Stationsstempler

af Georg Schmidt, søndag 07. juli, 2019, 14:33 (9 dage siden)

Her nogle eksempler indsamlet af min gode ven Ethelberg, Randers, som døde i foråret.
[image]
[image]
M v h
Georg

Stationsstempler

af Sydfyn, søndag 07. juli, 2019, 19:43 (8 dage siden) @ Georg Schmidt

Kære Georg
Jeg har undret mig over, hvad stemplet "U.S." betyder. Det blev brugt "i gamle dage", når almindelige enkeltbilletter skulle gøres gyldige til returrejse i forbindelse med forskellige rabatformer. Men hvad står bogstaverne for? Min noget luftige teori er "U ndtagelses- eller S ærtarif," men det er et rent gæt. Ved du noget? Banerne har jo også helt fra tidernes morgen i sådanne tilfælde brugt stemplerne "Extra-Billet" eller "Ekstrabillet" eller forkortelsen "E.B." og fra 1920'erne stemplet "Tilbagerejse Stemplingsdagen", således at "U.S." stemplet egentligt skulle være overflødigt.
Fra Korinth station har jeg en komplet samling SFJ-stempler, som ikke fandt anvendelse ved overgangen til DSB i 1949. I denne samling findes stemplet, så det har ikke været brugt ved DSB efter 1949.
venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen

Stationsstempler

af Georg Schmidt, søndag 07. juli, 2019, 22:04 (8 dage siden) @ Sydfyn

Kære Sydfyn
Ja, om "US" har jeg fået betydningen forklaret engang, men den er desværre gået i glemmebogen. Det er en slags "EB" der bemyndiger til noget, gør billetten gyldig til noget. Kan ikke finde noget i den originale ordre D fra 1949 eller i en BMS fra tresserne. Lidt ældre billetfolk kan helt sikkert give forklaringen.
M v h
Georg

Stationsstempler

af Sydfyn, mandag 08. juli, 2019, 15:36 (8 dage siden) @ Georg Schmidt

Kære Georg
Jeg vil blot gøre opmærksom på, at stemplet E.B. på billetter er forkortelsen for Ekstra Billet. Det er omhyggeligt beskrevet i ordreserierne. Forkortelsen blev indført fordi stemplet Ekstra-billet af og til fyldte så meget på en edmonsonsk billet, at man ikke kunne se, hvad der stod på den!
I administrativ henseende betyder stemplet EB på en skrivelse lige over underskrifterne ganske rigtigt: "Efter bemyndigelse" men det begreb er opstået mange, mange år efter, man brugte EB på billetterne.
venlig hilsen
Lars

Stationsstempler - U.S.

af Ole Gold ⌂ @, mandag 08. juli, 2019, 08:56 (8 dage siden) @ Sydfyn

Også jeg melder mig i koret der efterlyser betydningen af "U.S."

Jeg har i flere somre i begyndelsen af 1970'erne arbejdet som kontormedhjælper hos Møns Omnibusser (MO) i Stege. MO var optaget i DSB tarif 11 og derfor blev forsynet med alt til faget hørende fra DSB.

Her havde man også stemplet - endda i flere eksemplarer. Jvf. Lars' oplysning om stemplets tilstedeværelse i Korinth i 1949 kunne noget tyde på, at MO havde "arvet" stemplet fra Kalvehavebanen (KB) i 1953 (KB drev Stege rutebilstation og ruterne på Møn i perioden 1932-1953, hvorefter MO tog over).

Der var mange bud på hvad det mon betød. "United States" og "Uden sidestykke" var nogle af de mere fantasifulde bud.

Men når nu man havde stemplet kunne man jo ligeså godt bruge det. Det fandt anvendelse til særlige kort til Ungdomsskole-elever som blev forsynet med stemplet. Så her havde U.S. altså betydningen Ungdomsskole. Og en fingernem medarbejder fandt ud af at skære det nederste af U-et af og flytte det op så "U"-et blev et "H" i stedet. Derved fik man stemplet "H.S." der så kunne bruges til Handelsskole-elever. Vupti !

Herunder er vist et par eksempler. Men slig anvendelse har næppe været det oprindelige formål !

Med venlig hilsen
Ole Gold

[image]

[image]

Stationsstempler - U.S.

af Holger Sørensen @, Hedehusene, mandag 08. juli, 2019, 16:59 (8 dage siden) @ Ole Gold

Måske det betyder noget i retning af: Uden Slutdato
Rent gætværk fra min side.

Bedste hilsener fra Holger:-)

Stationsstempler - U.S.

af Allan T, mandag 08. juli, 2019, 17:45 (8 dage siden) @ Holger Sørensen

Hej. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har brugt eller set stemplet. Og jeg har været beskæftiget med bl.a. billetsalg i DSB i mange år. Skyldes måske "svigtende hukommelse".
I min samling af diverse af togbilletter (der er ret stor) har jeg ingen billetter, der er stemplet US

Stationsstempler - U.S.

af Sydfyn, mandag 08. juli, 2019, 23:45 (7 dage siden) @ Allan T

Kære Allan
Jeg tror også, at vi skal mere end 70 år tilbage i tiden, måske meget mere. Den nyeste billet, som jeg har med stemplet, er fra 1928!
Der er sådan set ingen tvivl om, at stemplet blev benyttet til at gøre enkeltbilletter gyldige til returrejse. Spørgsmålet er, hvad de to bogstaver U og S står for.
venlig hilsen
Lars

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen