Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af Claus E. Hansen @, torsdag 12. november, 2020, 16:49 (13 dage siden)

I den nye og meget spændende bog om Nordbanen, er der på side 70 et sjældent foto fra Snekkersten fra omkring 1938 fra det Kongelige Bibliotek, der bl.a. viser et tog mod Helsingør med oprangeringen ML + FE + ML.

Sådanne en oprangering kan jeg ikke mindes at have set før (nogen gange overgår virkeligheden fantasien), og hvordan fungerede det rent praktisk? Var der styreledning på nogen FE-vogne på det tidspunkt? Eller kørte den bagerste ML i "frigear"?

Mvh
Claus

--
[image]

Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af K564, torsdag 12. november, 2020, 17:16 (13 dage siden) @ Claus E. Hansen

Sådanne en oprangering kan jeg ikke mindes at have set før (nogen gange overgår virkeligheden fantasien), og hvordan fungerede det rent praktisk? Var der styreledning på nogen FE-vogne på det tidspunkt? Eller kørte den bagerste ML i "frigear"?

Mvh
Claus

Hej

Nej der var ikke styreledning på køretøjerne. Jeg kan ikke huske hvor meget en ML må belastes, men FE+ML har nok været i overkanten, så der var en lokomotivfører på begge ML. Så blev der kørt på fløjtesignaler.

Hilsner Keld

Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af Claus E. Hansen @, torsdag 12. november, 2020, 17:38 (13 dage siden) @ K564

Kørte de små Trianglere så med bagerste i "frigear" med mellemvogn?

Kigger man på VBV i dag på deres Triangelsæt med mellemvogn, så kører det bagerste da på den måde?

Mvh
Claus

--
[image]

Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af KimC @, torsdag 12. november, 2020, 18:05 (13 dage siden) @ Claus E. Hansen

Kørte de små Trianglere så med bagerste i "frigear" med mellemvogn?

Kigger man på VBV i dag på deres Triangelsæt med mellemvogn, så kører det bagerste da på den måde?

Mvh
Claus

VBV kører heller ikke 60 km/t

De benzinelektriske motorvogne måtte i 1939 trække 34 tons, ikke ret meget. De vejede selv 44 tons. Så begge motorvogne har været i gang. Da ML ikke havde mulighed for styreledninger, må begge have været bemandet.

Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af Niels Munch @, torsdag 12. november, 2020, 18:52 (13 dage siden) @ KimC

Var der ikke "ringeledning" i motor- og motorbivogne, så man kørte på ringe- og ikke fløjtesignaler?

M.v.h.
Niels

Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af Steffen Dresler @, torsdag 12. november, 2020, 20:25 (13 dage siden) @ Niels Munch

Go´aften til NM og I andre

Jeg kan ikke ud fra DRM APR 33 med tillæg se at litra ML skulle være udstyret med Brummerledning. Tilsyneladende er dette også gældende efter krigen jf. DRM 1941 og det på trods af senere udstyret med to dieselmotorer, så trækkeevnen blev forbedret.
Men det må fremgå af TIB hvad den må belastes med eller andre begrænsninger.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af Steffen Dresler @, fredag 13. november, 2020, 15:48 (13 dage siden) @ Steffen Dresler

God næsten aften

Fra sædvanligvis velunderrettet kilde lyder det vedr. litra ML:

Vedhæftet en side fra tjenestekøreplanen af 15.5.1938 med bl.a. tilladt belastning for litra ML. Største stigning Hillerød-Helsingør og omvendt er stigningsbogstav A.
Hverken ML eller FE var – (kilden bekendt) – udstyret med brummerledning.
Kørsel med 2 ML kendes formentlig Slagelse-Næstved, Gedser-Nykøbing og vistnok også Odense-Assens. Begge ML skulle betjenes ved sådan kørsel, da den samlede belastning i givet fald ville for stor for 1 ML”.

[image]

Jeg siger på vegne af brugerne på denne side tak til ”oraklet fra Næstved”;-)

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af Claus E. Hansen @, fredag 13. november, 2020, 23:25 (12 dage siden) @ KimC

VBV kører heller ikke 60 km/t

Nej og det gjorde man vel heller ikke nødvendigvis dengang? Tænker 45 km/t.

Og under krigen var der andre forhold der herskede, hastigheden har der ikke været de samme krav til. Bare toget kom frem.

Mvh
Claus

--
[image]

Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af Togsøn, fredag 13. november, 2020, 22:03 (12 dage siden) @ Claus E. Hansen

Hejsa.

jeg ved der tidligere stod der i Sikkerhedsbestemmelserne at lokomotivføreren fra forreste førerrum skal kunne afbryde trækkraften på sin egen samt bagerste trækkraft enhed. Jeg mener det stadig er gældende !

Derfor blev det ulovligt at køre blandt andet med MH i forspand, da man ikke kan afbryde trækkraften fra forreste førerrum. Selvom bremsen gik på skubbede bagerste MH bag på samtidigt med den bremsede !

På ML falder manøvrestrømmen vel og derved trækkraften, da den var dieselelektrisk ?

Det kan den bagerste mekaniske triangel motorvogn jo ikke, så den skyder bare på !

Hilsen Erling.

Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af Steffen Dresler @, fredag 13. november, 2020, 23:46 (12 dage siden) @ Togsøn

Kære Erling m.fl.

Jeg kan være lidt tvivl om hvad du mener med en sammenligning med en litra Mh. Der er jo to verdener til forskel både teknisk- som SIR mæssigt!!

Som jeg forstår det blev de to motorvogne manøvreret på nøjagtigt samme måde som et par damplokomotiver, nemlig ved fløjte signaler. Der var jo hverken styreledninger eller brummerledning, altså måtte signaler fra den ene motorvogns fører og til den anden gives som fløjtesignaler, f.eks. som angivet i SIR 1903.

Som jeg læser DRM var litra ML udstyret med TB. Om det så betød at Motorvognsføreren på forreste motorvogn kunne manøvrere bageste motorvogns bremser via TL og bageste motorvogns førerbremseventil, der stod i forspandsstilling, har jeg ingen anelse om. Altså hvis litra ML var udstyret med en sådanne.

Men der var jo ingen hokus-pokus i at køre to litra ML sammen med mellemvogn(e) imellem, bare togvægten ikke oversteg det tilladelige jf. TIB. Lkf. var jo uddannede, opdraget og vandt til også at køre efter fløjtesignaler.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af Peer Pedersen, lørdag 14. november, 2020, 05:19 (12 dage siden) @ Steffen Dresler
redigeret af Peer Pedersen, lørdag 14. november, 2020, 05:46

Sammenligningen med MH er vel fordi det et af de sidste lokomotiver hvor DSB planmæssigt benyttede 2 MH lokomotiver samlet ved trækkraft til de lidt større tog imellem Østerport, Lersøen og Godsbanegården i København. Det blev forbudt fordi det ikke overholder bestemmelsen, der fremgår af SR af 1975, om at lokomotivføreren på forreste lokomotiv kan tage trækkraften fra det betjente bageste lokomotiv, ved bremsning fra forreste lokomotiv, hvilket nu er et krav.
Det er et krav at samtlige trækkraft enheder i et tog automatisk skal gå på tomgang og miste trækkraften ved bremsning fra forreste køretøj.
Hilsen Peer

Oprangering ML + FE + ML, hvordan?

af Oversmeden, lørdag 14. november, 2020, 08:02 (12 dage siden) @ Togsøn

Ved ikke lige hvor relevant sammenligningen med MH er; forholdet med ML er trods alt fra 1938.....altså 20 år inden MH dukkede op.
Dermed kan regler ændres mange gange i mellemtiden.
Jeg prøvede at finde lidt om forholdet og der er faktisk lidt i ordre P af 1942.
Under "lokomotiv- og motorpersonalets almindelige tjenestelige forhold" findes bl.a.
I Motortog, der betjenes af to eller flere Motorførere, er den Motorfører I – eller, hvis ingen saadan findes, den Motorfører II – der har størst Anciennitet som Motorfører I, henholdsvis II, nærmeste foresatte for de øvrige Motorførere, og han fremfører Toget, for saa vidt han er i Besiddelse af fornødent Strækningskendskab.
(....)
I Motortog, der betjenes af en Motorfører, og hvor en motorføreruddannet Trafiktjenestemand forretter Skydetjeneste, er Motorføreren foresat, for så vidt angår Skydetjenesten.
(....)
Forspandstjeneste.
Herom gælder bestemmelserne i sikkerhedsreglementet. I øvrigt er lokomotivføreren (motorføreren) på det forreste lokomotiv (motorvogn) den egentlige fører, der afgiver signaler med fløjten og lokomotivføreren (motorføreren) på det bageste skal rette sig efter disse signaler. Det bageste lokomotiv må først bringes til at trække, når det forreste har strammet koblingerne mellem vognene.

I øvrigt findes der lidt i SR omkring skydeloko og forspand (§§22-23) - SR
Mig bekendt har der ikke været brummerledninger i ML, så kørslen må have foregået ved hjælp af fløjtesignaler.
Om det er reglerne for skydeloko eller forspand, som har været brugt; svært at afgøre. Personligt hælder jeg mest til forspand trods det at der er en vogn imellem trækkraften.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen