikke skulle skille sig væsentligt ud fra de øvrige salonvogne - og navnlig ikke overgå kongens salonvogn. Den blå farve kan være korrekt, men jeg har svært ved at forstå flødefarven - uanset hvad man ellers påstår. S 1 (1871) har sandsynligvis været blå og muligvis leveret i grünspan (kobber(II)acetat), der både kan slå ud i en grønlig eller en blålig farve (noget med blanding af kalk og eddikesyre). Som sagt tror jeg det er helt usandsynligt at S 4 skulle have skilt sig ud fra S 1 til den mere udstyrede side.

Kobber(II)acetat/Grünspan/Spanskgrøn

Den grønne/blå farve på S 1 er der håndfast bevis på, da en konservator har undersøgt klædningen og der er skriftlig kilde til farvevalget fra korrespondancen under bygningen. Således tror jeg at flødefarven er fri fantasi brygget over S 8 fra 1900. Jeg skal overbevises med en farveprøve udført af en professionel konservator mht den gule. Jeg har før været udsat for mærkelige påstande om farver på tvivlsomt grundlag - ofte fordi man ønskede sig det mere koloristisk end det i virkeligheden var.

Go´aften!

Det er jo ganske interessant med denne Salonvogn S4, der nu befinder sig i Frankrig og alligevel ikke.

Jeg kunne huske, at museet var interesseret i vognen, da den skulle på auktion i sin tid og derfor beså vognen, samt andre ting for den kommende auktion. Derfor har jeg undersøgt og spurgt de rette i den sag.

Som salonvognen stod, var den på det forfærdeligste blevet misligeholdt ”restaureret” indvendig til noget, der skulle ligne. Bl.a. er der blevet anvendt selvklæbende plastikpaneler med pålimet træfiner og andre ikke korrekte ting. Og møblerne var ikke originale, men det store salonbord, hvor siderne kunne klappes ned, havde museets interesse i anden anledning.

Efter at brugen af salonvogne til udlejning gik af mode, blev vognen ombygget til INSPEKTIONSVOGN, derfor de tre vinduer i endegavlen, man kunne ”inspicere fra”.
Da vognen blev købt og ”restaureret”, blev den malet i Grevens farver, som den ALDRIG har haft i virkeligheden. Pænt sagt er vognen en ”fake” dårligt restaureret efterligning af en salonvogn og med forkerte farver udvendig.

Og da museet allerede havde 2 salonvogne, Gedservognen samt en tilsvarende inspektionsvogn, op staldet i en remise, ville et køb af S4 være fuldstændigt vanvittigt anvendte offentlige midler.

Sagt på en diplomatisk måde, skulle alt rives ud og genopbygges nyt. Og så kan man jo alligevel bedre anvende den inspektionsvogn man har, med bedre originale dele, hvis det var DET man ønskede.

Og at købe vognen for bordets skyld og konkurrere med en personkreds, der havde råd til at købe 2 til 3 ”Rollser”, var ikke en option.
Så ja, museet har set på den og ønskede overhovedet ikke at købe den.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Så min egen kommentar vil jo nok være, tillykke med den vogn de har fået købt til Frankrig og lad den endelig blive stående.