Vingehjul med Chr VIII-mønt

af Salling, 8/6 2023, 18:58 (323 dage siden)

[image]Jeg er ret sikker på, at dimsen her har været vist en gang tidligere i dette forum. Jeg er bare ikke opfindsom nok mht. søgeord til at få søgemaskinen til at reagere. Så her er spørgsmålet: Hvad er det, jeg har fundet i min svigermors efterladenskaber? Hendes far (ca. 1900 - ca 1970) var banearbejder på Sjælland, hans far igen (ukendte årstal - sønderjyde med ringe kontakt til familien nord for Kongeåen) vistnok også, og hendes morfar var banearbejder og senere ledvogter flere steder på Sjælland. Men mønten er jo meget ældre, så vidt jeg kan slå op fra midten af 1840'erne. Så hvad er det for en tingest?

Avatar

Vingehjul med Chr VIII-mønt

af Morten Flindt Larsen, København K, 8/6 2023, 19:17 (323 dage siden) @ Salling

[image]Jeg er ret sikker på, at dimsen her har været vist en gang tidligere i dette forum. Jeg er bare ikke opfindsom nok mht. søgeord til at få søgemaskinen til at reagere. Så her er spørgsmålet: Hvad er det, jeg har fundet i min svigermors efterladenskaber? Hendes far (ca. 1900 - ca 1970) var banearbejder på Sjælland, hans far igen (ukendte årstal - sønderjyde med ringe kontakt til familien nord for Kongeåen) vistnok også, og hendes morfar var banearbejder og senere ledvogter flere steder på Sjælland. Men mønten er jo meget ældre, så vidt jeg kan slå op fra midten af 1840'erne. Så hvad er det for en tingest?

Det er vel en slags erindringsmedalje, han har fået.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Vingehjul med Chr VIII-mønt

af Hans T. Møller, 8/6 2023, 23:10 (323 dage siden) @ Salling

[image] Hvad er det, jeg har fundet i min svigermors efterladenskaber? Hendes far (ca. 1900 - ca 1970) var banearbejder på Sjælland, hans far igen (ukendte årstal - sønderjyde med ringe kontakt til familien nord for Kongeåen) vistnok også, og hendes morfar var banearbejder og senere ledvogter flere steder på Sjælland. Men mønten er jo meget ældre, så vidt jeg kan slå op fra midten af 1840'erne. Så hvad er det for en tingest?

Jeg tror, at det er en slags broche, som en eller anden i familien har fået lavet.

Bedste hilsner

Vingehjul med Chr VIII-mønt

af Salling, 9/6 2023, 00:09 (323 dage siden) @ Hans T. Møller

Jeg er selv tilbøjelig til at være enig med Hans. Når den er ukendt her i lokalet, så kan den ikke være en "officiel" medalje. Det udelukker brugen af mønten vel også. Men: Møntens herkomst er jo klar nok, den kommer fra Nationalbanken. Men hvor kommer "brochens" overdel så fra? Jeg kan ikke få den til at ligne nogen kendte kasketemblemer (størrelsen passer ellers, 5 cm i bredden) - og nålen på bagsiden er meget professionelt udført, det er ikke den første den bedste stationsbyguldsmed, der har lavet den. Så lad mig ændre spørgsmålet til: Hvor kommer vingehjul-delen fra?

Vingehjul med Chr VIII-mønt

af Niels Munch, 9/6 2023, 07:16 (322 dage siden) @ Salling

Vingehjulet minder meget om det preussiske "Flügelrad", især kronen ligner meget.

M.v.h.
Niels

Vingehjul med Chr VIII-mønt

af Steffen Dresler, 9/6 2023, 08:20 (322 dage siden) @ Niels Munch

Go´formiddag

Jeg har set flere eksempler på officielle mærker/tegn anvendt af hustruen til den pågældende ”etatsansatte” som en broche/smykke. Her sammensat med en dansk mønt for at vise tilhørsforhold.
Jeg har set (nok flest) eksempler på SVN anker anvendt som broche/smykke til festligheder og hvor man klædte sig pænt på eller på damernes ”spadseredragter” på jakkens revers.
Denne form for ”tilhørsforhold” ved at vise stolthed ved mandens arbejde, var almindelig brugt gennem sidste halvdel af 1800 tallet og frem til efter den anden verdenskrig. ”Vi” tilhører…………..!!
Altså i dette tilfælde en broche fremstillet på baggrund af et vingehjul og en dansk mønt, fremstillet hos en guld- og eller sølvsmed.

Bedste hilsener

Steff

NB: Tænk på det officielle CX dannebrogsmærke fra under krigen!!

Vingehjul med Chr VIII-mønt

af Bert Hansen, 9/6 2023, 14:43 (322 dage siden) @ Salling

God dag. Viste vingehjul i brochen kommer fra DSB og blev brugt i huen fra 1887 til 1906.
Vingehjulet blev udført i nysølv ( blanding af messing og nikkel ) og var gældende for
uniformsklasse 8, 9 og 10. Chefer brugte samme type vingehjul , men udført i forgyldning.
Brocher udført med distinktionsdele var tidligere ret almindelige, men ikke særlig kendt, idet det jo
var private udførelser. Chr. 8' ( 1839 - 1848) mønt kunne være bærerens fødselsår og således være en lykkemønt.
Til venlig orientering så er en bog om danske jernbaneuniformer ved at blive skrevet og forventes via DJK at blive
udgivet efterår 2023. MVH. Berth

Vingehjul med Chr VIII-mønt - opklaret!

af Salling, 9/6 2023, 21:54 (322 dage siden) @ Bert Hansen

Så må opgaven vist være løst! Tusind tak til Niels, der sendte mig på en spændende Google-rejse ind i de prøjsiske jernbaners store verden (for selv om man begynder med at kigge efter hueemblemer, ender man jo alligevel altid med at se på lokomotiver), til Steffen, der kom med et meget overbevisende bud på hvad brochen har været brugt til, og til Bert, der identificerede vingehjulet endeligt og kom med det spændende forslag om en fødselsår-betinget lykkemønt. Om jeg ender med at tro mest på Steffens forslag om en dansk-national mønt (for Chr. VIII var jo den sidste konge over "Hele Danmark") eller Berts forslag om en personlig lykkemønt, det må afhænge af de slægtshistoriske studier, når det engang bliver vinter.

Venlig hilsen til alle, Per

Avatar

Vingehjul med Chr VIII-mønt - opklaret!

af Morten Flindt Larsen, København K, 9/6 2023, 22:54 (322 dage siden) @ Salling

Så må opgaven vist være løst! Tusind tak til Niels, der sendte mig på en spændende Google-rejse ind i de prøjsiske jernbaners store verden (for selv om man begynder med at kigge efter hueemblemer, ender man jo alligevel altid med at se på lokomotiver), til Steffen, der kom med et meget overbevisende bud på hvad brochen har været brugt til, og til Bert, der identificerede vingehjulet endeligt og kom med det spændende forslag om en fødselsår-betinget lykkemønt. Om jeg ender med at tro mest på Steffens forslag om en dansk-national mønt (for Chr. VIII var jo den sidste konge over "Hele Danmark") eller Berts forslag om en personlig lykkemønt, det må afhænge af de slægtshistoriske studier, når det engang bliver vinter.

Venlig hilsen til alle, Per

Tillykke med opklaringen. :-) :-) :-) Til mit eget forslag om en erindringsmedalje, kan jeg kun sige, at hvis det havde været en sådan, så virker den ikke længere, for der var jo ingen i familien, der kunne erindre, hvorfor han havde fået den.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Vingehjul med Chr VIII-mønt - opklaret!

af Salling, 9/6 2023, 23:53 (322 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Erindringsmedaljen var faktisk min egen første tanke - 50 års jubilæum, afsked i nåde og med pension og den slags. ;-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak