Besøg på Kølkær station 1973

af kbayer, 24/11 2018, 22:05 (1980 dage siden)

Så slap mine fotos fra Grindsted-Bramminge strækningen op, og i et par serier mere vil jeg tage jer med til Kølkær, Vemb og senere et par steder på Sjælland, og så har jeg vist nok vist jer hele min samling :-)

Men på en tur op langs banen fra Vejle til Herning den 27/5 1973 har jeg allerede vist jer de fleste fotos fra turen. Jeg har "repareret" mine fotos fra Kølkær station, og de kommer her.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Besøg på Kølkær station 1973

af Peter W, 27/11 2018, 07:22 (1978 dage siden) @ kbayer

Herlige billeder.
Har du også Fotos fra Fasterholt er jeg meget interesseret. Især billeder fra brunkulstiden :-)

Besøg på Kølkær station 1973

af kbayer, 28/11 2018, 16:55 (1976 dage siden) @ Peter W

Hej Peter

Alle mine fotos er stort set taget i perioden 1971 til 1977, hvorefter familie og arbejde tog mere og mere af min tid. Så jeg nåede ikke at besøge Fasterholt under brunkulstiden. Du får lige et par billeder fra 1973. På et af billederne - blik mod Herning - kan man se et tilsyneladende længere sidespor på venstre side af banelinjen. Men om det er et tidligere brunkulsspor ved jeg ikke.

Jeg har tjekket rigtig mange websider ( fra de link, der jævnligt optræder her på Forums højre spalte) men der er meget få fotografer, der har dyrket de midt- og vestjyske jernbanestationer. Desværre.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Der kom tog i Thyregod og Kølkær på denne jernbanetur, men desværre ikke i Fasterholt.

Besøg på Kølkær station 1973

af Steffen Vester, 28/11 2018, 20:06 (1976 dage siden) @ kbayer

Dejlige fotos fra både Kølkær og Fasterholt. Det sidste foto fra Fasterholt - set mod Herning - viser ganske rigtigt resterne af Fasterholt Sidesporsanlæg, som løb langs med hovedlinien med flere stik- og omløbsspor og løb næsten helt til Kølkær. Anlægget blev anlagt i 1955, da man nedlagde Søby Brunkul station, som indtil da havde fungeret siden 1941. I 1973 var brunkulseventyret jo forlængst overstået, så sporet brugtes i 70'erne til opstilling af lange rækker af udrangeret materiel. Sporet fjernedes helt omkring 1980. Jeg pendlede selv med toget Herning-Brande en del i 1978-1980 og kan sagtens huske de lange rækker af vogne. :-)

Besøg på Kølkær station 1973

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 29/11 2018, 21:44 (1975 dage siden) @ kbayer

Hej,

det er så dejligt at se billeder fra de jyske landstationer fra ungdommens dage.
De seneste billeder fik mig til at se efter om det var samme dag jeg tog dette billede:

[image]

men det ligger to køreplansperioder før men er nok samme tog(-nummer) og selvfølgelig på en bystation. 22. april 1972 i Fredericia.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak