"Det gule Palæ" - Jernbanehistorisk forum

For kort tid siden fik jeg en mail:

"Hej erik!
Min far var ansat som xxx senere xxx i DSB, og gjorde ofte tjeneste på København Gb.
Det er derfor jeg skriver, at det er fejlagtigt, at både du og andre skriver "Det gule Palæ" når talen er på kommandoposten (Gb)! "Det gule Palæ" er ovenatningsbygningen ved siden af Gb, og et eller andet sted burde du også vide det som jernbanenørd, så stop nu det fis med, at det er "Det gule Palæ", som er bevaret i Gedser! Det er det ikke! Det er Gb der er bevaret!

Med venlig hilsen,"

Navn.
.

Har nogen her i Herreværelset kendskab til / bemærkninger til dette ???

Måske skal jeg lige "genopfriske":

[image]
"Det gule Palæ" ???,

eller

[image]
"Det gule Palæ" ???

.
Erik V.
[image]

Sikke en "venlig" afsender af mailen. Jeg skal ikke tage stilling til de faktuelle påstande men må konstatere, at vedkommende med den ikke flatterende sprogbrug tilsyneladende mener at være "dus" med dig......

Ironi og sarkasme kan forekomme. ;-)

--
[image]

Hej cz.

:-) Ja, --det er vist ikke en person, der ser "Debatten" på TV. Er der ikke noget med, at jo mere uenige man er, jo pænere skal man tale (skrive) til hinanden. :-)

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

Hmmmm...
Her vist tale om en person der ikke har andet i sit liv, end at vedkommendes far var ansat ved DSB og havde sin daglige arbejdsplads ved Det Gule Palæ.
Egentligt lidt sørgeligt, men det vil forklare det der mærkelige, uhøflige og uopdragne udfald.

Men sødt vedkommende bringer lidt overraskende nyheder til bordet, at en sort bygning på et tidspunkt er benævnt Det Gule Palæ - Hmmm.....
Kan det bunde i en misforståelde, at den gule et etages bygning ved siden af komandotårnet på et eller andet tidspunkt har været brugt som velfærdsbygning for medarbejder (Uden at jeg ved hvad den blev brugt til før og efter)?

Mvh Ole

Da jeg var ved banerne på Gb 1989-1993 som afgangsvagt, kaldte vi området Det Gule Palæ, eller bare "Palæet". Selve kommandoposten var "Post T", eller blot "Tårnet". I folkemunde (de få, der overhovedet intereserer sig for dette) hedder det hele blot "Det Gule Palæ".

Da jeg var ved banerne på Gb 1989-1993 som afgangsvagt, kaldte vi området Det Gule Palæ, eller bare "Palæet". Selve kommandoposten var "Post T", eller blot "Tårnet". I folkemunde (de få, der overhovedet intereserer sig for dette) hedder det hele blot "Det Gule Palæ".

---------------------

Hej Thomas og Ole Juhl.

Allerede da jeg var tjenestegørende i "det jeg ikke må kalde bygningen" (den lange lave bygning), i 1963-64, som ankomstvagt og som afgangsvagt i togekspeditionen, talte alle om "Det gule Palæ, når de omtalte Kommandoposten (Kt).

Som elev kørte jeg en måneds togtjeneste på Sydbanen (1957) og nåede at få een kort "overnatning" (2-3 timers natophold på Gb) i overnatningsbygningen, Bygning B eller "Hotel Carlo", som den også blev benævnt, efter den ældre mand, der havde / havde haft det overordnede, daglige tilsyn og udlevering af tæpper m.v.

[image]
Bygning B ses her i baggrunden til højre for S-maskinen. Gb. 1963. ---^

Dengang (1957) huskes bygningen også som mørk, formentlig tjæret ! ! !
Om den tidligere har været lys, gul, kan vel kun gamle fotografier fortælle.

---

Noget andet er, at jeg -efter modtagelsen af nævnte mail- er kommet i tanke om, at jeg allerede een gang tidligere, for maaaange år siden, har hørt dette udsagn, men "naturligvis" slog det hen som en misforståelse, --- alle kunne da se, hvad der var gult og brunt/sort.

Det er således to udsagn -- eller var det mail-skriverens far, jeg talte med ;-)

Erik V. Pedersen,
http://evp.dk/index.php?page=kommandoposten-det-gule-pala

[image]
.

Bygningen, som lå langs Enghavevej og blev udødeliggjort af Olsen Banden, betegnes af John Poulsen som "Den gule Palæ" på side 86 i Byens Baner. Det har jeg også altid selv kaldt den.

Kunne man ikke - uden ønske om at fornærme mailskriveren - tænke sig, at der foreligger en erindringsforskydning og en begrebsforvirring på ét og samme tidspunkt.

Begrebet Københavns Godsbanegård - forkortet Gb - var "i gamle dage" et vidt begreb, som har givet meget forskellige associationer til forskellige mennesker.

For kunderne var det nok den flotte røde bygning på Polititorvet eller Vognekspeditionen ved Kalvebod Brygge, der først faldt dem ind.

For mange jernbanefolk har det været Det gule Palæ, der dukkede op på den indre nethinde, når godsbanegården blev nævnt. For andre var det den sorte overnatningsbygning. For andre igen var det Maskindepotet. Og så videre.

Det kan være, hvad det være vil, men når mailskriveren mener, at "Gb" er bevaret, knækker min film.

For mig er Gb hele arealet fra Tietgensgade til broerne ved Enghavevej, og det er der vist ikke plads til i Gedser.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

(...)

Kunne man ikke - uden ønske om at fornærme mailskriveren - tænke sig, at der foreligger en erindringsforskydning og en begrebsforvirring på ét og samme tidspunkt.

(...)

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

-------------------

Hej Hans-Henrik.

(Længe siden :-) ) Det er sket med ønske om evt. lidt flere oplysninger om hvordan og hvorledes - desværre uden svar. Nå, --det kan måske komme endnu.

Der må vel også eksistere gamle fotos fra området omkring Kommandoposten (før 1950-erne), der i baggrunden kunne vise bygningen (Bygning B).

Selv præsentations-sporvognsfotos fra Enghavevej. KS optog mange fotos af nye "modeller" lige udenfor Hovedværkstedet på Enghavevej. Et foto af en sporvogn -på vej mod Sydhavnen- fotograferet diagonalt, skråt forfra, kunne måske vise bygningen.

Erik V.
www.evp.

[image]
.

(...)

Der må vel også eksistere gamle fotos fra området omkring Kommandoposten (før 1950-erne), der i baggrunden kunne vise bygningen (Bygning B).

Selv præsentations-sporvognsfotos fra Enghavevej. KS optog mange fotos af nye "modeller" lige udenfor Hovedværkstedet på Enghavevej. Et foto af en sporvogn -på vej mod Sydhavnen- fotograferet diagonalt, skråt forfra, kunne måske vise bygningen.

--------------------

[image]
Scrapvogn nr. 2, KS 448, Enghavevej, 1943.
Lur mig, om ikke det er: Bygning B´s tag med to ---^ af skorstenene, der ses i det første store vindue, fra højre, mens resten af bygningen er skjult for os .

Foto(kilde): http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Vogne/Scrapvogne/448/KS448.htm
På forhåbentlig efterbevilling: Tak til Michael Olsen. *)

*) Måske kan vi "bytte" med mit foto af 448:

Foto, som jeg ikke kan få maskineriet til at uploade nu :-D
http://www.mjk-h0.dk/evp_Df/9293-KS-scrapvogn%20448%20v.Frihedsstotten%20ca.%201955.jpg
KS-scrapvogn 448, Vesterbrogade v. Frihedsstøtten ca. 1955.

Erik V.
www.evp.

[image]

Du er naturligvis velkommen til at bruge billedet. Det stammer fra KS-arkivet.

Og jeg modtager gerne sporvejsfoto.

Mvh Michael

Selv præsentations-sporvognsfotos fra Enghavevej. KS optog mange fotos af nye "modeller" lige udenfor Hovedværkstedet på Enghavevej. Et foto af en sporvogn -på vej mod Sydhavnen- fotograferet diagonalt, skråt forfra, kunne måske vise bygningen.

Erik havde ret!!!

Jeg faldt over dette billede på Facebook, som jeg og Erik har et anstrengt forhold til, men som altså kan bruges til noget alligevel :-)

Det er Michael Poulsen, som har lagt billedet i gruppen ‎Sporvogne og busser i København.

Teksten lyder i uddrag:

21. april 1944. Scrapvogn KS 458 linie 11, skiltet KG.ENGHAVE,
på Enghavevej ud for Enghave remise.

På fotoet er KS 458 med hvid puf og kant grundet besættelses og mørklægningstiden under 2.verdenskrig.

Foto: Glasplade nr 1288 - Arkiv KS - HT - SHS.

Hele billedet kan ses på https://www.facebook.com/photo.php?fbid=1349361541769158&set=gm.1267237443330285&am... sammen med yderligere tekst om både vognen og linie 11 - hvis selv man er på Facebook.

Hotel Carlos farve står vist ikke til diskussion - man kan jo sammenligne med sporvognens...

Tak til Michael Poulsen, hvis han læser disse linier.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

For kort tid siden fik jeg en mail:

"Hej erik!
Min far var ansat som xxx senere xxx i DSB, og gjorde ofte tjeneste på København Gb.
Det er derfor jeg skriver, at det er fejlagtigt, at både du og andre skriver "Det gule Palæ" når talen er på kommandoposten (Gb)! "Det gule Palæ" er ovenatningsbygningen ved siden af Gb, og et eller andet sted burde du også vide det som jernbanenørd, så stop nu det fis med, at det er "Det gule Palæ", som er bevaret i Gedser! Det er det ikke! Det er Gb der er bevaret!

Med venlig hilsen,"

Navn.
.

Har nogen her i Herreværelset kendskab til / bemærkninger til dette ???

Måske skal jeg lige "genopfriske":

"Det gule Palæ" ???,

eller

"Det gule Palæ" ???

.
Erik V.

Normalt vil fortolkningen af et palæ være en fornem bygning, gerne med et tårn. Eftersom både tårn og de tilstødende bygninger visuelt fremstod som en helhed (også selv om de muligvis ikke var sammenbyggede - så var de i hvert fald ret "kortkoblede") og også var malet i ens "design" vil jeg tillade mig at mene at betegnelsen "Det gule Palæ" må gælde for hele bygningskomplekset.

Den slags henvendelser tager noget af glæden ved at drive en hjemmeside med dokumentation fra svundne tider.

(...)

