Næstved - Slagelse set fra luften - del 6

af Tovli ⌂, Ballerup, 27/3 2021, 18:23 (1126 dage siden)

Det Kongelige Bibliotek har stillet mange luftfotos til rådighed via internettet. På strækningen fra Næstved til Slagelse er der mere end 150 stk. En del af disse vil blive præsenteret på disse sider. De originale billeder er blevet behandlet inden de bliver gengivet her, men under hvert billede er billedets navn i DKB’s database. De angivne årstal som der er angivet ved fotografierne skal betragtes med en vis skepsis, da der er en del fejl i databasen.
Bemærk at banens officielle km-tal udgår fra Slagelse, overkørsels numrene starter fra Næstved, men husenes numre starter i Slagelse. I Arkivet for Jernbaner findes flere billeder og tegninger fra banen.
Næste lørdag fortsætter turen til Flakkebjerg.

[image]Overkørslerne er markeret med røde numre og banehusene med blå numre. Baggrundskortet er det første udgivne lave målebordsblad fra starten af 1900-tallet.

[image]Holsteinborg trinbræt ligger 21,6 km fra Næstved. I 1959, hvor dette billede er taget, er der stadig liv i trinbrættet. Vogterhuset har nr. 15a og overkørslen der ligger uden for billedet til venstre har nr. 70. Dalmose er mod venstre.
Originalens navn: B08685_008

[image]På vej mod Dalmose, som ligger mod venstre, kommer man forbi ovk. 72 og hus nr. 15. Billedet er optaget i 1949.
Originalens navn: L04025_021

[image]Dette grynede billede er udsnit af et fotografi fra 1948. Det viser ovk nr. 74 og hus nr. 14. Dalmose er mod venstre.
Originalens navn: L03108_035

[image]Hus nr. 13a, som her er fotograferet i 1959, ligger ved den i sidst i 30’erne nedlagte ovk. nr. 75. Overkørslen blev erstattet af en bro midt mellem ovk. nr. 75 og ovk nr. 74.
Originalens navn: B08684_009

[image]Vi nærmer os Dalmose, som kan anes i det fjerne. Vi kan her se det 2. afstandsmærke til I-signalet. I træbevoksningen gemmer sig vogterhus nr. 13 og ud for dette ovk nr. 78. Billedet er optaget i 1952.
Originalens navn: H02205_p_025

[image]Så er vi nået frem til Dalmose, hvor der i sydenden af stationen ligger ovk. nr. 80 og ude til højre ses hus nr. 12. På dette billede fra slutningen af 30’erne ses desuden stationens remise og en diamantkrydsning, der skulle sikre optimale driftsvilkår for ekspedition af tog til og fra Skælskør og Næstved.
Originalens navn: L00451_016

[image]I 1949 er ”diamanten” erstattet af en enkelt transversal syd for ovk. nr. 80.
Originalens navn: L05051_007

[image]På billedet af Dalmose fra 1957 snyder trafikken en del, da de forreste rækker vogne er hensatte – ikke i aktiv drift. Stationen har i fordums tider været et knudepunkt med remise og signalpost. Afstanden fra Sandved er 7,6 km.
Originalens navn: OD02447_014

[image]Der var stadig trafik på Dalmose station selvom der også var mange hensatte vogne. Billedet er fra 1957.
Originalens navn: OD02447_007

--
Michael Karpova Christiansen
Arkivet for Jernbaner

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak