nummerplader til damplok.

af jan ras, 23/12 2016, 17:39 (2710 dage siden)

ved man hvilke plader der er lavet kopier af, og hvordan kan man se hvad der er hvad?

nummerplader til damplok.

af Steffen Dresler, 23/12 2016, 19:47 (2710 dage siden) @ jan ras

Kære Jan Ras.

Der er en rimelig fortegnelse udfærdiget af samlere over hvilke ægte nummerplader der er i omløb. Det betyder så også, at hvis en plade er til salgs på en auktion, er der i samlerkredse mulighed for med stor sikkerhed at afgøre, om det er en ægte plade eller ej.

Uden at kunne sætte % på, er langt, langt, langt de fleste nummerplader givet i gave fra DSB Maskinafdeling til ansatte, givet som donation i forbindelse med DJK oprettelse eller givet som tak for en eller anden handling. Kun et absolut lille fåtal er stjålet. De handles normalt internt samlerne imellem.

Ja, der er lavet en kopier for salg med øje, men det har så også fremgået klart og tydeligt, at det VAR kopier. De er selvfølgeligt heller ikke udført i samme messinglegering som de rigtige, ofte ikke malede. Der er desværre også mangler ved en eller to museumsmaskiner og her er så fremstillet en "ny" plade på baggrund af en eksisterende. Men hvilke skal man vide.

Der er en målbar forskel, med at kopierne normalt er et antal mm større i bredden, men det ved samlerne. Og så kan man normalt se, at den ægte nummerplade er slidt i hullerne eller på anden måde slidt og har mærker o.s.v. Jeg kan desværre ikke lige huske forskellen, men bliver nok rettet hen ad vejen;-) .

Så PAS PÅ med bare at købe en plade på nettet uanset hvilket firma, thi de aner normalt INTET om hvad de sælger af disse varer. Spørg og bed om bevis!! Eller skriv her på siden.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

nummerplader til damplok.

af Steffen Dresler, 23/12 2016, 21:00 (2710 dage siden) @ Steffen Dresler

Bare lige for at undgå en misforståelse:

Jeg skrev: Kun et absolut lille fåtal er stjålet. De handles normalt internt samlerne imellem. Det kan desværre misforstås, at samlerne handler stjålne plader imellem. Det der skulle stå mere korrekt var, at alle de legale plader handles samlerne imellem eller sættes på interne auktioner, sorry!!

De plader der og af og til havner på en offentlig auktion er ofte en original plade givet til en medarbejder, købt i forbindelse med indsamling til DJK eller andet og hvor ejeren vil sælge eller død og så er det de efterladte der sælger.

Men altså, hvis i tvivl spørg efter bevis og historien.

Mvh

Steffen Dresler

nummerplader til damplok.

af Krabsen, 23/12 2016, 21:34 (2710 dage siden) @ Steffen Dresler

Bare lige for at undgå en misforståelse:

Jeg skrev: Kun et absolut lille fåtal er stjålet. De handles normalt internt samlerne imellem. Det kan desværre misforstås, at samlerne handler stjålne plader imellem. Det der skulle stå mere korrekt var, at alle de legale plader handles samlerne imellem eller sættes på interne auktioner, sorry!!

Det havde vi regnet ud! :-)

Go jul

nummerplader til damplok.

af jan ras, 25/12 2016, 12:32 (2708 dage siden) @ jan ras

er der mulighed for at få fat i den fortegnelse over hvilke nummerplader der er ægte, og evt til salg??

nummerplader til damplok.

af FS1954, 26/1 2017, 20:40 (2676 dage siden) @ jan ras

Jeg kan da i det mindste oplyse, at F 441 findes som kopi i omløb, men ellers kender jeg ikke til andre plader eller fortegnelser.

Med venlig hilsen,
FS1954

nummerplader til damplok.

af jan ras, 27/1 2017, 11:24 (2675 dage siden) @ FS1954

Tak for oplysningen, det er hermed noteret. Jeg er stadig motiveret for flere oplysninger.

nummerplader til damplok.

af Steffen Dresler, 27/1 2017, 12:16 (2675 dage siden) @ jan ras

Kære jan ras

Ved ikke om det virker, men hvis du nu opgav en mailadresse (kuvert f. eks.) når du spørger og derigennem viser seriøsitet, om nogen har en plade de vil sælge, vil det MULIGVIS gå lidt nemmere. Ikke dermed sagt at det hjælper, men du er så ikke bare en af de mange anonyme her på siderne. Og meget ofte vil man jo gerne vide hvem man "taler med", ikke sandt? Og så er det jo ikke småpenge det drejer sig om, vel?

De samlere jeg kender, ønsker IKKE at gå offentligt, de har deres eget lille forum og skal nok spørge ud, hvis de har noget af interesse for andre de vil sælge til og ved hvem er. Og det har INTET med hælervare eller anden kriminalitet at gøre, men seriøse samlere, der bare ikke ønsker andre skal vide hvad de eventuelt har. Desværre har åbenhed i samlerkredse (alt samleri) medført indbrud eller forsøg derpå. DERFOR!

Enten sælges direkte fra samler og til samler eller også sælges på en anderkendt auktion. Og det er IKKE noget, der starter med et af de sidste bogstaver i alfabetet. Men desværre har også et mere kendt og landsdækkende auktionshus ofte ikke vidst, hvad de handlede med og sat falske eller hælervare på auktion. Det er så heldigvis næsten altid blevet stoppet eller anmeldt til myndighederne.

Men jeg håber da at du får held.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler (ikke samler af plader).

nummerplader til damplok.

af Steffen Dresler, 27/1 2017, 15:08 (2675 dage siden) @ Steffen Dresler

Sådan for at afslutte min part i denne tråd, har interesserede i jernbaneeffekter, herunder lokomotiv nummerplader og fabriksplader, muligheden for at købe disse, når til salgs.

Priserne er selvfølgelig afhængige af stand, hvilken fabrik, hvilket lokomotiv, eventuel baggrundshistorie eller andet, der kan have indflydelse på prisen, herunder antal kendte plader på markedet. Jo mere sjælden pladen er og jo større interesse, der er fra udlandet, f.eks. samlere af en bestemt fabriks fabriksplader, jo højere pris. Altså fra 1500,- kr. og op til 15.000,- kr.

For nummerplader gælder næsten det samme. De store og populære damplokomotiver er dyrere end en lille rangermaskine bygget i mange eksemplarer. Og er der en god historie bag lokomotivet stiger prisen. Men et sted mellem 2000,- kr. til 8000,- kr. er ikke ualmindeligt.

Men se på denne hjemmeside: www.togbanen.dk
hvor der sikkert er mulighed for, at stille eventuelle spørgsmål mv.

Sidst KAN man være heldig og finde en plade på et loppemarked. Men igen, kan der ikke garanteres for ægthed er det som regel en kopi! En god tommelfingerregel.
Og så er det jo ofte først til mølle der kan betale sig.

God hunting
Steffen Dresler

nummerplader til damplok.

af jan ras, 27/1 2017, 15:32 (2675 dage siden) @ Steffen Dresler

Tusind tak til Steffen. Min E-mail er: janhr@webspeed.dk

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak