Er der nogen faglig begrundelse for, at førerhuset ved damplokomotiver er bagest i den primære køreretning, mens det ved diesel og el som regel er forrest? Det kan vel ikke andet end svække udsigten til signaler m.v.

Det sikrer naturligvis, at lokomotivføreren får mest muligt røg og damp i hovedet

De kører jo ofte baglæns, hvis der ikke er drejeskiver til rådighed, så en teknisk begrundelse kan der vel ikke være.

Eller skyldes det et levn fra da trækkraften var heste og i øvrigt en konservativ branche...

Det er vel fordi, at det med førerhuset forrest ville være upraktisk for lokomotivfyrbøderen at skulle bevæge sig langs kedlen med skovlefulde af kul fra tenderen til fyret.

De nok mest kendte ”Cab forward” var nok Southern Pacifics AC type Mallet lokomotiver, der dog alle var oliefyrede.

Som jeg forstår årsagen til dette, var det bl.a. de mange og lange tunneller og dybe gennemskæringer, der gjorde det ønskeligt at lokomotivpersonalet befandt sig forrest og derfor ikke blev generet af den nedslåede røggas, sekundær damp. På nogle strækninger kørte man faktisk med gasmasker på retvendte maskiner.

De forsøg DR lavede med BR 05 med førerhuset forrest med kulstøvsfyring stoppede, da det var svært at transportere kulstøv fra den efterhængte tender og frem under et vist tryk til forstøveren med blæser i førerhuset med kedlens fyrkasse. Og modsat med bagkedlen (fyrkasse til indfyring) bagest med betjening af en fyrbøder, var kommunikation, herunder sikkerhed, næsten ikke eksisterende.

Med tanklokomotiver derimod, var de jo ofte udformet således, at de kørte lige godt retvendt som ikke retvendt (f.eks. DSB litra O og S). Men når der skulle medbringes både vand og brændstof (olie, kul, koks mv.) på maskinen, blev maskinernes rækkevidde jo betragteligt formindsket, f.eks. litra S kun en "dobbelt Hillerød" før der skulle bunkres kul. Vand kunne tages under ophold i Hillerød eller Kn på perronen.

Indledningsvis tror jeg at den naturlige udvikling af lokomotiverne med det større og større (længere) kedler ikke gav anledning til problemer, men at man altså gjorde forsøg med førerhuset forrest, men at den tekniske udfordring gjorde det ikke formålstjenstligt.

Mvh

Steff

Tænker at det måske også kan have noget med at gøre, at så er det nemmere at holde øje med maskinen under kørslen. Førhen kunne man under kørslen gå ud foran på damplokomotivet og gå det efter. Dette findes der i hvert fald optagelser med i filmen med PR-maskinen, mener jeg det er. Men den var helt sikkert ikke gået i dag.

Mvh
Claus

Fandt denne interessante artikel om "Cab Forward": https://www.gaugemasterretail.com/rightlines-article/cab-forward.html .

M.v.h.
Niels

Der findes en amerikansk type, camelback, hvor førerrummet er midt på kedlen.
Fyrbøderen har en overdækket platform ved kedlens bagende.

Er der nogen faglig begrundelse for, at førerhuset ved damplokomotiver er bagest i den primære køreretning, mens det ved diesel og el som regel er forrest? Det kan vel ikke andet end svække udsigten til signaler m.v.

Det sikrer naturligvis, at lokomotivføreren får mest muligt røg og damp i hovedet

De kører jo ofte baglæns, hvis der ikke er drejeskiver til rådighed, så en teknisk begrundelse kan der vel ikke være.

Eller skyldes det et levn fra da trækkraften var heste og i øvrigt en konservativ branche...

God morgen i forum

Jeg tror, at der er gode tekniske grunde til, at man helst kører med kedlen forrest, men desværre kan jeg ikke finde kilder og litteratur at henvise til. Så lad os bare kalde det følgende: "hypoteser":

I William Erik Dancker-Jensens bog: "Damptog gennem Danmark" fra 1996, står der under omtalen af HFHJ nr. 9 på side 77: "[S]elvom det er et tenderlok så vendte man den som regel i Hillerød. Det er jo sådan, at selvom maskinen kører lige godt forlæns og baglæns, vil man helst have skorstenen foran." Der er ikke nogen forklaring, men Dancker kørte som fyrbøder, og det er lettere at holde øje med røgen, samtidig med at man assisterer lokomotivføreren med udkig, når skorstenen er forrest.

Føreren har også lettere ved at holde øje med diverse instrumenter samtidigt med, at han holder udkig - men man kan selvfølgelig flytte dem.

Lokomotiver med slæbetender må som regel ikke køre så hurtigt baglæns som forlæns. Tenderen kan ikke optage de kræfter, som lokomotivet udsættes for, når det løber ind i en kurve, gennem sporskifter o.s.v., og styre det, sådan som en truck kan.

Hvis lokomotivet kører op ad bakke og må arbejde hårdt og bruge meget vand, ligger der måske en lille sikkerhed i, at vandet i kedlen løber bagud og dækker fyrkassen, så den ikke blottes,

Ellers må nogle "hard core" lokomotivmænd her i forum gerne give deres besyv med. Hvorfor vendte man for eksempel S-maskinerne i Helsingør, så de altid kørte med kedlen forrest?

Bedste hilsner