Repetersignal for AM på Fuglebakken - Jernbanehistorisk forum

God eftermiddag

I dokumentet "Automatiske Linieblokanlæg i forbindelse med stationerne: Københavns Godsbanegaard, Vigerslev, Flintholm, Vanløse, Frederiksberg og Lersøen" (link til pdf), stødte jeg på følgende beskrivelse af AM-signalerne ved Fuglebakken, jeg har vedhæftet beskrivelsen som et skærmklip:
[image]

Efter en del søgen på nettet, de to fora her på siden, evp.dk, tog-billeder dk. og mange andre steder, har jeg kun fundet dette billede, hvor man kan se bagsiden af, hvad jeg formoder er repetersignalet.
På tog-billeder.dk er der under 1. Generations S-tog Linje F et billede af perronerne på Fuglebakken taget i 1970, hvor repetersignalet ikke ses.
Jeg kan se, at selve det specielle signal bl.a har været under behandling i trådene her og her, men uden noget snak om repetersignalet.

Hermed mit spørgsmål:
Er der nogen, der har et billede eller andre beskrivelser af repetersignalet?

Må i have en god aften :-)
Med venlig hilsen,
Johan Sigurd Dahl

God eftermiddag

I dokumentet "Automatiske Linieblokanlæg i forbindelse med stationerne: Københavns Godsbanegaard, Vigerslev, Flintholm, Vanløse, Frederiksberg og Lersøen" (link til pdf), stødte jeg på følgende beskrivelse af AM-signalerne ved Fuglebakken, jeg har vedhæftet beskrivelsen som et skærmklip:

Efter en del søgen på nettet, de to fora her på siden, evp.dk, tog-billeder dk. og mange andre steder, har jeg kun fundet dette billede, hvor man kan se bagsiden af, hvad jeg formoder er repetersignalet.
På tog-billeder.dk er der under 1. Generations S-tog Linje F et billede af perronerne på Fuglebakken taget i 1970, hvor repetersignalet ikke ses.
Jeg kan se, at selve det specielle signal bl.a har været under behandling i trådene her og her, men uden noget snak om repetersignalet.

Hermed mit spørgsmål:
Er der nogen, der har et billede eller andre beskrivelser af repetersignalet?

Må i have en god aften
Med venlig hilsen,
Johan Sigurd Dahl

Du får (muligvis) svaret under beskrivelsen (i samme dokument) for Hellerup-Holte.
Her forklares betydningen af "K-signalet" med, at det er en orientering til togføreren om, at det efterfølgende mellembloksignal viser en kørtilladelse.

Du får (muligvis) svaret under beskrivelsen (i samme dokument) for Hellerup-Holte.
Her forklares betydningen af "K-signalet" med, at det er en orientering til togføreren om, at det efterfølgende mellembloksignal viser en kørtilladelse.

En orientering til HVEM? ;) I lømmelstuen havde det startet en laang diskussion

Mon ikke bemeldte repetersignal har været et gængse F-signal?

Goddag i forummet

Ja, i lømmelstuen ville mudderkastningen være startet for længst.
Men her i herreværelset kigger vi i pdf-dokumentet, som Johan linker til, og konstaterer, at der rent faktisk står 'til orientering for togføreren'.
Og om Holte-Hellerup står der: 'Fremskudte signaler er ikke opstillet.'

v.h.
HansA

Du får (muligvis) svaret under beskrivelsen (i samme dokument) for Hellerup-Holte.
Her forklares betydningen af "K-signalet" med, at det er en orientering til togføreren om, at det efterfølgende mellembloksignal viser en kørtilladelse.

En orientering til HVEM? ;) I lømmelstuen havde det startet en laang diskussion

Mon ikke bemeldte repetersignal har været et gængse F-signal?

Nu var togføreren jo sådan set ham, der fløjtede afgang for toget, og kunne han på grund af dårligt udsyn ikke se signalgivningen, kunne han ikke udføre sit arbejde. Så derfor opsatte man et repetersignal, så signalgivningen kunne ses også fra togførerens plads bag i toget. Det er dog fantastisk, som folk - selv i et forum som dette - ikke kan kende forskel på en togfører og en lokomotivfører (som i dette tilfælde bar titlen: "elektrofører").

Du får (muligvis) svaret under beskrivelsen (i samme dokument) for Hellerup-Holte.
Her forklares betydningen af "K-signalet" med, at det er en orientering til togføreren om, at det efterfølgende mellembloksignal viser en kørtilladelse.

En orientering til HVEM? ;) I lømmelstuen havde det startet en laang diskussion

Mon ikke bemeldte repetersignal har været et gængse F-signal?

Nu var togføreren jo sådan set ham, der fløjtede afgang for toget, og kunne han på grund af dårligt udsyn ikke se signalgivningen, kunne han ikke udføre sit arbejde. Så derfor opsatte man et repetersignal, så signalgivningen kunne ses også fra togførerens plads bag i toget. Det er dog fantastisk, som folk - selv i et forum som dette - ikke kan kende forskel på en togfører og en lokomotivfører (som i dette tilfælde bar titlen: "elektrofører").

På togfølgestationer gav togføreren først afgang når afgangssignalet var tændt.
På strækningen var det hensigtsmæssigt at togføreren først gav afgang til toget, når betingelserne var til stede, altså at AM-signalet viste en køretilladelse. De nævnte lyssignaler K forsvandt dog igen på et tidspunkt. Muligvis erstattet af at lkf brummede "stop" for at orientere tgf om at betingelse for viderekørsel ikke var til stede.

Du får (muligvis) svaret under beskrivelsen (i samme dokument) for Hellerup-Holte.
Her forklares betydningen af "K-signalet" med, at det er en orientering til togføreren om, at det efterfølgende mellembloksignal viser en kørtilladelse.

En orientering til HVEM? ;) I lømmelstuen havde det startet en laang diskussion

Mon ikke bemeldte repetersignal har været et gængse F-signal?

Nu var togføreren jo sådan set ham, der fløjtede afgang for toget, og kunne han på grund af dårligt udsyn ikke se signalgivningen, kunne han ikke udføre sit arbejde. Så derfor opsatte man et repetersignal, så signalgivningen kunne ses også fra togførerens plads bag i toget. Det er dog fantastisk, som folk - selv i et forum som dette - ikke kan kende forskel på en togfører og en lokomotivfører (som i dette tilfælde bar titlen: "elektrofører").

På togfølgestationer gav togføreren først afgang når afgangssignalet var tændt.
På strækningen var det hensigtsmæssigt at togføreren først gav afgang til toget, når betingelserne var til stede, altså at AM-signalet viste en køretilladelse. De nævnte lyssignaler K forsvandt dog igen på et tidspunkt. Muligvis erstattet af at lkf brummede "stop" for at orientere tgf om at betingelse for viderekørsel ikke var til stede.

Netop. Din teori om, hvorfor repetersignalet kunne bortfalde, tror jeg holder vand (typisk at der står en sur, halvgammel elektrofører oppe i førerrummet og brummer over livets tilskikkelser).

Du får (muligvis) svaret under beskrivelsen (i samme dokument) for Hellerup-Holte.
Her forklares betydningen af "K-signalet" med, at det er en orientering til togføreren om, at det efterfølgende mellembloksignal viser en kørtilladelse.

En orientering til HVEM? ;) I lømmelstuen havde det startet en laang diskussion

Mon ikke bemeldte repetersignal har været et gængse F-signal?

Nu var togføreren jo sådan set ham, der fløjtede afgang for toget, og kunne han på grund af dårligt udsyn ikke se signalgivningen, kunne han ikke udføre sit arbejde. Så derfor opsatte man et repetersignal, så signalgivningen kunne ses også fra togførerens plads bag i toget. Det er dog fantastisk, som folk - selv i et forum som dette - ikke kan kende forskel på en togfører og en lokomotivfører (som i dette tilfælde bar titlen: "elektrofører").

På togfølgestationer gav togføreren først afgang når afgangssignalet var tændt.
På strækningen var det hensigtsmæssigt at togføreren først gav afgang til toget, når betingelserne var til stede, altså at AM-signalet viste en køretilladelse. De nævnte lyssignaler K forsvandt dog igen på et tidspunkt. Muligvis erstattet af at lkf brummede "stop" for at orientere tgf om at betingelse for viderekørsel ikke var til stede.

Og vel efterfølgende 'færdig til indkørsel' når signal ikke længere viste 'stop'?

Du får (muligvis) svaret under beskrivelsen (i samme dokument) for Hellerup-Holte.
Her forklares betydningen af "K-signalet" med, at det er en orientering til togføreren om, at det efterfølgende mellembloksignal viser en kørtilladelse.

En orientering til HVEM? ;) I lømmelstuen havde det startet en laang diskussion

Mon ikke bemeldte repetersignal har været et gængse F-signal?

Nu var togføreren jo sådan set ham, der fløjtede afgang for toget, og kunne han på grund af dårligt udsyn ikke se signalgivningen, kunne han ikke udføre sit arbejde. Så derfor opsatte man et repetersignal, så signalgivningen kunne ses også fra togførerens plads bag i toget. Det er dog fantastisk, som folk - selv i et forum som dette - ikke kan kende forskel på en togfører og en lokomotivfører (som i dette tilfælde bar titlen: "elektrofører").

På togfølgestationer gav togføreren først afgang når afgangssignalet var tændt.
På strækningen var det hensigtsmæssigt at togføreren først gav afgang til toget, når betingelserne var til stede, altså at AM-signalet viste en køretilladelse. De nævnte lyssignaler K forsvandt dog igen på et tidspunkt. Muligvis erstattet af at lkf brummede "stop" for at orientere tgf om at betingelse for viderekørsel ikke var til stede.

Og vel efterfølgende 'færdig til indkørsel' når signal ikke længere viste 'stop'?

Hvorfor vil du anvende "Færdig til indkørsel", når signalet ikke viser "Stop"? Og vil du anvende det ved et automatisk mellembloksignal?

/Jan

Du får (muligvis) svaret under beskrivelsen (i samme dokument) for Hellerup-Holte.
Her forklares betydningen af "K-signalet" med, at det er en orientering til togføreren om, at det efterfølgende mellembloksignal viser en kørtilladelse.

En orientering til HVEM? ;) I lømmelstuen havde det startet en laang diskussion

Mon ikke bemeldte repetersignal har været et gængse F-signal?

Nu var togføreren jo sådan set ham, der fløjtede afgang for toget, og kunne han på grund af dårligt udsyn ikke se signalgivningen, kunne han ikke udføre sit arbejde. Så derfor opsatte man et repetersignal, så signalgivningen kunne ses også fra togførerens plads bag i toget. Det er dog fantastisk, som folk - selv i et forum som dette - ikke kan kende forskel på en togfører og en lokomotivfører (som i dette tilfælde bar titlen: "elektrofører").

På togfølgestationer gav togføreren først afgang når afgangssignalet var tændt.
På strækningen var det hensigtsmæssigt at togføreren først gav afgang til toget, når betingelserne var til stede, altså at AM-signalet viste en køretilladelse. De nævnte lyssignaler K forsvandt dog igen på et tidspunkt. Muligvis erstattet af at lkf brummede "stop" for at orientere tgf om at betingelse for viderekørsel ikke var til stede.

Og vel efterfølgende 'færdig til indkørsel' når signal ikke længere viste 'stop'?

Hvorfor vil du anvende "Færdig til indkørsel", når signalet ikke viser "Stop"? Og vil du anvende det ved et automatisk mellembloksignal?

/Jan

Ved næremere eftertanke - selvfølgelig ikke - det skal naturligvis være 'Afgang'

God eftermiddag

I dokumentet "Automatiske Linieblokanlæg i forbindelse med stationerne: Københavns Godsbanegaard, Vigerslev, Flintholm, Vanløse, Frederiksberg og Lersøen" (link til pdf), stødte jeg på følgende beskrivelse af AM-signalerne ved Fuglebakken, jeg har vedhæftet beskrivelsen som et skærmklip:

Efter en del søgen på nettet, de to fora her på siden, evp.dk, tog-billeder dk. og mange andre steder, har jeg kun fundet dette billede, hvor man kan se bagsiden af, hvad jeg formoder er repetersignalet.
På tog-billeder.dk er der under 1. Generations S-tog Linje F et billede af perronerne på Fuglebakken taget i 1970, hvor repetersignalet ikke ses.
Jeg kan se, at selve det specielle signal bl.a har været under behandling i trådene her og her, men uden noget snak om repetersignalet.

Hermed mit spørgsmål:
Er der nogen, der har et billede eller andre beskrivelser af repetersignalet?

Må i have en god aften
Med venlig hilsen,
Johan Sigurd Dahl

.
----------
.

Når repetersignalet er anbragt under taget for ventebygningen (se citat nedenfor), kan det vel næppe være dette signal, man kan se fra bagsiden, nede fra gader op mod bygningen / (...) "dette billede, hvor man kan se bagsiden af, hvad jeg formoder er repetersignalet." Ellers skal det da være blevet flyttet ! ?

-----------

Jeg er selv ansat ved DSB i 1956 og nu blevet 83 år. Egentlig skulle det vel således -alderrsmæssigt- stadig være muligt at finde en elektrofører, der har arbejdet med / kørt efter dette / disse signaler i sine aller yngste år. Er der ikke en sådan elektrofører, der er "medlem" af / bruger af "Herreværelset", der kan oplyse / måske afklare sagen.

Omkring 1954-55 kørte jeg meget med -som nysgerrig- i førerrummet med en flink elektrofører (men også i nogle år efter ansættelsen). Fra disse ture husker jeg ikke dette repetersignal, hvorimod jeg tydeligt mener at huske (helt tilbage fra den tid) det fremskudte signal for indkørsel til Lersøen, på det østlige elevatortårn på Nørrebro station.

------

"For mellembloksignalet for tog mod Lersøen er der under taget for ventebygningen på perronen ved Fuglebakken anbragt et repetersignal (daglyssignal), som viser et hvidt lysende K, når mellembloksignalet viser "Kør". " (DSB´s egne ord) Et daglyssignal, der viser et hvidt lysende K --- er der noget jeg har overset eller glemt gennem årene ? Det var vel normalt en borstav- eller talviser -- ikke et daglyssignal. (Her kunne et billede også være ønskeligt)

Erik V.
evp.dk

God eftermiddag

I dokumentet "Automatiske Linieblokanlæg i forbindelse med stationerne: Københavns Godsbanegaard, Vigerslev, Flintholm, Vanløse, Frederiksberg og Lersøen" (link til pdf), stødte jeg på følgende beskrivelse af AM-signalerne ved Fuglebakken, jeg har vedhæftet beskrivelsen som et skærmklip:

Efter en del søgen på nettet, de to fora her på siden, evp.dk, tog-billeder dk. og mange andre steder, har jeg kun fundet dette billede, hvor man kan se bagsiden af, hvad jeg formoder er repetersignalet.
På tog-billeder.dk er der under 1. Generations S-tog Linje F et billede af perronerne på Fuglebakken taget i 1970, hvor repetersignalet ikke ses.
Jeg kan se, at selve det specielle signal bl.a har været under behandling i trådene her og her, men uden noget snak om repetersignalet.

Hermed mit spørgsmål:
Er der nogen, der har et billede eller andre beskrivelser af repetersignalet?

Må i have en god aften
Med venlig hilsen,
Johan Sigurd Dahl

.
----------
.

Når repetersignalet er anbragt under taget for ventebygningen (se citat nedenfor), kan det vel næppe være dette signal, man kan se fra bagsiden, nede fra gader op mod bygningen / (...) "dette billede, hvor man kan se bagsiden af, hvad jeg formoder er repetersignalet." Ellers skal det da være blevet flyttet ! ?

Det kan ligne bagsiden af et skilt/fast mærke, ikke et signal, det er ikke særlig stort og det står meget "yderligt" ved rækværket ud mod gaden.

God eftermiddag

I dokumentet "Automatiske Linieblokanlæg i forbindelse med stationerne: Københavns Godsbanegaard, Vigerslev, Flintholm, Vanløse, Frederiksberg og Lersøen" (link til pdf), stødte jeg på følgende beskrivelse af AM-signalerne ved Fuglebakken, jeg har vedhæftet beskrivelsen som et skærmklip:

Efter en del søgen på nettet, de to fora her på siden, evp.dk, tog-billeder dk. og mange andre steder, har jeg kun fundet dette billede, hvor man kan se bagsiden af, hvad jeg formoder er repetersignalet.
På tog-billeder.dk er der under 1. Generations S-tog Linje F et billede af perronerne på Fuglebakken taget i 1970, hvor repetersignalet ikke ses.
Jeg kan se, at selve det specielle signal bl.a har været under behandling i trådene her og her, men uden noget snak om repetersignalet.

Hermed mit spørgsmål:
Er der nogen, der har et billede eller andre beskrivelser af repetersignalet?

Må i have en god aften
Med venlig hilsen,
Johan Sigurd Dahl

.
----------
.

Når repetersignalet er anbragt under taget for ventebygningen (se citat nedenfor), kan det vel næppe være dette signal, man kan se fra bagsiden, nede fra gader op mod bygningen / (...) "dette billede, hvor man kan se bagsiden af, hvad jeg formoder er repetersignalet." Ellers skal det da være blevet flyttet ! ?

Det kan ligne bagsiden af et skilt/fast mærke, ikke et signal, det er ikke særlig stort og det står meget "yderligt" ved rækværket ud mod gaden.

For ca 15 år siden kom jeg regelmæssigt på Fuglebakken - jeg tror at det er 'S' mærket vi ser bagsiden af

Jeg er selv ansat ved DSB i 1956 og nu blevet 83 år. Egentlig skulle det vel således -alderrsmæssigt- stadig være muligt at finde en elektrofører, der har arbejdet med / kørt efter dette / disse signaler i sine aller yngste år. Er der ikke en sådan elektrofører, der er "medlem" af / bruger af "Herreværelset", der kan oplyse / måske afklare sagen.

Ja, det ville selvfølgelig være optimalt. Vi må håbe!

Omkring 1954-55 kørte jeg meget med -som nysgerrig- i førerrummet med en flink elektrofører (men også i nogle år efter ansættelsen). Fra disse ture husker jeg ikke dette repetersignal, hvorimod jeg tydeligt mener at huske (helt tilbage fra den tid) det fremskudte signal for indkørsel til Lersøen, på det østlige elevatortårn på Nørrebro station.

------

"For mellembloksignalet for tog mod Lersøen er der under taget for ventebygningen på perronen ved Fuglebakken anbragt et repetersignal (daglyssignal), som viser et hvidt lysende K, når mellembloksignalet viser "Kør". " (DSB´s egne ord) Et daglyssignal, der viser et hvidt lysende K --- er der noget jeg har overset eller glemt gennem årene ? Det var vel normalt en borstav- eller talviser -- ikke et daglyssignal. (Her kunne et billede også være ønskeligt)

Jeg kunne forestille mig, man har sat en bogstavviser af den gamle model med lysrør op. Her har Morten Flindt Larsen delt et billede fra Hellerup i starten af 30'erne, med to gamle bogstavvisere, der enten kan vise K eller N.

Erik V.
evp.dk

.

Jeg har forgæves forsøgt at finde bogstavvisere/repetersignaler på trinbrætterne på Nordbanen, der som Svend skriver, også er nævnt i dokumentet.

Med venlig hilsen,
Johan Sigurd Dahl

Blot utroligt, at DSB selv anfører, at der er "på perronen ved Fuglebakken anbragt et repetersignal (daglyssignal), som viser et hvidt lysende K, når mellembloksignalet viser "Kør". "

Alt blev dengang korrekturlæst igen og igen, og så endnu en gang -for en sikkerheds skyld. Der MÅTTE IKKE være fejl / noget som kunne misforstås. Man slog nærmest "knuder" på sig selv, i forsøget på at finde NETOP de ord, der bedst beskrev det, man ønskede at udtrykke. Tænk på farven gul -- den var ikke bare "gul", men "brandgul". Man skulle lige prøve -på Jernbaneskolen- i en "Sikkerhed"-time at tale om "en rød lampe" -- det var totalt ligegyldigt, hvilken farve, lampen havde -- det var lysets farve, det kom an på ! ! ! Alene ordet "daglyssignal" -- Det var ikke et "dagslyssignal". Selv stavekontrollen kan ikke acceptere ordet "daglyssignal" i vore dage. Den kender kun ordet som dagslyssignal (med ialt tre s´er).

Kunne de virkelig finde på at omtale en bogstavviser som et daglyssignal ???

Erik V.
evp.dk

Kunne de virkelig finde på at omtale en bogstavviser som et daglyssignal ???

Det var bogstavvisere da vist generelt betragtet som jf.:

[image]
Hellerup 1952 (Københavns Foto-Service)

Kunne de virkelig finde på at omtale en bogstavviser som et daglyssignal ???

Det var bogstavvisere da vist generelt betragtet som jf.:

Hellerup 1952 (Københavns Foto-Service)

---------------------

Beklager, Morten, men det blev jeg vist ikke klogere af.

Dit her viste foto synes at vise et af hver type signaler - men på Fuglebakken var der vel kun det ene af dem, bogstavviseren, men benævnt som daglyssignal ?????????????

Vi er vel enige om, at "daglyssignalet" alene er den ovale baggrundsplade med de to lanterner og bogstavviseren er den firkantede kasse. Sammenbygningen af de to, må hedde noget helt tredje.

Erik V.
evp.dk

Kunne de virkelig finde på at omtale en bogstavviser som et daglyssignal ???

Det var bogstavvisere da vist generelt betragtet som jf.:

Hellerup 1952 (Københavns Foto-Service)

---------------------

Beklager, Morten, men det blev jeg vist ikke klogere af.

Dit her viste foto synes at vise et af hver type signaler - men på Fuglebakken var der vel kun det ene af dem, bogstavviseren, men benævnt som daglyssignal ?????????????

Vi er vel enige om, at "daglyssignalet" alene er den ovale baggrundsplade med de to lanterner og bogstavviseren er den firkantede kasse. Sammenbygningen af de to, må hedde noget helt tredje.

Ikke helt enige. Der er afhængighed mellem det almindelig daglyssignal og bogstavviseren, så begge dele må være dækket af signalreglementet - og bogstavet var der også lys i. Der fandtes ganske rigtigt så også vingesignaler med bogstavvisere, men hvis bogstavviseren på disse ikke var et daglyssignal, hvad var den så?

Du er da klar nok i mælet.

Vingesignal, dvs armsignal, for nu at gå i petitesser.
Det er da ellers logisk nok som du skriver - et selvstændigt "bogstavsignal" er et daglyssignal, men ikke en bogstavviser hvis det kun kan vise ét bogstav eller ingenting.
Armsignaler eller daglyssignaler er typen, og kan forsynes med en bogstavviser der angiver den indstillede togvej. K-signalet på Fluebakken var netop kun et repetérsignal, som ikke måtte forveksles med øvrige signalgivning til elektro/lokoføreren.

Kunne de virkelig finde på at omtale en bogstavviser som et daglyssignal ???

Det var bogstavvisere da vist generelt betragtet som jf.:

Hellerup 1952 (Københavns Foto-Service)

---------------------

Beklager, Morten, men det blev jeg vist ikke klogere af.

Dit her viste foto synes at vise et af hver type signaler - men på Fuglebakken var der vel kun det ene af dem, bogstavviseren, men benævnt som daglyssignal ?????????????

Vi er vel enige om, at "daglyssignalet" alene er den ovale baggrundsplade med de to lanterner og bogstavviseren er den firkantede kasse. Sammenbygningen af de to, må hedde noget helt tredje.

Ikke helt enige. Der er afhængighed mellem det almindelig daglyssignal og bogstavviseren, så begge dele må være dækket af signalreglementet - og bogstavet var der også lys i. Der fandtes ganske rigtigt så også vingesignaler med bogstavvisere, men hvis bogstavviseren på disse ikke var et daglyssignal, hvad var den så?

--------------------

For at begynde bagfra: De var vel bogstavvisere og talvisere sammen med den tredje art: Retningsviserne. -- Vel intet andet - en selvstændig gruppe.

De står jo også anført et helt andet sted i Signalreglementet af 1944 (SIR).
I -- Mastesignaler.
II -- Retningsvisere samt tal- og bogstavvisere. (... og disse sidste kan så være anbragt på de første.

De to signaler vi ser her (og lignende kombinationer) dannede tilsammen et "signalbillede" eller "signalbegreb", men her taler vi jo "synsindtrykket" / "synsbegrebet". Den "metalliske" sammenbygning af signalerne må vel også have haft et navn - et helt tredje navn ?

. . . og på Fuglebakken var der -efter det hidtil oplyste- kun den ene type, en bogstavviser, men i instruktionsmaterialet benævnt som "daglyssignal" eller ????????

:-) Erik V.
evp.dk

Kunne de virkelig finde på at omtale en bogstavviser som et daglyssignal ???

Det var bogstavvisere da vist generelt betragtet som jf.:

Hellerup 1952 (Københavns Foto-Service)

---------------------

Beklager, Morten, men det blev jeg vist ikke klogere af.

Dit her viste foto synes at vise et af hver type signaler - men på Fuglebakken var der vel kun det ene af dem, bogstavviseren, men benævnt som daglyssignal ?????????????

Vi er vel enige om, at "daglyssignalet" alene er den ovale baggrundsplade med de to lanterner og bogstavviseren er den firkantede kasse. Sammenbygningen af de to, må hedde noget helt tredje.

Ikke helt enige. Der er afhængighed mellem det almindelig daglyssignal og bogstavviseren, så begge dele må være dækket af signalreglementet - og bogstavet var der også lys i. Der fandtes ganske rigtigt så også vingesignaler med bogstavvisere, men hvis bogstavviseren på disse ikke var et daglyssignal, hvad var den så?

--------------------

For at begynde bagfra: De var vel bogstavvisere og talvisere sammen med den tredje art: Retningsviserne. -- Vel intet andet - en selvstændig gruppe.

De står jo også anført et helt andet sted i Signalreglementet af 1944 (SIR).
I -- Mastesignaler.
II -- Retningsvisere samt tal- og bogstavvisere. (... og disse sidste kan så være anbragt på de første.

De to signaler vi ser her (og lignende kombinationer) dannede tilsammen et "signalbillede" eller "signalbegreb", men her taler vi jo "synsindtrykket" / "synsbegrebet". Den "metalliske" sammenbygning af signalerne må vel også have haft et navn - et helt tredje navn ?

. . . og på Fuglebakken var der -efter det hidtil oplyste- kun den ene type, en bogstavviser, men i instruktionsmaterialet benævnt som "daglyssignal" eller ????????

Bogstavvisere var vel daglyssignaler? Lyste de ikke om dagen, eller kun når det var mørkt? Fandtes der bogstavvisere, som var armsignaler?

Hej Morten.

Her kan jeg "godtnok" slet ikke være med længere.

Iflg. SIR af 1944 var det to forskellige grupper, I og II .

Erik V.
evp.dk

Ja de falder vel ind under Tageslicht

For mig er der ikke tvivl om at repetersignalet har været et signal, magen til et lysafgangssignal, blot med et hvidt K istedet for grønt glas. Der var lignende signaler på København H helt op til 80'erne. De angav med et lysende tal at der var sat indkørsel til et spor. Signalet har jo været beregnet til togføreren og ikke elektroføreren, derfor må signalet have været anbragt som et lysafgangssignal.

Mvh
Rasmus

For mig er der ikke tvivl om at repetersignalet har været et signal, magen til et lysafgangssignal, blot med et hvidt K istedet for grønt glas. Der var lignende signaler på København H helt op til 80'erne. De angav med et lysende tal at der var sat indkørsel til et spor. Signalet har jo været beregnet til togføreren og ikke elektroføreren, derfor må signalet have været anbragt som et lysafgangssignal.

Mvh
Rasmus

Det har så også haft en størrelse, så det kunne sidde under et tag.

For mig er der ikke tvivl om at repetersignalet har været et signal, magen til et lysafgangssignal, blot med et hvidt K istedet for grønt glas. Der var lignende signaler på København H helt op til 80'erne. De angav med et lysende tal at der var sat indkørsel til et spor. Signalet har jo været beregnet til togføreren og ikke elektroføreren, derfor må signalet have været anbragt som et lysafgangssignal.

Mvh
Rasmus

Det har så også haft en størrelse, så det kunne sidde under et tag.

Det kan have haft en fremtoning som dette lysafgangssignal i Ballerup i 1944 (Københavns Foto-Service).

[image]

For mig er der ikke tvivl om at repetersignalet har været et signal, magen til et lysafgangssignal, blot med et hvidt K istedet for grønt glas. Der var lignende signaler på København H helt op til 80'erne. De angav med et lysende tal at der var sat indkørsel til et spor. Signalet har jo været beregnet til togføreren og ikke elektroføreren, derfor må signalet have været anbragt som et lysafgangssignal.

Mvh
Rasmus

Det har så også haft en størrelse, så det kunne sidde under et tag.

Det kan have haft en fremtoning som dette lysafgangssignal i Ballerup i 1944 (Københavns Foto-Service).

Den tanke har jeg også haft (og har stadig).

Jeg har en erindring om spornummer-signaler i Hellerup der godt kunne være samme årgang som installationer på Fuglebakken. De havde samme størrelse som lysafgangssignaler, men ingen solskærm, og nogle var cirkulære med kun én lanterne. Selvfølgelig fik jeg ikke taget billeder af dem i tide :-(

Men jeg har fundet et billede af et ældre K-signal i Danmarks Jernbaner 125 år:
[image]

Henrik Karlsson

For mig er der ikke tvivl om at repetersignalet har været et signal, magen til et lysafgangssignal, blot med et hvidt K istedet for grønt glas. Der var lignende signaler på København H helt op til 80'erne. De angav med et lysende tal at der var sat indkørsel til et spor. Signalet har jo været beregnet til togføreren og ikke elektroføreren, derfor må signalet have været anbragt som et lysafgangssignal.

Mvh
Rasmus

Jeg har en kort øjeblik overvejet at kontakte den tidligere sikringsmester (du ved hvem jeg mener) i Vanløse for at høre, hvad han husker.

Ja, der fandtes oprindeligt mekaniske bogstavvisere. Jeg har desværre kun en dårlig fotokopi fra SIR 1935:
[image]
Måske nogen kan finde et bedre billede?

Viseren består af 2-3 skilte der bor i den sorte kasse. Ved signalgivning drejes et af skiltene 90 grader opad så det kommer fri af kassen. Om natten belyses det skråt forfra af en lille projektør.

Der fandtes i øvrigt også bogstavvisere som faste skilte (fx Brande), men nu er vi vist lidt langt væk fra emnet...

Henrik Karlsson

Ja, der fandtes oprindeligt mekaniske bogstavvisere. Jeg har desværre kun en dårlig fotokopi fra SIR 1935:

Måske nogen kan finde et bedre billede?

Viseren består af 2-3 skilte der bor i den sorte kasse. Ved signalgivning drejes et af skiltene 90 grader opad så det kommer fri af kassen. Om natten belyses det skråt forfra af en lille projektør.

Der fandtes i øvrigt også bogstavvisere som faste skilte (fx Brande), men nu er vi vist lidt langt væk fra emnet...

Henrik Karlsson

AHA! De er nye for mig. Tak, Henrik! :-) :-) :-) Vi får se, om der engang dukker bedre kopier op af billederne på jernbanekilder.dk. Indtil videre er man ikke nået til signal-billederne.

Nej, det er vi ikke enige om :-)

Med "daglyssignal" menes en teknisk konstruktion der med lanterner viser signaler ens "ved Dag og i Mørke".

SIR 1944 har derfor altid defineret retningsvisere, hastighedsvisere, talvisere og bogstavvisere som "Daglyssignal paa firkantet Baggrund".

Henrik Karlsson

Nej, det er vi ikke enige om

Med "daglyssignal" menes en teknisk konstruktion der med lanterner viser signaler ens "ved Dag og i Mørke".

SIR 1944 har derfor altid defineret retningsvisere, hastighedsvisere, talvisere og bogstavvisere som "Daglyssignal paa firkantet Baggrund".

Henrik Karlsson

Jeg tilslutter mig uenigheden... :-)

Nej, det er vi ikke enige om

Med "daglyssignal" menes en teknisk konstruktion der med lanterner viser signaler ens "ved Dag og i Mørke".

SIR 1944 har derfor altid defineret retningsvisere, hastighedsvisere, talvisere og bogstavvisere som "Daglyssignal paa firkantet Baggrund".

Henrik Karlsson

----------------------------------

Hej Henrik.

Tak for din uddybende forklaring, bl. a. på begrebet "Daglyssignaler" og deres anvendelse. Jeg tilslutter mig hermed de øvrige enige.

Erik V.
evp.dk
.

Nej, det er vi ikke enige om

Med "daglyssignal" menes en teknisk konstruktion der med lanterner viser signaler ens "ved Dag og i Mørke".

SIR 1944 har derfor altid defineret retningsvisere, hastighedsvisere, talvisere og bogstavvisere som "Daglyssignal paa firkantet Baggrund".

Henrik Karlsson

----------------------------------

Hej Henrik.

Tak for din uddybende forklaring, bl. a. på begrebet "Daglyssignaler" og deres anvendelse. Jeg tilslutter mig hermed de øvrige enige.

Erik V.
evp.dk
.

Hvis der stadig skulle være uenigheder, så må "nogen" jo repetere... :-P

Hej Jernbanens læsere

Hermed to billeder fra Fuglebakken - som nok ikke kaster yderligere lys over mysteriet med repetersignalet - men ellers kan man vel drømme sig tilbage til svundne tider....

[image]

MM768 Fuglebakken 1974

[image]

MM767 Fuglebakken 1975

Mvh
Steen

Tak for synet. :-)

Lys og lys; det kan da konstateres, at signalet er fjernet før 1975. :-D

Hej Jernbanens læsere

Hermed to billeder fra Fuglebakken - som nok ikke kaster yderligere lys over mysteriet med repetersignalet - men ellers kan man vel drømme sig tilbage til svundne tider....

MM768 Fuglebakken 1974

MM767 Fuglebakken 1975

Mvh
Steen

-----------------------------

Hej Steen.

Dejlige billeder, og endda stadig med to strømaftagere. At jeg så synes, at det er pænere med kun een strømaftager, kun den bageste,
[image]
er en anden sag :-) . . . også i model !
Vognene i sen efterårssol -- lange skygger / stor kontrast.

Erik V.
evp.dk

RSS Feed af emne

DSB trafikinformation

Jernbanelinks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak