Er det ikke en sneskærm, der ligger forrest på billede 2?

Alle N fik (ihvert tilfælde 201 til 207) monteret snenæser mellem 1954 og 1955. Og så må man gætte sig til om 208 - 210 havde det ved udgang fra Vk, da det jo var på samme tid som 201 til 207 fik eftermonteret snenæserne.
Men som jeg skrev, er der jo ingen tvivl om at "haveristen" har snenæser ved parkeringen, enten flået af, skæve eller afmonterede (de seks bolthuller og "noget" liggende til højre i billedet).
Jeg skal først se efter i reparationsbogen når jeg kommer til Odense "engang i sæsonen". Jeg erindrer ikke hvor små reparationer der er indført, da det ikke har været mit formål dengang jeg så dem igennem.
Men det kan da være at andre kan se det i andre bøger som jeg ikke har adgang til eller ved eksistensen af. Alt er jo heldigvis muligt med denne hobby

Men datoen kan jeg stadig ikke forstå, men alt er jo muligt - også at skifte tilbage til noget tidligere udskiftet, selvom det lyder lidt omvendt.
Det positive, den har BR 52 røgkammerdør og helt sikkert haft det ved udgang fra Vk i Kh.

Med venlig hilsen

Steffen DResler

Kære alle

Jeg kan nok ikke tilføre mere til trådens emne, desværre, med årsag og sted og muligvis en nærmere dato.

Men som man kan læse, var en N ikke bare en N, men faktisk i årene op til lidt over midten af 1950´erne næsten 8 til 10 forskellige maskiner i udseende. Gradvist blev de dog ”ens” når sås bort fra to typer kedler, SDS eller DSDS og tre forskellige typer førerhuse. Denne ”ensretning” skete først, da maskinerne fik deres egentlige første rigtige S-reparation omkring og lige efter midten af 1950´erne.
Herunder et par illustrationer, der bedre end ord viser lidt af forskellene på N-maskinerne i mange år.

DSB litra N nr. 202 som den så ud ved dets idriftssættelse hos DSB 29. april 1952. Hverken røgplader, snenæser eller havebænk og kun barrierepladen frem til røgkammeret. Lokomotivet har "fredstidskedel" DSDS. Lokomotivet er fotograferet i Fredericia i 1953. Bemærk kassen ovenpå dampcylinderen, der dækker over ”Winterthur” trykudlignere, da lokomotivet ikke havde NICOLAI type glider, men almindelige rundglidere. Foto ukendt, arkiv Danmarks jernbanemuseum©.

DSB litra N nr. 203 som den så ud ved dets idriftssættelse hos DSB 14. maj 1953. Lokomotivet har en krigstidskedel SDS. Her er barrierepladen ført frem til under røgkammeret og der er en skrå plade under dette, altså begyndelsen til den såkaldte ”havebænk”. Førerhuset er det originale ÜK førerhus med kun et vindue i hver side. Foto Svend Jørgensen, arkiv Nordsjællandske jernbaneklub©.

Og sådan var de alle forskellige, så måske har diverse modeller af litra N i modelverdenen slet ikke været så forkerte som mange tror udseendemæssigt, men det er jo en anden sag.

Vil man vide mere om lokomotivernes forskelligheder, er der netop nu udkommet en bog fra BB om bl.a. dette emne. Den er til at blive klog på.

Med venlig hilsen

Steffen DResler

Hvis banen som makinen er smuttet af er den der går bagerst i første billed, er det et under at den ikke liger på siden. Det ser ud som førerhuset har fået et tryk af tenderens forvæg, evt på vej ned af dæmningen, så den er abenbart kørt need af dæmningen "oprejst". Men den er stadig under damp? Er det fordi den selv skal hjælpe til med at komme tilbage på sporet, evt fordi der bliver lagt et midlertidigt spor ind under maskinen?

I Vejen lå (ligger stadig) et udtræksspor nord for hovedsporene i retning mod Brørup.
Sporet ligger noget lavere end hovedsporene, og det kan muligvis været for enden af dette spor, at N 210 er blevet "parkeret".

Mvh.
Poul.

Tænkt de to knægte så tæt på et opklodset damplokomotiv og endda under damp.... jamen hvad kunne der ikke været sket. I dag havde de haft spraglet tøj på, hjelm, sikkerhedssko og bakket op af alverdens kurser med certifikater. Et under at de overlevede... men det gjorde vi dengang og fik store oplevelser med i livets store kuffert.

De blev vel jernbaneentusiaster?

Her er hvad der står på Lokomotivkortet og som man må formode har med "parkeringen" at gøre.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Der er sikkert meget mere udførligt i reparationsbogen, men den ligger i Odense.