N210

af jhcn, Lystrup, Århus, 16/2 2018, 08:14 (2262 dage siden)

Så er der lidt "nyt" fra familiearkivet igen - denne gang billeder min far har taget i 1957 og sandsynligvis ved Vejen.

Er der nogen blandt de ærede herrer som kan bekræfte årstal og sted - og måske fortælle lidt om hvad der er sket med N210?

Det ligner ikke en normal parkering....

Tommy må som altid gerne få billederne hvis de har interesse
[image]
[image]

N210

af Steffen Dresler, 16/2 2018, 09:01 (2262 dage siden) @ jhcn

Go´morn til Henrik og alle andre

Jeg har ikke noget at kunne tilføje til "parkeringen", hverken årsag eller sted. Det er ikke opført på lokomotivkortet fra Aarhus værksted.
MEN jeg kan se, at N 210 har været på værksted i perioden 26. april 1957 til 31. maj 1957 og at der i bemærkninger står: ”Tender ang. hjulr.” (min bem.; hjulr.=hjulringe?).

Lokomotivet udgik efterfor danskning i København 23. februar 1954 og blev overført til 2. Dc. 2. marts 1954, hjemsted Fredericia.
MEN hvad der kan undre lidt er dateringen 1957, da lokomotivet er udstyret med DR BR 52 røgkammerdør, da der på et billede - http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=817 – angiveligt fotograferet i 1955 af Zumbach, er lokomotivet udstyret med DSB type spids røgkammerdør med centralt håndhjulslukke?

Om lokomotivet udgik fra værksted med sneskærme ved jeg ikke, men på "parkeringsbilledet" er det tydeligt, at den ved ”parkeringen” har haft disse og at beslag er afskruet/fjernet, de seks huller i siden af pufferplanken. Der er intet anført i Reparationsbogen vedr. montering af disse ved udgang fra Vk i Kh om dette.

Nå, skal skovle sne, fortsat god fredag til alle

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

N210

af bl, Greve, 16/2 2018, 13:55 (2262 dage siden) @ Steffen Dresler

Er det ikke en sneskærm, der ligger forrest på billede 2?

N210

af UTJ, 16/2 2018, 14:21 (2262 dage siden) @ bl

Jo da

N210

af 87-Gruppen, 16/2 2018, 11:07 (2262 dage siden) @ jhcn

Fine billeder!

Læg mærke til at plejlstangens sikkerhedsbøjle (af gode grunde) er afmonteret og ligger på fodpladen.

Hvor meget eller hvor lidt kan der repareres "i felten" uden at det kommer til at står i lokomotivbogen?

Mvh Vagn

N210

af Steffen Dresler, 16/2 2018, 14:48 (2262 dage siden) @ 87-Gruppen

Alle N fik (ihvert tilfælde 201 til 207) monteret snenæser mellem 1954 og 1955. Og så må man gætte sig til om 208 - 210 havde det ved udgang fra Vk, da det jo var på samme tid som 201 til 207 fik eftermonteret snenæserne.
Men som jeg skrev, er der jo ingen tvivl om at "haveristen" har snenæser ved parkeringen, enten flået af, skæve eller afmonterede (de seks bolthuller og "noget" liggende til højre i billedet).
Jeg skal først se efter i reparationsbogen når jeg kommer til Odense "engang i sæsonen". Jeg erindrer ikke hvor små reparationer der er indført, da det ikke har været mit formål dengang jeg så dem igennem.
Men det kan da være at andre kan se det i andre bøger som jeg ikke har adgang til eller ved eksistensen af. Alt er jo heldigvis muligt med denne hobby:-)

Men datoen kan jeg stadig ikke forstå, men alt er jo muligt - også at skifte tilbage til noget tidligere udskiftet, selvom det lyder lidt omvendt.
Det positive, den har BR 52 røgkammerdør og helt sikkert haft det ved udgang fra Vk i Kh.

Med venlig hilsen

Steffen DResler

N210

af jhcn, Lystrup, Århus, 16/2 2018, 15:05 (2262 dage siden) @ Steffen Dresler

Men datoen kan jeg stadig ikke forstå, men alt er jo muligt - også at skifte tilbage til noget tidligere udskiftet, selvom det lyder lidt omvendt.
Det positive, den har BR 52 røgkammerdør og helt sikkert haft det ved udgang fra Vk i Kh.

Med venlig hilsen

Steffen DResler

Datoen er absolut heller ikke sikker. Min far har negativet i en fotolomme dateret 1957, men der kan jo nemt være rod i systemet.
Et er dog sikker - han købte kameraet brugt i 1953, og derfor er billedet ikke tidligere end det årstal.
Og sandsynligvis også først efter 1953.

Alle jeres input modtages med glæde! Så fortsæt endelig med det gode arbejde!!

N210

af UTJ, 16/2 2018, 15:25 (2262 dage siden) @ jhcn

206 havde i 1957 samme røgkammerlåge som den på billedet. Men bl.a. 202, 203 og 209 havde ny røgkammerlåge i 1957.

N210

af Steffen Dresler, 16/2 2018, 22:00 (2262 dage siden) @ UTJ

Kære alle

Jeg kan nok ikke tilføre mere til trådens emne, desværre, med årsag og sted og muligvis en nærmere dato.

Men som man kan læse, var en N ikke bare en N, men faktisk i årene op til lidt over midten af 1950´erne næsten 8 til 10 forskellige maskiner i udseende. Gradvist blev de dog ”ens” når sås bort fra to typer kedler, SDS eller DSDS og tre forskellige typer førerhuse. Denne ”ensretning” skete først, da maskinerne fik deres egentlige første rigtige S-reparation omkring og lige efter midten af 1950´erne.
Herunder et par illustrationer, der bedre end ord viser lidt af forskellene på N-maskinerne i mange år.

[image]
DSB litra N nr. 202 som den så ud ved dets idriftssættelse hos DSB 29. april 1952. Hverken røgplader, snenæser eller havebænk og kun barrierepladen frem til røgkammeret. Lokomotivet har "fredstidskedel" DSDS. Lokomotivet er fotograferet i Fredericia i 1953. Bemærk kassen ovenpå dampcylinderen, der dækker over ”Winterthur” trykudlignere, da lokomotivet ikke havde NICOLAI type glider, men almindelige rundglidere. Foto ukendt, arkiv Danmarks jernbanemuseum©.

[image]
DSB litra N nr. 203 som den så ud ved dets idriftssættelse hos DSB 14. maj 1953. Lokomotivet har en krigstidskedel SDS. Her er barrierepladen ført frem til under røgkammeret og der er en skrå plade under dette, altså begyndelsen til den såkaldte ”havebænk”. Førerhuset er det originale ÜK førerhus med kun et vindue i hver side. Foto Svend Jørgensen, arkiv Nordsjællandske jernbaneklub©.


Og sådan var de alle forskellige, så måske har diverse modeller af litra N i modelverdenen slet ikke været så forkerte som mange tror udseendemæssigt, men det er jo en anden sag.

Vil man vide mere om lokomotivernes forskelligheder, er der netop nu udkommet en bog fra BB om bl.a. dette emne. Den er til at blive klog på.

Med venlig hilsen

Steffen DResler

N202

af Jens Vesterdahl ⌂, 21/2 2018, 00:33 (2258 dage siden) @ Steffen Dresler

N202 med DSDS kedel ? Nu be'r jeg dem, fru Heilbunt !
Hvornår fik 202 byttet kedel til SDS?

I min bevidsthed er det kun 205, 206 og 209, som havde DSDS, men jeg skal da lige love for, at historien er mere broget end som så. Og så det der billede i læseprøven på Jernbane Bøger. N202 med Witte røgplader og uden havebænk (og 203 i billedteksten).

Som du selv skriver, Steffen, så er der vist mange modeller, som jeg gennem tiden har dømt ukorrekte, som muligvis ikke er det.
Pyha. Den bog må jeg bare ha'.

Mvh
Jens

N202

af UTJ, 21/2 2018, 03:48 (2257 dage siden) @ Jens Vesterdahl

N202 med DSDS kedel ? Nu be'r jeg dem, fru Heilbunt !
Hvornår fik 202 byttet kedel til SDS?

Formentlig i forbindelse med revision omkring 1957.

N202

af Steffen Dresler, 21/2 2018, 09:09 (2257 dage siden) @ Jens Vesterdahl

N202 med DSDS kedel ? Nu be'r jeg dem, fru Heilbunt !
Hvornår fik 202 byttet kedel til SDS?

I min bevidsthed er det kun 205, 206 og 209, som havde DSDS, men jeg skal da lige love for, at historien er mere broget end som så. Og så det der billede i læseprøven på Jernbane Bøger. N202 med Witte røgplader og uden havebænk (og 203 i billedteksten).

Som du selv skriver, Steffen, så er der vist mange modeller, som jeg gennem tiden har dømt ukorrekte, som muligvis ikke er det.
Pyha. Den bog må jeg bare ha'.

Mvh
Jens

Go´morn Jens (m. fl.)

Ja, det var I hvert tilfælde en overraskelse for mig at se den mangfoldighed litra N havde op gennem deres tjenestetid og især frem til midt- og lidt over midten af 1950´erne. Næsten 8 til 10 forskellige lokomotiver mere eller mindre i udseende.
Herunder billeder af den omtalte DSB litra N nr. 202 i al sin forskellighed.
Den havde jo en fredstidskedel DSDS type St-47 stål fra Borsig, fredstids førerhus, almindelige rundglidere (altså IKKE type Nicolej), ingen snenæser, BR 52 røgkammerdør og ikke barriereplade ført frem, se herunder:

[image]

DSB litra N nr. 202 under prøvekørsel 29. april 1952 i Roskilde. Arkiv Poul Skov.

[image]

Allerede i omkring 1954 måtte man sande, at den indledningsvise beslutning om IKKE at udstyre de kommende litra N med røgnedslagsplader var forkert og man monterede da gradvist de originale Deutsche Reichsbahn plader type Witte på flere maskiner og med det tyske beslag direkte på kedlen. Fotograferet i 1954, foto J. P. Andersen (KTCH ved Maskinafdelingen).

[image]

Bortset fra nr. 201 og 202, der fik en absolut ”tillempet” S-reparation, fik litra N først en ”rigtig” S-reparation omkring midten af 1950´erne og frem. For N 202 betød det endog kedelskift til reservekedel 1203 (altså oprindeligt fra N 203), der var en krigstidskedel fra Marcinelle type SDS og af støbestål St-34. Kedelskift den 6. maj 1957. Og samtidig hermed fik den snenæser, ført barrierepladen helt frem og havebænk samt DSB type røgnedslagsplader og beslag og røgkammerdør. Lokomotivet fotograferet i Fredericia og efter kedelskift i 1957. Foto Hans True.

Så ja, der er nok flere modeller af litra N, der nok er mere korrekte end ejeren måske tror!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

N202, forkert billedtekst i "læseprøven" hos JB

af Steffen Dresler, 21/2 2018, 10:19 (2257 dage siden) @ Steffen Dresler

Nu forstår jeg godt bemærkningen med, at billedet på side 63 "siger" 203, men billedet viser 202.
Det er også en forkert "læseprøve" man har fået og sat i. I bogen er denne billedtekst den korrekte, nemlig 202.

Men læsning, skrivning og ikke mindst korrektur er jo underlagt "Murphies lov" der siger, at jo mere og bedre korrektur der bliver læst, jo grovere er det fejl der slipper igennem;-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

N210

af KimC, 16/2 2018, 19:22 (2262 dage siden) @ jhcn

Hvis banen som makinen er smuttet af er den der går bagerst i første billed, er det et under at den ikke liger på siden. Det ser ud som førerhuset har fået et tryk af tenderens forvæg, evt på vej ned af dæmningen, så den er abenbart kørt need af dæmningen "oprejst". Men den er stadig under damp? Er det fordi den selv skal hjælpe til med at komme tilbage på sporet, evt fordi der bliver lagt et midlertidigt spor ind under maskinen?

N210

af Poul Andersen, 16/2 2018, 22:28 (2262 dage siden) @ KimC

Hvis banen som makinen er smuttet af er den der går bagerst i første billed, er det et under at den ikke liger på siden. Det ser ud som førerhuset har fået et tryk af tenderens forvæg, evt på vej ned af dæmningen, så den er abenbart kørt need af dæmningen "oprejst". Men den er stadig under damp? Er det fordi den selv skal hjælpe til med at komme tilbage på sporet, evt fordi der bliver lagt et midlertidigt spor ind under maskinen?

I Vejen lå (ligger stadig) et udtræksspor nord for hovedsporene i retning mod Brørup.
Sporet ligger noget lavere end hovedsporene, og det kan muligvis været for enden af dette spor, at N 210 er blevet "parkeret".

Mvh.
Poul.

N210

af KimC, 17/2 2018, 08:05 (2261 dage siden) @ Poul Andersen

Hvis banen som makinen er smuttet af er den der går bagerst i første billed, er det et under at den ikke liger på siden. Det ser ud som førerhuset har fået et tryk af tenderens forvæg, evt på vej ned af dæmningen, så den er abenbart kørt need af dæmningen "oprejst". Men den er stadig under damp? Er det fordi den selv skal hjælpe til med at komme tilbage på sporet, evt fordi der bliver lagt et midlertidigt spor ind under maskinen?


I Vejen lå (ligger stadig) et udtræksspor nord for hovedsporene i retning mod Brørup.
Sporet ligger noget lavere end hovedsporene, og det kan muligvis været for enden af dette spor, at N 210 er blevet "parkeret".

Mvh.
Poul.

Ja, deter også rigtigt, det er næppe noget stort problem for en N maskine at rydde en (af datidens) sporstopper ad vejen. Når tenderen kører ned fra sporet vil den stadig banke forvæggen op i førerhuset.

Avatar

N210

af shipmik, 17/2 2018, 13:26 (2261 dage siden) @ jhcn

Fine billeder. Det slog mig, at det nok aldrig ville ske i dagens Danmark. Tænkt de to knægte så tæt på et opklodset damplokomotiv og endda under damp.... jamen hvad kunne der ikke været sket. I dag havde de haft spraglet tøj på, hjelm, sikkerhedssko og bakket op af alverdens kurser med certifikater. Et under at de overlevede... men det gjorde vi dengang og fik store oplevelser med i livets store kuffert.

Bent Mikkelsen
www.bettynordgas.dk

Avatar

N210

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 17/2 2018, 14:02 (2261 dage siden) @ shipmik

Tænkt de to knægte så tæt på et opklodset damplokomotiv og endda under damp.... jamen hvad kunne der ikke været sket. I dag havde de haft spraglet tøj på, hjelm, sikkerhedssko og bakket op af alverdens kurser med certifikater. Et under at de overlevede... men det gjorde vi dengang og fik store oplevelser med i livets store kuffert.

De blev vel jernbaneentusiaster? :-)

N210

af jhcn, Lystrup, Århus, 9/4 2018, 14:04 (2210 dage siden) @ jhcn

Så har min far været omkring hjemstavnen Vejen - og en tur på byens arkiv!
Så i følge Vejen Folkeblad skete uheldet den 30. marts 1957 kl. 2 om morgenen.

Mere info følger når det er blevet scannet/fotograferet

Igen - tak for at ville hjælpe til med oplysninger!!

N210

af Steffen Dresler, 9/4 2018, 18:24 (2210 dage siden) @ jhcn

Her er hvad der står på Lokomotivkortet og som man må formode har med "parkeringen" at gøre.

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Der er sikkert meget mere udførligt i reparationsbogen, men den ligger i Odense.

N210

af jhcn, Lystrup, Århus, 10/4 2018, 07:53 (2209 dage siden) @ Steffen Dresler

Her er yderligere information fra min far, samt artiklen fra Folkebladet:

Hermed kommer den avisnotits om toguheldet i Vejen. Det var altså den 30. marts 1957.
Jeg har fået at vide, at manden i midten (hvad der så er midten – mon ikke det er ham med uniform?) er rangermester Peder Pedersen.
Drengen til højre af de 2 i forgrunden er Bjarne Nielsen, søn af entreprenør Villy Nielsen.
Bjarne legede meget med min lillebror Svend Asger. De var så 10 år dengang.

[image]

Jeg kan desværre ikke vende billedet korrekt - beklager!!

N210

af Svend, Storkøbenhavn, 10/4 2018, 09:37 (2209 dage siden) @ jhcn

[image]

N210

af jhcn, Lystrup, Århus, 10/4 2018, 09:46 (2209 dage siden) @ Svend

Tak
Det uploadede billede står korrekt hos mig, men vises forkert på siden


Svenska-lok
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak