Ikke bar' gult (4 fotos)

af Niels Munch, 16/7 2021, 12:43 (1016 dage siden)

På vej hjem fra en "civil" tur til Hillerød blev det lige til et par hofteskud:

[image]2 LINT, forrest LB 204-104, på Lokaltogs opstillingsspor i Hillerød, 15.07.2021 (nm).

På et nabospor stod:

[image]Lokaltogs MX 16 (med det schweiziske køreskoleemblem) samt en uidentificeret, ikke-gul LINT fra Region Sjælland, Hillerød 15.07.2021 (nm).

Målet for dagens "indenlandsturisme" havde i øvrigt været Frederiksborg Slot samt et sejltur på Slotssøen:

[image]P 70, M/S Frederiksborg anduver broen ved Slottet, 15.07.2021 (nm).

Færgen, som er bygget i Helsingør 1952, ejes og drives af "Partrederiet Slotssøen", der har 300 partredere fordelt på 400 parter af 500 kroner stykket. Færgens bevægede historie kan læses her: https://sn.dk/Hilleroed/Historien-om-den-lille-faerge-i-noed-naaede-over-flere-verdensh... .

Selv om sådan tursejlads ikke er omfattet af "gratisordningen" i 2021, var den pænt besøgt.

Endelig kommer her det 30 år gamle foto, der berettiger indlægget til Jernbanehistorisk Forum :-D :

[image]HFHJ MX udsmykket i anledning af Frederiksværk-Hundested Jernbanes 75 års jubilæum, Hundested juli 1991 (nm).

Det var den sommer, HFHJ kørte loktrukne plan- og ekstratog med appel til bl.a. rejsende med cykler.


Bedste hilsener
Niels

Ikke bar' gult (4 fotos) - turbåde

af Vestjyden, 16/7 2021, 18:27 (1015 dage siden) @ Niels Munch

Godt billede af turbåden, lige til et postkort :-)

Kan huske at have sejlet med den som barn. I øvrigt en interessant side færgelejet, fandt min lokale turbåd "Æ
Skiw" som desværre ikke har været i vandet under Corona:

https://www.faergelejet.dk/faerge.php?id=2227&n=2

Mvh vestjyden

Ikke bar' gult (4 fotos) - turbåde

af Niels Munch, 16/7 2021, 20:46 (1015 dage siden) @ Vestjyden

Hehe, min kollega fra Vestbanen havde en andel i "Æ Skiw" og lod sig - med det sædvanlige glimt i øjet - titulere "skibsreder".

M.v.h.
Niels

Ikke bar' gult (4 fotos) - turbåde

af Vestjyden, 16/7 2021, 21:05 (1015 dage siden) @ Niels Munch

Hehe, min kollega fra Vestbanen havde en andel i "Æ Skiw" og lod sig - med det sædvanlige glimt i øjet - titulere "skibsreder".

M.v.h.
Niels

Ja, det er en fin båd :-D
Som i øvrigt er drevet af solceller på taget. Så den er med på den grønne bølge.

Mvh vestjyden

Ikke bar' gult (4 fotos)

af Svend, Storkøbenhavn, 16/7 2021, 18:29 (1015 dage siden) @ Niels Munch

[image]Lokaltogs MX 16 (med det schweiziske køreskoleemblem) samt en uidentificeret, ikke-gul LINT fra Region Sjælland, Hillerød 15.07.2021 (nm).

[image]

Avatar

Ikke bar' gult (4 fotos)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 16/7 2021, 23:00 (1015 dage siden) @ Niels Munch

På et nabospor stod:

[image]Lokaltogs MX 16 (med det schweiziske køreskoleemblem) samt en uidentificeret, ikke-gul LINT fra Region Sjælland, Hillerød 15.07.2021 (nm).

Ifølge velunderrettede klder (et opslag i fjæsbog gruppen "Jernbaneforum") er det sæt nr. 28.

Ikke bar' gult (4 fotos) - men også lidt rødt (+ 1 foto)

af Ole Gold ⌂, 17/7 2021, 09:49 (1015 dage siden) @ Niels Munch


Det var den sommer, HFHJ kørte loktrukne plan- og ekstratog med appel til bl.a. rejsende med cykler.

...og her er et af de ekstratog der var beregnet til cyklister fanget ved Østerport i juli 1991. Om cyklerne stod i lag er ikke til at se på billedet.

Med venlig hilsen
Ole Gold

[image] HFHJ MX 17 ved Østerport - 28.07.1991 - foto Ole Gold

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak