Publikumskøreplanen "Kbhs Nærtrafik", gyldighedsområde

I tidligere tråde, ike mindst i relation til bus/rutebildriften har vi i tidligere tråde været inde på dette område.
Kan nogen komme med en forklaring på hvordan det lan være at denne køreplan helt frem til HTs start i 74 aldrig medindrog Roskillde Amt syd for Roskildevej/A1, bortset fra visse DSB-ruter mod Køge mm,, samt Hvidovres Rutebiler i Kbhs Amt, men ingengang Lille Syds delstrækning mellem Roskilde og Køge.
Utrologt at man ikke regnede Roskilde Amt med til H-området før HT.
Selvfølgelig var der både tog og rutebiler der fortsatte ind i Storstrøms-og Vestsjællands amtet, men alligevel?
(I øvrigt efterlyser jeg fortsat "Kbhs Nærtrafik" fra 50erne og 60erne- den "lille røde/orange)

Hilsen Ole

Ole, du kan ikke bedømme datidens udgivelser ud fra nutidens præmisser.
Kbh. nærtrafik var S-banen + tog til Hillerød, Frederikssund og Roskilde.

Blot en undren over den delvise dækning i Roskilde Amt alligevel, og man åbenbart ikke mente at f.ex trekanten Kbh, Roskilde og Køge først blev nærtrafik ved HTs dtart.
(I øvrigy va KS, AB og delvist NESA heller ikke var "nærtrafik"

Ole

Blot en undren over den delvise dækning i Roskilde Amt alligevel, og man åbenbart ikke mente at f.ex trekanten Kbh, Roskilde og Køge først blev nærtrafik ved HTs dtart.
(I øvrigy va KS, AB og delvist NESA heller ikke var "nærtrafik"

Trekanten København, Roskilde og Køge var skam heller ikke nærtrafik ved HT's start. Hovedstadsområdet (HT) var ikke en definition på "nærtrafik", men et overordnet, administrativt samarbejder mellem regionens amter og kommuner. Indtil udbygningen af Vestegnen i 1960'erne, 70'erne og 80'erne var Københavns forstæder i øvrigt ret synonymt med kommunerne Gentofte og Lyngby-Tårbæk. Det var de velhavende og den øvre middelklasse, der først fik råd til at flytte bort fra København ud i de åbne, grønne områder med lys og luft. De første S-tog i 1930'erne var deres pendlertransportmiddel. Arbejderklassen foretog først en tilsvarende udflytning til Vestegnen fra 1963 og frem, i kraft med at deres levestandard fik et løft.

Ja denne socio-økonomiske og demografiske hypotese havde jeg også en mistanke om.
En slags variation af kampen om 1. kl på de første S-tog på Nordbanen der ikke kom længere syd-vest på end Kh.
Jeg kom jo heller ikke selv udover Kbh/Amager, Nø del af Kbhs og Frederiksborg Amt, så det undrer mig ikke.
Nyt for mig alligevel af "trekanten" mod SV ikke fra HTs start var fuldt integreret. I det mindste var den da med i HT-køreplanen som jeg husker det.

Ole

Nyt for mig alligevel af "trekanten" mod SV ikke fra HTs start var fuldt integreret. I det mindste var den da med i HT-køreplanen som jeg husker det.

Jeg tror, at du skal betragte "trekanten" mod SV som regionaltrafik - en mellemting mellem nærtrafik og fjerntrafik.

Med venlig hilsen
Morten

ja, måske er det blot et spørgsmål om definitioner, men pudsogt er det at afstandene syd for Roskildevej-trekanten- jo ikke er større end nord for. Da er endda længere til Helsingør og hundested end til køge.
Selve begrebet regionaltrafik kom vel først rigtigt på banen med K-74 og HTs start samme år.

Ole

Blot en undren over den delvise dækning i Roskilde Amt alligevel, og man åbenbart ikke mente at f.ex trekanten Kbh, Roskilde og Køge først blev nærtrafik ved HTs dtart.
(I øvrigy va KS, AB og delvist NESA heller ikke var "nærtrafik"

Arbejderklassen foretog først en tilsvarende udflytning til Vestegnen fra 1963 og frem, i kraft med at deres levestandard fik et løft.

..og i høj grad som resultat ad saneringerne af brokvartererne! Dette "behandles" faktisk i et af afsnittene af "Huset på Christianshavn" hvor Balling & Co lige får sagt hvad de mener om den trafik :-)

Arbejderklassen foretog først en tilsvarende udflytning til Vestegnen fra 1963 og frem, i kraft med at deres levestandard fik et løft.

Udflytningen til kommuner som Gladsaxe og Herlev indledtes allerede o. 1950 i takt med, at arbejdspladser/industrier udflyttede fra brokvartererne, herunder Amagerbro.

Arbejderklassen foretog først en tilsvarende udflytning til Vestegnen fra 1963 og frem, i kraft med at deres levestandard fik et løft.

Udflytningen til kommuner som Gladsaxe og Herlev indledtes allerede o. 1950 i takt med, at arbejdspladser/industrier udflyttede fra brokvartererne, herunder Amagerbro.

Ja, har ret, S-banen til Ballerup, forsinket af Krigen. Gladsaxe mener jeg dog ikke falder ind under Vestegnen.

Venlig hilsen
M :-) rten

Køreplanen dækkede stort set, de strækninger, hvortil mindre S-togsstationer og billetsalg som Esthersvej og Lyngby Vestre m m kunne sælge billetter. Kun stationer øst for Roskilde og pudsigt nok "Grenaa Havn" via Hundested, som var en "forlængelse" af Frederiksværkbanen.

Hej

og Hareskovbanen skal lige med for fuldstændighedens skyld.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Publikumskøreplanen "Kbhs Nærtrafik", gyldighedsområde