Har de en tjenestekøreplan .....

af Bent Hansen, 6/8 2023, 14:22 (282 dage siden)

Hej.
For mange år side meddelte Svend Gudvang: "Udateret skrivelse meddeler, at brodragerne, der skal bære Statsbanesporet over mergelbanesporet indlægges ved sporspærring mellem togene 1010 og 1016 den 28.02.1914." og "
Udateret skrivelse oplyser, at brodragerne er fjernet natten mellem den 3. og 4. maj 1916 mellem togene 1010 og 1016."
Kan du komme tidspunktet lidt nærmere? Jeg går ud fra, at det er om natten? Jeg kan oplyse, at mergelsporet tilhørte Vejen - Brørup Mergelselskab, og at Statsbanerne angiver stedet som liggende henholdsvis mellem Vejen og Lunderskov og mellem Lunderskov og Esbjerg. Desværre har jeg en mistanke om, at stedet lå vest for Vejen, så den ene angivelse er forkert? Med mindre, at omtalte brodrager er to forskellige, eller at den har flyttet sig i mellemtiden? Mergelselskabet havde flere krydsninger med Statsbanerne. Hedeselskabets kort angiver et helt tredje sted, og en lokal angiver medbenyttelse af en vejbro og en anden lokal af en vandløbsbro. Kort og godt kender du stedet for Guldvangs notits, så lytter jeg gerne.

Jeg kan oplyse, at brodragerne fjernedes, fordi verdenskrigen her havde afbrudt merglingen, og brodragerne skulle bruges ved Bur, hvilket har været på tapetet her tidligere.

Da jeg midt i 50'erne var pendler i området, havde de tog, jeg benyttede, numre mellem 300 og 399 (Esbjerg-tog) og mellem 900 og 999. Padborg-tog. Et år brugte jeg også et godstog med togførervogn, hvilket var uofficielt, men der var jo rigeligt plads i Cu-vognen. Dette tog havde et firecifret tognummer med et 1-tal foran 3xx eller 9xx. Før Første Verdenskrig må strækningsnumrene havde været anderledes, for jeg ville have forventet numre som1310 og 1316 i stedet for 1010 og 1016. Nogen, der har en kortfattet redegørelse for tognummersystemet?

Mvh. BH.

Har de en tjenestekøreplan .....

af Uffe Olsen, 6/8 2023, 18:22 (282 dage siden) @ Bent Hansen

Hej

Den 1 maj 1904 blev tognummer systemet lavet totalt om til følgende:
Tommerup-Assens 901-910
Vamdrup-Frederikshavn 911-980
Skanderborg Skjern 981-1000
Lunderskov-Langå 1001-1050
Bramming-Vedsted 1051-1070
Aarhus-Grenå 1071-1090
Randers-Ryomgård 1091-1100
Struer-Thisted 1101-1120
Hobro-Løgstør 1121-1140
Viborg-Aalestrup 1141-1160
Skive-Nykøbing M 1161-1180

Er du sikker på de opgivne tognumre for det giver kun 1,5 timer Lunderskov-Vejen om formiddagen.
En natspærring ville have kunnet give ca 3 timer.

Uffe

Har de en tjenestekøreplan .....

af Ole M. Nielsen ⌂, 6/8 2023, 19:42 (282 dage siden) @ Bent Hansen

Har denne tjenestekøreplan, gyldig fra 1/10-1913.

[image]

--
Ole M. Nielsen
www.godsvogne.dk

Har de en tjenestekøreplan .....

af Bent Hansen, 6/8 2023, 21:16 (282 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Tak.

Jeg tror, jeg har fået svar. Små to timer skulle vel også være nok til at lægge dragere ned og få dem understøttet. Så kunne man altid grave ud derefter. Af hensyn til personalet var formiddagen også fin. Bedre end natten, for nogle af arbejderne var sikkert specialister og bosat andetssteds. Her kunne de nå det på en arbejdsdag uden at Statsbanerne skulle ofre overnatning eller natpenge på dem?

Om min kilde har skrevet forkert eller læst forkert, kan jeg ikke svare på. Jeg på min side kopierer.

Mvh. BH.

Har de en tjenestekøreplan .....

af Bent Hansen, 7/8 2023, 08:52 (282 dage siden) @ Bent Hansen

Hej.

Pt. skriver jeg på mergelselskaberne, der arbejdede fra Københoved mergelleje. Indtil 1920 lå mergellejet i det tyskadministrerede Nordslesvig, og det betød ikke så lidt administrativt bøvl, men det lod sig gøre. Om en månedstid er indlægget færdigt, hvis alt gå som beregnet. Se til den tid bentsbane.dk - seneste indlæg.

Stedet for krydsningen er der stadig uklarhed om og hvornår, strækningerne fik nye numre, ved jeg stadig ikke, men det betyder intet her.

Mvh. og endnu engang tak.

Billige jernbane T-shirts


Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak