Sporvejen i Halberstadt 1990

af HansA, 2/12 2020, 19:13 (1250 dage siden)

Godaften i forummet!
I slutningen af maj 1990 tilbragte jeg et par dage i Halberstadt og fik set nærmere på byens sporvej. Jeg har tidligere omtalt et par af mine ture til små sporveje i det tidligere DDR, nemlig Gotha og Naumburg.
Sporvejen i Halberstadt er metersporet. De første hestesporvejslinier åbnedes i 1887, og nettet blev elektrificeret og udvidet i 1903. Jeg vil ikke komme ind på sporvejens historie i detaljer men henvise til bøgerne nævnt i kildelisten nederst.
På tidspunktet for mit besøg bestod nettet af 3 linier:
1: Friedhof-Herbingstrasse-Hauptbahnhof
2: Vogtei-Hauptbahnhof
3: Herbingstrasse-Klusberge
Trafikken besørgedes af to-akslede vogne af typerne LOWA, Gotha og REKO, og på linie 1 og 2 kørtes med bivogn.
Det kan være lidt vanskeligt at orientere sig blot ud fra teksten, så her er et link til linienettet i dag (stednavnene er de samme som i 1990!)
I maj 1993 havde jeg lejlighed til atter at besøge denne lille sporvej, og da var der sket noget. Men det kan vi vende tilbage til. Her kommer billederne fra 1990:


[image]
Holzmarkt var det centrale omstigningsstoppested, og her mødtes linie 1 og 2 i begge retninger, så vidt jeg husker hvert 15.minut, og afventede, så passagererne kunne stige om til de andre retninger. På billedet ses til venstre bivogn 59 (type B57ER, Gotha 1969). I baggrunden ses domkirken, Halberstädter Dom.


[image]
Linie 2 (forrest) og linie 1 på vej fra Holzmarkt til henholdsvis Vogtei og Friedhof, her fotograferet på Hoher Weg. Forrest motorvogn 47 (type T2D, CKD 1968. Den kørte indtil 1987 i Cottbus) I baggrunden til højre ses St. Martinikirche. Som det måske kan ses på billedet, er kirkens to tårne ikke lige høje. Det skyldtes, fik jeg fortalt, at der i ’gamle dage’ i det højeste tårn var placeret en nattevagt/brandvagt, og for at sikre denne vagt frit udsyn over byen i alle retninger, måtte ’det andet tårn’ altså være lavere. Jeg kørte med linie 2 til Vogtei.


[image]
Motorvogn 35 (type TE70, Schöneweide/LEW 1973) med ukendt bivogn er ved at være fremme ved endestationen Vogtei.


[image]
Linie 2s endestation Vogtei lå mellem gamle bindingsværkshuse, og der vendtes i trekantspor, for der var ikke plads til en vendesløjfe. Her holder motorvogn 43 (type T2D, CKD 1968. Den kørte indtil 1972 i Halle) med ukendt bivogn klar til afgang – vognstyreren sidder bag sit rat.


[image]
Endestationen Vogtei med vogntog på linie 2 klar til afgang. Motorvognen er denne gang en REKO-vogn, nummer 34 (type TE70, Schöneweide/LEW 1973).


[image]
Motorvogn 48 (type T2D, CKD 1968. Den kørte indtil 1987 i Cottbus) med ukendt bivogn på vej fra Vogtei til Hauptbahnhof, her lige før stoppestedet Johannisbrunnen.


[image]
Her ses motorvogn 24 (type T2, Gotha/LEW 1968. Den kørte indtil 1980 i Halle) med ukendt bivogn som linie 2 ved stoppestedet Johannisbrunnen, på vej mod Hauptbahnhof.


[image]
Motorvogn 43 (type T2D, CKD 1968) med ukendt bivogn på linie 1 på enkeltsporet i Gröperstrasse, på vej fra Friedhof til Herbingstrasse og Hauptbahnhof.


[image]
Ikke langt fra stoppestedet Herbingstrasse krydser linie 1 jernbanen Halberstadt-Blankenburg i niveau. Her venter motorvogn 37 (type T57, Gotha/LEW 1957) på, at toget passerer. Billedet er taget først på aftenen, så der køres ikke med bivogne.


[image]
Stoppestedet Herbingstrasse. Motorvogn 47 (type T2D, CKD 1968) med ukendt bivogn er på vej til Freidhof. Men vognstyreren har tilsyneladende glemt at skifte skiltet med linienummer i forruden (linie 1 og 2 skiftede linienummer, hver gang de passerede Hauptbahnhof), for kun linie 1 og 3 kørte til Herbingstrasse. Vognen til højre er motorvogn 31 (Lindner/AEG 1939), som blev brugt som ’Stadtrundfahrt’. Den er nu museumsvogn.


[image]
Motorvogn 36 (type ET54, Gotha/LEW 1956) holder på linie 3s endestation i Herbingstrasse. Linie 3 blev betjent af solo-motorvogne.


[image]
Motorvogn 36 (type ET54, Gotha/LEW 1956) klar til afgang fra linie 3s sydlige endestation i Klusberge. Endestationen har vendesløjfe, men solomotorvognene skiftede kørselsretning på det stikspor, som ses til højre.


[image]
Saltvogn 32 (type TZ70, Schöneweide/LEW 1974) ved remisen ved endestationen Friedhof.


[image]
Motorvogn 45 (type T2D, CKD 1968. Den kørte indtil 1985 i Halle) på værkstedet.


[image]
Motorvognene 41 og 42 og en ukendt bivogn i remisen (type T57, Gotha/LEW 1961)


Kilder:
Strassenbahnatlas Deutschland 1992. Arbeitsgemeinschaft Blickpunkt Strassenbahn e.V.
Gerhard Bauer: Strassenbahn Archiv 6. Transpress 1986, ISBN 3-344-00003-9
Gerhard Bauer, Norbert Kuschinski: Die Strassenbahnen in Ostdeutschland. Band 2: Sachsen-Anhalt, Thüringen. Schweers+Wall 1994. ISBN 3-921679-80-x
100 Jahre Halberstädter Strassenbahn 1887-1987. VEB Städtischer Nahverkehr Halberstadt 1987
Robert Schwandl: Tram Atlas Deutschland 2019. ISBN 978-3-936573-2

v.h.
HansA

Sporvejen i Halberstadt 2008

af Lars Henning Jensen, 6/12 2020, 20:44 (1246 dage siden) @ HansA
redigeret af Lars Henning Jensen, 6/12 2020, 21:06

God aften!

Tak for spændende indlæg og billeder fra Halberstadt, som jeg desværre først fik lejlighed til at besøge i marts 2008. Vi var der i anden anledning, men fik kørt hele linienettet igennem i aftenmørke (bortset fra strækningen til Klus, der kun betjentes i weekenden). Jeg fik faktisk kun fik taget et enkelt brugbart sporvejsbillede, nemlig dette:

[image]

af en af sporvejens "Leolinere" - bygget hos Leipziger Verkehrsbetriebe (se evt. https://de.wikipedia.org/wiki/Leoliner ) - samme sted som Hans' billede 18 år tidligere ...

[image]
Linie 2 (forrest) og linie 1 på vej fra Holzmarkt til henholdsvis Vogtei og Friedhof, her fotograferet på Hoher Weg. Forrest motorvogn 47 (type T2D, CKD 1968. Den kørte indtil 1987 i Cottbus) I baggrunden til højre ses St. Martinikirche. Som det måske kan ses på billedet, er kirkens to tårne ikke lige høje. Det skyldtes, fik jeg fortalt, at der i ’gamle dage’ i det højeste tårn var placeret en nattevagt/brandvagt, og for at sikre denne vagt frit udsyn over byen i alle retninger, måtte ’det andet tårn’ altså være lavere. Jeg kørte med linie 2 til Vogtei.


I 2008 var sporvejen forlænget, og trekantsporet i Vogtei borte, men bindingsværkshusene der var sat fint i stand, og sporvejen består stadig i bedste velgående og er bestemt - tillige med byen i sig selv, der har mange smukke bindingsværkshuse - et besøg værd.

Og vi venter nu i spænding på Hans' 1993-beretning og billeder ...;-)

Mh
LH

Sporvejen i Halberstadt 1990

af Niels Munch, 7/12 2020, 12:50 (1245 dage siden) @ HansA

Kære HansA,

Tak for din interessante reportage!

Også jeg glæder mig til dit 1993-besøg. I 2003 passerede jeg Halberstadt på vej hjem fra det østlige Harzen, men var i tidnød p.g.a. noget "tysk omkørsel" og nåede kun at se skinnerne :-( .....

Bedste hilsener
Niels

Sporvejen i Halberstadt 202?

af Lars Henning Jensen, 7/12 2020, 20:29 (1245 dage siden) @ Niels Munch

Kære HansA,

Tak for din interessante reportage!

Også jeg glæder mig til dit 1993-besøg. I 2003 passerede jeg Halberstadt på vej hjem fra det østlige Harzen, men var i tidnød p.g.a. noget "tysk omkørsel" og nåede kun at se skinnerne :-( .....

Bedste hilsener
Niels


Ja, det må kunne gøres bedre - måske skal vi samle nogle stykker af de ikke-udlandsforskrækkede og lave en fælles tur dertil engang, når verden atter er nogenlunde åben ... ;-)

Mh
LH

Sporvejen i Halberstadt 202?

af Niels Munch, 7/12 2020, 21:37 (1245 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Ja, det må kunne gøres bedre - måske skal vi samle nogle stykker af de ikke-udlandsforskrækkede og lave en fælles tur dertil engang, når verden atter er nogenlunde åben ... ;-)


Ja, i f.m. et gensyn med Harzen har jeg på min liste sporvejene i Halberstadt og Nordhausen (inkl. tram-train til Ilfeld), HSB-værkstedet i Wernigerode, Selketalbahn-forlængelsen til Quedlinburg, Mansfelder Bergwerksbahn samt Wipperliese. Så her er basis for "Harzen rundt".

M.v.h.
Niels

Sporvejen i Halberstadt 1990

af K564, 7/12 2020, 15:46 (1245 dage siden) @ HansA

[image]
Ikke langt fra stoppestedet Herbingstrasse krydser linie 1 jernbanen Halberstadt-Blankenburg i niveau. Her venter motorvogn 37 (type T57, Gotha/LEW 1957) på, at toget passerer. Billedet er taget først på aftenen, så der køres ikke med bivogne.
v.h.
HansA

Goddag

Herligt med disse lidt ældre foto. Selv har oplevet sporvejene i Halberstadt, når jeg skiftede tog. Dette ske i 2002, 2009 og 2011.
De første foto er fra den anden overkørsel i byen.

[image]
Halberstadt 10.02.2009 (kh)

[image]
Halberstadt 10.02.2009 (kh)

[image]
Foran banegården i Halberstadt 29.01.2002 (kh)

[image]
Foran banegården i Halberstadt 29.01.2002 (kh)

Som det ses er vognparken udskiftet.


Hilsner Keld

Sporvejen i Halberstadt 1993

af HansA, 7/12 2020, 17:00 (1245 dage siden) @ K564
redigeret af HansA, 7/12 2020, 17:17

Som lovet i begyndelsen af denne tråd kommer her lidt fra mit korte besøg i Halberstadt d. 2. maj 1993. Så vidt jeg husker, fejrede man 90-året for indførelsen af elektrisk sporvejsdrift.


[image]
Her er motorvogn 40 (Type T57, Gotha/LEW 1960) på linie 2 ved stoppestedet Hauptbahnhof. Som det ses, er der kommet nye stoppestedsskilte og andet stoppestedsinventar.


[image]
Og sporvejen i Halberstadt havde fået de første af de 4-akslede ledvogne af type GT4 fra Stuttgart. Her ses nr. 151 (Esslingen 1967, ex. Stuttgart 719) ved stoppestedet Hauptbahnhof. Vogntypen, som jeg tidligere havde mødt i Stuttgart, er nærmere omtalt her. Til højre ses museumsvogn nr. 31 (Lindner/AEG 1939), som kørte som ’tilbringervogn’ til remisen, hvor der var åbent hus.
Ledvognene var en kontrast til de to-akslede vogne, hvoraf mange var yngre end ledvognene. De toakslede vogne accelererede og bremsede med en dyb brummen, og dørmotorerne larmede ret meget (alle, der har oplevet Gotha- og REKO-vogne i drift ved, hvad jeg mener!) – ledvognene kørte med en høj, næsten hylende motorlyd, accelererede kraftigt, de havde trykluftbremse og trykluftbetjente døre.
Vognparken i Halberstadt består i dag af 5 moderne Leoliner-vogne, nr. 1-5, som Lars nævner, og desuden 4 GT4-vogne i reserve, nr. 156, 164, 167 og 168, hvoraf de sidste 3 er dobbletrettede vogne, som oprindelig kørte i Freiburg im Breisgau. På Keld’s sidste billede ses en Freiburg-vognene i Freiburg-bemaling.


[image]
Sporvognskavalkade. Til venstre ledvogn 156 (type GT4, Esslingen 1962, ex. Stuttgart 550), i midten motorvogn 31, og nærmest LOWA-motorvogn 36 (type ET54, Gotha/LEW 1956), som var blevet museumsvogn siden mit sidste besøg.


[image]
Interiør af motorvogn 36.


[image]
Ledvogn 156 ved remisen.


[image]
Ledvogn 153 (type GT4, Esslingen 1963, ex. Stuttgart 648) endnu i Stuttgart-farver, ved remisen.


[image]
En ’Gelenkträger’ fra en GT4-ledvogn placeret på to værkstedstroljer. De to langsliggende motorer, som via kardanaksler trak den inderste aksel på hver boggie, ses.


[image]
Linie 2s forlængelse fra Vogtei til Sargstedter Weg var under anlæg. Her ses indkørslen til vendesløjfen i Sargstedter Weg. Forlængelsen blev taget i brug i august 1993.


[image]
Ledvogn 151 på linie 1 i Herbingstrasse


[image]
Ledvogn 151 på linie 1 i Richard Wagner Strasse


[image]
Ledvogn 151 på linie 1 på hjørnet Gröperstrasse/Dominikanerstrasse, på vej mod Hauptbahnhof.


[image]
Samme gadehjørne: Her er motorvogn 40 på linie 2 på vej til Vogtei.


[image]
Motorvogn 40 på linie 2, på vej til Vogtei


[image]
Og her er motorvogn 40 på linie 2, tæt ved Vogtei


[image]
Linie 3, Herbingstrasse-Klusberge, blev denne dag betjent af REKO-motorvogn nr. 28 (Type TZ70, Schöneweide/LEW 1975), som her ses ved endestationen Herbingstrasse.


[image]
Samme vogn ved endestationen Klusberge.


[image]
Linie 3 var visse steder ret landlig. Her kort før Klusberge. Det er motorvogn 28.


[image]
Motorvogn 40 på linie 2 ved stoppestedet Johannisbrunnen, på vej til Hauptbahnhof.


[image]
Motorvogn 40 på linie 2 ved stoppestedet Holzmarkt, på vej til Hauptbahnhof.

v.h.
HansA

Sporvejen i Halberstadt 1993

af Lars Henning Jensen, 7/12 2020, 20:26 (1245 dage siden) @ HansA

Som lovet i begyndelsen af denne tråd kommer her lidt fra mit korte besøg i Halberstadt d. 2. maj 1993. Så vidt jeg husker, fejrede man 90-året for indførelsen af elektrisk sporvejsdrift.


v.h.
HansA


God aften!

Tak for 1993-kig også - skønt kort besøg, har du da trods alt nået en del ...

Også Nordhausen fik Freiburg-vogne af samme type i begyndelsen af 1990'erne. Og der behøvede man ikke at male dem om :-)

Mh
LH

GT4-vogne i Nordhausen

af K564, 9/12 2020, 18:07 (1243 dage siden) @ Niels Munch

Godaften

Da jeg besøgte Nordhausen i 2002 og 2003, var jeg heldig at få nogle foto af GT4 sporvogne. Nr. 80 var en dobbeltrettet og nr. 91 en enkeltrettet.

[image]
Nr. 91 ved stoppestedet foran banegårderne. Der er forbindelse til HSB via perronside B. September 2002 (kh).

[image]
Nr. 80 juli 2003 (kh).

Her er lige et par foto af sporvognenes kørsel til Ilfeld på HSB strækningen.

[image]
HSB´s banegård med sporvogn under udkørsel. Det er sporvognen helt ned ved stationsbygningen udkørslen er sat for. Maj 2005 (kh).

[image]
Nr. 203 på strækningen ved Niedersachdwerfen maj 2005 (kh).

Hilsner Keld

GT4-vogne i Nordhausen

af K564, 9/12 2020, 19:34 (1243 dage siden) @ K564

Hej igen


Jeg glemte et foto af både tog og sporvogn ved stoppestedet på banegårdspladsen.

[image]
HSB 187 019-5 og nr. 105 juli 2003 (kh).

Hilsner Keld

GT4-vogne i Nordhausen

af Niels Munch, 9/12 2020, 20:09 (1243 dage siden) @ K564

Kære Keld,

Tak for billederne, hvor du har fanget både ex Stuttgart (enkeltrettet) og ex Freiburg (dobbeltrettet) samt Siemens Combino Duo og Combino. Dertil en HSB dieselvogn, der i h.t. BOStrab er forsynet med stoplys og sidespejle, så den kan betjene sporvognsholdepladsen på Bahnhofsvorplatz.


Bedste hilsener
Niels

GT4-vogne i Freiburg 1992

af HansA, 8/12 2020, 17:10 (1244 dage siden) @ Lars Henning Jensen

God eftermiddag i forummet!
Inspireret af jeres kommentarer har jeg fundet er par billeder frem med dobbleltrettede GT4-vogne fra Freiburg im Breisgau. Jeg besøgte byen et par dage i september 1992, så vidt jeg husker på vej til eller fra Basel. Byens metersporede net omfattede i 1992 5 linier. I de senere år er flere forlængelser kommet til, og i 2019 var strækningslængden 34,8 km. I byens centrum kører sporvognene gennem gamle, smalle gader, og mange steder er gaderne kun for gående og sporvogne.


[image]
Vogn 120 (Rastatt 1968) på linie 4 til Hornusstrasse, ved Hauptbahnhof.


[image]
Vogn 105 (Esslingen 1962) på linie 2 til Güntherstal, ved Siegesdenkmal.


[image]
Vogn 112 (Esslingen 1966) og dens vognstyrer holder pause ved linie 3s endestation i Hornusstrasse.


[image]
Vogn 108 (Esslingen 1962) på linie 2 på strækningen til Günterstal, tæt ved stoppesteder Wohnhalde.


[image]
Vognene 106 og 107 (begge Esslingen 1962) mødes ved stoppestedet Wohnhalde.


[image]
Vogn 109 (Esslingen 1966) på linie 5 ved stoppestedet Bertoldsbrunnen i byens centrum. Til højre i baggrunden ses Schwabentor.


[image]
Vogn 119 (Rastatt 1968) på linie 5 ved stoppestedet Bertoldsbrunnen, hvor ale sporvognslinierne mødtes og aftenen afventede forbindelse. I baggrunden en 8-akslet Düwag-ledvogn.


[image]
Vogn 107 ved stoppestedet Bertoldsbrunnen.

v.h.
HansA

GT4-vogne i Freiburg 1992

af Georg Schmidt, 8/12 2020, 22:45 (1244 dage siden) @ HansA

Tak for spændende reportager fra tidligere DDR. Kvitterer med linie 10 på Karl Marx Strasse i Magdeburg februar 1976.
[image]
[image]
Den letteste vej fra Hauptbahnhof Magdeburg over til Interhotel "International" i Otto von Guericke Strasse var en stærkt benyttet smattet sti gennem et grønt område.
Måske området har været jævnet under krigen. Ser man på stedet i dag er hele området udbygget.
[image]
Udsnit af bykort fra 70'erne.
M v h
Georg

GT4-vogne i Freiburg 1992

af Niels Munch, 8/12 2020, 23:47 (1243 dage siden) @ HansA

Kære HansA,

Mange tak for et interessant besøg i Freiburg.

Såvidt, jeg lige kan udrede, kom de viste nr. 105, 106, 108 til Halberstadt, og nr. 112, 119 og 120 til Nordhausen, 119 og 120 til reservedele, 120 videre til Halberstadt. Nr. 107 skrottet i Freiburg og 109 blev cafévogn.

Men det har du givetvis styr på.

Bedste hilsener
Niels

Billige jernbane T-shirts

Jernbanebøger

Ib Spang Olsens bedste

Ib Spang Olsens bedste. Pris 220 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak