Avatar

For de danskofile

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/1 2019, 15:28 (1902 dage siden)

Hejsa,

Nedenstående billede fra Københavns Foto-Service/DJM har længe drillet, for jeg kan ikke genkende stedet. Med mindre at man ligefrem genkender personer på billedet (og dermed stedet), er der kun et kig ud af vinduet at forholde sig til. Her bemærker jeg først og fremmest den brede asfaltperron og DSB standard-perronlygten i baggrunden, der rager - synes jeg - uforholdsmæssigt højt op over vogntagene. Kan det være Belvedere?

[image]

[image]

For de danskofile

af Ole M. Nielsen ⌂, 3/1 2019, 16:19 (1901 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hejsa,

Nedenstående billede fra Københavns Foto-Service/DJM har længe drillet, for jeg kan ikke genkende stedet. Med mindre at man ligefrem genkender personer på billedet (og dermed stedet), er der kun et kig ud af vinduet at forholde sig til. Her bemærker jeg først og fremmest den brede asfaltperron og DSB standard-perronlygten i baggrunden, der rager - synes jeg - uforholdsmæssigt højt op over vogntagene. Kan det være Belvedere?

I højre side af vognvinduet ses noget af en perron-højttaler, altså må det være en “offentlig perron”. Jeg ser ingen perronlygte (selvom højttaleren jo må sidde på noget). Derimod tror jeg det er en vaskekost som portøren står med.

Avatar

For de danskofile

af Morten Flindt Larsen, København K, 3/1 2019, 16:48 (1901 dage siden) @ Ole M. Nielsen
redigeret af Morten Flindt Larsen, 3/1 2019, 17:05

Hej Ole,

Ja, det mener jeg jo også, selv om højttaleren jo kan have været til at hundse rundt med kulierne med. De omkringliggende fotonumre er billeder fra Fredericia, Limfjordsbroen, Nyborg Færgehavn, Hjulby og Brejning, og det er billeder, som vel at mærke er alle udtaget til et årshæfte og dermed ikke er fotograferet i rækkefølge. Jeg har selv luret på Nyborg Færgehavn men kan ikke få det til at passe. Og rengjorde man overhovedet personvogne dér, måske som undervejssoignering?

For de danskofile

af Sydfyn, 4/1 2019, 10:46 (1901 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære Morten
I "min tid" i Nyborg i 1950'erne og 60'erne var der ansat ca. 30 vaskekoner på Nyborg station. Rengøringen af vogne fandt fortrinsvis sted på færgehavnen, men også ved den gamle (1872) station ved Østhavnen. Billedet kan godt være fra færgehavnen - perronen ved leje 5?
vh
Lars V-N

Avatar

For de danskofile

af Morten Flindt Larsen, København K, 4/1 2019, 13:27 (1901 dage siden) @ Sydfyn

Kære Morten
I "min tid" i Nyborg i 1950'erne og 60'erne var der ansat ca. 30 vaskekoner på Nyborg station. Rengøringen af vogne fandt fortrinsvis sted på færgehavnen, men også ved den gamle (1872) station ved Østhavnen. Billedet kan godt være fra færgehavnen - perronen ved leje 5?
vh
Lars V-N

Kære Lars m.fl.,

Tak! Så vil jeg være så fri at vove at skrive i jernbanekilder.dk, at det er Nyborg Fgh., som jeg hele tiden har kredset omkring. Det kan jo altid rettes, hvis der dukker en bedre identifikation op.

Og nu vi er på Fyn, så kender du måske ham her: togfører ved SFJ P. Pedersen, f. 23 feb. 1851, ansat ved SFJ 1. apr. 1877, død 1943. Har du en idé om, hvor billedet mon er taget?:
[image]

For de danskofile

af Sydfyn, 6/1 2019, 16:38 (1898 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære Morten
Togfører Peter Petersen (i SFJs personalesager staves han med "t", men på Fyn udtales både Peder og Peter med "t").
Oprindeligt møllersvend. Portør II Svendborg 1.4.1877, portør I sammesteds 1.4.1882, bremsevogter 1.4.1883, konduktør II 1.1.1891, konduktør I 1.10.1894, togfører 1.4.1898, afsked efter ansøgning med pension 1.7.1920.
Hvor? Stangrækken og den betonstøbte perronforkant tyder stærkt på Odense-Svendborg banen, oprangeringen og solens stilling tyder på et person- eller iltog om eftermiddagen. Mit bedste gæt er Stenstrup, fordi der har været tid til at tage et billede f.eks. ved en togkrydsning. Ved de andre mulige stationer (Hjallese, Rudme og Sørup) holdt togene ikke så længe!
mange hilsener fra
Lars V-N

Avatar

For de danskofile

af Morten Flindt Larsen, København K, 6/1 2019, 19:11 (1898 dage siden) @ Sydfyn

Kære Morten
Togfører Peter Petersen (i SFJs personalesager staves han med "t", men på Fyn udtales både Peder og Peter med "t").
Oprindeligt møllersvend. Portør II Svendborg 1.4.1877, portør I sammesteds 1.4.1882, bremsevogter 1.4.1883, konduktør II 1.1.1891, konduktør I 1.10.1894, togfører 1.4.1898, afsked efter ansøgning med pension 1.7.1920.
Hvor? Stangrækken og den betonstøbte perronforkant tyder stærkt på Odense-Svendborg banen, oprangeringen og solens stilling tyder på et person- eller iltog om eftermiddagen. Mit bedste gæt er Stenstrup, fordi der har været tid til at tage et billede f.eks. ved en togkrydsning. Ved de andre mulige stationer (Hjallese, Rudme og Sørup) holdt togene ikke så længe!
mange hilsener fra
Lars V-N

Kære Lars,

Stenstrup passer med 1954-luftfoto, med den ret lange stationshave og lysets vinkel. Geden er hermed barberet og billedet og dine data lagt på jernbanekilder.dk. Tak for hjælpen!

Rettelse

af Sydfyn, 7/1 2019, 23:21 (1897 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære Morten
En lille tvivl om fotostedet for billedet blev til vished, da jeg kiggede gamle billeder fra Odense-Svendborg banen efter. Det kan IKKE være Stenstrup, da sporene der kurver i stationens nordende, og billedet viser tydeligt ret spor. Sørup kunne det heller ikke være, da perronen her var ganske kort, men derimod passer billedet fint med Hjallese både mht bevoksning, hegn og stangrække, således som det tydeligt fremgår af vedhæftede postkort fra ca. 1911. Solens stilling og oprangeringen passer med iltoget Fåborg-Ringe-Odense (tog 7), der standsede i Hjallese ved 16-tiden. Vognen er alle pladebeklædte af typerne fra 1897-99, så jeg gætter på, at billedet er taget senest omkring 1910.
[image]
mange hilsener
Lars V-N

Avatar

Rettelse

af Morten Flindt Larsen, København K, 8/1 2019, 20:32 (1896 dage siden) @ Sydfyn

Kære Lars,

Ja, det kan åbenbart af og til være farligt at lytte til sagkundskaben. ;-) :-D Men du har jo givetvis også ret denne gang, så din rettelse er straks taget til følge, også dateringen, om end to andre SFJ-fotos opklæbet på samme ark var dateret omkring 1920.

Mange gode nytårshilsner til jer i Risskov

For de danskofile

af Bent Hansen, 3/1 2019, 20:59 (1901 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej.

I Nyborg blev der opstillet tog, da langt fra alle vogne overførtes over Storebælt. Langt de fleste rejsende blev jaget ud og måtte gå om bord på færgen. Så blev vognene trukket væk til klargøring til næste tog tilbage mod hovedlandet.

I Fredericia skete rengøringen på Personvognskontrollen. Det var damer, kaldet koner, der rengjorde indvendig og portører, der vaskede udvendig, men i Fa var der slet ikke så god plads mellem vaskesporene. Jeg færdedes undertiden her, men synes slet ikke det ligner.

Jeg ville egentlig gerne, at det var et reklamefoto, men der er vist vand i kosten, men er denne bare dyppet for et syns skyld, eller løber vandet virkelig direkte fra hanen gennem kosten? Damerne ser yngre ud, end jeg mindes dem, men damen med kluden har vredet en klud op før. Hun er ikke bare fotomodel.

Bortset fra, at jeg ikke tror på på Personvognsristen i Fa, så intet bud fra min side.

Mvh. BH

For de danskofile

af Steffen Dresler, 3/1 2019, 22:53 (1901 dage siden) @ Bent Hansen

Godaften

Så lige "Her er banerne" igennem, da der noget "vognvask" i Fredericia. "Personvognsdepotet" som det bliver kaldt i filmen har ikke en perron og der er MEGET tæt mellem sporene og fliseunderlag mellem sporene. Enkelte steder en lille "perron" lidt over skinneoverkant.
Så ud fra dette er det ikke Fredericia. Perronhøjden er for lav til Kh og der mangler de karakteristiske fliser og Belvedera husker jeg heller ikke som så langt mellem sporene. Så København kan vel så også udelukkes.
Det var da to byer det tilsyneladende ikke er og hvor man kunne tænkes vognrengøring.


Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak