Så lige sådan en roterende omformer.
Den viste model er lidt "afpillet" - den har nok ikke været brugt i en del år.
Men den er statsbaneagtig - ingen tvivl om det. Jeg havde dog ikke tid at rode med hvordan og hvorledes der kunne omformes. Desuden er et instrument (voltmeter?) nuppet, så det er lidt en ukendt i puslespillet....

Efter at have kigget på opbygningen tænker også jeg smøreoliefiltrering/rensning. DSB var jo sparsommelige (også dengang...) Hvad der fascinerer mig lidt er de mange 'prøvehaner'(?) rundt om i systemet. Har man tilsat nye -friske- additiver inden genudleveringen?

Nja, tror nu mere at man kunne udtage en prøve hist og her for at se om den nødvendige renhed var tilstede.
Eller om der var tryk/flow. Er filteret næsten blokeret, så har du trykket, men flowet er det so-so med....
Hvor meget additiv, der har været i olien er et åbent spørgsmål.
Mener at have set et sted at "ren, mineralsk olie" skulle bruges.
Senere, engang i 50'erne har jeg set betegnelser med "HD" olier - heavy duty.
Disse olier har været tilsat additiver, for de kunne holde urenheder opslemmet og meget andet godt.
DSB var ikke sen til at lave forsøg i et par Mo med HD olie i 50'erne, men resultatet kender jeg ikke.

Ja, det giver da mening at forsøge sig med olierensning og genbrug ved at tilsætte lidt frisk olie (ikke fuld ladning) hvis olieprisen er høj og arbejdslønnen billig.
Skal du samtidig skal skifte olien tit (for så god var den heller ikke dengang grundet manglende additiver), så giver det mening.
Det var ikke blot DSB, som genbrugte olie. Visse rederier sendte selv op i 50'erne olie i land til "vandvaskning" i et forsøg på at "regenerere" olie. Det kunne gå vildt galt hvis en olie, som ikke var egnet til vandvask fik en tur og blev hældt i maskinen igen.....og det skete! Sjovt nok er den trafik stoppet..

Smøreolie-regenerering havde sin blomstringstid under Besættelsen og i de første efterkrigsår, hvor der var firmaer, der specialiserede sig i dette arbejde, hvortil der fandtes særlige maskiner. Smøreoliefabrikanterne var af let forståelige grunde meget imod denne trafik og hævdede, at regenereret olie havde en dårligere kvalitet (smørevne) end nye produktet, men måtte dog i de sidste krigsår "indstille skydningen" mod de konkurrerende virksomheder, simpelthen fordi der var så stor mangel på smøreolie. Og noget var der nok også om kvalitetssnakken, jo mere olien blev kørt gennem regenereringsmaskinerne. Jeg tvivler lidt på, at DSB i 1939 var så sparsommelig, at man ikke brugte "friske" smøreolier i driften, men det kan naturligvis være nogle forsøg, vi ser på billederne. I dag anvendes der vel mestendels syntetiske smøreolier også i jernbanemateriellet. DSB gik i sin tid meget op i kvaliteten af de olier, man benyttede, og det var en af DSB's laboratoriums opgaver at kontrollere og specificere de olier, der skulle bruges til de forskellige formål ved banerne.

Varmtvandsbeholdere plejer jo også at være isolerede - dengang med ASBEST !!!!
Mvh
Carsten

De ser ud til at have fuldstændig samme skala...

Ja og det gør ikke min undren mindre.....
Dog har jeg ikke kunne aflæse scalaen...har forsøgt med lup og meget andet, men det er stadig for utydeligt.

Hvis jeg zoomer ind (bare i browseren), ser det meget ud som om tallene er 200, 400 og 600.
Om det så giver mening, an jeg ikke sige da jeg ikke er teknikker.

Det er samme tal på skalaen og - så vidt jeg kan se - samme fabrikat manometre. Det ene måler - så vidt jeg kan se - trykket før afgreningen og det andet efter afgreningen. Så vidt jeg kan se.

Ro på!

Når håndtaget ved gul pil trykkes ned, vil olien komme op i systemet ved den røde pil.
Det lange - meget kunstnerisk bukkede rør - går bag struestikken (vist med orange). Røret ender ved en rund tønde og gæt hvad der befinder sig dér? Et stk. brændolieventil til prøve - vist med grøn cirket.
Ergo, manometrene bruges i forbindelse med kontrol/justering af brændolieventilerne.
Bedste bud - ud fra hvad der er normalt i dag - er stadig kontrol af åbningstrykket (et ret vigtigt parameter).
Dog giver scalaen ikke helt mening. Skulle det være 200-400-600, så vil det kunne give mening om det er atm/bar idet åbningstrykket da er dækket (ca. 210 bar).
Men hvorfor kun bruge en meget lille del af manometrets område? Det giver ikke mening....
Jeg har været lidt omkring psi, men da vi skal bruge 14 psi på en bar, så er vi langt fra at den ventil overvejer at åbne. Jeg ville forvente en scala med et måleområde ca. 0-250 eller 0-300 bar (eller noget i det pastorat alt efter hvad der kan købes). Kæft, det ville være herligt med en manual (eller førkrigsprøveforskrift).

Tilføjelse: den fine, blanke nøgle påsat luftventilen kan sagtens være netop frem-bakken, som påsat her er sikkerhed for at nogen ikke kører med toget eller bare kommer til at sætte spænding på i utide. På højre side af den mindre kasse med vinduet på siden af apparatkassen ses delvis afskærmet et rundt hoved med slidser i. Dette er også beregnet til at sætte en nøgle eller frem-bakker på og dreje. Måske der også sidder en sikkerhedsafbryder inden i den lille kasse?

Det med "frem-bakken" (jeg troede, det hed en "kørenøgle") er også, hvad jeg hører fra anden side, så endnu en gang tak for fin info. Nu må vi så se, om den bliver skudt ned.

Med venlig hilsen
Mrten