Normalt vil fortolkningen af et palæ være en fornem bygning, gerne med et tårn. Eftersom både tårn og de tilstødende bygninger visuelt fremstod som en helhed (også selv om de muligvis ikke var sammenbyggede - så var de i hvert fald ret "kortkoblede") og også var malet i ens "design" vil jeg tillade mig at mene at betegnelsen "Det gule Palæ" må gælde for hele bygningskomplekset.

(...)

------------------------------

Ja, --hvis overnatningsbygningen oprindelig eller tidligere har været gul-malet, som det vi nu kalder "Det gule Palæ", kan jeg sagtens følge tanken: Der er da langt mere "palæ" over overnatningsbygningen end over den -som Du skriver- "kortkoblede" kommandopost-bygning.

Se f. eks: https://da.wikipedia.org/wiki/Det_Gule_Pal%C3%A6 eller
https://da.wikipedia.org/wiki/Museet_for_Samtidskunst

Indtil videre vil jeg håbe, at der dukker nogle ældre fotos op eller "en rigtig god forklaring" på mysteriet. Hvis der er to, der har vidst eller ved det, må der vel være flere ! ! ! ???

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

Som jeg opfatter billedet af overnatningsbygningen, er den behandlet med et eller andet træimprægneringsmiddel.

Ville det over hovedet give mening at smøre imprægneringsmiddel på en bygning, som i forvejen var malet???

Ja, jeg spørger, for jeg har aldrig haft hus og have, så jeg ved det ikke selv.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Som jeg opfatter billedet af overnatningsbygningen, er den behandlet med et eller andet træimprægneringsmiddel.

Ville det over hovedet give mening at smøre imprægneringsmiddel på en bygning, som i forvejen var malet???

Ja, jeg spørger, for jeg har aldrig haft hus og have, så jeg ved det ikke selv.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

---------------------

Hej Hans-Henrik.

Godt svar - jeg ved det ikke, men -indrømmet- normalen er vist først træbehandling og derefter maling.

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

For kort tid siden fik jeg en mail:

"Hej erik!
Min far var ansat som xxx senere xxx i DSB, og gjorde ofte tjeneste på København Gb.
Det er derfor jeg skriver, at det er fejlagtigt, at både du og andre skriver "Det gule Palæ" når talen er på kommandoposten (Gb)! "Det gule Palæ" er ovenatningsbygningen ved siden af Gb, og et eller andet sted burde du også vide det som jernbanenørd, så stop nu det fis med, at det er "Det gule Palæ", som er bevaret i Gedser! Det er det ikke! Det er Gb der er bevaret!

Med venlig hilsen,"

Navn.
.

Har nogen her i Herreværelset kendskab til / bemærkninger til dette ???

Se reportagerne: "En overportørs dag" i bogen "I lyntogets førerrum", p. 14, samt reportagen: "En nat i rangerland" i bogen "Tog mod Gedser perron 1!", p. 14, hvoraf klart og tydeligt fremgår, at "Det gule Palæ" er et øgenavn for Godsbanegårdens kommandopost. Begge reportager er fra 1938, men det kan jo selvfølgelig være, at den pågældende kværulants far har kørt ved DSB inden Godsbanegårdens kommandopost fik dette øgenavn. I bogen: "Til vejrs over banerne" er på p. 65 gengivet et luftfoto fra 1931, hvor Det gule Palæ ser ud til at være gult, og overnatningsbygningen ser ud til at være alt andet end gul. Det mere "officielle" gule palæ ligger i Amaliegade 18, men det harcelerer klageren der sjovt nok ikke over (kan det mon være dér, klagerens far i virkeligheden har overnattet?). Klageren virker på mig som en af den type mennesker, der næsten ikke findes mere, og som har svært ved at tygge tyggegummi og gå lige på én gang.

(...)

Se reportagerne: "En overportørs dag" i bogen "I lyntogets førerrum", p. 14, samt reportagen: "En nat i rangerland" i bogen "Tog mod Gedser perron 1!", p. 14, hvoraf klart og tydeligt fremgår, at "Det gule Palæ" er et øgenavn for Godsbanegårdens kommandopost. Begge reportager er fra 1938, men det kan jo selvfølgelig være, at den pågældende kværulants far har kørt ved DSB inden Godsbanegårdens kommandopost fik dette øgenavn. I bogen: "Til vejrs over banerne" er på p. 65 gengivet et luftfoto fra 1931, hvor Det gule Palæ ser ud til at være gult, og overnatningsbygningen ser ud til at være alt andet end gul. Det mere "officielle" gule palæ ligger i Amaliegade 18, men det harcelerer klageren der sjovt nok ikke over (kan det mon være dér, klagerens far i virkeligheden har overnattet?). Klageren virker på mig som en af den type mennesker, der næsten ikke findes mere, og som har svært ved at tygge tyggegummi og gå lige på én gang.

----------------

Hej Morten.

Tak for svaret, der -i det mindste- flyttede "tidslinien " helt tilbage til 1931.

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

For kort tid siden fik jeg en mail:

"Hej erik!
Min far var ansat som xxx senere xxx i DSB, og gjorde ofte tjeneste på København Gb.
Det er derfor jeg skriver, at det er fejlagtigt, at både du og andre skriver "Det gule Palæ" når talen er på kommandoposten (Gb)! "Det gule Palæ" er ovenatningsbygningen ved siden af Gb, og et eller andet sted burde du også vide det som jernbanenørd, så stop nu det fis med, at det er "Det gule Palæ", som er bevaret i Gedser! Det er det ikke! Det er Gb der er bevaret!

Med venlig hilsen,"

Navn.
.

Har nogen her i Herreværelset kendskab til / bemærkninger til dette ???

Se reportagerne: "En overportørs dag" i bogen "I lyntogets førerrum", p. 14, samt reportagen: "En nat i rangerland" i bogen "Tog mod Gedser perron 1!", p. 14, hvoraf klart og tydeligt fremgår, at "Det gule Palæ" er et øgenavn for Godsbanegårdens kommandopost. Begge reportager er fra 1938, men det kan jo selvfølgelig være, at den pågældende kværulants far har kørt ved DSB inden Godsbanegårdens kommandopost fik dette øgenavn. I bogen: "Til vejrs over banerne" er på p. 65 gengivet et luftfoto fra 1931, hvor Det gule Palæ ser ud til at være gult, og overnatningsbygningen ser ud til at være alt andet end gul. Det mere "officielle" gule palæ ligger i Amaliegade 18, men det harcelerer klageren der sjovt nok ikke over (kan det mon være dér, klagerens far i virkeligheden har overnattet?). Klageren virker på mig som en af den type mennesker, der næsten ikke findes mere, og som har svært ved at tygge tyggegummi og gå lige på én gang.

Jeg ser først nu, at Erik på sin hjemmeside - http://evp.dk/index.php?page=kommandoposten-det-gule-pala - omtaler den famøse bygning som Det sorte Palæ.

Hvis den betegnelse har været gængs på Godsbanegården (og det må den jo have været, når Erik bruger den), må bygningen have været sort i meget, meget lang tid.

Måske lige siden, den blev bygget...

At der således lå to palæer tæt på hinanden kan jo desuden have medvirket til den før antydede mulige begrebsforvirring hos en gammel jernbanemand og/eller hans gabflabede søn.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

For kort tid siden fik jeg en mail:

"Hej erik!
Min far var ansat som xxx senere xxx i DSB, og gjorde ofte tjeneste på København Gb.
Det er derfor jeg skriver, at det er fejlagtigt, at både du og andre skriver "Det gule Palæ" når talen er på kommandoposten (Gb)! "Det gule Palæ" er ovenatningsbygningen ved siden af Gb, og et eller andet sted burde du også vide det som jernbanenørd, så stop nu det fis med, at det er "Det gule Palæ", som er bevaret i Gedser! Det er det ikke! Det er Gb der er bevaret!

Med venlig hilsen,"

Navn.
.

Har nogen her i Herreværelset kendskab til / bemærkninger til dette ???

Se reportagerne: "En overportørs dag" i bogen "I lyntogets førerrum", p. 14, samt reportagen: "En nat i rangerland" i bogen "Tog mod Gedser perron 1!", p. 14, hvoraf klart og tydeligt fremgår, at "Det gule Palæ" er et øgenavn for Godsbanegårdens kommandopost. Begge reportager er fra 1938, men det kan jo selvfølgelig være, at den pågældende kværulants far har kørt ved DSB inden Godsbanegårdens kommandopost fik dette øgenavn. I bogen: "Til vejrs over banerne" er på p. 65 gengivet et luftfoto fra 1931, hvor Det gule Palæ ser ud til at være gult, og overnatningsbygningen ser ud til at være alt andet end gul. Det mere "officielle" gule palæ ligger i Amaliegade 18, men det harcelerer klageren der sjovt nok ikke over (kan det mon være dér, klagerens far i virkeligheden har overnattet?). Klageren virker på mig som en af den type mennesker, der næsten ikke findes mere, og som har svært ved at tygge tyggegummi og gå lige på én gang.

Jeg ser først nu, at Erik på sin hjemmeside - http://evp.dk/index.php?page=kommandoposten-det-gule-pala - omtaler den famøse bygning som Det sorte Palæ.

Hvis den betegnelse har været gængs på Godsbanegården (og det må den jo have været, når Erik bruger den), må bygningen have været sort i meget, meget lang tid.

Måske lige siden, den blev bygget...

At der således lå to palæer tæt på hinanden kan jo desuden have medvirket til den før antydede mulige begrebsforvirring hos en gammel jernbanemand og/eller hans gabflabede søn.

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

Når man ser Palæet i Olsen banden på sporet, ser farven ud til at være cremefarvet, med listerne fremhævet i en dybrød nuance. Så den fine bygning har nok været ganske farverig gennem tiderne.

Når man ser Palæet i Olsen banden på sporet, ser farven ud til at være cremefarvet, med listerne fremhævet i en dybrød nuance. Så den fine bygning har nok været ganske farverig gennem tiderne.

I 1912 var farveholdningen på bygningen måske anderledes, end den senere blev, som denne kraftige udsnitsforstørrelse af et (indvendigt) urenset dias antyder. Overdelen af tårnet ser i hvert fald mørkere ud end underdelen, men det kan være lyset. Jeg tror ikke, at bygningen på dette tidspunkt så har haft øgenavnet "Det gule Palæ". Det er nok først kommet til ved en senere opmaling.
[image]
Foto fra Jernbaneskolens samling i Danmarks Jernbanemuseum.

Når man ser Palæet i Olsen banden på sporet, ser farven ud til at være cremefarvet, med listerne fremhævet i en dybrød nuance. Så den fine bygning har nok været ganske farverig gennem tiderne.

I 1912 var farveholdningen på bygningen måske anderledes, end den senere blev, som denne kraftige udsnitsforstørrelse af et (indvendigt) urenset dias antyder. Overdelen af tårnet ser i hvert fald mørkere ud end underdelen, men det kan være lyset. Jeg tror ikke, at bygningen på dette tidspunkt så har haft øgenavnet "Det gule Palæ". Det er nok først kommet til ved en senere opmaling.

Foto fra Jernbaneskolens samling i Danmarks Jernbanemuseum.

------------------

Tak, --så har vi vel en afklaring af "Tårnet"s farve i hele levetiden. :-)

Nu er det jo altid det bedste at sidde med det mest mulige originale materiale, og det er dias´et vel her.

Når jeg ser på skærm-gengivelsen ovenfor, er der en vis forskel, når jeg scroller billedet lidt op eller ned og/eller ser på billedet i forskellige synsretninger. Kan det være forskellen på "farven" på over- og underdel, så den -trods synet- var ensfarvet lys/gul, over- og underdel, også dengang -- som Du måske selv antyder.

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

Når man ser Palæet i Olsen banden på sporet, ser farven ud til at være cremefarvet, med listerne fremhævet i en dybrød nuance. Så den fine bygning har nok været ganske farverig gennem tiderne.

I 1912 var farveholdningen på bygningen måske anderledes, end den senere blev, som denne kraftige udsnitsforstørrelse af et (indvendigt) urenset dias antyder. Overdelen af tårnet ser i hvert fald mørkere ud end underdelen, men det kan være lyset. Jeg tror ikke, at bygningen på dette tidspunkt så har haft øgenavnet "Det gule Palæ". Det er nok først kommet til ved en senere opmaling.

Foto fra Jernbaneskolens samling i Danmarks Jernbanemuseum.

------------------

Tak, --så har vi vel en afklaring af "Tårnet"s farve i hele levetiden.

Nu er det jo altid det bedste at sidde med det mest mulige originale materiale, og det er dias´et vel her.

Når jeg ser på skærm-gengivelsen ovenfor, er der en vis forskel, når jeg scroller billedet lidt op eller ned og/eller ser på billedet i forskellige synsretninger. Kan det være forskellen på "farven" på over- og underdel, så den -trods synet- var ensfarvet lys/gul, over- og underdel, også dengang -- som Du måske selv antyder.

Ja, det mener jeg godt, det kan være, men det er vist svært at afklare 100 %. Ihukommende, at f.eks. træoverdelene på banernes vandtårne ofte var tofarvede (med en "grænseliste" i en tredje farve), kan der på "palæet" godt have været tale om - måske - tre farver. Det kan også have været ensfarvet - måske lysegrønt (med undtagelse af de tydligt mørkere partier). Men det må folkene i Gedser vel kunne se, hvis de kratter lidt i tårnet.

Dias'et kunne godt fortjene en indvendig rensning, men da det er et af de gammeldags diapositiver, bestående af to glasplader med mellemliggende filmemulsion, samlet med lærredstape (og som i øvrigt i en del tilfælde har været udsat for en så kraftig varmepåvirkning fra diasprojektoren, at der ligefrem har dannet sig små "blærer" i glasset), var det ikke tilrådeligt at skille diaset ad for at fjerne alt det uskønne sorte smulder. Det må vi leve med, og til reproduktionsbrug kan det fjernes ad elektronisk vej af en dygtig (og meget ihærdig) grafiker.

Jeg er trods års graven i forholdene omkring Københavns banegårde endnu ikke stødt på andre tidlige fotos af bygningen, så indtil videre må vi nøjes med dette.

/Morten

Når man ser Palæet i Olsen banden på sporet, ser farven ud til at være cremefarvet, med listerne fremhævet i en dybrød nuance. Så den fine bygning har nok været ganske farverig gennem tiderne.

I 1912 var farveholdningen på bygningen måske anderledes, end den senere blev, som denne kraftige udsnitsforstørrelse af et (indvendigt) urenset dias antyder. Overdelen af tårnet ser i hvert fald mørkere ud end underdelen, men det kan være lyset. Jeg tror ikke, at bygningen på dette tidspunkt så har haft øgenavnet "Det gule Palæ". Det er nok først kommet til ved en senere opmaling.

Foto fra Jernbaneskolens samling i Danmarks Jernbanemuseum.

------------------

Tak, --så har vi vel en afklaring af "Tårnet"s farve i hele levetiden.

Nu er det jo altid det bedste at sidde med det mest mulige originale materiale, og det er dias´et vel her.

Når jeg ser på skærm-gengivelsen ovenfor, er der en vis forskel, når jeg scroller billedet lidt op eller ned og/eller ser på billedet i forskellige synsretninger. Kan det være forskellen på "farven" på over- og underdel, så den -trods synet- var ensfarvet lys/gul, over- og underdel, også dengang -- som Du måske selv antyder.

Ja, det mener jeg godt, det kan være, men det er vist svært at afklare 100 %. Ihukommende, at f.eks. træoverdelene på banernes vandtårne ofte var tofarvede (med en "grænseliste" i en tredje farve), kan der på "palæet" godt have været tale om - måske - tre farver. Det kan også have været ensfarvet - måske lysegrønt (med undtagelse af de tydligt mørkere partier). Men det må folkene i Gedser vel kunne se, hvis de kratter lidt i tårnet.

Dias'et kunne godt fortjene en indvendig rensning, men da det er et af de gammeldags diapositiver, bestående af to glasplader med mellemliggende filmemulsion, samlet med lærredstape (og som i øvrigt i en del tilfælde har været udsat for en så kraftig varmepåvirkning fra diasprojektoren, at der ligefrem har dannet sig små "blærer" i glasset), var det ikke tilrådeligt at skille diaset ad for at fjerne alt det uskønne sorte smulder. Det må vi leve med, og til reproduktionsbrug kan det fjernes ad elektronisk vej af en dygtig (og meget ihærdig) grafiker.

Jeg er trods års graven i forholdene omkring Københavns banegårde endnu ikke stødt på andre tidlige fotos af bygningen, så indtil videre må vi nøjes med dette.

/Morten

-----------------

Jamen billedet er da herligt, her til dette formål, selvom vi ikke kan se evt. alternative farver. Foreløbig ved vi, at det var lyst.

Du nævnte selv muligheden, så jeg har tilladt mig at prøve at fjerne det værste "støv" --det er jo trods alt kun en kopi. At forsøge med skarpheden, tjener vist ikke noget formål.

[image]

Tak for ini´tivet :-)

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

Sjovt med skorstenen midt i tårnet. Det er med god grund, at vistnok Peer Thomassen kaldte byggestilen for 'oldindisk pagodestil'.

Hej

Hvad er det for nogle skorstene som ses på hver siden af tårnet?

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

Hej

Hvad er det for nogle skorstene som ses på hver siden af tårnet?

Frederiksholms Teglværk.

Nåe.... Lå det så langt inde...

Tak

Og på dette foto fra samlingsportalen.se er det tydeligt, at palæets bygninger i 1946 var tofarvede.

Og på dette foto fra samlingsportalen.se er det tydeligt, at palæets bygninger i 1946 var tofarvede.

--------------------------

Godt foto, god oplysning -- så er også det tidspunkt dokumenteret for . . . Kommandoposten/"Tårnet".

Det skal dog huskes, at spørgsmålet oprindelig var, om det var "Tårnet" (med sidebygninger) eller overnatningsbygningen, der var mest berettiget til at bære tilnavnet "Det gule palæ" ???

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=kommandoposten-det-gule-pala

[image]
.

Er der nogen der har en (dokumenteret) dato for ibrugtagningen af Det gule Palæ?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Er der nogen der har en (dokumenteret) dato for ibrugtagningen af Det gule Palæ?

I og med, at det Det gule Palæ var kommandoposten for det ene endepunkt på strækningen Københavns Godsbanegård - Vigerslev/Roskildevej (via Valby Gasværk), som åbnede 12. juli 1909, og var beliggende på denne strækning, så må det formodes, at postens officielle ibrugtagning er sket samtidig med strækningens åbning. Indtil da gik trafikken til Københavns Godsbanegård som bekendt gennem Valby Bakke, uden om linjeføringen fra 1909.

Med hensyn til dokumentationen, så skal man vist til at grave i Rigsarkivet og/eller Jernbanemuseets gemmer, men så længe der ikke er noget der taler for, at posten ikke skulle være åbnet samtidig med strækningen, så vil jeg overlade dette til dig, kære Thomas. ;-) :-D

Er der nogen der har en (dokumenteret) dato for ibrugtagningen af Det gule Palæ?

I og med, at det Det gule Palæ var kommandoposten for det ene endepunkt på strækningen Københavns Godsbanegård - Vigerslev/Roskildevej (via Valby Gasværk), som åbnede 12. juli 1909, og var beliggende på denne strækning, så må det formodes, at postens officielle ibrugtagning er sket samtidig med strækningens åbning. Indtil da gik trafikken til Københavns Godsbanegård som bekendt gennem Valby Bakke, uden om linjeføringen fra 1909.

Med hensyn til dokumentationen, så skal man vist til at grave i Rigsarkivet og/eller Jernbanemuseets gemmer, men så længe der ikke er noget der taler for, at posten ikke skulle være åbnet samtidig med strækningen, så vil jeg overlade dette til dig, kære Thomas.

Kære Morten

Det var nu mere for at vide, hvilke årgange af Dansk Jernbaneblad, Ingeniøren, m. fl. det kunne være en idé at kigge i :-D .

Bedste hilsner

Thomas

Kære Morten

Det var nu mere for at vide, hvilke årgange af Dansk Jernbaneblad, Ingeniøren, m. fl. det kunne være en idé at kigge i.

Kære Thomas,

1909. Jeg tror, at det kan være mest givtigt med Dansk Jernbaneblad og Jernbanebladet (Ohlsons). Jeg mener ikke, at Ingeniøren skrev ret meget om banen. Og så er der jo Mediestream, hvor der sagtens kan være noget at finde.

God jagt!
M :-) rten

Det Gule Palæ får åenbart ikke lov til at blive stående i Gedser.

http://www.bane.dk/visNyhed.asp?artikelID=25943

Det Gule Palæ får åenbart ikke lov til at blive stående i Gedser.

http://www.bane.dk/visNyhed.asp?artikelID=25943

,

Nu skal man altid være forsigtig med at tro på, hvad man læser i medierne - det gælder specielt i dag...

Fortsat god 1. april til jer alle :-) :-) :-)

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig

:-)

Det Gule Palæ får åenbart ikke lov til at blive stående i Gedser.

http://www.bane.dk/visNyhed.asp?artikelID=25943

--------------------------------

Nu mangler vi bare, at Banedanmark -i henhold til de samme gamle papirer- finder ud af, at de også er nødt til at genopføre Bygning B (overnatningsbygningen, "Hotel Carlo") og male den gul -- forstås. :-) :-) :-)

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

Dennis Iversen har sendt mig følgende:

"Uddrag fra Siemens & Halske A.-G. Bl. 126 "Ausgeführte elektrische Stellwerke", Ausgabe 1915:

Besteller Jahrgang Bahnhof
Dänische Staatseisenbahnen 1901 Kopenhagen
Dänische Staatseisenbahnen 1908 Kopenhagen
Dänische Staatseisenbahnen 1911 Langaa
Dänische Staatseisenbahnen 1911 Nykjöbing
Dänische Staatseisenbahnen 1911 Middelfart
Dänische Staatseisenbahnen 1912 Odense

Insgesamt wurden ausgeliefert:
960 Schalterwerke
mit zusammen 33650 Schaltern
Ferner wurden geliefert:
16280 Weichenantriebe,
5145 Signalantriebe
____________________________________

Disse tidlige anlæg blev utvivlsomt opbygget af S&H selv, så hvert anlæg gennemløb fire faser: bestilling, opbygning, overdragelse og ibrugtagning. Titlens "Ausgeführte" og "ausgeliefert" synes at implicere, at årstallene gælder for overdragelsen (S&H har ikke noget at gøre med ibrugtagningen). Denne interpretation bliver bestærket af andre dateringer (f.eks. Gleisdreieck Jahrgang 1902; opbygningen begyndte i 1901).

Jeg formoder, at tabellen angiver anlæggene i den rækkefølge, de blev overdraget. Kopenhagen er næstsidst blandt 24 anlæg med Jahrgang 1908, så anlægget blev formentlig overdraget i slutningen af 1908.

For en overdragelse til DSB en rum tid før idriftsætningen taler også at:
man godt kan tage en landstation i brug, selvom det mekaniske centralapparat endnu ikke er leveret, hvorimod
man ikke kan tage en godsbanegård med elektriske sporskiftedrev i brug, før capp. er leveret (og personalet er blevet indøvet).
Dvs., anlægget har nok været driftsklart allerede ultimo 1908, selvom tillysningen velsagtens først skete i 1909.

Som man kan se her, havde København G. sporskiftedrev af Bauart 1901 med indbygget tungeaflåsning. Sporskifterne kunne altså ikke lokalbetjenes (udover med håndsving), så centralapparatet må have været driftsklart før ibrugtagningen (med en rimelig margin for fejlretning, indøvning osv.). Dette er i modsætning til mekaniske sikringsanlæg, hvor man kunne optage driften provisorisk ved at frakoble drevet, påsætte en trækbuk og nøgleaflåse tungerne. F.eks. fik stationerne på de "skæve" jydske baner peu-à-peu mekaniske sikringsanlæg flere år efter, at de gik i drift, se tillæggene til Reglement for Lokale Signaler, bind II Jylland-Fyn (1917), afsnit IV "Stationer m.v. som ikke har centraliseret Sporskiftesikring"."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Det er det øverste anlæg på din liste (1901), som blev stillet op på Godsbanegården ved dennes åbning.

Jeg har læst det flere steder, og finder det bekræftet i Niels E. Jensen og Benny Mølgaard Nielsen: De danske jernbaners signaler og sikkerheds systemer gennem 150 år (ISBN 87 88632 72-3).

Anlægget var datidens nyeste højteknologi og betegnet Bauform 1901.

Et eksempel på et 1901-anlæg fra Berlin Halensee kan ses på http://www.stellwerke.de/formen/seite2_j.html

Næste line på din liste

Dänische Staatseisenbahnen 1908 Kopenhagen

lyder meget spændende for mig.

Det må være den senere model (Bauform 1907), som kan ses på samme side i post Mn i Mühlhausen.

Det københavnske anlæg fra 1908 kan jeg ikke lige huske at have læst om - hvor kan det have været anbragt??????

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Jeg formoder, at tabellen angiver anlæggene i den rækkefølge, de blev overdraget. Kopenhagen er næstsidst blandt 24 anlæg med Jahrgang 1908, så anlægget blev formentlig overdraget i slutningen af 1908.

Ganske enig.

For en overdragelse til DSB en rum tid før idriftsætningen taler også at:
man godt kan tage en landstation i brug, selvom det mekaniske centralapparat endnu ikke er leveret, hvorimod
man ikke kan tage en godsbanegård med elektriske sporskiftedrev i brug, før capp. er leveret (og personalet er blevet indøvet).
Dvs., anlægget har nok været driftsklart allerede ultimo 1908, selvom tillysningen velsagtens først skete i 1909.

Ja, og udover de dele af anlægget, der blev monteret på selve Gb, skal også medregnes blokposterne (Trekronergade og Remisevej) undervejs på strækningen til Vigerslev og Roskildevej og centralapparaterne på Valby Gasværk station og Roskildevej station. Det taget tid at få alt på plads i tide til strækningens åbning 12. juli 1909.

Jeg har nu yderligere rådført mig med John Poulsens: Byens Baner.

Godsbanegården ved Kalveboderne åbnede i 1901. Ankomstrist lige vest for Dybbølsbroen. Adgang ad dobbeltspor gennem Valby Bakke, som åbnede 30. september 1901.

Udvidelsen langs Enghavevej med Det gule Palæ - som Poulsen også kalder det - åbnede i 1909. Adgang ad sporene syd om Vestre Kirkegård, som åbnede 12. juli 1909.

Min antagelse er herefter følgende:

Anlægget fra 1901 på Thomas' liste var anbragt i området vest for Dybbølsbroen.

Anlægget fra 1908 var anbragt på området ved Enghavevej - sandsynligvis i det gule Olsen-bande palæ.

Centralapparaterne til Siemens Bauform 1901 og 1907 var helt forskellige, men 1907 og 1912 lignede hinanden. Se eventuelt igen http://www.stellwerke.de/formen/seite2_j.html

På http://evp.dk/index.php?page=kommandoposten-det-gule-pala er der et stykke nede et billede af et apparat, som Erik betegner som et 1946-anlæg.

For mig ligner det grangiveligt et Bauform 1907 med den skrå flade med tableauer under betjeningshåndtagene. Mon det ikke i virkeligheden er anlægget fra næstøverste linie på Thomas liste?

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Min antagelse er herefter følgende:

Anlægget fra 1901 på Thomas' liste var anbragt i området vest for Dybbølsbroen.

Ja, men hvor nærmere bestemt? Posten må have haft et bogstav og (måske) være videreført på Gb fra 1909.

Anlægget fra 1908 var anbragt på området ved Enghavevej - sandsynligvis i det gule Olsen-bande palæ.

Centralapparaterne til Siemens Bauform 1901 og 1907 var helt forskellige, men 1907 og 1912 lignede hinanden. Se eventuelt igen http://www.stellwerke.de/formen/seite2_j.html

På http://evp.dk/index.php?page=kommandoposten-det-gule-pala er der et stykke nede et billede af et apparat, som Erik betegner som et 1946-anlæg.

For mig ligner det grangiveligt et Bauform 1907 med den skrå flade med tableauer under betjeningshåndtagene. Mon det ikke i virkeligheden er anlægget fra næstøverste linie på Thomas liste?

Det ligner det bestemt også for mig. Jeg tror, at "1946 "er en lapsus. Man har ikke haft nogen grund til at udskifte et 1908 anlæg efter kun 40 års brug.

Anlægget fra 1901 på Thomas' liste var anbragt i området vest for Dybbølsbroen.

Ja, men hvor nærmere bestemt? Posten må have haft et bogstav og (måske) være videreført på Gb fra 1909.

.
Der må være sket meget omfattende ændringer i forbindelse med anlæg af sporene langs Enghavevej og den ny indkørsel, men man har næppe skrottet et otte år gammelt (og uden tvivl kostbart) anlæg. Anlægget i Halensee holdt fra 1903 til 2002 - så kvaliteten kan ikke have været helt dårlig.

Jeg har ikke hørt, at det skulle være flyttet til andre egne af landet.

Den mest nærliggende mulighed er vel, at det er blevet brugt til at styre sporskifterne efter nedløbet fra bjerget, men det er et rent gæt fra min side.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

Min antagelse er herefter følgende:

Anlægget fra 1901 på Thomas' liste var anbragt i området vest for Dybbølsbroen.

Ja, men hvor nærmere bestemt? Posten må have haft et bogstav og (måske) være videreført på Gb fra 1909.

Anlægget fra 1908 var anbragt på området ved Enghavevej - sandsynligvis i det gule Olsen-bande palæ.

Centralapparaterne til Siemens Bauform 1901 og 1907 var helt forskellige, men 1907 og 1912 lignede hinanden. Se eventuelt igen http://www.stellwerke.de/formen/seite2_j.html

På http://evp.dk/index.php?page=kommandoposten-det-gule-pala er der et stykke nede et billede af et apparat, som Erik betegner som et 1946-anlæg.

For mig ligner det grangiveligt et Bauform 1907 med den skrå flade med tableauer under betjeningshåndtagene. Mon det ikke i virkeligheden er anlægget fra næstøverste linie på Thomas liste?

Det ligner det bestemt også for mig. Jeg tror, at "1946 "er en lapsus. Man har ikke haft nogen grund til at udskifte et 1908 anlæg efter kun 40 års brug.

----------------------------

Hej Hans-Henrik / Morten.

Det er naturligvis forkert betegnet fra min side - beklager, det var ikke lige den nøjagtige betegnelse jeg tænkte mest på, da jeg skrev denne tekst. (Det er på tide jeg går over til peddigrør eller LEGO-klodser i stedet for. :-) )

Når dette læses, står det der ikke længere.

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

(Det er på tide jeg går over til peddigrør eller LEGO-klodser i stedet for. )

.
Det synes jeg er en meget, meget dårlig idé :-) :-)

Jeg har kigget på din side om Godsbanegården, specielt http://evp.dk/index.php?page=post-b-og-d-dan

Kunne det tænkes, at det gamle anlæg fra 1901 stod i en post i dette område?

Ja, næppe i Post D, hvis tegning er dateret 1936, men der har åbenbart også været en Post C.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

(...)

Jeg har kigget på din side om Godsbanegården, specielt http://evp.dk/index.php?page=post-b-og-d-dan

Kunne det tænkes, at det gamle anlæg fra 1901 stod i en post i dette område?

Ja, næppe i Post D, hvis tegning er dateret 1936, men der har åbenbart også været en Post C.

Mange hilsner

Hans-Henrik Landsvig

-------------

Så dybt har jeg aldrig været nede i historien. Spørg evt. på jernbanen.dk, forum2. :-)
(. . . men jeg optager gerne resultatet på "siden").

Erik V.
www.evp.dk

[image]
.

RSS Feed af emne

Signalposten

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak