TKVJ 4 og personale i 1917

af LBC, 22/2 2016, 21:12 (2988 dage siden)

Jeg har modtaget billedet af TKVJ 4 fra Torben Bæk-Sørensen.

Billedet er et postkort sendt af Torbens morfar fra Troldhede 23. maj 1917, altså ca. 3 måneder før banen åbnede officielt. Torbens morfar, Lars Christian Larsen, var togfører på TKVJ. Lars Christian Larsen (kaldet Laust) står til venstre i forreste række.

[image]

Lars Christian Larsen var togfører på ØSJS indtil foråret 1917 hvor han flyttede til Troldhede-banen kort efter at Torbens moster var blevet født.
Lars Christian Larsen døde i 1932 i en alder af 43 år. På ØSJS kom han i klemme mellem en mur og en togvogn, hvilket resulterede i læderede lunger. Dette menes at have medvirket til den tidlige død.

Tak til Torben Bæk-Sørensen for at have givet lov til at fortælle historien her.

TKVJ 4 og personale i 1917

af Niels Munch, 24/2 2016, 12:26 (2986 dage siden) @ LBC

Hej Lars,

Tak for billede med tilhørende historie!

TKVJ fik i 1920 leveret en efternøler bygget over Winterthur-maskinernes læst, men af Henschel. I samtidens "Ingeniøren" var lokomotivet blikfang i Henschels annoncer:

[image]TKVJ 5. Bygget af Henschel & Sohn, Kassel, Tyskland i 1920. Byggenr. 17682. Solgt 1927 til MFVJ 5.

Efter min ringe opfattelse lykkedes Henschel ikke med at tilføre lokomotivet den ynde, som kendetegner Winterthur-maskinerne.


M.v.h.
Niels

TKVJ 4 og personale i 1917

af Dampfmeisteren ⌂, 24/2 2016, 12:39 (2986 dage siden) @ Niels Munch

Efter min ringe opfattelse lykkedes Henschel ikke med at tilføre lokomotivet den ynde, som kendetegner Winterthur-maskinerne.

Og det var nok heller ikke et tilfælde at det var nr. 5 TKVJ skilte sig af med, da muligheden bød sig.
Men maskinen fik selvfølgelig en pæn karriere på over 20 års aktiv tjeneste efterfølgende hos MFVJ.

Langt mere vellykket var Henschels maskiner til privatbanerne omkring Horsens.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak