Endelig bemærkes, at oversigten lige har fanget en MX - tog 2995. Det må være 1001 eller 1002, der har været stationeret her i perioden for indøvningskørsel.

Mx 1002 og 1003 var begge i 2. distrikt i december 1960, så det må være en af dem.
Det er næppe 1001 da den ikke er noteret for kørsel i 2. distrikt.

Er meget enig i at de 2 Mx var udlånt til indøvelse.
Der er også et vidst sammenfald med deres hjemsendelse og leveringen af Mx 1021-1022.

Tog 2995 var med i planen for MX indøvelseskørsel, men det er nok mest plan a man har brugt, hvis man ser på leveringsdatoer for MX.
MX 1002 blev leveret fra Nohab til 2. distrikt 12/11 1960 og 1003 den 22/12 1960.

Her uddrag af maskinløb C 1 af 1/10 1961 med første MX-løb i 2. distrikt. På dag 3 til 5 ses rettelser hvor brunkulstrafikken er indført. Overgang til MX i brunkulstogene til Fasterholt skete med SA 1560 gyldig fra 15/10 1961. Efter indøvelseskørsel kom en længere periode med kun N-maskiner i brunkulstogene Århus-Fasterholt, indtil efteråret 1961 hvor der ses en stærk nedgang i N-maskinernes km-tal.

Planlagt indøvelseskørsel, men nok ændret lidt.
Leveringdato for MX: 1021 29/8 1961(overtaget 31/8), 1022 5/9 1961, 1023 15/9 1961, 1024 26/9 1961, 1025 13/10 1961.


Tt "heldigt" besøg i kørselsfordelingen engang i 70'erne gav en lille stak månedslister som derved undgik udsmidning. Listerne var kilometerkontorets eksemplar, og det ser ud til de har abonneret på mindst 4. gennemslag, men jeg håber det kan læses, køretøjerne er opliste i nummerorden. Man ser 1003 leveret 22/12. Dato forneden på månedslisten skal være 1961 og ikke 60.
M v h
Georg

Hvorfor nævnes der toglægekasser, syge bårer og beskyttelsesrum i året 1960/61?
Det er da godt at have, men hvorfor især beskyttelsesrum? Der var vel ikke ligefrem en toglæge med.
Kan nogen sige lidt mere om disse ting?

Det var i en af den kolde krigs køligste perioder, og WW2 lå stadig i klar erindring hos alle voksne.

Som det er formuleret i forbindelse med Regan Vest: Mn frygtede ikke en 3. verdenskrig. Man forventede den .

Hvorfor nævnes der toglægekasser, syge bårer og beskyttelsesrum i året 1960/61?
Det er da godt at have, men hvorfor især beskyttelsesrum? Der var vel ikke ligefrem en toglæge med.
Kan nogen sige lidt mere om disse ting?

Ethvert personførende tog skulle medføre en båre og en lægekasse - til brug ved sygdom eller uheld. Skinnebusserne på Aalborg Privatbaner kørte jo fast over DSB-strækninger og havde derfor en båre placeret under et sæde. Toglægekassen hedder sådan til forskel fra de faste lægekasser. De var plomberede og der var også ordrer for deres eftersyn og supplering efter brug.
Beskyttelsesrum har intet som helst med kold eller varm krig at gøre. Der er tale om en bufferzone i tilfælde af kollision, se SR §20, og der er derfor at man som oftest har haft en pakvogn eller lignende umiddelbart op til trækkraften og ellers en helt eller delvis aflåst vogn. Skulle uheldet være ude kunne man dog være så heldig at slippe med materiel skade.
Når det tydeliggøres her er det kun for at leve op til forskrifterne; der er jo tale om vogne der ikke indgår i den daglige drift og usædvanlige oprangeringer.
venlig hilsen