Thisted - TFJ materiel 10. juli 1962 (10 fotos)

af Niels Munch, 28/3 2016, 18:49 (3116 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 28/3 2016, 19:30

God aften i forum,

Så er vi tilbage på knallertferien i 1962 med base i fætter Valdemars værelse i Møldrup, hvorfra bl.a. Thisted kunne nås (ca. 85 km hver vej, d.v.s. 3 timer ud, et par timer på åstedet, 3 timer hjem). I turen indgik overfart med både Hvalpsund-Sundsøre og Pinen & Plagen.

Denne arbejdsdag, som var dagen efter den strabadserende tur til Lemvig, indbragte i alt 9 fotos af TFJs rullende materiel, som her følger i den rækkefølge, hvori de er optaget:

[image]TFJ I 100 - en gammel Carlsberg-vogn fra 1885.

[image]TFJ CE 13.

Denne vogn er blevet ombygget et par gange, især i det indre. Alkjær har redegjort bl.a. herfor (med tegninger) i Signalposten 1984/3 og 1984/4.

[image]TFJ E 22.

Denne og søstervognen E 21 var opr. født med åbne endeperroner.

[image]TFJ ML 3.

[image]TFJ C 7.

Denne og søstervognen C 8 er lettere moderniserede udgaver af DSB FD.

[image]TFJ C 9 bygget 1943.

[image]TFJ M 1.

Denne og søstervognen M 2 er tidligere behandlet under Ugens Triangel.

[image]TFJ E 23.

[image]TFJ lok 7. Alle mine fotos er fra Thisted 10.07.1962 (nm).

Som det kan ses på sidste foto, kom der også en skinnebus med; ellers bød det stramme filmbudget ikke den slags udskejelser - og ej heller "almindelige" godsvogne. Til min ærgrelse stod den sære postpakvogn D 11 i banens malerværksted, hvorfor jeg må låne mig frem:

[image]TFJ D 11, Thisted 03.07.1965 (foto: JB-P, arkiv: nm).

Det var mine TFJ-billeder. JB-P og jeg passerede i 1963 Fjerritslev på vej fra Løkken til Løgstør uden, at det "kastede noget af sig".

Ellers er det f.eks. blot at henvise til:

EVPs side om TFJ: http://evp.dk/index.php?page=thisted-fjerritslev-jernbane .
Gunnar W. Christensens billedside: http://www.tog-billeder.dk/dk_privatbaner_tfj.htm .
Holgers fine gennemgang af banen: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=20332 .
Lokalhistoriske billeder fra Thisted Kommune: http://thisted.visbilleder.dk/Default.aspx?pr=101&n=27 .

I sidstnævnte skrives "Thisted-Fjerritslev" i søgefeltet.


Bedste hilsener
Niels

Knallertbilleder

af UTJ, 29/3 2016, 04:40 (3116 dage siden) @ Niels Munch

Tak for synet - det er jo dejligt at du turede rundt i Jylland og opsnappede lidt "rigtig jernbane". Det må have været svært at holde fotobudgettet.........

Thisted - TFJ materiel. Hvordan med Møldrup?

af Søndenfjords, 30/3 2016, 11:33 (3114 dage siden) @ Niels Munch

Tak for dine prægtige privatbanefotos fra dengang, nostalgien var ung endnu.
Da du nu har ladet dine ekskursioner udgå fra Møldrup, ligger du måske også ind med fotos fra stationen her - eller fra andre dele af Himmerlandsbanerne?
Joh, jeg har forstået, at det (meget naturligt) er privatbanerne, der har interesseret dig mest, men strækningen Viborg-Aalestrup var da i det mindste anlagt som privatbane ... ;-)

Thisted - TFJ materiel. Hvordan med Møldrup?

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 30/3 2016, 13:43 (3114 dage siden) @ Søndenfjords

Tak for dine prægtige privatbanefotos fra dengang, nostalgien var ung endnu.
Da du nu har ladet dine ekskursioner udgå fra Møldrup, ligger du måske også ind med fotos fra stationen her - eller fra andre dele af Himmerlandsbanerne?
Joh, jeg har forstået, at det (meget naturligt) er privatbanerne, der har interesseret dig mest, men strækningen Viborg-Aalestrup var da i det mindste anlagt som privatbane ... ;-)

----------------------------------

Nu ved jeg jo ikke, hvor meget Du har kikket rundt på nettet, men der er da i det mindste fotos af Møldrup st. her: http://evp.dk/index.php?page=viborg---aalestrup

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=viborg---aalestrup

[image]
.

Thisted - TFJ materiel. Hvordan med Møldrup?

af Niels Munch, 30/3 2016, 15:48 (3114 dage siden) @ Søndenfjords

Desværre Søndenfjords, ingen billeder fra Møldrup. Skønt på ferie dér 1 uge i hver af somrene 1961 og 1962 lykkedes det aldrig at finde ud af, hvornår godstoget kørte. Og vognkassen af DSB DM 5553 på Møldrup station tog jeg ikke engang foto af.

Litra DM - med sin specielle tagrytter - var ellers i fast løb på Hobro-Løgstør omkring 1950:

[image]Ukendt DSB DM i Hobro, ukendt tid og fotograf (arkiv: JB-P). Måske Møldrup-vognen?

Mit eneste billede fra Himmerlandsbanerne er kadavervognen fra Hobro.

Som kompensation for manglende godsvognsbilleder fra Thisted-Fjerritslev et fabriksfoto:

[image]TFJ Qc 20, Arlöf 1908 (arkiv: nm).


M.v.h.
Niels

Thisted - TFJ materiel. Hvordan med Møldrup?

af Søndenfjords, 30/3 2016, 16:38 (3114 dage siden) @ Niels Munch

Tak, Niels Munch, det var da forsøget værd. Og hvem der dog bare havde oplevet den litra DM :-)
Også tak til EVP. Jo, jeg kender naturligvis udmærket godt din side med Himmerlandsbanerne (og har endda selv bidraget til den), men i dette tilfælde var det mere materiellet end strækningen, jeg var ude efter.
Mvh
Søndenfjords

Thisted - TFJ materiel. Hvordan med Møldrup?

af UTJ, 30/3 2016, 16:49 (3114 dage siden) @ Søndenfjords

Tak, Niels Munch, det var da forsøget værd. Og hvem der dog bare havde oplevet den litra DM :-)
Også tak til EVP. Jo, jeg kender naturligvis udmærket godt din side med Himmerlandsbanerne (og har endda selv bidraget til den), men i dette tilfælde var det mere materiellet end strækningen, jeg var ude efter.

Men DM-vognen er jo nok den ganske fotograferede DM 5552, som flere har fotograferet i Hobro. Hvis du vil se små søde DM-postvogne mv er KB's luftfoto fra Hobro station et studium værd (der ser man vist DM 5558).

Jernbanebøger

På Sporet Af 2021

På Sporet Af 2021. Pris 240 kr.

Læs mere
HectorrailBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak