Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Steffen Dresler, 14/2 2019, 17:48 (1898 dage siden)

Kære alle

Et par spørgsmål med en lang indledning!

Den oprindelige Klampenborgbane station fra 1863, senere kaldet Station II, har på et tidspunkt haft forkortelsen Kn. Den 3. januar 1887 indviedes en helt ny station ”(Kjøbenhavns) Klampenborgbanestation” oppe ved Gyldenløvesgade næsten over for den nuværende ”Grevinde Danner stiftelse”. Denne station blev internt betegnet som Station III – og blev bygget som en selvstændig station med eget Maskindepot og nogle opstillingsspor og stationsgrænser. Stationen fik forkortelsen Kn og remisen/maskindepotet skulle jo så egentligt (min tanke) have været benævnt ”Maskindepot Klampenborgbane station” forkortet Mdt Kn.
Den oprindelige Klampenborgbane station blev i samme periode udvidet og fuldstændig ombygget og den fik fra 1887 navnet ”(Kjøbenhavns) Nordbanestation”, forkortet Ki. Den bibeholdt det normale interne betegnelse som Station II. Som en lille pudsighed opføres en ”aflastningsstation” benævnt ”Holtebanegaarden” mellem stationerne II og III åbnet 1. maj 1900.

Billede nedenunder (udsnit) optaget ca. 1890 visende den nordøstlige del af baneterrænet med den omtalte lange 2 sporede træremise (Mdt Kn?) i midten af billedet og Station III (Kn) til højre derfor. Bemærk i øvrigt Grevinde Danner stiftelsen helt til højre. Foto:kbh-museum-65406.
[image]

I ”Lokomotivernes kørselsfordeling” (dem jeg har kopier af) er der intet som helst nævnt om et Mdt Kn overhovedet, udelukkende ”København H” eller ”København Ø” (Østerbro). Fra 1902 findes der yderligere ”København G”, der er det nye Maskindepot på den nye godsbanegård, senere kendt under forkortelsen som Gb og som vi kender idag.

Disse tre maskindepoter, H, G og Ø, forbliver at være anført frem til Kørselsfordelingen af 1. oktober 1912, hvor så København H bortfalder og i stedet kommer ”Københavns Nordbanegård”. Den nye 3. banegård (Kjøbenhavns Personbanegård) bliver åbnet den 30. november 1911 (rigtigt ibrugtaget 1. december 1911), men stationerne II og III på det gamle banegårdsterræn ved søerne vedbliver at virke p.g.a. den manglende boulevardforbindelse til Østerbro (Østerport).
Kn lukker for trafik 1. december 1917 (sammen med Holtebanegaarden) og trafikken (Klampenborg) gennemføres nu fra den 3. banegård (nu omdøbt fra Kjøbenhavns Personbanegård til Kjøbenhavns Hovedbanegaard). I en udgivelse er anført, at herefter blev remisen (Mdt Kn?) nedlagt/fjernet.
Frem til Nordbanestationens (Station II) lukning ved åbningen af det sidste spor i Boulevardbanen pr. 30. november 1921, er dele af den oprindelige Mdt København H jf. billeder stadig anvendt med ca. 6 spor, men remisen (Mdt Kn???) blev angiveligt fjernet (mangler fotodokumentation) i 1917.

Nedenunder et billede fra 1919 af den nu lukkede Holtebane station og i baggrunden den oprindelige remise (København H) med en litra O og K udenfor. Det resterende er ved at blive enten nedrevet eller afhændet til anden side af både remise og værksteder. Foto: Danmarks jernbanemuseum uden nummer (scannet før jernbanekilder)
[image]

Så spørgsmålene er:

• Har der i det hele taget været en benævnelse for denne remise/maskindepot ved Klampenborgbanestationen eller har remisen – uagtet anført som selvstændig i 1887 med en (min) muligvis egen forkortelse som Mdt Kn – ”bare” være regnet som en del af København H, med lokomotiver for Nord- og Klampenborgbanerne?
• Er den senere betegnelse ”Københavns Nordbanegaard” så ikke bare en navneændring for København H inkl. ”mit” Mdt Kn?

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Avatar

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/2 2019, 20:09 (1898 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steff,

Billedet anført som værende fra 1919 viser Kjøbenhavns Holtebanestation, som var en slags "myldretidsstation" og en underafdeling af Kjøbenhavns Nordbanegaard og derfor ikke var nummereret med romertal. Stationen var ikke selvstændig station og kun ekspeditionssted for persontrafikken. Den var lukket i perioder under 1. Verdenskrig. Den blev officielt nedlagt fra 12.03.1917 men blev derefter lejlighedsvis benyttet til billetforsalg indtil 1921. Det er vist dette, som fremgår af det pixelerende skilt ved indgangen. Så fotoets datering er uden tvivl korrekt.

1) Remisen ved Klampenborgbanegården var - så længe den eksisterede - "bare" en del af Kjøbenhavns Hovedbanegård, med lokomotiver for Nord- og Klampenborgbanen. Opdelingen i Station I, II og II var en opdeling, der mest havde karakterer af intern orientering for stations- og togpersonalet. Der fandtes uofficielt også en "Station IV", som var personalets betegnelse for et værtshus i nabolaget, hvor man som regel kunne træffe visse medarbejdere efter fyraften eller i deres frokostpause.
2) Fra åbningen af Kjøbenhavns Godsbanegaards maskindepot er dette det overordnede maskindepot. Der fandtes mig bekendt ikke noget Mdt Kn. Derimod spillede Mdt Kk rimeligvis med i puslespillet fra åbningen af Boulevardbanen 1. december 1917. Når der kan ses en litra O og K udenfor remisen i baggrunden på billedet fra 1919, vil jeg tro og mene, at det blot er fordi, at et eller andet sted skulle de jo holde, mens de ventede på at komme videre, ligesom man jo også har haft brug for at dreje maskinerne (i hvert fald K-maskinen) et sted. Deres tilstedeværelse er ikke udtryk for, at remisen var et maskindepot.

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Steffen Dresler, 14/2 2019, 21:28 (1898 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Go´aften Morten

Det er denne/disse kørselsfordelinger m.fl. som vist nedenfor der gør at jeg mener at der må være et maskindepot på det gamle stations- og baneareal efter 1911 benævnt "Kjøbenhavns Nordbanegaard" og derfor antager må være resterne af det gamle "København H"?
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Da 1. kreds udskiller 5. Maskinkreds er Nordbanegården slet ikke nævnte under denne, så den må stadig være en 1. kreds asset.

Avatar

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/2 2019, 21:44 (1898 dage siden) @ Steffen Dresler

Go´aften Morten

Det er denne/disse kørselsfordelinger m.fl. som vist nedenfor der gør at jeg mener at der må være et maskindepot på det gamle stations- og baneareal efter 1911 benævnt "Kjøbenhavns Nordbanegaard" og derfor antager må være resterne af det gamle "København H"?
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Da 1. kreds udskiller 5. Maskinkreds er Nordbanegården slet ikke nævnte under denne, så den må stadig være en 1. kreds asset.

Hej Steff,

Ja, anmærkningen om udvask hver 9. dag tyder på, at du har ret fsv. angår den fysiske placering af et remiseanlæg. En ting er jo det organisatoriske en anden det rent praktiske. Om det pågældende loko- og remisepersonale var stationeret på Gb eller på den gamle banegård kan jeg ikke afgøre, men der har jo tydeligvis været personale på den gamle banegård. Dets stationering skal du nok have fat i en personalefortegnelse fra tiden for at se.

Avatar

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/2 2019, 21:50 (1898 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Go´aften Morten

Det er denne/disse kørselsfordelinger m.fl. som vist nedenfor der gør at jeg mener at der må være et maskindepot på det gamle stations- og baneareal efter 1911 benævnt "Kjøbenhavns Nordbanegaard" og derfor antager må være resterne af det gamle "København H"?
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Da 1. kreds udskiller 5. Maskinkreds er Nordbanegården slet ikke nævnte under denne, så den må stadig være en 1. kreds asset.

Hej Steff,

Ja, anmærkningen om udvask hver 9. dag tyder på, at du har ret fsv. angår den fysiske placering af et remiseanlæg. En ting er jo det organisatoriske en anden det rent praktiske. Om det pågældende loko- og remisepersonale var stationeret på Gb eller på den gamle banegård kan jeg ikke afgøre, men der har jo tydeligvis været personale på den gamle banegård. Dets stationering skal du nok have fat i en personalefortegnelse fra tiden for at se.

P.S.
Der kan vel have været noget remiseaktivitet på Nordbanegården også helt frem til lukningen i 1921, men om det var et egentligt maskindepot ville jeg undersøge i personalefortegnelserne.

Avatar

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Morten Flindt Larsen, København K, 14/2 2019, 22:03 (1898 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Go´aften Morten

Det er denne/disse kørselsfordelinger m.fl. som vist nedenfor der gør at jeg mener at der må være et maskindepot på det gamle stations- og baneareal efter 1911 benævnt "Kjøbenhavns Nordbanegaard" og derfor antager må være resterne af det gamle "København H"?
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Da 1. kreds udskiller 5. Maskinkreds er Nordbanegården slet ikke nævnte

P.S.
Der kan vel have været noget remiseaktivitet på Nordbanegården også helt frem til lukningen i 1921, men om det var et egentligt maskindepot ville jeg undersøge i personalefortegnelserne.

Et andet sted at undersøge er Maskinafdelingens ordreserie (jeg husker ikke bogstavet) fra den tid. Jeg mener, at den står på hylden med ordrerserier i Videnscentret i Odense.

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Steffen Dresler, 14/2 2019, 22:26 (1898 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Tak, så må jeg jo hellere besøge fru L.
Mon ikke det er ordre P?

Godnat og sov godt

Steffen DResler

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Sydfyn, 15/2 2019, 11:50 (1898 dage siden) @ Steffen Dresler

Tak, så må jeg jo hellere besøge fru L.
Mon ikke det er ordre P?

Godnat og sov godt

Steffen DResler

Kære Steffen
Der vil du lede forgæves, da ordre P først kommer til verden i 1922.

De relevante ordreserier er E med tillæg H, men der står intet om maskindepoter.

I personalefortegnelserne 1912-17 er nævnt følgende tjenestesteder for lokopersonale:
Københavns Personbanegård
Københavns Godsbanegård
Østerbro

I Meddelelser fra Generaldirektoratet M 70/1912 (7.maj) står, at der i København findes reservelokomotiver følgende steder:
Københavns Personbanegård
Københavns Godsbanegård
Københavns Nordbanegård
Østerbro

Mon ikke O og K maskinen på billedet er de omtalte reservelokomotiver?

venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen

Avatar

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Morten Flindt Larsen, København K, 15/2 2019, 12:03 (1898 dage siden) @ Sydfyn

Tak, så må jeg jo hellere besøge fru L.
Mon ikke det er ordre P?

Godnat og sov godt

Steffen DResler

Kære Steffen
Der vil du lede forgæves, da ordre P først kommer til verden i 1922.

De relevante ordreserier er E med tillæg H, men der står intet om maskindepoter.

I personalefortegnelserne 1912-17 er nævnt følgende tjenestesteder for lokopersonale:
Københavns Personbanegård
Københavns Godsbanegård
Østerbro

I Meddelelser fra Generaldirektoratet M 70/1912 (7.maj) står, at der i København findes reservelokomotiver følgende steder:
Københavns Personbanegård
Københavns Godsbanegård
Københavns Nordbanegård
Østerbro

Mon ikke O og K maskinen på billedet er de omtalte reservelokomotiver?

venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen

Kære begge,

Så slap Steff for at rejse til Odense, takket være de fine oplysninger fra Lars. Herligt! :-) :-) :-) Jeg kan i al ydmyghed bidrage med, at reservelokomotiverne på Københavns Personbanegård må have haft til huse i banegårdens eneste lokomotivremise, der lå ved nordsiden af Dybbølsbroen og som vistnok først blev revet ned i forbindelse med elektrificeringen af nærtrafikken (S-banen) i første halvdel af 1930'erne.

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Steffen Dresler, 15/2 2019, 13:23 (1898 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære begge to

Tak for informationerne samt en åbenbart kommende resultatløs - hvad det angår - tur til Odense;-) Så blev jeg så også klog på Ordre P mv.:-)

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Georg Schmidt, 15/2 2019, 14:21 (1898 dage siden) @ Steffen Dresler

Pr 31/12 1920 havde Nordbanegaardens Maskindepot 10 loko stationeret, det drejede sig om 5 O, 4 K og 1 Hs. Pr 31/12 1921 ses Nordbanegaarden ikke mere i stationeringslisten (jeg mgl okt og nov.)

Herunder uddrag fra november listen 1920.

[image]

Herunder kørselsfordelingen pr. 1/10 1920. Man har vel også taget sommerkøreplanen 1921 med, og sluttet aktiviteterne på Nordbanegaardens Maskindepot 30/9 1921.

[image]

[image]

M v h
Georg

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af re20000, 15/2 2019, 20:24 (1897 dage siden) @ Georg Schmidt

Er der nogen der kan hjælpe mig med hvad forkortelsen Fv står for under Frederiksberg 1. rangermaskine?

[image]

Nold

Avatar

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af Morten Flindt Larsen, København K, 15/2 2019, 20:30 (1897 dage siden) @ re20000

Er der nogen der kan hjælpe mig med hvad forkortelsen Fv står for under Frederiksberg 1. rangermaskine?

[image]

Nold

Fv = Frederiksberg Gasværk, det senere Flintholm.

Remisen ved den gamle Klampenborgbanestation ved søerne

af re20000, 16/2 2019, 22:53 (1896 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hopla!
Tak!

Nold

Københavns banegårde

af Skjold, 15/2 2019, 10:34 (1898 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

For at få navne og tidspunkter på plads omkring Københavns »anden« station / banegård, lavede jeg denne opstilling. Ret mig, hvis der er fejl eller mangler.

[image]

Tilsyneladende er Nordbanegaarden opstået efter ombygning af Klampenborgstationen.

Og den nye Klampenborgstation bliver til en banegaard, Klampenborgbanegaard.

PS! Morten skriver om Holtebanegaard: »Den blev officielt nedlagt fra 12.03.1917 men blev derefter lejlighedsvis benyttet til billetforsalg indtil 1921.«

Venlig hilsen Skjold Christensen

Københavns banegårde

af Steffen Dresler, 15/2 2019, 16:08 (1898 dage siden) @ Skjold

Kære alle i tråden ++

Skjold

Det er en fin liste du der har lavet. Og så giver den jo et godt billede af de mangfoldige – og muligvis lettere forvirrende – stations(benævnelses)forhold frem til den endelige nedlæggelse af Station II (Nordbanegaarden) i 1921. F.eks. at Klampenborgstationen fra 1863 bliver til Nordbanegaarden efter 1887 og at det er en helt ny Klampenborgbanegaard (Station III) der opstår ”ude” ved Søerne ved Gyldenløvesgade og frem til 1917. At der indledningsvis står Klampenborgbanegaard (III) KUNNE skyldes, at for at kunne aflaste selve den store station I (Hovedbanegaarden), der alt andet lige var blevet for lille, blev den nye station III udført som en HELT selvstændig station med egen remise, kulgård, vandkraner og spor også hvad sikkerhedstjenesten angik, selvom den i ankomst- og afgangs øjemed jo var absolut en integreret del af stationerne I og II.

Men sådan for at forvirre lidt kan man godt blive i tvivl om hvad de forskellige stationer/banegårde egentligt hed:-( .

Ser vi på Station III (Klampenborgbanegaarden) er den benævnt som ”Klampenborgbanestation” på det store skilt over indgangen i midten af bygningen. På siden af bygningen nok bare et orienteringsskilt ”Station for Klampenborgtog”. Det har jeg så prøvet at se om også er gældende for Station II (Nordbanegaarden), der jo i så fald skulle have et skilt med navnet ”Nordbanestation”. At skiltet viser noget med ”Nord… er jeg ikke i tvivl om, men jeg kan ikke se "rundt om hjørnet" med resten af teksten på de billeder jeg kan komme til. Nogen der har et tydeligt billede af navnet over indgangen i midten af bygningen?

Den lille satellitstation for tog til Holte er benævnt ”Station for Holtetog” og er af Holger G. Hansen (Jernbaneminder) angivet til at være opført i 1896, andre siger 1900?

I øvrigt blev den første Klampenborgstation fra 1863 benævnt ”Den Lille station” af publikum!!

Nå ja, så må DSB oversigtstegning af januar 1912 revideret 24. juni 1912 og 16. juli 1912 jo give en mere korrekt information. Men nej, der er anført ”II Nordbanestation”, ”Station for Holtetog” og ”III Station for Klampenborgtog”. Endelig er den gamle hovedbanegård blevet delt og benævnes som ”Ankomststation” og ”Afgangsstation”, forvirret?;-)

Ser vi på Tjenestekøreplanerne, f.eks. 1888, er stationerne her anført som ”Kjøbenhavn Kh”, ”Kjøbenhavn II (Ki)” og ”Kjøbenhavn III (Kn)”.
Så mon ikke man skal holde sig til:

- Kjøbenhavns Hovedbanegaard (Station I)
- Kjøbenhavns Nordbanegaard (Station II) og
- Kjøbenhavns Klampenborgbanegaard (Station III)

Udenfor nummer har vi så Station for Holtetog.

Men kender jeg DSB ordentligt MÅÅÅÅÅÅ der da være en skriv i en ordreserie/jernbanegeografi eller andet, der entydigt viser navnene ”og som man så herefter bør at regne”

Med venlig hilsen og tak til alle som indledningsvis har bidraget til at gøre os lidt klogere på dette puslespil.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Nu vil jeg "Dining out week" i Nyhavn.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak