Fra arkivet - Jernbanehistorisk forum

Kære herrer i værelset

Jeg har fundet nedenstående foto. Det viser nogle ventende på en perron. Udfra påklædningen vurderer jeg, at vi er omkring 1930 plus/minus nogle år. Der er ikke rigtig noget, som viser hvilken station, der er tale om. Har I et bud? Udateret privatfoto i eget arkiv.

Mvh Michael

[image]

Kære herrer i værelset

Jeg har fundet nedenstående foto. Det viser nogle ventende på en perron. Udfra påklædningen vurderer jeg, at vi er omkring 1930 plus/minus nogle år.

Damerne er alle udstyret med en såkaldtklokkehat - udpræget 1920'erfænomen.

Kære herrer i værelset

Jeg har fundet nedenstående foto. Det viser nogle ventende på en perron. Udfra påklædningen vurderer jeg, at vi er omkring 1930 plus/minus nogle år. Der er ikke rigtig noget, som viser hvilken station, der er tale om. Har I et bud? Udateret privatfoto i eget arkiv.

Mvh Michael

Hej Michael,

Har du prøvet at lysne scanningen og justere på kontrast og skygger? Så kan det være, at du kan genkende bygningen til venstre, ja måske endda se tydeligere detaljer til højre. Damerne kan man jo ikke rigtig genkende et sted ud fra.

Jeg har prøvet det foreslåede, men bortset fra et tydeligere vindue dukker der ikke andre detaljer op. Desuden er det et lille foto - ca. 5 x 8 cm med en nubret overflade.

Mvh Michael

[image]

Jeg har prøvet det foreslåede, men bortset fra et tydeligere vindue dukker der ikke andre detaljer op. Desuden er det et lille foto - ca. 5 x 8 cm med en nubret overflade.

Mvh Michael

Hej Michael,

Ja, huset blev vi ikke meget klogere på, men i billedets højre side ses nogle godsvogne og nogle spor. Jeg ser en hvid lukket vogn. Eller er det en bygning? Har den et smallere profil end de tre andre vogne, og ser vi smalspor yderst th. og normalspor tv. for dette? Har den ene af de mørke godsvogne et bremsehus med sadeltag? Hvad synes du og andre? Desuden har lysmasten en lidt spøjs afskærmning. Er den dansk?

Jeg har nu prøvet at 'massere' højre del af billedet, men den bringer dog ikke nogen detaljer frem, desværre.

Mvh Michael

[image]

Jeg har nu prøvet at 'massere' højre del af billedet, men den bringer dog ikke nogen detaljer frem, desværre.

Mvh Michael

Nej, den er svær. Hvis det er i DK, så er mit bud på stationen, at det er Sommersted, men det er ren intuition.

Er der nogen, der kan præsentere et nogenlunde samtidigt billede, hvor man ser denne type perronbelysning? Jeg har kigget "Danmarks Jernbaner i 125 år" og "Danmarks Jernbaner i 150 år" igennem og på ingen af billederne heri optræder denne type perronbelysning.

Det er naturligvis ikke noget bevis, men måske skulle vi til at overveje noget udland?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Er der nogen, der kan præsentere et nogenlunde samtidigt billede, hvor man ser denne type perronbelysning? Jeg har kigget "Danmarks Jernbaner i 125 år" og "Danmarks Jernbaner i 150 år" igennem og på ingen af billederne heri optræder denne type perronbelysning.

Det er naturligvis ikke noget bevis, men måske skulle vi til at overveje noget udland?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Lampetypen var almindeligt forekommende på DSB-stationer. Her Måløv i 1944:
[image]

Lampetypen var almindeligt forekommende på DSB-stationer

Det er lampeskærmen, jeg taler om.

Mørkelægning?????????

Steff.

Mørkelægning?????????

Steff.

Stationære udendørs lamper mørklagde man med blåmalede pærer, så det ikke var nødvendigt at skifte lampehusene ud. Og nej, der var ikke behov for mørklægning omkring 1930.

Lampetypen var almindeligt forekommende på DSB-stationer

Det er lampeskærmen, jeg taler om.

Såfremt det er Sommersted, så sad der et tilsvarende lampehus på den lampe med høj træmast, som kan ses på Birger Wilckes arkivfoto i bogen Haderslev Amts Jernbaner II, s. 111. I ældre tid var genbrug ikke usædvanligt.

Er der nogen, der kan præsentere et nogenlunde samtidigt billede, hvor man ser denne type perronbelysning? Jeg har kigget "Danmarks Jernbaner i 125 år" og "Danmarks Jernbaner i 150 år" igennem og på ingen af billederne heri optræder denne type perronbelysning.

Det er naturligvis ikke noget bevis, men måske skulle vi til at overveje noget udland?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

God aften!

Jo mere jeg kigger på den lampe, jo mere ligner den - for mig slet ikke en perronlampe med "lampeskærm", men derimod et lyssignal af én eller andet art, der blot (lidt improviseret?) er ophængt i en perronlampemast. Jeg synes, man aner en "kasketskygge".

Kan det i så fald være et fast lysafgangssignal, som den lokale sikringsmester har ladet sine folk bikse sammen af de forhåndenværende materialer? Placeringen på perronen kunne godt passe.

Men selvom det så i givet fald skulle være tilfældet, besvarer det jo ikke spørgsmålet: Hvor er vi? …

/LH

Er der nogen, der kan præsentere et nogenlunde samtidigt billede, hvor man ser denne type perronbelysning? Jeg har kigget "Danmarks Jernbaner i 125 år" og "Danmarks Jernbaner i 150 år" igennem og på ingen af billederne heri optræder denne type perronbelysning.

Det er naturligvis ikke noget bevis, men måske skulle vi til at overveje noget udland?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

God aften!

Jo mere jeg kigger på den lampe, jo mere ligner den - for mig slet ikke en perronlampe med "lampeskærm", men derimod et lyssignal af én eller andet art, der blot (lidt improviseret?) er ophængt i en perronlampemast. Jeg synes, man aner en "kasketskygge".

Kan det i så fald være et fast lysafgangssignal, som den lokale sikringsmester har ladet sine folk bikse sammen af de forhåndenværende materialer? Placeringen på perronen kunne godt passe.

Men selvom det så i givet fald skulle være tilfældet, besvarer det jo ikke spørgsmålet: Hvor er vi? …

/LH

God morgen!

Det kan der være noget om. Det må i så fald være en tidlig forgænger til nedenstående, selv om den i "Sommersted" så sidder lidt højt oppe.

[image]
Måløv, 1957 (Københavns Foto-service/Danmarks Jernbanemuseum)

Er der nogen, der kan præsentere et nogenlunde samtidigt billede, hvor man ser denne type perronbelysning? Jeg har kigget "Danmarks Jernbaner i 125 år" og "Danmarks Jernbaner i 150 år" igennem og på ingen af billederne heri optræder denne type perronbelysning.

Det er naturligvis ikke noget bevis, men måske skulle vi til at overveje noget udland?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

God aften!

Jo mere jeg kigger på den lampe, jo mere ligner den - for mig slet ikke en perronlampe med "lampeskærm", men derimod et lyssignal af én eller andet art, der blot (lidt improviseret?) er ophængt i en perronlampemast. Jeg synes, man aner en "kasketskygge".

Kan det i så fald være et fast lysafgangssignal, som den lokale sikringsmester har ladet sine folk bikse sammen af de forhåndenværende materialer? Placeringen på perronen kunne godt passe.

Men selvom det så i givet fald skulle være tilfældet, besvarer det jo ikke spørgsmålet: Hvor er vi? …

/LH

God morgen!

Det kan der være noget om. Det må i så fald være en tidlig forgænger til nedenstående, selv om den i "Sommersted" så sidder lidt højt oppe.

Måløv, 1957 (Københavns Foto-service/Danmarks Jernbanemuseum)

Jeps - den ser også hjemme-bikset ud.
Men som sagt: Det bringer os jo ikke meget videre :-|

/LH

Jeg har prøvet det foreslåede, men bortset fra et tydeligere vindue dukker der ikke andre detaljer op. Desuden er det et lille foto - ca. 5 x 8 cm med en nubret overflade.

Mvh Michael

Det viser sig at nok kunne passe med Sommersted station med amtsbanernes sporterræn til højre. Her er et par Kai Bayer fotos til sammenligning:
[image]
[image]

Er det en transformator station man kan se eller ane ved højre side af billedet?

Er det en transformator station man kan se eller ane ved højre side af billedet?

Det tror jeg godt, det kan være.

Kære herrer i værelset

Jeg har fundet nedenstående foto. Det viser nogle ventende på en perron. Udfra påklædningen vurderer jeg, at vi er omkring 1930 plus/minus nogle år. Der er ikke rigtig noget, som viser hvilken station, der er tale om. Har I et bud? Udateret privatfoto i eget arkiv.

Mvh Michael

.
------------------------------
.

En[/size] af mine ældre kolleger ved DSB forærede mig en gang for maaaange år siden nogle gamle 6x9-fotografier, han selv havde modtaget fra en af sine venner.

Nu skulle der ryddes op, --men smide billederne væk ville han dog heller ikke. Det måtte lige være noget for en ung trafikelev med interesse for jernbaner.

Sommersted -- Maj 1951.

[image]
Sommersted -- Maj 1951. ^---vv
[image]

[image]

[image]
Sommersted -- Maj 1951.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=juni-2014 (Næsten i bunden af siden.)

Kære herrer i værelset

Jeg har fundet nedenstående foto. Det viser nogle ventende på en perron. Udfra påklædningen vurderer jeg, at vi er omkring 1930 plus/minus nogle år. Der er ikke rigtig noget, som viser hvilken station, der er tale om. Har I et bud? Udateret privatfoto i eget arkiv.

Mvh Michael

.
------------------------------
.

En[/size] af mine ældre kolleger ved DSB forærede mig en gang for maaaange år siden nogle gamle 6x9-fotografier, han selv havde modtaget fra en af sine venner.

Nu skulle der ryddes op, --men smide billederne væk ville han dog heller ikke. Det måtte lige være noget for en ung trafikelev med interesse for jernbaner.

Sommersted -- Maj 1951.

Sommersted -- Maj 1951. ^---vv

Sommersted -- Maj 1951.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=juni-2014 (Næsten i bunden af siden.)

.

Det passer da udmærket med skorstenen på karnappen. Træerne i baggrunden er nok fældet, måske fordi der skulle bygges rampe, og nye vokset op senere, som det kan ses på Bayers fotos.

Jeg ville egentlig have skrevet noget om, at de unge damer nok var på Sommerferie i Sommersted, men det harmonerer vist ikke så godt med de nøgle træer og vinterpåklædningen.

Jeg ville egentlig have skrevet noget om, at de unge damer nok var på Sommerferie i Sommersted, men det harmonerer vist ikke så godt med de nøgle træer og vinterpåklædningen.

Juleferie?

Jeg ville egentlig have skrevet noget om, at de unge damer nok var på Sommerferie i Sommersted, men det harmonerer vist ikke så godt med de nøgle træer og vinterpåklædningen.

Juleferie?

Så er billedet måske fra Jullerup Færgeby i stedet? :-)

I Birger Wilckes "Haderslev Amtsbaner II", DJK-bog nr. 29, findes der på side 111 et billede af Sommersted station taget fra det nordøstlige hjørne af stationsområdet. Billedet er fra Amtsbanetiden, og man ser et amstbanelæssespor til venstre (d.v.s. i østsiden af stationsområdet) samt i det fjerne broen over statsbanen. Der er ingen træer at se nord for stationsbygningen, og der var allerede dengang en rampe ved pakhuset. Sporplanen på det pågældende billede har visse ligheder med den på familiebilledet, men jeg synes også der er en transversal, der vender forkert.

Så jeg føler mig ikke overbevist om, at sagen er opklaret.

Klogere kan vi måske blive, hvis vi igen får den sporplan at se, som Thomas Boberg Nielsen i 2016 uploadede her, men som Dropbox i mellemtiden har smidt ned i et stort sort hul. Måske Thomas kan lokkes til at dele den igen?

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

I Birger Wilckes "Haderslev Amtsbaner II", DJK-bog nr. 29, findes der på side 111 et billede af Sommersted station taget fra det nordøstlige hjørne af stationsområdet. Billedet er fra Amtsbanetiden, og man ser et amstbanelæssespor til venstre (d.v.s. i østsiden af stationsområdet) samt i det fjerne broen over statsbanen. Der er ingen træer at se nord for stationsbygningen, og der var allerede dengang en rampe ved pakhuset. Sporplanen på det pågældende billede har visse ligheder med den på familiebilledet, men jeg synes også der er en transversal, der vender forkert.

Så jeg føler mig ikke overbevist om, at sagen er opklaret.

Klogere kan vi måske blive, hvis vi igen får den sporplan at se, som Thomas Boberg Nielsen i 2016 uploadede her, men som Dropbox i mellemtiden har smidt ned i et stort sort hul. Måske Thomas kan lokkes til at dele den igen?

Sporplanen er såmænd stadigvæk online
http://s3.eu-central-1.amazonaws.com/thomasbobergnielsen/www.thomasbobergnielsen.dk/Jer...

Der er stor hjælp at hente her når det kommer til ældre indlæg fra TBN's hånd :-)

I Birger Wilckes "Haderslev Amtsbaner II", DJK-bog nr. 29, findes der på side 111 et billede af Sommersted station taget fra det nordøstlige hjørne af stationsområdet. Billedet er fra Amtsbanetiden, og man ser et amstbanelæssespor til venstre (d.v.s. i østsiden af stationsområdet) samt i det fjerne broen over statsbanen. Der er ingen træer at se nord for stationsbygningen, og der var allerede dengang en rampe ved pakhuset. Sporplanen på det pågældende billede har visse ligheder med den på familiebilledet, men jeg synes også der er en transversal, der vender forkert.

Så jeg føler mig ikke overbevist om, at sagen er opklaret.

Klogere kan vi måske blive, hvis vi igen får den sporplan at se, som Thomas Boberg Nielsen i 2016 uploadede her, men som Dropbox i mellemtiden har smidt ned i et stort sort hul. Måske Thomas kan lokkes til at dele den igen?

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Hejsa,

Træerne står (stod) heller ikke nord for stationsbygningen, men nordvest for stationsbygningen, på vestsiden af Jernbanegade, som Wilckes billede ikke viser. Billederne og vinklerne snyder, så jeg fik placeret træerne tættere på rampen end de skulle være.

Et dette det samme træ? Tjah.
[image] [image]
Fotovinklen er forskellig, men bemærk de krydsende grene.

Det er en anden type perronlampe, der ses på de to fotos. Den på Wilckes arkivfoto er af en ældre (tysk) model end den på damefotoet, men hvis Wilckes foto er det ældste, passer den danske lampetype på damefotoet godt nok (og i så fald ser fatningen til pæren ud til at være genbrug fra den gamle lampe).

Baumann foreslår, at det vi ser yderst th. på damefotoet er en transformatorstation, men hvad hvis det i stedet er nedenstående bygning under opførelse?
[image]

Bygningen ligger på Industrivej 17 og huser i dag Musikforeningen Banehuset. Af DinGeo fremgår det, at bygningen er opført i 1970, men det tror jeg ikke på. Den ser ældre ud jf. vinduerne, så 1970 er formentlig om-/tilbygningsåret:
[image]

Nå, men det var et sidespring.

. . . (og i så fald ser fatningen til pæren ud til at være genbrug fra den gamle lampe). . . .

Det gælder altid om, at bevare fatningen ! ! ! :-)

(Når dette læses, er jeg væk.) :-)

Erik V.
www.evp.dk

Jeg synes nu, at træerne på familiebilledet ser ud til at stå nord og nordvest for pakhuset - og ret tæt på. Og sådanne træer ses overhovedet ikke hverken på billedet i Wilckes bog og ejheller på lodfotoet eller de fotos, som Erik V. Pedersen har vist.

Tak til Thomas Rithmester for det friske link til sporplanen fra 1925. Om hjælpen kom fra den ene eller anden Thomas gjorde ingen forskel ;-) . I øvrigt fandt jeg senere samme sporplan i Egon Weber Paulsens "Romantik i røg og damp".

Sporplanen viser, at der i spor 2, som var det gennemgående spor, findes et modgående højreskifte ind til omladesporet, spor 3, når man bevæger sig mod nord. Dette sporskifte finder man også synligt på det ene af billederne fra Erik V. Pedersen, men man ser ikke denne transversal på familiebilledet; tværtimod synes jeg man ser en transversal, der vender den "forkerte" vej.

Så jeg kan ikke få det til at passe med Sommersted, men har ikke andre bud.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Jeg synes nu, at træerne på familiebilledet ser ud til at stå nord og nordvest for pakhuset - og ret tæt på. Og sådanne træer ses overhovedet ikke hverken på billedet i Wilckes bog og ejheller på lodfotoet eller de fotos, som Erik V. Pedersen har vist.

Træer kan have forskellig størrelse, så derfor kan man ikke fuldt ud bedømme deres placering ud fra toppen af deres krone alene. Det kan kun stammen vise definitivt.

Der er træer med en ikke alt for forskellig position på både damefotoet (ca. 1930) og Kai Bayers fotos (ca. 1970). I de mellemliggende 40 år kan træerne sagtens være blevet fældet og vokset op igen, fx til brug som brænde under Besættelsen.

Det eneste af EVP's 1951-fotos, hvor træerne nok burde have været synlige, er det nedenfor viste (som jeg har hugget fra Facebook):
[image]

Dette foto afslører imidlertid en anden detalje, som ses på damefotoet: noget der rager op men som ikke er vokset i de forløbne 20 år.
[image]

Jeg synes nu, at træerne på familiebilledet ser ud til at stå nord og nordvest for pakhuset - og ret tæt på. Og sådanne træer ses overhovedet ikke hverken på billedet i Wilckes bog og ejheller på lodfotoet eller de fotos, som Erik V. Pedersen har vist.

Træer kan have forskellig størrelse, så derfor kan man ikke fuldt ud bedømme deres placering ud fra toppen af deres krone alene. Det kan kun stammen vise definitivt.

Der er træer med en ikke alt for forskellig position på både damefotoet (ca. 1930) og Kai Bayers fotos (ca. 1970). I de mellemliggende 40 år kan træerne sagtens være blevet fældet og vokset op igen, fx til brug som brænde under Besættelsen.

Derudover er det kun ud fra en overfladisk betragtning, at man ikke kan se træer på 1954-luftfotoet. I ældre tid blev luftfotos helst optaget, når træerne var uden blade, der kunne skjule indhold på jorden. Hvis man studerer 1954-luftfotoet nøjere, kan man se kronen af et stort træ ud for den store pil, og ane kronen fra et mindre træ ud for den lille pil.

[image]

Jeg kan (heller ikke) få det til at være Sommersted. Bemærk vinduet i den røde cirkel. Kvinden længst til venstre synes at stå et stykke fra vinduet. Vinduet må derfor sidde højere oppe end hendes skulder, og må derfor sidde på 1. sal i bygningen eller måske i en "hævet" signalhyttetilbygning. Sommersted honorerer ingen af de krav.

Det, jeg synes er interessant, er "gitterkonstruktionen" i den blå cirkel. Hvad pokker er da det? Er det noget med et gasværk? I givet fald må beholderen været "nede".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Jeg kan (heller ikke) få det til at være Sommersted. Bemærk vinduet i den røde cirkel. Kvinden længst til venstre synes at stå et stykke fra vinduet. Vinduet må derfor sidde højere oppe end hendes skulder, og må derfor sidde på 1. sal i bygningen eller måske i en "hævet" signalhyttetilbygning. Sommersted honorerer ingen af de krav.

Der er ikke nogen 1. sal på den bygning, som vi ser på damefotoet, og vinduerne på Sommersted station var ret høje. De rektangulære ruder på "højkant" synes at passe. De små ruder foroven savner jeg, men dem tror jeg gemmer sig i skyggen fra tagudhænget. Damefotografiet er taget en smule nedefra, antagelig med et boxkamera med en matskive-søger, som fotografen kiggede ned i. Derfor ser perspektivet lidt "frøagtigt" ud og der er styrtende linjer. Kai Bayers foto er formentlig taget med et småbilledkamera med en søger i øjenhøjde.
[image]

På billederne herover og herunder har jeg markeret tagudhænget på risalitten, og på nedenstående billede det vindue, som jeg ser på damefotoet. Her ses også aftegningen i murværket, hvor signalkarnappen med den spøjse skorsten tidligere var. Skorstenens placering tæt på murstensbygningens tagudhæng synes jeg passer med EVP's 1951-foto.
[image]

Generelt for billederne synes jeg dog, at den ringe scanningskvalitet umuliggør, at man kan se detaljer herunder i baggrunden af højre side på damefotoet. Det hele pixelerer. Eller også er det bare systemets opsætning, der reducerer billedstørrelsen.

Her har signalkarnappen fået nyt kakkelovnsrør. Bemærk i øvrigt "træet, der ikke er der" i baggrunden.
[image]

Nu skal det hele jo ikke gå op i trinbrætter på VNJ, så jeg vender lige tilbage til Sommersted.

Jeg har fundet yderligere billeder fra Sommersted i Niels Jensens "Sønderjyske Jernbaner", "Gennem Danmark med Dancker" og "Danske Damplokomotiver - som jeg så dem" med Kai Mose Nielsens billeder. Ingen af billederne bidrager med afgørende nyt, men jeg hæfter mig ved, at Danckers billede fra 1946 viser pakhuset uden noget synligt træ bagved. På Kai Mose Nielsen-billedet fra 1957 ser man derimod et træ, som jeg vurderer til at står lidt nordvest for pakhuset, måske kun lidt bag det tværstillede stationsskilt. Træet kan godt være plantet omkring 1925 og i 1946 have nået den højde, vi ser på Danckers billede.

Det mest afgørende, vi har, er sporplanen fra 1925 samt billedet i Wilckes "Haderslev Amts Jernbaner II", DJK-bog nr. 29, visende en god del af stationsområdet set fra nord. Billedet er ikke dateret, men er i hvert fald fra amtsbanetiden og må ud fra billedteksten tolkes at være fra den danske tid.

Wilcke-billedet og sporplanen viser helt tydeligt to detaljer, som konflikter med detaljerne på "damebilledet":
1) En højre-til-venstre-transversal fra spor 2 og ind i omladesporet spor 3, begyndende ud for perron 2s nordende. "Damebilledet" viser med sikkerhed ikke en sådan transversal, men måske snarere en modsat transversal.
2) Wilcke-billedet og sporplanen viser, at mellemperronen fortsatte langt nord for pakhuset; men det gør den slet ikke på "damebilledet" - dér ender mellemperronen lige ved overgangen ud for signalhuskarnappen eller pakhuset.

Desuden er lampen på Wilcke-billedet helt anderledes end lampen på "damebilledet".

Endeligt synes jeg, at man på "damebilledet" i nordenden ser nogle bygninger, der ikke er vist på sporplanen, ligesom spor 1 på "damebilledet" ser ud til at venstrekrumme lidt mod nord, hvad det ikke gør i Sommersted.

Sammenfattende mener jeg, at det må være tilstrækkelig evidens for, at "damebilledet" ikke er taget i Sommersted. Men jeg har ingen anelse om, hvor det så er taget.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Nu skal det hele jo ikke gå op i trinbrætter på VNJ, så jeg vender lige tilbage til Sommersted.

Jeg har fundet yderligere billeder fra Sommersted i Niels Jensens "Sønderjyske Jernbaner", "Gennem Danmark med Dancker" og "Danske Damplokomotiver - som jeg så dem" med Kai Mose Nielsens billeder. Ingen af billederne bidrager med afgørende nyt, men jeg hæfter mig ved, at Danckers billede fra 1946 viser pakhuset uden noget synligt træ bagved. På Kai Mose Nielsen-billedet fra 1957 ser man derimod et træ, som jeg vurderer til at står lidt nordvest for pakhuset, måske kun lidt bag det tværstillede stationsskilt. Træet kan godt være plantet omkring 1925 og i 1946 have nået den højde, vi ser på Danckers billede.

Her hugget fra nettet. Jeg betragter begge fotos som udaterede; i hvert fald tror jeg ikke ubetinget på "1950":
[image]
[image]
Det øverste postkort kan qua dets tekniske udførelse stamme fra 1930'erne.

Det mest afgørende, vi har, er sporplanen fra 1925 samt billedet i Wilckes "Haderslev Amts Jernbaner II", DJK-bog nr. 29, visende en god del af stationsområdet set fra nord. Billedet er ikke dateret, men er i hvert fald fra amtsbanetiden og må ud fra billedteksten tolkes at være fra den danske tid.

Billedet er i beskåret tilstand gengivet i "Internationale tog via Jylland", og her er det - antagelig ud fra togets oprangering - dateret til ca. 1925.

Wilcke-billedet og sporplanen viser helt tydeligt to detaljer, som konflikter med detaljerne på "damebilledet":
1) En højre-til-venstre-transversal fra spor 2 og ind i omladesporet spor 3, begyndende ud for perron 2s nordende. "Damebilledet" viser med sikkerhed ikke en sådan transversal, men måske snarere en modsat transversal.
2) Wilcke-billedet og sporplanen viser, at mellemperronen fortsatte langt nord for pakhuset; men det gør den slet ikke på "damebilledet" - dér ender mellemperronen lige ved overgangen ud for signalhuskarnappen eller pakhuset.

Det er vægtige argumenter. Sporet ind til pakhussporet er skjult bag damerne, men med lidt god vilje kan jeg godt fornemme, at der måske er begyndelsen på et venstregående sporskifte umiddelbart over damens håndtaske på nedenstående udsnit.
[image]

Derudover
1) Enig.
2) I og for sig enig, men tegninger kan være fejlbehæftede, og der synes på damefotoet at være en "sti", der fortsætter langt nord for pakhuset.

Både sporplanen og nok også Wilcke-billedet er fra ca. 1925, mens jeg vurderer damemoden til ca. 1930. Der kan så teoretisk imellem sporplanen og damefotoet være foretaget en omlægning af transversalen fra spor 2 og ind i omladesporet spor 3. Men hvad en omlægning skulle gøre godt for, står mig ikke ganske klart. En forlængelse af omladesporet spor 3 mod syd forekommer mig ikke sandsynlig.

Jeg har forsøgt at indtegne fotografiets synsfelt på nedenstående:

[image]
[image]

Er det tynde "skelet" til højre mon amtsbanernes pakhus under nedrivning? DSB havde jo pakhus i forlængelse af stationsbygningen. Haderslev - Sommersted - Skodborg strækningen blev nedlagt 31. januar 1933.

Desuden er lampen på Wilcke-billedet helt anderledes end lampen på "damebilledet".

Lamper har det med at blive skiftet ud. Det er en træmast, der ses på Wilcke-billedet, og den har været upraktisk at vedligeholde og skifte pære i. Der var muligvis et hejseværk for lampehuset, men ellers en lang wienerstige. Lysafgangssignalet spøger også.

Endeligt synes jeg, at man på "damebilledet" i nordenden ser nogle bygninger, der ikke er vist på sporplanen, ligesom spor 1 på "damebilledet" ser ud til at venstrekrumme lidt mod nord, hvad det ikke gør i Sommersted.

Ja, det med bygningerne i nord har jeg også bemærket, men billedet pixelerer, når man zoomer ind på dem.

Sammenfattende mener jeg, at det må være tilstrækkelig evidens for, at "damebilledet" ikke er taget i Sommersted. Men jeg har ingen anelse om, hvor det så er taget.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Nej, vi ved end ikke, om det overhovedet er i Danmark. Er det en Q-vogn med bremsehus med fladt tag, vi ser th., eller er det en tysk vogn med bremsehus med spidst tag? Og havde HAJ hvidmalede godsvogne jf. vognens smalle profil?

Jeg kan (heller ikke) få det til at være Sommersted. Bemærk vinduet i den røde cirkel. Kvinden længst til venstre synes at stå et stykke fra vinduet. Vinduet må derfor sidde højere oppe end hendes skulder, og må derfor sidde på 1. sal i bygningen eller måske i en "hævet" signalhyttetilbygning. Sommersted honorerer ingen af de krav.

Der er ikke nogen 1. sal på den bygning, som vi ser på damefotoet, og vinduerne på Sommersted station var ret høje. De rektangulære ruder på "højkant" synes at passe. De små ruder foroven savner jeg, men dem tror jeg gemmer sig i skyggen fra tagudhænget. Damefotografiet er taget en smule nedefra, antagelig med et boxkamera med en matskive-søger, som fotografen kiggede ned i. Derfor ser perspektivet lidt "frøagtigt" ud og der er styrtende linjer. Kai Bayers foto er formentlig taget med et småbilledkamera med en søger i øjenhøjde.

God aften!
Endnu et spændende "projekt" ...
Jeg kender ikke meget til Sommersted og kan ikke bidrage med hverken billeder eller lokalkendskab.
Og jeg er da enig i, at der nok er noget, det kan tale for netop Sommersted.
Men ...
For det første er jeg enig med den, der foreslog, at "gitterværket" i baggrunden kan være fra en gasbeholder, og der har vist aldrig været noget gasværk i Sommersted (ret mig gerne, hvis jeg tager fejl - som sagt er mit lokalkendskab ringe).
Og for det andet er sprosseinddelingen af vinduet på "damebilledet" helt anderledes end på de billeder, der angiveligt viser stationsbygningen i Sommersted.
Endelig virker sporarealet på én eller anden måde ret stort - større end Sommersted antages at have været, selv i smalsporstiden.
Men, "mann soll sich nicht verblüffen lassen" ... :-)
Vi afventer i spænding det videre "gravearbejde".
/LH

Kære Morten

Når jeg kigger på fotos af Sommersted station, er jeg ikke enig i, at "vinduerne på Sommersted station" var "ret høje". Men vinduet på kvindebilledet sidder ret højt. Jeg vil derfor mene, at det er et vindue i en signalhytte eller noget andet højt. Jeg har kigget "Signalhuse", "Forsvundne stationer" og "Flere forsvundne stationer" igennem. I den sidstnævnte er der et billede fra Fårhus (side 18 øverst), og der kan man se højtsiddende vinduer i det der vel er pakhuset og som ligger nord for selve stationsbygningen. Fårhus var vognudvekslingsstation frem til 1928, hvilket kan forklare de 3-4 spor vi ser på kvindebilledet. Der er også træer på "det rigtige sted". Men der er andre ting, der taler imod Fårhus: Der er 2 x 6 glasfelter i vinduet på kvindefotoet og det er der vist ikke i vinduerne på fotoet i "Flere forsvundne stationer". "Gavlen", der ses i forgrunden til venstre på kvindefotoet er heller ikke at se på Fårhusbilledet.

Bedste hilsner

Thomas

Kære Thomas

Det kan næppe være Fårhus. Stationen lå på den nuværende Ryttergabsvej med kroen på den anden side af vejen.
Et kik på Historisk atlas viser et enkeltspor og et læssespor med tilkørsel fra Padborgsiden - der kan selvfølgelig have været mere.
Billedet viser - som jeg ser det - 3-4 spor langs med stationsbygningen plus det løse. Jeg kan ikke få det anlæg tænkt ind i Fårhus, der er bare ikke plads. Et anlæg af den viste størrelse ville på den tid vel have krævet en bemanding, som der ikke var boliger nok til i byen.
Der er lige det, at jeg i lang tid - nogle vil mene alt for lang tid - logerede på kroen, så jeg har en rimelig fornemmelse af topografien - er da også lige et smut forbi et par gange om året.

Bedste hilsner
-ivar

Gode herrer

Jeg er fuld af respekt for den enorme viden, der er samlet herinde. Tænk ud fra det sparsomme foto at kunne stedfæste det så hurtigt. Tusind tak.

Mvh Michael

Gode herrer

Jeg er fuld af respekt for den enorme viden, der er samlet herinde. Tænk ud fra det sparsomme foto at kunne stedfæste det så hurtigt. Tusind tak.

Mvh Michael

HOV, HOV! Vi er sgu ikke færdige endnu! ;-) :-P

Det er sket før: Jeg sad og kiggede på et farveluftfoto, men kunne ikke få det til at passe - selv og noget virkede bekendt. Der gik flere dage, inden det gik op for mig, at billedet var spejlvendt!

For et par dage siden slog det mig, at billedet her også kunne være spejlvendt; men jeg kunne ikke finde noget til at bestyrke teorien. Men det har jeg så nu: Billedet er simpelthen spejlvendt. Hvorfor? Fordi kvindernes frakker er knappet til den forkerte side. Det ses tydeligst på de to kvinder til højre på det oprindeligt viste billede.

Men hvor vi så er, ved jeg stadig ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

[image] Spejlvendt.

[image] Ikke spejlvendt.

Det er sket før: Jeg sad og kiggede på et farveluftfoto, men kunne ikke få det til at passe - selv og noget virkede bekendt. Der gik flere dage, inden det gik op for mig, at billedet var spejlvendt!

For et par dage siden slog det mig, at billedet her også kunne være spejlvendt; men jeg kunne ikke finde noget til at bestyrke teorien. Men det har jeg så nu: Billedet er simpelthen spejlvendt. Hvorfor? Fordi kvindernes frakker er knappet til den forkerte side. Det ses tydeligst på de to kvinder til højre på det oprindeligt viste billede.

Men hvor vi så er, ved jeg stadig ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Spejlvendt.

Ikke spejlvendt.

Så kan jeg sgu bedre forstå, at det ligner Sommersted. :-D :-D :-D :-P :-P :-P

[image]

Voila! Så kom kom den forkert vendte transversal pludseligt til at vende rigtigt ;-) . Men det blev ikke af den grund bekræftet, at vi er i Sommersted. Nu er vi i al fald slet ikke i Sommersted.

Iøvrigt vrøvlede jeg om transversalen i aftes: Det er selfølgeligt en venstre-til-højre-transversal (og ikke omvendt), der på sporplanen og billedet i Wilcke-bogen er vist ved mellemperronens nordende. Og denne transversal ses i øvrigt også på et af billederne, som Erik V. Pedersen delte, så den har næppe i mellemtiden været vendt om.

Og så lige en slutbemærkning om det nydelige billede af den sydkørende R-maskine i Sommersted: Hvis billederne, som Erik V. Pedersen viste, er fra maj 1951, må billedet af R-maskinen være nyere, for den ene af skorstenene på stationstaget er blevet moderniseret i mellemtiden. Men bevares, tidsangivelsen på "ca. 1950" kan jo også godt dække over sensommeren 1951 eller 1952.

Over and out

Ole Lund Jensen

Thomas , un vrai connaisseur de la femme!!!

Det er sket før: Jeg sad og kiggede på et farveluftfoto, men kunne ikke få det til at passe - selv og noget virkede bekendt. Der gik flere dage, inden det gik op for mig, at billedet var spejlvendt!

For et par dage siden slog det mig, at billedet her også kunne være spejlvendt; men jeg kunne ikke finde noget til at bestyrke teorien. Men det har jeg så nu: Billedet er simpelthen spejlvendt. Hvorfor? Fordi kvindernes frakker er knappet til den forkerte side. Det ses tydeligst på de to kvinder til højre på det oprindeligt viste billede.

Men hvor vi så er, ved jeg stadig ikke.

Ikke spejlvendt.

Jeg har en mistanke om det er Haslev og taget ud for pakhuset, som er på Køge-siden. I venstre side må være master til den højspændningstransformatorstation, som stadig er i byen. Det er ikke tydelig, men der var et sidesporet imod højre bag dem indtil Carl J. Ulrich & Søn.

Det er sket før: Jeg sad og kiggede på et farveluftfoto, men kunne ikke få det til at passe - selv og noget virkede bekendt. Der gik flere dage, inden det gik op for mig, at billedet var spejlvendt!

For et par dage siden slog det mig, at billedet her også kunne være spejlvendt; men jeg kunne ikke finde noget til at bestyrke teorien. Men det har jeg så nu: Billedet er simpelthen spejlvendt. Hvorfor? Fordi kvindernes frakker er knappet til den forkerte side. Det ses tydeligst på de to kvinder til højre på det oprindeligt viste billede.

Men hvor vi så er, ved jeg stadig ikke.

Ikke spejlvendt.

Jeg har en mistanke om det er Haslev og taget ud for pakhuset, som er på Køge-siden. I venstre side må være master til den højspændningstransformatorstation, som stadig er i byen. Det er ikke tydelig, men der var et sidesporet imod højre bag dem indtil Carl J. Ulrich & Søn.

Hej Steen,

Den teori køber jeg. Det kan godt passe. Vi mangler dog en "smoking gun" i form af et foto fra sporsiden ca. 1930. Der synes ikke at være noget på arkiv.dk eller andre steder på nettet. Træerne synes at passe, men træer ved stationsbygninger er ikke udsædvanlige. Perronen og perronlampen synes også at passe og ligeså SEAS' placering; sidespor hertil anlagt i 1914.

[image]

Det er sket før: Jeg sad og kiggede på et farveluftfoto, men kunne ikke få det til at passe - selv og noget virkede bekendt. Der gik flere dage, inden det gik op for mig, at billedet var spejlvendt!

For et par dage siden slog det mig, at billedet her også kunne være spejlvendt; men jeg kunne ikke finde noget til at bestyrke teorien. Men det har jeg så nu: Billedet er simpelthen spejlvendt. Hvorfor? Fordi kvindernes frakker er knappet til den forkerte side. Det ses tydeligst på de to kvinder til højre på det oprindeligt viste billede.

Men hvor vi så er, ved jeg stadig ikke.

Ikke spejlvendt.

Jeg har en mistanke om det er Haslev og taget ud for pakhuset, som er på Køge-siden. I venstre side må være master til den højspændningstransformatorstation, som stadig er i byen. Det er ikke tydelig, men der var et sidesporet imod højre bag dem indtil Carl J. Ulrich & Søn.

Hej Steen,

Den teori køber jeg. Det kan godt passe. Vi mangler dog en "smoking gun" i form af et foto fra sporsiden ca. 1930. Der synes ikke at være noget på arkiv.dk eller andre steder på nettet. Træerne synes at passe, men træer ved stationsbygninger er ikke udsædvanlige. Perronen og perronlampen synes også at passe og ligeså SEAS' placering; sidespor hertil anlagt i 1914.

Kære Morten

Der er faktisk et fint billede fra Haslev i din glimrende bog Til vejrs over banerne Luftfotos 1919-1939 på side 42-43. Billedet er fra "omkring 1926". Stålskelettet på kvindebilledet kan så være SEAS' elektricitetsværk under opførelse.

Bedste hilsner

Thomas

Det er sket før: Jeg sad og kiggede på et farveluftfoto, men kunne ikke få det til at passe - selv og noget virkede bekendt. Der gik flere dage, inden det gik op for mig, at billedet var spejlvendt!

For et par dage siden slog det mig, at billedet her også kunne være spejlvendt; men jeg kunne ikke finde noget til at bestyrke teorien. Men det har jeg så nu: Billedet er simpelthen spejlvendt. Hvorfor? Fordi kvindernes frakker er knappet til den forkerte side. Det ses tydeligst på de to kvinder til højre på det oprindeligt viste billede.

Men hvor vi så er, ved jeg stadig ikke.

Ikke spejlvendt.

Jeg har en mistanke om det er Haslev og taget ud for pakhuset, som er på Køge-siden. I venstre side må være master til den højspændningstransformatorstation, som stadig er i byen. Det er ikke tydelig, men der var et sidesporet imod højre bag dem indtil Carl J. Ulrich & Søn.

Hej Steen,

Den teori køber jeg. Det kan godt passe. Vi mangler dog en "smoking gun" i form af et foto fra sporsiden ca. 1930. Der synes ikke at være noget på arkiv.dk eller andre steder på nettet. Træerne synes at passe, men træer ved stationsbygninger er ikke udsædvanlige. Perronen og perronlampen synes også at passe og ligeså SEAS' placering; sidespor hertil anlagt i 1914.

Kære Morten

Der er faktisk et fint billede fra Haslev i din glimrende bog Til vejrs over banerne Luftfotos 1919-1939 på side 42-43. Billedet er fra "omkring 1926". Stålskelettet på kvindebilledet kan så være SEAS' elektricitetsværk under opførelse.

Bedste hilsner

Thomas

Hm. 1. etape af værket blev bygget 1914-1922, hvilket ikke passer med damemoden, så det må i givet fald dreje sig om en udvidelse af elværket - eller en anden bygning. Taget af en sådan kan ses på 1954-luftfoto, men den ligger uden for SEAS' areal. Det ligner mere dette her:
[image]

Det ligner mere dette her:

Helt enig!

Se dette luftfoto fra "Danmark set fra luften - før Google

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object322556

Det luger vist den sidste tvivl om Haslev ud.

Hej Michael.
Ved du hvem der har ejet billedet, eller hvor det kommer fra.
Min bedstemor kom fra en stor søskendeflok fra Haderslev, og hun havde nogle søskende som boede
i USA. De kom engang imellem til Danmark, sidste gang var 1951. De billeder jeg har ligner den
samme påklædning. Billedet på banegården kan godt være Sommersted.

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak