Thybanen som den aldrig blev realiseret

I anledning af påsken løftes i dag en smule af sløret for en opsigtsvækkende jernbanehistorisk forskning, som har afdækket, at Thybanen af De danske Statsbaner (JFJ) oprindeligt var planlagt til at være meget mere end blot den langstrakte, snoede sidebane, den åbnede som i april 1882.

Omfattende arkivstudier har afdækket, at der var planlagt indsat P-maskiner af Otto Busse jr.s konstruktion på banen, og at disse flotte lokomotiver skulle fremføre persontog – endda i forspand – sammensat udelukkende af moderne bogievogne af særlig ”tysk-inspireret” konstruktion med både sidegang, storrum og åbne endeperroner. Otte Busse havde jo som bekendt tyske rødder. Der blev udarbejdet tegninger til personvogne, postvogne, lukkede godsvogne etc. til den nye bane.

[image]

Desuden ville der på banen antagelige være kommet til at køre særlige ”gastog”, dvs. tog med jernbanetankvogne med fedtgas til forsyning af Kgl. Dansk Fyrvæsens omfattende net af fyrskibe og lystønder i Limfjorden og Nordsøen.

[image]

I sidste halvdel af 1800-tallet var jordolieproduktet petroleum på kraftig fremmarch over hele verden, og særlige vogne til transport af disse for industrialiseringen så nødvendige dråber, var der også planer for, som f.eks. nedenstående lidt aparte tankvogntype til Det Danske Petroleums-Aktieselskab, der med sin beskedne tank (dengang kaldet: cisterne) på glimrende vis ville kunne have betjent de mindste bysamfund langs den nye Thybane.

[image]

En anden særpræget vogntype, som vi måske havde fået at se i Thy, var udviklingen gået den rigtige vej, er særlige vogne til transport af levende fisk som f.eks. havørred, sild, hornfisk, makreller, ål, torsk og ålekvabber, og hvad der nu ellers lever af fiskearter i Limfjorden, som ville have været store delikatesser i friskfanget stand i det indre Jylland og det sydlige udland.

[image]

Der blev udarbejdet et forslag om en bro over Oddesund, ligesom man overvejede en dæmning over sundet, men man lod sig i stedet nøje med et primitivt dampskib og nogle små sidebanetog. En fast forbindelse kom jo som bekendt først i 1938, hele 60 år senere, da en bro erstattede de færger, der indtil da havde overførte Struer - Thisted strækningens motortog. Muligvis troede politikerne ikke på De danske Statsbaners projekt; måske havde de en prikkende forudanelse om fremtidige statsbaneskandaler med ubrugelige tog som MK/FK og IC4 og baner som Midtbanen, muligvis gjorde andre forhold sig gældende, men i hvert fald fik jernbaneteknikerne nej til at realisere det særlige Thybane-projekt; de hev sig i håret og rev de fleste af projekttegningerne i stykker og smed dem i papirkurven, så kun en enkelt tegning af en bogievogn overlevede som et vidnesbyrd for en måbende eftertid om de store visioner for Thybanen. Gassen fes ud af projektet, det hele gik i fisk, og der skulle gå endnu næsten 10 år, før Statsbanedriften turde sætte den første danske bogiepersonvogn litra MD i trafik.

I stedet var det den nye havn i Esbjerg, der blev central for Fyrvæsenets vogne med fedtgas, mens Otto Busses berømte P-maskine dog blev realiseret og vakte berettiget opmærksomhed både i Danmark og i udlandet.

Og det er ganske vist.

Tak for en god beretning om dette projekt.

Det var nok et klogt træk at skrinlægge projektet, som sikkert havde sprængt budgettet som det så ofte er sket senere.

Og så blev der lidt til Esbjerg i stedet, så helt spildt var det ikke. ;-)

Fortsat god dag.

Personvognen virker meget Württembergsk inspireret. Jeg tænker om der eventuelt skulle været opstået, som en synergieffekt af samarbejdet med Esslingen?

Thomas

Personvognen virker meget Württembergsk inspireret. Jeg tænker om der eventuelt skulle været opstået, som en synergieffekt af samarbejdet med Esslingen?

Hej Thomas,
Ja, det er absolut tænkeligt. Busse lod sig jo inspirere mange steder. Men byggede Esslingen også vogne?

Jeg må blive svar skyldig med hensyn til vognene, men det forekommer mig at der en slående lighed med den tegning du har vist og de Württembergske boggiepersonvogne
Her på siden, er der især den Württembergske CCi, der har en lighed med vognen til Thybanen.

http://www.hafenbahnhof.de/vorbild/wuertt_personenwagen/wuertt_wagen_honau.htm

Thomas

Jeg må blive svar skyldig med hensyn til vognene, men det forekommer mig at der en slående lighed med den tegning du har vist og de Württembergske boggiepersonvogne
Her på siden, er der især den Württembergske CCi, der har en lighed med vognen til Thybanen.

http://www.hafenbahnhof.de/vorbild/wuertt_personenwagen/wuertt_wagen_honau.htm

Thomas

Hej Thomas,

Ja, det er også mit bud, at boggievognen til Thybanen var inspireret af de Württembergske boggiepersonvogne.

Hmmm - hvad for en P-maskine var planlagt?
Lille P? Den vagte vidst ikke meget opsigt i udlandet.
Store P kom først 20-25 år senere (og så var der lige nogle A- og K-maskiner indimellem).

Med tanke på at jernbanen ikke havde ødelagt sig selv med alskens syge godkendelsesprocedure endnu, så tvivler jeg stærkt på at "Store P" har været 20 år undervejs gennem en overvejelses- og papirmølle.
Der var noget kortere mellem tanke og handling dengang, så omkring 1 år til at lave tegninger, nogle få måneder til udbud og hereafter omkring 1 års leveringstid.
Jeg havde en idé om at dagens menu skulle være noget sammenkog, men nu vil jeg ud og jagte en and.....

Lille P blev vist i diverse af samtidens oversigtsårbøger - om den ligefrem vakte opsigt skal være usagt.

Lille P var ikke den eneste "lille P" - Tørringbanen fik en videreudvikling og Givebanen havde en større udgave af lille P som alternativ til den "lille A" som det endte med.

[image] "Mellem-P" til Givebanen.

Et kildestudium vedrørende Thybanens anlæg kan meget vel vise at banens linjeføring er tilrettelagt med brug af særlige vogntyper som den viste bogievogn. Om T-vognene blev den "realiserede Thybanevogn" må kilderne vise, men det er en mulighed.

Lille P blev vist i diverse af samtidens oversigtsårbøger - om den ligefrem vakte opsigt skal være usagt.

"Opsigt" er lidt af et gummiord, for hvordan måles og vejes "opsigt", men lokomotivet blev da bemærket tilstrækkeligt til at få omtale og var ikke noget "dusin-lokomotiv", så mon ikke nogen har kigget på det og sagt: "hvad pokker er nu det?". Vist i en bog side om side sammen med mere konventionelle lokomotivtyper ville jeg i hvert fald selv studere lille-P før de øvrige, der ikke vakte min opmærksomhed på samme måde.

Lille P var ikke den eneste "lille P" - Tørringbanen fik en videreudvikling og Givebanen havde en større udgave af lille P som alternativ til den "lille A" som det endte med.

"Mellem-P" til Givebanen.

Et kildestudium vedrørende Thybanens anlæg kan meget vel vise at banens linjeføring er tilrettelagt med brug af særlige vogntyper som den viste bogievogn.

Ja, meget vel. Her er måske et emne, som nogen kan skrive en artikel eller måske ligefrem en lille bog om. Thybanens samlede historie inkl. færgerne og broen er så lang og omfattende, at den kalder på et større "værk". Alene alsidigheden i det rullende materiel, der har trafikeret banen, er stor. Den er jo ikke bare en bane, der fødtes, levede og døde i stilhed.

Maskinchef ved de Jysk-Fynske Statsbaner O. F. A. Busses konstruktion af ”den lille P” for jernbaner med svag overbygning var faktisk lidt sensationel, idet det tillod nævnte jernbanestrækninger et rimeligt kraftigt lokomotiv med en efter forholdende tilfredsstillende trækkeevne. For at kunne opnå disse kvalifikationer, blev lokomotivet konstrueret som et såkaldt ”FOERNEY” type lokomotiv, eller bedre kendt under den tyske betegnelse som type ”ENGERTH”. Det vil sige, at den ellers normale efterhængte tender var sammenbygget som en støttetender med selve lokomotivet i en stiv ramme og i dette tilfælde understøttedes og styredes af en ”styrende bogie”. Det vil sige, at bogien stillede sig ind i kurver, rundt i disse samt endelig rettede sig ved udkørsel af kurven. Denne bogie tog var faktisk revolutionerende i sin udformning, at O. F. A. Busse kunne få optaget et patent, hvilket kan ses på en plade påskruet lokomotivet.

Lokomotivet blev omtalt i det anerkendte og førende europæiske maskintekniske jernbane tidsskrift ”Organ des Eisenbahnwesens“ i 1884, hvilket idag nok svarer til at få en lægelig artikel optaget i „The Lancet“ eller nomineret til en pris.

Teksten og tegningen her er fra et ”hyldest skrift” udgivet af Schwartzkopff i 1910 i anledning af ”den store P” blev udstillet og fik præmie ved Verdensudstillingen i Bruxelles i 1910.

[image]

Så, ja, den lille P var faktisk sensationel for sin tid.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Maskinchef ved de Jysk-Fynske Statsbaner O. F. A. Busses konstruktion af ”den lille P” for jernbaner med svag overbygning var faktisk lidt sensationel, idet det tillod nævnte jernbanestrækninger et rimeligt kraftigt lokomotiv med en efter forholdende tilfredsstillende trækkeevne. For at kunne opnå disse kvalifikationer, blev lokomotivet konstrueret som et såkaldt ”FOERNEY” type lokomotiv, eller bedre kendt under den tyske betegnelse som type ”ENGERTH”. Det vil sige, at den ellers normale efterhængte tender var sammenbygget som en støttetender med selve lokomotivet i en stiv ramme og i dette tilfælde understøttedes og styredes af en ”styrende bogie”. Det vil sige, at bogien stillede sig ind i kurver, rundt i disse samt endelig rettede sig ved udkørsel af kurven. Denne bogie tog var faktisk revolutionerende i sin udformning, at O. F. A. Busse kunne få optaget et patent, hvilket kan ses på en plade påskruet lokomotivet.

Lokomotivet blev omtalt i det anerkendte og førende europæiske maskintekniske jernbane tidsskrift ”Organ des Eisenbahnwesens“ i 1884, hvilket idag nok svarer til at få en lægelig artikel optaget i „The Lancet“ eller nomineret til en pris.

Teksten og tegningen her er fra et ”hyldest skrift” udgivet af Schwartzkopff i 1910 i anledning af ”den store P” blev udstillet og fik præmie ved Verdensudstillingen i Bruxelles i 1910.

Så, ja, den lille P var faktisk sensationel for sin tid.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tak Steff,
Ja, det mente jeg jo også at have læst engang, kunne blot ikke huske hvor. Med boggievogne som den viste, og forspændt to P(J)--lokomotiver aht. stigningsforholdene, ville togene i Thy absolut også have vakt opsigt. Tænk blot på de helt uvante små "amerikanske" midtgangsvogne på Lolland-Falster få år tidligere. Og her var der så tale om kombinerede side- og midtgangsvogne på bogier, hvor sidegangen havde særskilt indgang i vognsiden og midtgangen indgang fra endeplatform. Ret vildt.