Lidt nostalgi, "Olsenbanden på Sporet" idag, næsten!

Coronatid, nedlukning, dagligt indkøb, køre sq en afstikker i stedet for lige hjem. Og sådan gjort. Den blev lidt større en regnet med og pludselig viste GPS´en et område med spor, undersøges! Aldrig været på de kanter før, men det virkede bekendt.
Selvfølgelig ”Olsenbanden på Sporet”, tog lige et par billeder, et nord hvor sporet stadig er (ihvert tilfælde som jeg kunne se) mod Glostrup (Vestbanen) og mod syd ind til lagerhallen hvor ”Franz Jägervognen” blev læsset. Her er sporene taget op.
Nedenfor de to billeder samt lidt mere nostalgi i form af resterne af Franz Jägervognen fotograferet på Centralværkstedet i København hvor sporene går ned til Lyntogsløftehallen, DSB litra Gklm 719, Franz Jäger, CvK 28-07-1982.

[image]

Kornmarksvej , 2605 Brøndby, fotograferet mod nord (Vestbanen).

[image]

Kornmarksvej, 2605 Brøndby, fotograferet ind mod lagerhallen.

[image]

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Coronatid, nedlukning, dagligt indkøb, køre sq en afstikker i stedet for lige hjem. Og sådan gjort. Den blev lidt større en regnet med og pludselig viste GPS´en et område med spor, undersøges! Aldrig været på de kanter før, men det virkede bekendt.
Selvfølgelig ”Olsenbanden på Sporet”, tog lige et par billeder, et nord hvor sporet stadig er (ihvert tilfælde som jeg kunne se) mod Glostrup (Vestbanen) og mod syd ind til lagerhallen hvor ”Franz Jägervognen” blev læsset. Her er sporene taget op.
Nedenfor de to billeder samt lidt mere nostalgi i form af resterne af Franz Jägervognen fotograferet på Centralværkstedet i København hvor sporene går ned til Lyntogsløftehallen, DSB litra Gklm 719, Franz Jäger, CvK 28-07-1982.

Kornmarksvej , 2605 Brøndby, fotograferet mod nord (Vestbanen).

Kornmarksvej, 2605 Brøndby, fotograferet ind mod lagerhallen.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Hejsa,

Billedet af pengeskabsvognen illustrerer fint, hvor tumpet Egon Olsen bar sig ad, når han ville dirke sig ind i et Franz Jäger-pengeskab. Han kunne bare have skrællet den ydre masonite-beklædning af skabene, så var han kommet ind til brædderne nedenunder og resten havde kunnet klares med en stiksav. :-| :-| :-|

Hejsa,

Billedet af pengeskabsvognen illustrerer fint, hvor tumpet Egon Olsen bar sig ad, når han ville dirke sig ind i et Franz Jäger-pengeskab. Han kunne bare have skrællet den ydre masonite-beklædning af skabene, så var han kommet ind til brædderne nedenunder og resten havde kunnet klares med en stiksav.

Dekupørsav, mener du vel ... :-D
/LH
(som udmærket ved, at en dekupørsav i virkeligheden er noget andet - det må B&B også have vidst, men de kunne sikkert bare godt lide ordet ... ;-) )

..... og resten havde kunnet klares med en stiksav.

En lille, fordæmmet ladning à la Harry kunne være hurtigere.

Øh, det kunne se ud, som om han har prøvet .....

Niels

..... og resten havde kunnet klares med en stiksav.

En lille, fordæmmet ladning à la Harry kunne være hurtigere.

Øh, det kunne se ud, som om han har prøvet .....

Niels

Det må være sket, mens vognen stod på Nørrebro station efter filmoptagelserne. :-| :-| :-|

En lille, fordæmmet ladning à la Harry kunne være hurtigere.

“Fordæmmet ladning” - dér lærte jeg godt nok et nyt udtryk ;-)

Venligste hilsner

Niels H.

Kære Niels H.

Sprængstof der detonere er som mennesker dovent og søger den letteste vej. Det vil sige, at kraften/trykket vil søge den letteste vej væk fra det der hindrer udbredelsen af trykbølgen.

Ligger du f.eks. sprængstof op af en mur, vil trykbølgen næsten så sikkert som amen i kirken søge den modsatte vej af muren det er lagt op ad. For at undgå dette skal ladningen fordæmmes (dæmme op for!!). Dette kan ske ved at bore ladningen ind i emnet eller dænge sandsække ovenpå ladningen. Man kan også kile ladningen fast på forskellige metoder.
Altså for at opnå den største virkning af spræng trykbølgen, prøver vi at fordæmme ladningen.

Nu kan jeg ikke lige huske formlen, men bl.a. hvis du anvender f.eks.. en standard opslyngningsladning til en bro (landfæstet) skal du bruges over dobbelt så meget til fordæmning.

Det er lang tid siden, er blevet lidt rusten i formlerne :-( !!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Skulle lave en salutpatron til en skytteforeningsriffel og der var den ideelle fordæmning vat og en papprop med lidt shellak som forsegling. Vi brugte noget halvhurtigt pistolkrudt.
-S

Øh, hedder det ikke forladning, når vi taler patroner?

M.v.h.
Niels

Øh, hedder det ikke forladning, når vi taler patroner?

Kære Steffen, Søren og Niels M

Nu må I endelig ikke komme op at skændes, fordi en håbløs civilist ikke er ordentlig inde i den militære sprængningsterminologi :-D
Men som altid, så er det herlige ved dette forum, at der altid er mulighed for at blive klogere - også på andre spændende ting end lige netop jernbanedriften ;-)
Bliv endelig ved. :-)

Venligste hilsner

Niels H

Øh, hedder det ikke forladning, når vi taler patroner?

M.v.h.
Niels

Husk at tiden er knap, patruljevognen dukker op aaalt for tidligt.
Og desuden braser "lastbilen" jo alligevel sammen.

Nej netop ikke :-) Forladning er noget man gør før (metal-)enhedspatroner dukker op på det man populært kalder forladevåben.
Disse bruger sortkrudt eller en erstatning mens vi i dag bruger såkaldt 'røgsvagt' krudt. I haglpatroner bliver skiven mellem
haglene og krudtet ofte kaldt forladningen. Hvor det kommer fra fortaber sig i morgendisen, ligesom så meget andet der har
med jægere at gøre.
-S

Tak Søren, så fik vi på plads, at begrebet "fordæmning" også anvendes i f.m. krudt:

"Almindeligt krudt betegnes normalt ikke som sprængstof, da det skal fordæmmes, det vil sige spærres inde i en hård skal, før det kan frembringe en kraftfuld eksplosion. Det skyldes, at krudt brænder hurtigere, jo større tryk der er."

Det var netop "forladning" i jagtpatroner, jeg havde i hovedet.

M.v.h.
Niels

Var det ikke sådan, at vognen kun var "jernbeklædt" på de tre af siderne? Så ville det jo være mere enkelt at gå om på den anden side af vognen og åbne døren?

Da NM og undertegnede startede i forsvaret blev et geveær eller for den sags skyld en kanon ladt forfra ;-) .

Efter skudafgivelse blev løbet/røret vasket med en våd klud for at slukke eventuelle brændende krudtpartikler i røret. Derefter blev drivladningen (i en pose af stof/papir) stødt ind i røret forfra og ned ind til anslag i bunden af røret. I bunden af røret kunne være en spids genstand som et søm/dorn (på geværer en ”nål” (percussion”)), der når ladningsposen ramte denne, perforeredes posen med drivladningen, således at krudtet i drivladningen blev blottet. Det var her den senere ”tænder” (lunte) virkede gennem tænd/fænghullet bagest på røret/løbet.

Når drivladningen var på plads, blev der stødt en ”forladning” ned i røret for at hindre krudtet at flytte sig i røret (fordæmme). Forladningen kunne være papir, reb eller stof, ofte lettere vådt for at sidde fast foran krudtladningen. Forladningen var således IKKE en krudt/drivladning, men ”noget” FORAN (driv)ladningen. Forladningen dels tætnede og ikke mindst hindrede kanonkuglen/projektilet i senere at danne gnister, der uforvarent kunne antænde drivladningen, når den blev rammet forfra og i bund af røret med ”ladestokken”.

Til sidst blev der gennem fænghullet bagest og ovenpå kanonrøret/løbet isat en tænder, somregel after at man med en spids genstand havde perforeret posen med drivladningen i røret. Man kunne nu isætte en tændsnor eller lunte eller en træktænder, der udviklede en gnist ned i hullet ved aktivering.

BOM, forfra igen.

"Virkningsskydning, 5 lag"!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Krudt (sortkrudt/krudtstænger/syvhulskrudt mv. ) EKSPLODERER med en hastighed under lydens hastighed. Sprængstof som P4, Pentrit, Dynamit m.fl. DETONERE med en hastighed over lydens hastighed.

Nu varer det vist ikke længe inden NSA og PET/FET kommer væltende ind af jeres vinduer, sammen med Rullemarie ;-)

Mvh Ole

Jeg begynder at forstå hvorfor det tog 100 år og en gammel madpakke at bruge forladergeværer.
Kæft det lyder omstændigt....og har fjenden noget hurtigere, så skal du godt nok have mange mand for at kompensere for langsommeligheden.

Jeg begynder at forstå hvorfor det tog 100 år og en gammel madpakke at bruge forladergeværer.
Kæft det lyder omstændigt....og har fjenden noget hurtigere, så skal du godt nok have mange mand for at kompensere for langsommeligheden.

Og det kostede os Sønderjylland i 1864.

Da NM og undertegnede startede i forsvaret blev et geveær eller for den sags skyld en kanon ladt forfra .

Det ville jeg gerne se praktiseret på en maskinkanon.

Elementært min gode Kim!

Gatling princippet med et antal roterende rør!! Der er så bare ingen bælte med patroner til at genlade, men kun det der er ladt i rørene. Og når de har roteret og skudt tomme, lade alle rørene igen, tager tid, men lade sig gørligt ;-)

Iøvrigt er der intet som en 30 mm GAU-8 Avenger, mellem 3500 til 4000 rpm!!! Rar at have over hovedet "when the s... hits the fan" sådan for alvor.

Meeeen nu er det vist på tide at komme tilbage til Franz Jäger vognen igen, selvom det har været en lille inspirerende tur til dengang!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Da NM og undertegnede startede i forsvaret blev et geveær eller for den sags skyld en kanon ladt forfra .

Efter skudafgivelse blev løbet/røret vasket med en våd klud for at slukke eventuelle brændende krudtpartikler i røret. Derefter blev drivladningen (i en pose af stof/papir) stødt ind i røret forfra og ned ind til anslag i bunden af røret. I bunden af røret kunne være en spids genstand som et søm/dorn (på geværer en ”nål” (percussion”)), der når ladningsposen ramte denne, perforeredes posen med drivladningen, således at krudtet i drivladningen blev blottet. Det var her den senere ”tænder” (lunte) virkede gennem tænd/fænghullet bagest på røret/løbet.

Når drivladningen var på plads, blev der stødt en ”forladning” ned i røret for at hindre krudtet at flytte sig i røret (fordæmme). Forladningen kunne være papir, reb eller stof, ofte lettere vådt for at sidde fast foran krudtladningen. Forladningen var således IKKE en krudt/drivladning, men ”noget” FORAN (driv)ladningen. Forladningen dels tætnede og ikke mindst hindrede kanonkuglen/projektilet i senere at danne gnister, der uforvarent kunne antænde drivladningen, når den blev rammet forfra og i bund af røret med ”ladestokken”.

Til sidst blev der gennem fænghullet bagest og ovenpå kanonrøret/løbet isat en tænder, somregel after at man med en spids genstand havde perforeret posen med drivladningen i røret. Man kunne nu isætte en tændsnor eller lunte eller en træktænder, der udviklede en gnist ned i hullet ved aktivering.

Og det gjaldt om at få ladt igen og være klar til skud, inden Lord Nelson fik vendt fregatten og kom ned igen :-D :-D

Jeg har oplevet salutskydning med en '7 pounder' (1789) på Bisley hvor fordæmningen var en cylinder af Oasis, mere skal der ikke til... :-D
-S

En gammel holdkammerat er aktiv i et kanonlaug i Løkken, hvor de ved særlige lejligheder affyrer en 4-pundig, 9 centner riflet forladekanon, en såkaldt faresignalkanon støbt 1869-70, fra signalbanken.

Ved mere private anledninger medbringer han i en jordemodertaske:

[image]

..... så vidt jeg husker bruges 4 gram sortkrudt, der giver et smukt knald samt en meters rekyl. Tændstikæsken er en alm. lille Tordenskjolds, ikke en husholdnings.

Bedste hilsener
Niels

Da jeg første gang læste SR og SIR var jeg ca 13 år og var ret forvirret over hvad man mon brugte et skydelokomotiv til...

(Bare duk!)

Nold

Da NM og undertegnede startede i forsvaret blev et geveær eller for den sags skyld en kanon ladt forfra .

Næhh min gode Steff. Nu forsøger du vist på binde dine altid lyttende proselytter, en historie på ærmet!!!

NM og undertegnede mødte - helt tilfældigt - nøjagtig samtidigt op til aftjening af værnepligt, således:
Den 3. februar, det herrens år 1967 KL 1200, ved Gedhusvagten, beliggende i den sydlige ende af Flyvestation Karup. Altså ved Flyvevåbnet.
De geværer vi fik udleveret var GV M/50, Garrand. Og altså aldeles ikke 'forladere'.

Jeg husker stadig mit geværnummer: BRM 333. Sammmen med 'Stamnummer', var det meget vigtigt at huske disse ;-) ;-) ;-) .
Venlig hilsen
MJ FLV, pens. men med hukommelsen i god behold.

PS. Senere i karrieren blev jeg uddannet i pionér- og sprængningstjeneste, så nogle af de her i tråden oplyste info, må nok siges at være 'på kanten' af de faktiske forhold. :-P .

Kære Futfar

OK, så I fik M/50, det lignede min også!!

PS. Senere i karrieren blev jeg uddannet i pionér- og sprængningstjeneste, så nogle af de her i tråden oplyste info, må nok siges at være 'på kanten' af de faktiske forhold..

M.h.t. PS:, hvilke?

Bedste hilsener

KSE 784758 Brønshøj

Kære Futfar

OK, så I fik M/50, det lignede min også!!

PS. Senere i karrieren blev jeg uddannet i pionér- og sprængningstjeneste, så nogle af de her i tråden oplyste info, må nok siges at være 'på kanten' af de faktiske forhold..

M.h.t. PS:, hvilke?

Bedste hilsener

KSE 784758 Brønshøj

Svar kommer, vent.
Det kan blive noget af et epistel... Men er dette det rette forum?

Kim.

"Jeg husker stadig mit geværnummer: BRM 333. Sammmen med 'Stamnummer', var det meget vigtigt at huske disse ;-) ;-) ;-) ."

Det har nok været BMR som sammen med BMB var fremstillerkoden på de M/50 som Breda lavede på bla dele fra Beretta (PB) og andre. Har selv en M1 Garand hvor låsestolen er lavet af IH -International Harvester. Den har aldrig været i DK (bortset fra i mit eje altså...)
-S

Du har selvfølgelig helt ret. Korrekturlæsningen er ikke gennemført i tilstrækkeligt omfang, beklager ;-)

Et pokkers godt GV, hvor funktioneringsfejl var yderst sjældne. Det var skyttefejl til gengæld ikke ....

"Almindeligt krudt betegnes normalt ikke som sprængstof, da det skal fordæmmes, det vil sige spærres inde i en hård skal, før det kan frembringe en kraftfuld eksplosion. Det skyldes, at krudt brænder hurtigere, jo større tryk der er."

Krudt forbrænder, sprængstof detonerer. Hvor grænsen går, afhænger en del af forskellige forhold, men generelt set, kan krudt aldrig detonere, da forbrændningshastigheden er for lav, uanset forholdene.

Sprængstof behøver ikke en fordæmning for at detonere, men effekten af sprængstof kan gøres langt større ved forskellige typer fordæmning. Et eksempel kunne være retningsbestemte sprængninger, hvor formbart sprængstof formes på en bestemt måde, således at detonation går i en bestemt - begrænset - retning, så effekten forøges kraftigt.

"Almindeligt krudt betegnes normalt ikke som sprængstof, da det skal fordæmmes, det vil sige spærres inde i en hård skal, før det kan frembringe en kraftfuld eksplosion. Det skyldes, at krudt brænder hurtigere, jo større tryk der er."

Krudt forbrænder, sprængstof detonerer. Hvor grænsen går, afhænger en del af forskellige forhold, men generelt set, kan krudt aldrig detonere, da forbrændningshastigheden er for lav, uanset forholdene.

Sprængstof behøver ikke en fordæmning for at detonere, men effekten af sprængstof kan gøres langt større ved forskellige typer fordæmning. Et eksempel kunne være retningsbestemte sprængninger, hvor formbart sprængstof formes på en bestemt måde, således at detonation går i en bestemt - begrænset - retning, så effekten forøges kraftigt.

Med "de to knallerter" er problemet det, at man ofte forventer en jordskælvsbombe men i stedet viser det sig at være en kineser. :-D :-D :-P

En sådan nogenlunde tommelfingerregel er, at eksplosioner sker med en hastighed under lydens og detonationer sker med en hastighed over lydens. Men typisk kan man (næsten) altid høre forskel og ofte høre initialladningen gå før hovedladningen, en slags dobbeltknald. En detonation har en skarpt (højt) kort knald, mens en eksplosion er dybere og længere. Men det er jo ligemeget med mindre man skal vide hvad hel.... der lige skete foran en.

Bedste hilsener

Steff

"Almindeligt krudt betegnes normalt ikke som sprængstof, da det skal fordæmmes, det vil sige spærres inde i en hård skal, før det kan frembringe en kraftfuld eksplosion. Det skyldes, at krudt brænder hurtigere, jo større tryk der er."

Krudt forbrænder, sprængstof detonerer. Hvor grænsen går, afhænger en del af forskellige forhold, men generelt set, kan krudt aldrig detonere, da forbrændningshastigheden er for lav, uanset forholdene.

Sprængstof behøver ikke en fordæmning for at detonere, men effekten af sprængstof kan gøres langt større ved forskellige typer fordæmning. Et eksempel kunne være retningsbestemte sprængninger, hvor formbart sprængstof formes på en bestemt måde, således at detonation går i en bestemt - begrænset - retning, så effekten forøges kraftigt.

Så så Knejte.

Er der nogen af jer der har lagt mærke til de anonyme hvide varevogne med reflekterende vinduesfolie og uden CVR Nr. der holder i jeres kvarter? I opdager nok sammenhængen.

Inden i får sprængt den Franz Jäger vogn op har Egon da ordnet det problem for længst, og skulle det knibe på grund af alderen har han nu haft masser af tid til at tilkalde Georg der med sit i mellemtiden dybt forældede EDB anlæg via et akustisk modem får adgang til datacentralen ude på Avedøre og så er den sag klaret. Hvis altså at der ikke sidder et søm i stikket omme bag på.

Forresten kan man vist nok se jernbanen fra Vestre Fængsel hvis man får den rigtige celle. Så går tiden lidt hurtigere.

Forresten kan man vist nok se jernbanen fra Vestre Fængsel hvis man får den rigtige celle. Så går tiden lidt hurtigere.

Det må der da være nogen her i forum, som har erfaring med. Om ikke andet så som pårørende.

Forresten kan man vist nok se jernbanen fra Vestre Fængsel hvis man får den rigtige celle. Så går tiden lidt hurtigere.

Det må der da være nogen her i forum, som har erfaring med. Om ikke andet så som pårørende.

Jeg aner det ikke, men gætter på, at det vil være nemmere at få et jernbanekig fra Vridsløselille, hvor Egon sad, end fra Vestre.

I øvrigt genudsendes "Olsen Banden i Jylland", med bl.a. scener fra bunkeren i Hanstholm, Vandbygningsvæsenet på Agger Tange samt VLTJ på Rønland, i aften på TV2 Charlie kl. 22:05 for de af jer, der er gamle nok til at måtte se den kanal.

M.v.h.
Niels

I øvrigt genudsendes "Olsen Banden i Jylland", med bl.a. scener fra bunkeren i Hanstholm, Vandbygningsvæsenet på Agger Tange samt VLTJ på Rønland, i aften på TV2 Charlie kl. 22:05 for de af jer, der er gamle nok til at måtte se den kanal.

...og være oppe så længe!
(finder selv ud :-D )

Forresten kan man vist nok se jernbanen fra Vestre Fængsel hvis man får den rigtige celle. Så går tiden lidt hurtigere.

Det må der da være nogen her i forum, som har erfaring med. Om ikke andet så som pårørende.

Jeg aner det ikke, men gætter på, at det vil være nemmere at få et jernbanekig fra Vridsløselille, hvor Egon sad, end fra Vestre.

Vridsløse er lukket som fængsel, men noget af det er lavet om til andelsboliger. Men det er da en mulighed hvis man kan få lov at afsone med fodlænke.

I øvrigt genudsendes "Olsen Banden i Jylland", med bl.a. scener fra bunkeren i Hanstholm, Vandbygningsvæsenet på Agger Tange samt VLTJ på Rønland, i aften på TV2 Charlie kl. 22:05 for de af jer, der er gamle nok til at måtte se den kanal.

M.v.h.
Niels

I den skal der som bekendt sprænges. Det skulle vist have været en retningsbestemt sprængning, fandt de ud af bagefter. Det kan der blive en masse diskussion ud af her.

Billedet af pengeskabsvognen illustrerer fint, hvor tumpet Egon Olsen bar sig ad, når han ville dirke sig ind i et Franz Jäger-pengeskab. Han kunne bare have skrællet den ydre masonite-beklædning af skabene, så var han kommet ind til brædderne nedenunder og resten havde kunnet klares med en stiksav.

Det tager jo ikke Egon mange sekunder med stetoskopet. Og det (samt talkum og gummihandsker) er nemmere at have med. Jeg tror Keld ville få et sammenbrud hvis der var dynamit i hans taske, og Harry ved man jo aldrig med.. Dengang fandtes der ikke brugbare stiksave til batteri, og hullet må jo have en vis størrelse hvis Keld også skal kunne komme igennem.

Billedet af pengeskabsvognen illustrerer fint, hvor tumpet Egon Olsen bar sig ad, når han ville dirke sig ind i et Franz Jäger-pengeskab. Han kunne bare have skrællet den ydre masonite-beklædning af skabene, så var han kommet ind til brædderne nedenunder og resten havde kunnet klares med en stiksav.

Det tager jo ikke Egon mange sekunder med stetoskopet. Og det (samt talkum og gummihandsker) er nemmere at have med. Jeg tror Keld ville få et sammenbrud hvis der var dynamit i hans taske, og Harry ved man jo aldrig med.. Dengang fandtes der ikke brugbare stiksave til batteri, og hullet må jo have en vis størrelse hvis Keld også skal kunne komme igennem.

Hvad gjorde de egentlig under Det kongelige Teater?

Hvad gjorde de egentlig under Det kongelige Teater?

M.v.h.
Niels

Hvad gjorde de egentlig under Det kongelige Teater?

Ja, stakkels Keld havde valget mellem en opsang efter noder fra Yvonne, eller at tage af sted med dynamit i jordemodertasken.
Jeg havde også valgt at slæbe rundt på dynamitten.

(Det siger jeg dig! Meeget har du budt mig gennem alle disse år.......)

Franz Jäger vognen på Nørrebro sp 36 1976,
[image]
[image]
M v h
Georg

Bemærkelsesværdigt at begge hvide vogne stadig har gl. litreringer i 1976 :-)

Bemærkelsesværdigt at begge hvide vogne stadig har gl. litreringer i 1976

Det skyldes at de i praksis var udrangeret og kun brugt til lokal opbevaring på Nørrebro G. Novos vogn kom senere hen og stå på fabrikken i Hillerødgade.
-S

RSS Feed af emne

Struers lokomotiver 1890-1960

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak