Mange danske jernbaneentusiaster er notoriske hjemmefødninge, men vi tager alligevel et smut til Sydamerika:
Spørgsmålene er:
Hvilket land?
Hvilken strækning?
Hvilken station?
Ingen i forum har formentlig været på stedet - ikke engang jeg selv - men ved skarpsindighed, surf'en og lidt held kan man måske nå frem til svarene, når jeg oplyser:
at banen lå på en ø,
og at den - mig bekendt - måtte lukke efter en voldsom begivenhed i 1960.
Ingen har lovet, at det skulle være nemt!
Bedste hilsner
Julekalender den 9. december
af Niels Munch , søndag 09. december, 2018, 06:40 (815 dage siden) @ Hans T. Møller
Mange danske jernbaneentusiaster er notoriske hjemmefødninge, men vi tager alligevel et smut til Sydamerika:
.....
at banen lå på en ø,
Moin Hans,
Herligt med en oversøisk øvelse! Ligger øen, hvis navn du ikke efterspørger, ud for Chiles Stillehavskyst?
Bedste hilsener
Niels
Julekalender den 9. december
af Niels , Aarhus, søndag 09. december, 2018, 08:23 (815 dage siden) @ Hans T. Møller
Mange danske jernbaneentusiaster er notoriske hjemmefødninge, men vi tager alligevel et smut til Sydamerika:
Spørgsmålene er:Hvilket land?
Hvilken strækning?
Hvilken station?Ingen i forum har formentlig været på stedet - ikke engang jeg selv - men ved skarpsindighed, surf'en og lidt held kan man måske nå frem til svarene, når jeg oplyser:
at banen lå på en ø,
og at den - mig bekendt - måtte lukke efter en voldsom begivenhed i 1960.Ingen har lovet, at det skulle være nemt!
I 1960 fandt et af de voldsomste jordskælv nogensinde - måske endda det kraftigste - sted i Chile ved byen Valdivia, og skælvet udløste en kraftig tsunami, så det kan udmærket have været denne begivenhed, der var årsag til at en jernbane - jeg har ingen anelse i øvrigt om, hvilken vi taler om - på en ø ud for Chiles kyst blev ødelagt.
Vh. Niels H.
--
Niels
Julekalender den 9. december
af Steen Larsen , Søborg DK, søndag 09. december, 2018, 10:08 (815 dage siden) @ Hans T. Møller
Hej Jernbanens læsere
Mon ikke det er banen fra Ancud til Castro på øen Isla de Chiloe?
Den 98 km lange 1000 mm bane blev anlagt i 1912 og blev efter det store jordskælv i 1960 nedlagt.
Jeg mener ud fra andre billeder på nettet at stationsbygningen på billedet ligner den i Ancud.
Lidt mere om banen:
http://www.ferrocarrilesenelconosur.co.uk/06Saintroduction.html
Mvh
Steen
Julekalender den 9. december - LØST
af Hans T. Møller , søndag 09. december, 2018, 10:20 (815 dage siden) @ Steen Larsen
God morgen!
Smukt arbejde - de tre spørgsmål er besvaret, og det må være Steen Larsen, der står for næste låge.
Jeg købte fotografiet af en gadesælger i Viña del Mar i Chile og havde selv en del problemer med at finde ud af, hvad det forestillede? Jeg har ikke selv besøgt øen Chiloë, hvor banen lå, men det er korrekt, at stationsbygningen i Ancud er bevaret, og den i Castro er vistnok også.
Jordskælvet i 1960 tog livet af flere strækninger i det sydlige Chile - ødelæggelserne var så omfattende, at man opgav en genopbygning.
Bedste hilsner
Julekalender den 9. december - LØST
af Niels Munch , søndag 09. december, 2018, 11:01 (815 dage siden) @ Hans T. Møller
Hej,
Var banen ikke anlagt med 600 mm sporvidde? Mere om banen i disse links (engelsk):
http://www.railwaysofthefarsouth.co.uk/06aintroduction.html (med fotos)
http://www.internationalsteam.co.uk/tales/islandtales04.htm (scroll ned på siden til Chiloe)
Om jordskælvet:
https://en.wikipedia.org/wiki/1960_Valdivia_earthquake .
Fin gætter, m.v.h.
Niels
Hej Julekalender den 9. december - LØST
af Steen Larsen , Søborg DK, søndag 09. december, 2018, 11:20 (815 dage siden) @ Niels Munch
Hej Niels
Jo du har ret. Det var en 600 mm bane. Jeg blev i farten afledt af en henvisning i teksten til Chiles andre 1000 mm baner.
Jamen så må jeg vel hive noget ud af posen til kalenderlågen i morgen mandag.
Det bliver nok publiceret søndag aften da det jo er arbejdsdag i morgen.
Mvh
Steen
Julekalender den 9. december - lidt supplerende stof
af Hans T. Møller , søndag 16. december, 2018, 12:42 (808 dage siden) @ Hans T. Møller
Først lidt geografi - her er et primitivt oversigtskort:
Zoomer vi ind på de lille blå firkant, finder vi banen fra Castro til Ancud på øen Chiloë:
(Kortet stammer fra "Guia de Veraneante" - "Feriegæstens Guide" - 1954. Det var et lille hæfte, som de chilenske statsbaner udgav hvert år mellem 1930 og 1974 med oplysninger om togforbindelser, hoteller, seværdigheder m.v.)
Castro-Ancud-banen blev anlagt og drevet af staten, og den blev aldrig nogen god forretning. I slutningen af 1950'erne var den dødsdømt af bus- og lastbiltrafik, så jordskælvet i 1960 slog blot det sidste søm i ligkisten.
Bedste hilsner