Oksbøl - Oksbybanen - Jernbanehistorisk forum

Grønbjerg
Hej, så er jeg på igen og med samme emne som sidst. Manglen på oplysningerne om de tyske jernbanerne mod Oksby og Blåvand i 1943 - 1945 har givet mig grå hår. Det der optager mig er spørgsmålet, hvorfor normalsporet til Oksby (Grønbjerg) ikke blev brugt til fragt af de kanondele som var kørt ud til montagepladsen ved befrielsen. Jeg ved nu at normalsporet blev brugt til grus-transporter i stedet. Jeg har i en periode været forvirret over nogle modstridende beretninger om banerne til Oksby, Blåvand og Vejrs. Men det drejer sig om tre forskellige baner i området, har jeg fundet ud af. Morten Jensen angiver i bogen "Krigsmarinen i Esbjerg" at tyskerne byggede en smalsporsbane imellem Grusgraven ved Oksbøl og Blåvand, i omkring 1943. På den tid byggede tyskerne bunkers i stor stil i Blåvand og det var da også en normal fremgangsmåde at fragte materialer på, på den tid. Angiveligt afbrød man sporet på halvvejen i sommeren 1944 for at rettede det ind mod Grønbjerg ved Tirpitzstillingen. Normalsporet udgik fra samme grusgrav som smalsporet og sluttede ved Grønbjerg. Jeg er kommet på nogle beretninger fra krigens tid, altså fra unavngivne personer der fortæller at "sporet var færdig i dec. 1944" En anden beretning fortæller "at smalsporet blev videreført mod Blåvand fra Grønbjerg"??? På de luftfoto jeg har, er normalsporet synligt hele vejen, men smalsporet er ikke synligt nogen steder. Det er mærkeligt.
Jeg regner med at normalsporet skulle klare transporten af de tungere dele til kanonerne. Skinnerne kunne ret nemt flyttes fra omlæssestationen og ind på betonvejen der gik op på rampen under portalkranen.
Her på forum skriver man at 900 sporet blev erstattet af et normalspor. Det er en anden udlægning. Hvis det var tilfældet, ville materiale transporterne til Tirpitz stillingen blive afbrudt i anlægsperioden. Dernæst er spørgsmålet om den gamle banedæmning kunne genbruges??? Kan man forestille sig at de to spor i stedet lå ved siden af hinanden???

Fra den gode industri- og smalsporsbane specialist Bent Hansen, har jeg fået tilsendt – og tilladelse til at offentliggøre – nedennævnte notat vedr. banerne omkring Oksbøl, Oksby og ud til ”Bøffelkoppel” inkl. de såkaldte ”Tirpitz stillinger”.

Bents bemærkninger er skrevet med kursiv og fed.
[image]
- Øverst til højre Blaksmark Mergelselskabs spor

- Øverst til venstre Børsmose Mergeselskabs spor, der kom fra Bavnhøj trinbræt på VNJ med mergel fra Rindum.

Så er der Oksbøllejrens spor.

- Dernæst Tirpitzbanen 1435, der afløste Markskelbanen i 900 mm. En bro fra begge baner over en bæk til Ho Bugt ses stadig. Bemærk, at dens linjeføring ikke helt fulgte den Oksbøllejrbane, vi kender i dag.

Denne ses nedenunder.

- Mod øst udgår fra Oksbøl mod en grusgrav ved Billum en tysk 900 mm grusbane. Graven hed Vesterager.

- En 900 mm bane kaldet Markskelbanen udgår fra en grusgrav sydvest for Oksbøl, hvor Hesselmed grusgrav tidligere lå, helt til Tirpitz og Oksby helt ud til Bøffelstillingen ved Vandflod. Det var her Bad Doberan lokomotiverne kørte. Denne bane afløstes af Tirpitzbanen, da Tirpitzstillingen senere besluttedes. Den skulle nu være normalsporet, da kanonerne skulle med banen. Det kom de så aldrig på grunde af broen over Varde å inde i Varde.

- Sydligst ligger to spor: til et dige og til høfdebygning.

Kanoner og andre dele til ”Vogelnest” kom til Guldager station og blev her losset af. De skulle herfra transporteres videre ud til Oksby med jernbane, alternativt med landevejstransport på ”Culemeyer” tungtransport sættevogne.

”Tirpitz stillingen” er faktisk et helt forkert fredstids kaldenavn uden reelt indhold. Området er på tysk benævnt som ”38 Cm-Batterie Vogelnest” jf. ”Fest.-Pi.-Stab 31, Baufortschrittsmeldung, stand 15.1.45”. Og i øvrigt var kanonerne blevet byggede til KMS Gneisenau, der skulle udrustes med disse større kanoner end de oprindelige 28 cm KN.

Jeg håber det gav lidt bedre om jernbanerne i området.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steffan.
Tak for svar. Det viser at man har kappet 900 sporet syd for Oksbøl da den krydser det nye spor. De må så have lavet et lille afgrening der førte det nye spor ned i grusgraven. 900 sporet kunne så kun bruges fra Grønbjerg til Blåvand.
Venlig hilsen Torben

Hej.

På Lokalhistorisk for Blåvand i Oksbøl kan du købe en lille bog om banerne med de seneste forskningsresultater. Min kortskitse er fra før, jeg havde helt styr på Markskelbanen. Denne gik fra grusgaven øst for Oksbøl helt til Blåvand. Lån/køb bogen. Når jeg ikke kan hjælpe lige nu, er det, fordi jeg i øjeblikket er 208 kilometer fra mit arkiv.

Nogle af de oplysninger som indsamledes for 50 år siden, har vist sig at være ret fri fantasi eller erindringsforskydninger, men efterhånden har folkene i Oksbøl fået styr på de vildeste rygter. Rygterne kan dog stadig i dag findes på tryk. Desværre. En af medarbejderne i Oksbøl, (Ejnar) brugte fire år på at opsøge og tale med alle de lodsejere og navnlig deres efterkommere, der havde lagt jord til de baner, Svend Guldvang og jeg havde tegnet ind på kort. Det gav visse justeringer.....

Mvh. BH.

Tak til Bent. Det var egentlig forholdene ude ved tårnene og aflæssepladsen jeg arbejdede med, men jeg kunne se at noget ikke passede - (gamle oplysninger), og det vil jeg rette op på.
V.h. Torben T

Det der optager mig er spørgsmålet, hvorfor normalsporet til Oksby (Grønbjerg) ikke blev brugt til fragt af de kanondele som var kørt ud til montagepladsen ved befrielsen.

Kanondelene ankom med tog til Esbjerg, på specialvogne, og disse blev i første omgang kørt til Guldager station, hvor der blev anlagt 2 sidespor hvor disse vogne henstod. Der er lidt uklarhed over hvorfor vognene med kanonløbene ikke kom videre:
1: Broen over Varde å kunne ikke bære de tunge vogne

2: tiden og krigslykken løb simpelthen fra tyskerne. Kanonløbene skulle transporteres til Blåvand når de skulle monteres, men så langt kom byggeriet aldrig. Stilingen blev aldrig færdigbygget.

Jeg hælder mest til den sidste teori.

Efter krigen blev kanonløbene overtaget af den danske stat. Den ene blev skåret op på stedet (Guldager), og den anden fragtet til Tøjhusmuseet i København, hvor den var udstillet i mange år i gården. Den er vist havnet i Hanstholm nu?

Der findes billeder af både toget med kanonløbene på Esbjerg Station, samt af kanonløbene på Guldager station, da det ene blev skåret op.
Jeg har aldrig set et billede af Blåvand/Oksby-banens spor ...

Traceen er for øvrigt synligt på en stor del af strækningen. Det ser ingen af stederne ud til at der har lagt to spor ved siden af hinanden, så jeg er ret sikker på at normalsporet blev lagt på smalsporets tracee.

På en længere strækning følger traceet hovedvejen til Blåvand/Ho, her er der anlagt cykelsti, nogenlunde hvor traceen er.

Sporet til Oksbøl kaserne er meget nyere, og ligger ikke samme sted. Det er lavet i 1979.

Kære Niels og alle I andre

Jeg er også næsten sikker på at traceen fra Oksbøl og til Oksby området er (næsten) den samme syd for Oksbøl.
Det bedste er at se på Luftfoto 1954 og sammenligne med nutiden. Det er faktisk let at se også ned ved VOGELNEST området.
Ser man på samtidige billeder fra den tid er der mange almindelige mindre vejforløb rundt om i området samt selvfølgelig tipvognsspor op til "landfæsterne" af de to underdele for dobbelttårnene.
Jeg tror at årsagen til at læsse det hele af i GULDAGER var den simple, at man stod med materiellet, men kunne IKKE transportere det videre p.g.a. manglende kapacitet, det være sig svage spor, svag ribbe-plade bro mellem Varde og Jannerup og så tidsplanen i al almindelighed. Nogle dele bl.a. "baseplate" for kanontårnet (ved ikke hvad det hedder på dansk) ses tydeligt liggende på billede oppe ved tårnfundamentet.

I bogen om VNJ fra DJK findes en tegnet kortskitse over området ved veje og sporforbindelser for interesserede.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Nemlig, sporstykket fra fra S Oksbøl og ind i Oksbøllejren (de kalder de gud hjælpe mig nu for en kaserne) og til P4 (parkering og læsseområde) er af ny dato og har intet som helt med fordtiden at gøre.

Her er et kort over banernes forgrening fra Oksbøl.
Det viser området lige syd for Oksbøl station. Den lyserøde er den nye forbindelse til Oksbøl lejren, og banen ovenover er til Blåvand, med sidespor til grusgraven i venstre side af billedet.

[image]

Ok. i mener altså, at det første stykke af det nuværende spor indtil Oksbøl (kasserne) er det samme som det tyskerne anlagde under krigen i sensommeren 1944.
Jeg undrer mig over, at man starter med at fjerne et gammelt spor for derefter at anlægge et nyere spor ovenpå, men det er rigtig der er ingen spor efter det gamle.
Det i skriver om Guldager er ikke helt rigtig. Aflæssestationen i Guldager blev påbegyndt opført før tysker fik sig bestemt om hvor batteriet skulle ligge. Esbjerg/Blåvand og Esbjerg var inde i billedet - det kan jeg evt. komme ind på senere. Havde man fra starten vidst at batteriet skulle ligge nord for Varde å ville man (efter min mening) have placeret aflæssestationen nord for Varde å, for at undgå den dårlige bro. Der er flere grunde til at man har en sådan oplagsplads. Det lykkedes jo også at vildlede frihedskæmpernes spionage - de troede at batteriet var under opførelse i Guldager. Der var et dansk sidespor på Guldager station, og de to sidespor er der sket forvekslinger med siden hen. Nr. to kanonrør ankom ret kort tid efter det første, så de har ikke parkeret det første kanonløb på Guldager station.
V.h. Torben

Ok. i mener altså, at det første stykke af det nuværende spor indtil Oksbøl (kasserne) er det samme som det tyskerne anlagde under krigen i sensommeren 1944.
Jeg undrer mig over, at man starter med at fjerne et gammelt spor for derefter at anlægge et nyere spor ovenpå, men det er rigtig der er ingen spor efter det gamle.
Det i skriver om Guldager er ikke helt rigtig. Aflæssestationen i Guldager blev påbegyndt opført før tysker fik sig bestemt om hvor batteriet skulle ligge. Esbjerg/Blåvand og Esbjerg var inde i billedet - det kan jeg evt. komme ind på senere. Havde man fra starten vidst at batteriet skulle ligge nord for Varde å ville man (efter min mening) have placeret aflæssestationen nord for Varde å, for at undgå den dårlige bro. Der er flere grunde til at man har en sådan oplagsplads. Det lykkedes jo også at vildlede frihedskæmpernes spionage - de troede at batteriet var under opførelse i Guldager. Der var et dansk sidespor på Guldager station, og de to sidespor er der sket forvekslinger med siden hen. Nr. to kanonrør ankom ret kort tid efter det første, så de har ikke parkeret det første kanonløb på Guldager station.
V.h. Torben

Hvis du ser på Niels´s farvelagte kort med tidligere og nuværende strækninger, viser det tydeligt,
at det tidligere spor fra Oksbøl til Blåvand, ikke følger det nuværende spor fra Hesselmed til Oksbøl Syd.

I de første år efter åbningen af det nuværende spor i 1979, kunne man tydelig se hvor det krydsede tracéen fra det tidligere spor, kort før man kørte ind på kasernens område.

Mvh.
Poul.

[image]

Jeg er ikke færdig med indhentning af oplysninger, som jeg skulle. Det jeg mangler og som har betydning er. Hvornår den nye bane Oksbøl - Grønbjerg blev ibrugtaget?
v.h. Torben Thorsen

Kære Torben
Nu kan jeg se at den gode Poul Andersen har svaret dig på beliggenheden af 1435 mm sporet ”ovenpå” 900 mm sporet fra Oksbøl og ud til ”Vogelnest” 38 cm batteriet ved Oksby.

Din bemærkning om at ”vildlede Frihedskæmpernes spionage” omkring GULDAGER tror jeg simpelthen ikke på, sikkert en romantisk lokal forestilling. Det kan godt være at enkelte medlemmer eller den lokale organisation har haft disse tanker. Men den engelske organisation SOE der ”kørte” operationerne i Danmark og ikke mindst de engelske militære efterretningstjenester, har på meter vidst hvad der skete hvor og hvornår. Og her har man så MULIGVIS, hvis absolut nødvendigt, anmodet om indhentning af informationer i et bestemt område som verifikation. Ligeledes var det veldokumenteret at OT byggede i området og bl.a. VNJ var jo med til forhandlinger (og dermed også Frihedsbevægelsen) om omfanget af spor og ønskede kørte tog og med hvad. Og så var der ca. et par hundrede danske arbejdere, der vidste ”noget”.

Tyske ingeniørtropper forstærkede selv VARDE Å broen i 1944 og man kørte med op til 16 tons akseltryk mod de hidtidige 14 tons akseltryk, uanset hvad danske bestemmelser sagde.

Så i MIN optik var omladepladsen ved GULDAGER (ikke station) næsten perfekt. Kunne sikkert også have været placeret andetsteds på strækningen. Tager ikke sporplads op på strækningen mellem Esbjerg-Varde-Oksbøl-Oksby, der jo i forvejen var overfyldt med henstillede læssede eller tomme returvogne, med datidens midler let at sløre for visuel luftrecce og i behagelig afstand fra byggeobjektet. Man slæber jo ikke omkring 800 til 1000 tons rør, rekylbremser, vugger, affutager, elevatorer og højde – og sideretnings mekanismer mv. ud i klitterne ved en byggeplads og ligge, for at afvente montering.

Min anbefaling er – hvis ikke allerede erhvervet – at købe DJK bog ”Fra Vestbanen til Arriva”. Den giver et godt overblik m.h.t. sporforløbene og historien bag, med de muligheder der er for fejl tolkninger, manglende kilder eller andet, da det jo IKKE er en fagbog om 38 cm batteri Vogelnest, hvilket den heller ikke gør sig til talsmand for.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Har faktisk ”leget” med stereoskopiske luftfotos fra området optaget af RAF i krigens slutning i.f.m. uddannelse. Du ser ALT!!

NB, NB: Med hensyn til det uddrag af en DK efterretningsrapport (en øjebliks skildring) vedr. sporet fra Oksbøl og til Oksby du lige har vist, giver bogen som anbefalet svar! Husk på at det er en rapport (INTREP) og IKKE en "summery" (INTSUM) med vurderinger og anbafalinger du sidder med.

Bane Oksbøl - Grønbjerg???

der har aldrig gøet en bane derimellem. Der blev anlagt bane fra Nørre Nebel til Tarm, men den blev nedlagt i 1940. der fra kunne du køre til Grønbjerg - men hvad har det med Oksbøl/Blåvand at gøre?

Sidesporene ved Guldager lå forskelige steder.
De to spor der blev brugt til kanonløbene lå lidt syd og øst for Guldager station, og DSBs læssespor lå umiddelbart nord og vest for stationsbygningen.

På kortet her ses tydeligt hvor sporerne til kanonløbene lå.
Lyserød: De to kanonspor.
De blev anlagt af tyskerne, specifikt til at opbevare kanonløbene, efter de ankom til Esbjerg, og ind til de skulle videre til Blåvand.

[image]

Torben Thorsen:
Nej, det er to forskellige baner, som ikke eksisterede på samme tid eller sted.
Banen fra Oksbøl til Blåvand, den øverste på kortet, eksisterede kun i få år under og til kort efter krigen i 1945.

Banen til Oksbøl Lejren er indviet i 1979, på et andet sted, som det også fremgår tydeligt af kortet. længere sydpå. Og denne bane eksisterer stadig og er farbar.

Tak for jeres svar. Jeg går ud fra at det oprindelige 900 spor blev tilsluttet omladestationen ved Grønbjerg, ved det nuværende Tirpitzmuseum. Det efterlyste lokomotiv har måske kørt på den afsnørede bane?
Venlig hilsen Torben Thorsen

[image]

Jeg har et spørgsmål: De tunge kanondele skulle transporteres pr. jernbane og læsses af under montagekranen der kørte hen over bunkeren. Spørgsmålet er om jernbanetransporten kunne klare stigningen på rampen som vist på vedhæftede? og jeg har ladet mig fortælle at nord-rampen havde en stejlere stigningen end syd-rampen. Kort over baneforløbet viser ikke skinner hen mod montageramperne, dette kunne ret man nemt etabler et par dage før transportens ankomst må man formode, men krigen slutte før det kom dertil.

Venlig hilsen Torben Thorsen

Jeg har et spørgsmål: De tunge kanondele skulle transporteres pr. jernbane og læsses af under montagekranen der kørte hen over bunkeren. Spørgsmålet er om jernbanetransporten kunne klare stigningen på rampen som vist på vedhæftede? og jeg har ladet mig fortælle at nord-rampen havde en stejlere stigningen end syd-rampen. Kort over baneforløbet viser ikke skinner hen mod montageramperne, dette kunne ret man nemt etabler et par dage før transportens ankomst må man formode, men krigen slutte før det kom dertil.

Venlig hilsen Torben Thorsen

Hvad var formålet med den store kran på Guldager station?

Godeftermiddag

Hold da op sikken et godt billede med den betoniserede vej op til fundamentet på den ene af "38 cm. Batteri Vogelnæst" to kanontårne. Efter byggeriets ret fremskredne udseende, må det være det der idag "turisted" kaldes for Tirpitz.

Nu har svært ved at se detaljer på objektet under kranen, men logisk må det være den underste (af de 3 "mellemetager"), der stod (hængte) helt nede i bunden af "tårnet" bunkeren og hvor granaterne blev ladet i elevatoren fra magasinerne.
Det er jo logisk at starte fra bunden i dette tilfælde og bygge op.

Jeg har hverken set billeder eller tegninger hvor der er jernbane op ad rampen, det er en for kraftig stigning og især knækpunktet måtte være voldsomt.
Men egen tanke er, at denne bund er samlet efter transporten og så kørt op/trukket op på Coulemeyer transportvogne. Men det er min tanke.

Kranen på Guldager skulle jo bruges til at losse kanondelene af fra de særtransporter der kom fra Tyskland. Der stod en magen til kran i Nymindegablejren i mange år til brug for kampvognsværkstedet der.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Jeg har hverken set billeder eller tegninger hvor der er jernbane op ad rampen, det er en for kraftig stigning og især knækpunktet måtte være voldsomt.
Men egen tanke er, at denne bund er samlet efter transporten og så kørt op/trukket op på Coulemeyer transportvogne. Men det er min tanke.

Kranen på Guldager skulle jo bruges til at losse kanondelene af fra de særtransporter der kom fra Tyskland. Der stod en magen til kran i Nymindegablejren i mange år til brug for kampvognsværkstedet der.

Ja, så har stigningen i Oksby jo nok været for stor til, at der kunne lægges jernbanespor derop til kanondelene, og der blev i stedet bygget en betonvej. De var kløgtige, de tyskere. :-) :-D :-D

Tak for svaret. Kranen i Guldager skulle jo blive til de havde læsset den sidste rør. Teoretisk kunne man læsse de fire rør på hver sin jernbanevogn og derpå køre kranen ud i stillingen for der at læsse rørene af og over på en blokvogn som kunne køre på omtalte rampe (jeg tror det ikke). Rampen skulle kun bruges til at rejse kranen, og nedtagning igen. Tyskerne brugte spil til træk af jernbanevogne, men her??? Måske kunne man opklodse skinnerne så de fik en svagere stigning???? Man kunne i stedet forlænge kranens spor - men det har vi ikke papir på at skulle ske. Angående de dele som er/var samlet på rampen. Der er det min teori, at de er kørt ad landevejen på en af kranernes transportvogne - De kunne klare rampen for de har jo rejst kranerne. Disse vogne kunne slet ikke klare de tunge rør.
Venlig hilsen Torben T

Dette foto viser angiveligt "Kanonlavetten DRH C/34" på beton-læsserampen ved den nordlige bunker:

[image] "Tirpitz". Dateringsnote: 1945. Fotograf: Ukendt. Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B100403.

Billedet er formentlig taget fra kranen, hvis køreskinner ses i begge sider af rampen.

Bonusfoto:

Kanonrør skrottes på Guldager Station. Postkort, Blåvandshuk Egnsmuseum. Årstal: 1948. Foto: Ukendt. Guldager Sognearkiv - Nr.: B38.

Begge fotos er i øvrigt gengivet i Vibeke B. Ebert "Atlantvolden fra Nymindegab til Skallingen" (Blåvandshuk Egnsmuseum 1992 - ISBN 87-980446-6-5).

M.v.h.
Niels

Kære alle

Nu har jeg set billeder og læst (og fundet billeder til at bruge her). Og jeg bliver klogere hele tiden.
For mig ser det ud som om, at det nedre monteringsarbejde af den ene tårn var så godt som færdigt. Den nederste platform (bunden af tårnet) monteret og ville i virkeligheden ”svæve” lidt over bunkerens betongulv. Den var for at handle granaterne fra magasinerne i siderne af bunkeren og op gennem en elevator (en til hver kanon) og som resten af ”etagerne” drejelige 360 grader rundt. Næste etage for handling af drivladningerne (krudt, store cylindriske sække fyldt med i hundredvis små hule krudtstænger i et par cm. længde) og igen op med elevator til bag kanonens bagstykke. Sidste etage var for kanonens manøvrering side- og højdeværts.
Så for mig mangler ”kun” ”øverste etage/gulv” for kanonernes affutager/vugger, rammemekanismerne samt kanonernes rekylmekanismer, selve kanonerne og endelig pansertårnene dækkende det hele rundt om. Men meget af de sidstnævnte lå jo stadig i Guldager.
Portalkranen er bygget i området og kører på jernbaneskinner, der er placeret på store I-profiler. Disse ligger på enten træunderlag eller direkte på støbte ”tænder”. Sidstnævnte kan stadig ses på toppen af bunkeren.
Delene er altså blevet transporteret ud til stillingsområdet, hvordan ved jeg ikke. Men de MÅ være samlede her, da det meste jo er noget videre profiloverskridende. Det hele er så stykvis blevet samlede på monteringsplatformene (ramperne med beton kørefladen). Herefter er de ved hjælp af portalkranen løftet, kørt fra monteringsplatformen og ud og over bunkerfundamentet og sænket ned i hullet.
Man skal tænke på, at kanontårnet øverst med kanonerne hviler på tandkransen øverst på betonbunkeren rundt om hullet, mens resten af etagerne ”hænger” nedenunder uden at berøre bunkerens bund. Det hele kan således dreje rundt sammen med tårnet øverst. Man kan tænke sig en lodretstående cylinder med kanontårn øverst.
At tårnene er løst monteret og ”bare” sidder i hullet var ligesom de sad på skibene. Tårn funktionsdygtigt vejede omkring 1000 til 1100 tons.
At tårnene sad løst i vidner bl.a. sænkningerne af de store slagskibe mv. om. Når skibet gik ned vendte det rundt på grund af det meget høje tyngdepunkt og tårnene gled ud af skroget og sank. Som med bl.a. Bismarck, rettede skibet sig så op igen under overfalden og fortsatte mod bundet ”retvendt” med uden hovedtårnene.
Billederne nedenfor er redigerede efter aftale og stammer bl.a. aviser og artikler.
[image]
Foto fra kranen og ned i bunkeren. Tydeligt ses 3 etage med side- og højderetningsmekanismerne. Bemærk portalkranens skinner i siderne.
[image]
Portalkranen på skinnerne, muligvis på monteringsplatformeme. Bunker ligger tv. under støbning. Underste del med elevatorer ses under kranen.
[image]
Toppen af bunkeren med tårnkransen. Til venstre den ene skinnestreng for kranen.
[image]
Oversigtskort over VOGELNEST

For at få en bredere historie og forståelse om emnet skal jeg anbefale nedenstående. Den er skrevet af min allerførste chef i Forsvaret, der var chef på den daværende ”Panserskolen” i Oksbøl, nu afdøde Oberstløjtnant Leif Guldmann Ipsen:
Tirpitz stillinger før og nu:
https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/view/76202/110176

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steffen. Alt sammen ser rigtig ud for mig. P.g.a. de manglende oplysninger må vi bruge udelukkelses metoden. Samt anvende "det man gør" jeg er selv maskinarbejder. Nogen af de viste foto er nye for mig. Det vi ser er præ-samlingen af kanondelene, som er blevet delt da de blev dé monteret fra skibet. Det var nødvendigt af den grund at de var for store til at kunne komme igennem viadukter og forbi signalmaster. Disse mindre dele er kommet frem til monteringskranen på hjul, i hvert fald det sidste stykke. Betonvejen er alene for transportvognens gummihjul. Alternativt kunne betonvejen bruges til blokvognstransport???? men det er vi jo ikke inde på, p.g.a. den dårlige landevej ud til stillingsområdet. Desuden manglede man brændstof til de traktorer der skulle trække blokvognen den lange vej til Oksby. Man må formode at tyskerne var inde på jernbaneløsningen, da der blev investeret så meget i den. Smalsporsbanen (900cm) skulle vel kunne klare fremtidige forsyninger til stillingen???
Morten Jensen har tegnet stillingsområdet i vores bog "Krigsmarinen i Esbjerg 1940 til 1945" Vi manglede blot logistik med de tunge dele.

Venlig hilsen Torben T

Godaften til alle

Så er det vist ved at være slut for mit vedkommende med Tirpitz/Vogelnest. Jeg kan ikke komme med flere ting til at belyse trådens indhold
Men herunder et billede at ”Næsten hele byggeriet” ned i kanonbrønden fotograferet under portalkranen, klar til at blive kørt ud.
Da vi har set et billede taget oppefra og ned i kanonbrønden med ”fyldet i”, antager jeg så, at dette billede er optaget ved den anden kanonbunker lidt længere inde i området. Billedet er nemlig optaget efter kapitulationen. De to lange tynde "stænger" op gennem hele indretningen, er elevatorerne.
Billedet giver jo lidt af størrelserne på de enkelte kanondele og hvorfor den samlede vægt lå omkring 1000 til 1100 tons pr. tårn.
[image]

Når (blev ikke gennemført) tingene var blevet sænket ned manglede så ”kun” lige den øverste del, som vist af NM tidligere:
[image]
"Tirpitz". Dateringsnote: 1945. Fotograf: Ukendt. Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B100403.

Endelig så bare lige dette for afslutningen skyld:

[image]
Kanonstillingen som projekteret.

Herunder billede af et tårn magen til, her på KMS BISMARCK, bemærk størrelsen
[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Vi må jo ikke glemme jernbanen i dette. Så næste gang man besøger 900 mm banen ved Bad Doberan, skal man lige huske på at lokomotiver herfra var med til at bringe bygningsmaterialer frem fra grusgravene omkring Oksbøl. Herunder BR 99 312 på landevejstransport i Oksby området. Førerhuset afmonteret p.g.a. frihøjde.
[image]
Foto: Blaavandhug lokalhistoriske arkiv.

Vi havde i naboforum en tråd om Molli-lokomotiverne i DK, bl.a. med en præsentation af DR 99 312 her: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=41722 .

Desuden kan der findes flere fotos fra bunkerkonstruktionerne på arkiv.dk: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=tirpitz&valgteregistreringstypegrupperids=2 - hvorfra jeg har valgt at runde af med dette:

Udsigt fra 175 tons kranen, Tirpitz. Fotograf: Ukendt. Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B101596. Klikbart foto.

I billedkanten t.h. kanonbrønden forberedt med bolte formentlig til tandkransen, der ses under kranens gelænder.

M.v.h.
Niels

Her er lidt flere spændende billeder:
Her er fra Blåvandbanens afgrening ind i grusgraven, lige syd-vest for Oksbøl:
[image]

Og her et bevis på at der var både normal- og smalspor ved Tirpitz-anlægget:
[image]

Og her tipvogne:
[image]

Og her et oversigtsbillede over byggepladsen ved det vi kender som Tirpitz i dag. De to læssespor for enden af normal-sporsbanen ses tydeligt øverst til venstre.

[image]

Og her et oversigtsbillede over byggepladsen ved det vi kender som Tirpitz i dag. De to læssespor for enden af normal-sporsbanen ses tydeligt øverst til venstre.

Når du låner billeder fra arkiv.dk, ville det klæde dit indlæg, om du i det mindste satte et link, som f.eks.: https://arkiv.dk/vis/1308429 .

Så slipper vi andre for at lede.

Jeg er ret sikker på, at ovenstående 2 fotos er fra Oksbøllejren, Danmarks største flygtningelejr, se https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/flygtningelejren-i-oksboe... - hvorfra jeg har lånt dette kort:

(Kortet er klikbart).

Lejren blev betjent af en tipvognsbane (signatur "Lagerbahn"), som du kan følge fra jernbanestationen ude t.h. og lejren rundt.

M.v.h.
Niels

Og her et bevis på at der var både normal- og smalspor ved Tirpitz-anlægget:

Og her tipvogne:

Nej, det er et bevis på, at du ikke aner, hvad du skriver om. Billederne med tipvognene er ikke fra Tirpitz-anlægget men fra smalsporsbanen ved flygtningelejren i Oksbøl og er taget efter 4 maj 1945. Der deltog ikke kvinder i bygningen af Tirpitz-stillingen, som du påstår. Kvinderne på billedet læsser tørv til lejrens opvarmning

Rolig nu, derfor kan du godt tale ordentligt.
Det er ikke mig der påstår det er fra Tirpitz, men Oksbøl byhistoriske arkiv. Jeg går ud fra at de ved hvad de taler om :)

Det er ikke mig der påstår det er fra Tirpitz, men Oksbøl byhistoriske arkiv. Jeg går ud fra at de ved hvad de taler om :)

De lokale arkiver fungerer ved frivillig arbejdskraft og info om de indleverede arkivaler ofte baseret på hvad de der indleverer dem kan fortælle.
Det er i situationen den bedste kilde man har, men tydeligvcis ikke perfekt.
Og ressourcerne for at efterprøve og rette "rettelserne" har man ofte ikke - desværre.

Jeg beklager hvis jeg har viderebragt urigtige oplysninger. Jeg var i god tro.
Men derfor kan man altså godt holde kammertonen her i forummet ....

Kære NielsJ_Esbjerg

Med hensyn til de to viste billeder med tipvognsspor og et af dem med normalspor, må jeg absolut støtte både MFL og NM i, at billederne IKKE er fra Vogelnest-området overhovedet.

Jeg har set begge billeder før, første gang i ”Nordlejren” hvor jeg boede som elev på Panserskolen (flygtningelejrens gamle infirmeri, senere vandrehjem) hvor de hang på chefsgangen ved Kommandokontoret og anden gang i.f.m. at fremskaffe billeder til en bog i det daværende museum i bunkeren. Begge med tekster om at være taget i.f.m. flygtningelejren efter krigen.

Det billede med aflæsning af tørv fra Q vogne er højst sandsynligt fotograferet omkring ”BAUN” eller Baunehøj rangerområdet i N-enden af Oksbøl station. Det er jo det eneste sted at smal- og normalspor mødes.
Det andet billede er fotograferet inde i selve lejren. Jeg kan dog slet ikke fastslå hvor, da alle barakkerne (benævnt ”Blokke”) var ens standard typer placeret i rydningerne i Ål plantage syd for Præstesøen.

Det skal bemærkes, som der også bliver nævnt, at der er børn og kvinder på billedet, hvilket der IKKE var ude i stillingsområderne. Der var russiske krigsfanger og ca. 150 danske arbejdere og ca. samme antal tyske marinesoldater som vagtpersonel. Den tyske flygtningelejr derimod, var hovedsagelig befolket af i tusindvis af kvinder, nogle med børn samt ældre, der ikke var eget/udtaget til tysk krigstjeneste (Volkssturm). Og netop kvinderne knoklede for at få hele det interne i lejren til at virke.

Sluttelig en bemærkning til pålidelighed i.f.m. oplysninger fra Lokalarkivet. Der var to på lokalarkivet der vidste mere end ”mener det er” viden om byggeriet i Oksby”, nemlig Ibsen (leder af lokalhistorisk museum) og den senere leder af det lille bunkermuseum derude. De kunne og gjorde hvad der var muligt at stedfæste billederne så godt som muligt. Men detaljer på billederne måtte andre tage sig af. Sidstnævnte sendte mig senere billeder (til brug for N&T bogen) samt kopier af tyske planlægningsstatus dokumenter fra området.
Fandt lige på hylden en udgivelse (godt nok på tysk) der hedder:

”Der Atlantikwall, von Nymindegab bis Skallingen, Vibeke B. Ebert, Blåvandshug Egnsmuseum 1992, ISBN 87-980646-7-3.
Deri historien med billeder og tegninger.

Med venlig hilsen

Steffen Desler
NB: Der må vel i VNJ arkiver – hvis eksisterende – være optegnelser med tog for OKSBY på normalsporet. Disse blev jo kørt af VNJ med bl.a. indlejede DSB litra G II maskiner.

Kære Steff,

Dette foto findes på arkiv.dk:

Flygtningelejren, jernbane. Oksbøl havde i denne periode en ekstra jernbanestation - "Oksbøl Nord" beliggende ca. 800 m nord for Oksbøl Station. Billedet er fotograferet mod nord-nord-øst hvor Borrevej krydser jernbanen 200 m nord-øst for kirken. Billedet siges at vise en et tog fyldt med flygtninge på vej hjemad. Bemærk, at der er tre lokomotiver i brug.
Dateringsnote: 1945-1949. Fotograf: Ukendt. Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B108095 (klikbart billede).

Billedteksten er som sædvanlig arkivets. Toget består af Røde Kors mærkede tyske vogne og fremføres tydeligvis af 2 VNJ Henschel-lokomotiver. Skydelokomotivet kan ikke identificeres. Billedet er - som anført i billedteksten - sandsynligvis optaget i f.m. flygtningenes hjemrejse.

Et andet kort over flygtningelejren med station og lejrbane kan ses her:

Kilde: https://vardemuseerne.dk/museum/flugt/ (kortet er klikbart).

Bogen af Vibeke B. Ebert, som jeg har nævnt i tidligere indlæg, er den danske udgave af din tysksprogede; men den synes ikke at give svar på de spørgsmål, Torben har som udestående.

Bedste hilsener
Niels

Godeftermiddag Niels

Jeg har lidt svært ved at genkende stederne på kortet år 2020, men 1954 hjælper lidt når man finder fix punkterne. Her kan man se terrænet som jeg mener må være omkring BAUN (eller BAUNEHØJ), det lille depot uden for lejren og på højre side af skinnerne set N.
Men det passer så også med Ål kirke "bag fotografen". Vejen er "Børsmosevejen" der tv. går forbi den tyske flygtninge kirkegård og den gamle sideindgang til Nordlejren (Konstabelelev grundskolen for Pansertropperne).

Bogen giver da lidt svar på HVORFOR at KN delene ikke var kørt ud med jernbane, for små broer (2 stk. ialt) over VARDE å, ik´?

Bedste hilsener

Steff

Kære Steff,

Dette foto findes på arkiv.dk:

Flygtningelejren, jernbane. Oksbøl havde i denne periode en ekstra jernbanestation - "Oksbøl Nord" beliggende ca. 800 m nord for Oksbøl Station. Billedet er fotograferet mod nord-nord-øst hvor Borrevej krydser jernbanen 200 m nord-øst for kirken. Billedet siges at vise en et tog fyldt med flygtninge på vej hjemad. Bemærk, at der er tre lokomotiver i brug.
Dateringsnote: 1945-1949. Fotograf: Ukendt. Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv - Nummer: B108095 (klikbart billede).

Billedteksten er som sædvanlig arkivets. Toget består af Røde Kors mærkede tyske vogne og fremføres tydeligvis af 2 VNJ Henschel-lokomotiver. Skydelokomotivet kan ikke identificeres. Billedet er - som anført i billedteksten - sandsynligvis optaget i f.m. flygtningenes hjemrejse.

Hejsa Niels,

Bemeldte "Oksbøl Nord" station må være Baunhøj Sidespor, som var et privat sidespor anlagt for Værnemagten i 1941 og i 1945 overgået til Forsvarsministeriet. Vejen i billedets forgrund er ganske rigtigt Borrevej, men jeg tvivler stærkt på, at billedet viser "et tog fyldt med flygtninge på vej hjemad". Dels er der ikke en eneste flygtning at se på billedet, alle vognenes vinduer er lukkede, og dels benyttedes der ved hjemtransporter fra andre flygtningelejre danske personvogne ("rystevogne" og bogiekupévogn). Vognene på billedet er tyske lazaretvogne og forsynet med Røde Kors mærker på taget for at undgå beskydning fra luften. Vognene har næppe kørt rundt nede i Tyskland i 3-4 år med dén udsmykning, så billedet viser snarere et tomt lazarettogs bortkørsel fra Baunhøj i 1945, efter at det har afleveret sin last af flygtninge ved lejren. Men det er naturligvis mere spændende, hvis man kan bilde folk ind, at billedet "sandsynligvis" er optaget i forbindelse med flygtningenes hjemrejse. Dette taler sandsynligheden dog efter min mening ikke for jf. ovenstående.

Rolig nu, derfor kan du godt tale ordentligt.
Det er ikke mig der påstår det er fra Tirpitz, men Oksbøl byhistoriske arkiv. Jeg går ud fra at de ved hvad de taler om :)

Når du som dokumentation for et postulat, som du fremfører som dit eget, lægger to billeder op her i forummet og ikke ulejliger dig med at angive din kilde, og hvor du ydermere har skåret arkiv.dk angivelsen væk i bunden af billederne for at slette, hvorfra du har gaflet dem, så kan jeg end ikke med verdens kraftigste atommikroskop se, at du med bare et gran af seriøsitet i behold kan tillade dig at gøre noget som helst krav på at blive tiltalt på en bestemt måde. Så nej, jeg har ingen intentioner om at "tale ordentligt", og jo, det var søreme dig, der i dit opslag påstod, at de to billeder var fra Tirpitz-stillingen. Det nytter det ikke at lyve om, for det kan enhver se, hvis de kigger på dit opslag. Så kort sagt: rend mig i nakken!

Kære Niels og Steffan. Tak for foto og oplysninger. Jeg er ikke helt færdig med indsamling af oplysninger. B.l.a. mangler jeg oplysninger om hvilke blade i "Tipvognen" der dækker emnet vi har skrevet om.
Ud fra foreliggende oplysninger og jeres indlæg, har vi rimelig styr på opførelsen af de to kanonbunkere. Derimod mangler jeg oplysninger om logistikken om de planlagte fremtidige transporter til byggepladsen. Jeg kan drage konklusionen, at tyskerne havde forberedt jernbanerne til at skulle fremføre de (tunge) transporter ud til stillingsområdet. Samtidigt peger flere ting på at man derude skulle modtage de samme dele på blokvogne. Imidlertid mangler der så en kran og en blokvogn, som ingen har set.

Venlig hilsen Torben Thorsen

Hej igen. Jeg var måske lidt uklar. Det jeg er usikker på er transporten af de tunge dele til montagekranen. Det vil være ret nemt at etabler det manglende stykke spor ind under montagekranen, da der er betonvej. Men der er udfordringen med det skarpe sving på betonvejen samt stigningen på rampen, dernæst ser det ud til at der mangler sporskifter på det nye spor (normalsporet) og det ville man da have lavet i forbindelse med etableringen af sporet???
Når i skriver "smalsporet" mener i vel tipvognssporet der gik imellem omladepladsen og cementblanderne ved bunkerne.
Hæfterne "Tipvognen" udlånes ikke for tiden på bibliotekerne. Den skal bestilles et par dage før, fra fjernarkivet på DKB og læses der.
V.h. Torben

Hej. På vedhæftet foto af sandgraven syd for Oksbøl, har jeg tegnet pile i forskellige farver. Er det rigtig tydet? og er det normalsporet med tipvogne der ses på foto?

Tyk rød streg= Oksbøl by
Tyk blå = buffe-lager af enten grus eller sand
Tyk grøn = tipvognsspor (60 cm)
Tynd lilla pil = tipvogne (90 cm eller normalspor)?
Tynd rød pil = gravemaskine
Tynd blå pil = transportør
Tynd grøn pil = huse eller jernbanevogne ?
Tynd gul pil = 90 cm eller normalspor ????

[image]

Venlig hilsen Torben Thorsen

Hej i kloge hoveder.

Et måske hypotetisk spørgsmål, findes der en nøjagtig kortlægning et eller andet sted af jernbansporet fra Oksbøl til Oksby, evt. som GPX fil. Hvorfor det underlige spørgsmål, jeg blev inspireret af en englænder der har fundet en gammel jernbanestrækning som han løb. Jeg har boet helt op af dette her spor i Oksbøl, derfor kunne det være rigtig sjovt ?

Mvh Jens

RSS Feed af emne

Jernbanebøger

Signalposten

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak