Tipvognsmateriel, men hvor (2 arkivfotos - ingen gætter)

af Niels Munch, 7/7 2021, 19:14 (1024 dage siden)

Hej,

arkiv.dk findes en række fotos under opslaget "Spøhr", bl.a. følgende 2:

[image]Tømrermester Spøhr, trolje. Maj 1914. Foto: ATM - Atelier Moderne, Herning. Lokalhistorisk Arkiv i Herning - nr.: B126077. (Klikbart).

Bemærk i baggrunden signalmaster samt noget af en bygning t.h.

[image]Tømrermester Spøhr, tipvogn. Maj 1914. Foto: ATM - Atelier Moderne, Herning. Lokalhistorisk Arkiv i Herning - nr.: B126076. (Klikbart).

Vi ser nu mere af den - formentlig - samme bygning, som er et vandtårn, dernæst endnu en bygning og t.h. en rundremise, og foran en banedæmning, men hvor? Jeg har ingen anelse.

Billederne er taget af en Herning-fotograf. Men mon ikke tipvognsmateriellets ejermand er V. Spøer, der grundlagde firmaet Urania A/S, og som leverede tipvognsmateriel (og trillebøre m.v.) til entreprenører, teglværker o.s.v.

Fa. V. Spøer havde adresse i Middelfart, på Uraniavej ved gl. Middelfart Station.


Bedste hilsener
Niels

Avatar

Tipvognsmateriel, men hvor (2 arkivfotos - ingen gætter)

af T. Rithmester @, Struer, 7/7 2021, 20:00 (1024 dage siden) @ Niels Munch

Hej,

arkiv.dk findes en række fotos under opslaget "Spøhr", bl.a. følgende 2:

[image]Tømrermester Spøhr, trolje. Maj 1914. Foto: ATM - Atelier Moderne, Herning. Lokalhistorisk Arkiv i Herning - nr.: B126077. (Klikbart).

Bemærk i baggrunden signalmaster samt noget af en bygning t.h.

[image]Tømrermester Spøhr, tipvogn. Maj 1914. Foto: ATM - Atelier Moderne, Herning. Lokalhistorisk Arkiv i Herning - nr.: B126076. (Klikbart).

Vi ser nu mere af den - formentlig - samme bygning, som er et vandtårn, dernæst endnu en bygning og t.h. en rundremise, og foran en banedæmning, men hvor? Jeg har ingen anelse.

Billederne er taget af en Herning-fotograf. Men mon ikke tipvognsmateriellets ejermand er V. Spøer, der grundlagde firmaet Urania A/S, og som leverede tipvognsmateriel (og trillebøre m.v.) til entreprenører, teglværker o.s.v.

Fa. V. Spøer havde adresse i Middelfart, på Uraniavej ved gl. Middelfart Station.


Kære Niels

Jeg er ikke stedkendt i Herning (på den tid), men det kunne jo godt ligne vandtårnet i Herning, ligeså måske remisen.
Tidspunktet, 1914, kan vel også passe med anlæggelsen af strækningen sydpå mod Give.
Thomas Boberg skrev på et tidspunkt noget om antal tråde på hegn, jeg kan ikke huske hvad han skrev, men det kunne vel passe med at vi på billede 2 ser strækningen mod Skanderborg og Vejle bag indhegningen.
Edit: Her ses vandtårnet i Herning: 31651

Tipvognsmateriel, men hvor (2 arkivfotos - Herning)

af Niels Munch, 7/7 2021, 21:26 (1024 dage siden) @ T. Rithmester

Kære Thomas,

Enig, det må være det gamle vandtårn i Herning, og beliggenheden i f.t. remisen stemmer:

[image]Herning 1956. Ophav: Sylvest Jensen Luftfoto. KB Luftfotosamling - Id: B-dia_02280_008.tif. (Klikbart).

Det karakteristiske vandtårn ses midt i luftfotoet.

Anledningen til optagelserne er givetvis, at Spøer har fået leverancen af tipvognsmateriel til et baneanlæg. På ét af de andre billeder i serien på arkiv.dk ses også ret mange skinner stablet.


Bedste hilsener
Niels

Vue over Herning Maskindepot

af Skott, Skanderborg, 8/7 2021, 23:32 (1023 dage siden) @ Niels Munch

Sikken et spændende billede :)
Hvad mon det er for en (motorvogn?), der holder til venstre for remisen?

Vue over Herning Maskindepot

af Niels Munch, 9/7 2021, 08:05 (1022 dage siden) @ Skott

Hvad mon det er for en (motorvogn?), der holder til venstre for remisen?

Mit bud er en MQ.

M.v.h.
Niels

Vue over Herning Maskindepot

af Skott, Skanderborg, 9/7 2021, 11:08 (1022 dage siden) @ Niels Munch

Det er bestemt en mulighed :)

Vue over Herning Maskindepot

af Georg Schmidt, 9/7 2021, 12:03 (1022 dage siden) @ Skott

Det kunne måske også være en ML. Kørslen med ML mellem Viborg og Herning ophørte i efteråret 1955 ved overgang til vinterkøreplanen. I sommeren 1956 havde Herning en enkelt D-maskine i reserve (849) samt to F'ere nr. 452 og 455 til rangering. Sommer 1956 var der 1 sæt i dampturen, 5 mand i motorturen og 6 mand i rangerturen ved depotet i Herning.
"Storhedstiden" ved mdt Herning var forbi i forhold til tiden under besættelsen. Da brunkullene var på det højeste i 1944-45 svingede dampturen i Herning mellem 11 og 14 sæt. Herningfolkene kørte bl. andet de mange særtog mellem Herning og Søby, Ikast, Studsgård, Kibæk og Troldhede. Trækkraften var D-maskiner fra Aarhus, som under opholdet i Troldhede og Søby tjente som rangermaskiner i nogle timer. Min far var i øvrigt på udkommando til Herning som fungerende lokomester i perioden april-juli 1944. I 1949 var dampturen i Herning skrumpet til 6 sæt, men der var stadig lidt kørsel til Troldhede og Søby.
M v h
Georg

Vue over Herning Maskindepot

af Skott, Skanderborg, 9/7 2021, 13:44 (1022 dage siden) @ Georg Schmidt

Tak for uddybninger, Georg - Billedet er ikke helt skarpt nok til at man kan bestemme placeringen af tagkølere m.v., så en entydig bestemmelse kan varetages af mig.

Spændende beretning. Både min far og farfar var lokoførere - Dog lidt mere sydligt - Min farfar kørte bl.a. MP på Mommarkbanen, mens min far var stationeret i Fredericia og senere i Padborg.

Jeg har netop fået et gammelt avisudklip om min farfar, hvor kan beskriver kørslen på Mommarkbanen og problemerne med den fælles trafik op igennem Jernbanegade i Sønderborg - hvor bilisterne ikke ville tage hensyn til at toget havde førsteprioritet, når det skulle op til bystationen...

Vue over Herning Maskindepot

af Steffen Dresler, 9/7 2021, 15:16 (1022 dage siden) @ Skott

Kære alle

M.h.t. typebestemmelse af ”motorvognen”? må vi gå ud fra, at det er en DSB´er og ganske sikkert hensat/udrangeret, hvor den nu er placeret og endnu ikke solgt til ophug.
Ved at se MQ listen igennem på denne side TROR jeg (skal ellers vide i denne branche!!!) ikke at det kan være en MQ´er, de var hensatte på Cv Vk Ar i Skanderborg og Tønder. Men ”farven” driller lidt (meget) især taget. Hvis det skal være en MQ´er skal kun den en ende af vognen have kølere på taget, den resterende del torpedoventiler jævnt fordelt. Det lyse tag driller her.
Tager vi så litra ML SYNES tagdetaljefordelingen lidt bedre langs hele taget og passer jo også hermed til ML tagkølerarrangement. Og her passer tagfarven lidt bedre, ved at tjærepapbelagt tag ved manglende vedligeholdelse på billeder kan få et hvidt skær.
Så min ”information” (ikke kontrolleret og dokumenteret fra anden uafhængig kilde) tillader jeg mig at holde med Georg, at det er en ML´er, der er hensat her og afventer sin skæbne.
Min første umiddelbare indskydelse var en privatbane ”DEVA” type motorvogn!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler
NB: Som absolut kun gennemkørende i byen gennem tiderne må jeg konstatere, at der er bygget noget videre. Jeg har slet ingen holdepunkter at gå ud fra.

NB, NB: Til Skott m.h.t. manglende agtpågivenhed i Sønderborgs gader.

Tja, tror det er manglende respekt der gjorde sig gældende. En KS vognstyrer (Hr. Fodklang) ville have anvendt fodklokken kontinuerligt/ideligt og givet den formastelige bil en bule. Utroligt med hvilket tempo klokken kunne "spille"!!

Vue over Herning Maskindepot

af UTJ, 10/7 2021, 12:15 (1021 dage siden) @ Steffen Dresler

Det ligner en bogiekupévogn

Vue over Herning Maskindepot

af Skott, Skanderborg, 11/7 2021, 21:48 (1020 dage siden) @ Steffen Dresler

NB, NB: Til Skott m.h.t. manglende agtpågivenhed i Sønderborgs gader.

Tja, tror det er manglende respekt der gjorde sig gældende. En KS vognstyrer (Hr. Fodklang) ville have anvendt fodklokken kontinuerligt/ideligt og givet den formastelige bil en bule. Utroligt med hvilket tempo klokken kunne "spille"!!

Helt enig, Steffen

Hvis der er interesse for det, kan jeg da poste artiklen ved lejlighed?

Vue over Herning Maskindepot

af Steffen Dresler, 11/7 2021, 22:19 (1020 dage siden) @ Skott

Kære Skott

Man kan altid lære noget nyt, så artiklen vil da være interessant at læse!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Vue over Herning Maskindepot

af Skott, Skanderborg, 12/7 2021, 08:31 (1019 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steff

Det kan man :)
Jeg knipser den!

Vue over Herning Maskindepot

af Steffen Dresler, 12/7 2021, 08:54 (1019 dage siden) @ Skott

Thank U:-)

Bedste hilsener

Steff

Den lovede artikel

af Skott, Skanderborg, 15/8 2021, 12:06 (985 dage siden) @ Steffen Dresler

Hejsa

Så fik jeg taget et billede af den lovede artikel - Håber, den kan bruges.

Den 'brovtne' MP-fører er min farfar A. Skott
[image]
Link til artikel i højere opløsning: Artikel
Håber, den kan læses :)

Tipvognsmateriel, men hvor (2 arkivfotos - Herning)

af Jens Toft Ingemann, 10/7 2021, 13:04 (1021 dage siden) @ Niels Munch

Jeg viser lige situationen, som den var 19.4.1977, set fra Mt 159 på vej mod Karup. Vandtårnet var revet ned på dette tidspunkt, men ellers kan mange elementer genkendes.[image]

Avatar

Var: Herning Maskindepot - nu OT: Grove Sidespor

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 10/7 2021, 19:52 (1021 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Jeg viser lige situationen, som den var 19.4.1977, set fra Mt 159 på vej mod Karup. Vandtårnet var revet ned på dette tidspunkt, men ellers kan mange elementer genkendes.[image]

Kære Jens

Tak for kigget. Jeg har en mistanke om, at du havde fået lov til at køre med til Karup på MT'eren? Du skulle vel ikke tilfældigvis have taget et billede af Grove Sidespor på den tur?

Og da jeg desværre ikke har din mailadresse, tillader jeg mig i samme åndedrag at spørge, om jeg må vise ovenstående billede på min hjemmeside viborg-herning.dk?

Bedste hilsner

Thomas

Var: Herning Maskindepot - nu OT: Grove Sidespor

af Jens Toft Ingemann, 11/7 2021, 11:45 (1020 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas, jeg har sendt min mailadresse i personlig besked. Jeg finder nogle billeder fra Grove S og poster dem her på siden. Du er velkommen til at bruge billedet på din hjemmeside med kildeangivelse. Mvh Jens

Tipvognsmateriel, men hvor (2 arkivfotos - Herning)

af Niels Munch, 11/7 2021, 11:41 (1020 dage siden) @ Jens Toft Ingemann

Hej Jens,

Tak for foto. Fra DJMs "vandtårnsliste" har jeg fisket:

Herning (øst) Maskindepot, opført af DSB 1904 (?).
Jysk-fynsk type (bred). Højt, rundt tårn med bredt tolvkantet, træbeklædt beholderhus med lavt pyramidetag. Vandrensningapparat indbygget ca. 1906. Tilbygning med sadeltag, indeholdende kontor m.m. opført i 1920/21.
Nedrevet 1971 (?).

M.v.h.
Niels

Tipvognsmateriel, men hvor (2 arkivfotos - ingen gætter)

af disavelo, 7/7 2021, 22:05 (1024 dage siden) @ T. Rithmester

Det er ganske rigtigt Herning. (I parentes skal det bemærkes, at jeg kender det vandtårn med sidebygning særdeles godt, idet jeg har bygget en 1:87 udgave til Herningegnens Model Jernbane Klubs anlæg).
Venlig hilsen.
Søren

Tipvognsmateriel, men hvor (2 arkivfotos - ingen gætter)

af ivar, 7/7 2021, 20:36 (1024 dage siden) @ Niels Munch

Jeg skal ikke gøre mig klog på stedet. Men materiellet virker topgejlet, og så er det vel fotos, der skal bruges i forbindelse med salgsfremmende foranstaltninger.

mvh
-ivar

Tipvognsmateriel, men hvor (2 arkivfotos - ingen gætter)

af Peter Andersen, Hedehusene, 7/7 2021, 22:09 (1024 dage siden) @ Niels Munch

Det er uden tvivl Herning. Winkel og Werner havde en del af arbejdet ved Herning, og Spøer havde været ansat i dette firma.

19-6-1913 - RIBE STIFTS-TIDENDE
Notits: Lokomotivfabrik i Middelfart.
I den nærmeste tid påbegyndes i Middelfart anlæget af en fabrik til bygning af lokomotiver, grus- og tipvogne. Der er ingeniørfirmaet Winkel & Werner, der lader fabriken bygge, Den skal ifølge 'Middelfart Venstreblad' ligge nord for Banegårdspladsen. Fabrikken er beregnet på at levere lokomotiver, grusvogne og tipvogne til de forskellige jernbaner, der er under bygning, særlig til dem, firmaet Winkel & Werner selv anlægger.
Firmaet vil til at begynde med beskæftige ca. 30 mand.

6-7-1913 - POLITIKEN
Notits: Lokomotivfabrikation i Middelfart. Til de industrielle virksomheder, der allerede findes i Middelfart, vil nu blive føjet en ny. I nær fremtid vil ingeniørfirmaet Winkel & Werner påbegynde anlæget af en fabrik, der skal bygge lokomotiver, grus- og tipvogne. Virksomheden vil få plads nord for Banegårdspladsen.
Det er ikke nogen lille virksomhed, der her knyttes til byen. Fabriken vil begynde med at beskæftige ca. 30 mand, og forhåbentlig vil den blive udvidets i tidens løb.
Tømrermester Spøhr, som leder en del af arbejdet ved opførelsen, vil forøvrigt på en plads ved siden af fabriken oprette et større maskinsnedkeri.

20-3-1914 - MIDDELFART AVIS
Notits: Tipvognsfabrikken ved Middelfart.
Som tidligere meddelt, vil i en nær fremtid tømrermester Spøhr, der under Nordvestbanens bygning var ansat hos firmaet Werner & Winkel, begynde en tipvognefabrik ved Middelfart. Hertil er i vinterens løb rejst en stor bygning lige overfor Middelfart banegård, og den er nu snart færdig. Den ny fabrik vil foruden fabrikationen af tipvogne, trillebøre m. m. tillige omfatte et reparationsværksted for disse transportmidler.

Tipvognsmateriel, men hvor (2 arkivfotos - Herning)

af Niels Munch, 7/7 2021, 22:39 (1024 dage siden) @ Peter Andersen

Kære Peter,

Mange tak. Om Spøer selv:

"V. Spøer, Tømrermester, f. 1868 i København. Lært Tømrerfaget i København, frekventeret Teknisk Skole i København; derefter arbejdet ved et af landets største Entreprenørfirmaer i 27 år, hvorefter han startede sin Virksomhed, som foruden almindeligt Byggearbejde er baseret på Materiale som Trollier, Trillebøre, Tipvogne og andet materiale, som bruges ved Jernbaners Bygning og Drift."

Kilde: Middelfart Byarkiv.

Eksempel på Spøer's annoncering i "Ingeniøren", her fra 1917:

[image]

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak