Nærtrafikremisen ved Dybbølsbro/Ingerslevgade.

Nærtrafikremisen ved Dybbølsbro S-togsstation/Ingerslevsgade.

Godeftermiddag til en her hvor jeg bor, solbeskinnet oktoberdag.

Af flere årsager, jernbanehistoriske som muligvis Spor 1 model, søger jeg billeder, prosa og tegninger af det remisekompleks jeg kun kender som ”Nærtrafikremisen”, der var beliggende ved Ingerslevgade ved den daværende Dybbølsbro S-station. Man kunne i mange år se det tidligere remiseområde henligge tomt for mange formål nord og vest for de gamle træperroner på Dybbølsbro S-station før ombygningen.

På et spor oversigtskortkort fra 1954 (BB, Byens Baner) kan man se området og på et ”Oversigtskort” fra RA se omridset. Bedst er et Luftfoto (KGB No. 0299-01, 1934) af Enghave maskindepot, hvor der nord for Dybbølsbro tydeligt kan ses to dobbeltsporede? træremiser forbundet med en drejeskive samt Post VII.

[image]
Herover screenshot af KGB billedet med Dybbølsbro nederst på tværs, Ingerslevgade ind til den hvide kødby til venstre. På sporarealet ”foran” depotet anes en ”Larvefodskran”.

Ved søgning kan jeg se, at der yderligere har der været eftersøgt et sporskiftenummer samt stedplacering af en litra O der tager vand på ”Jernbanen”. Men som de sagde i gamle dage i tegnefilmene, ”That´s all folks”.

Er der nogen af Forums læsere der ved noget med, billeder, tegninger eller henvisninger, så vil jeg være taknemmelig.

Bedste hilsener

Steff

Hej Steff

Hvor meget det hjælper, ved jeg ikke, men området kan ses ovenfra på Kraks 1954-fotos.

[image]

--
mvh
Lars

Kære Lars

Mange bække små :-) Kan så konstatere, at i 1954 er træremiserne og andet udstyr fjernet!!

DET er da også en information, tak!

Steff

Godaften

Lidt ad omveje på nettet kom jeg tilbage her til herreværelset, hvor der er i hvert fald er en sporplan fra 1933:
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=9217

Mvh
Jens

Kære Jens

Tak for henvisningen og Georgs tegninger, nu er sporplanen på plads :-) :-)

Bedste hilsener

Steff

Hej Steff,

Det må være en bid af "din" remise, der ses med Post VII t.v. i dette 1930-foto:

[image]
Rangering ved Dybbølsbro 1930. Ukendt fotograf. DJM Fotosamling - scannr. DJM02-00001105.

M.v.h.
Niels

[image]

Og et den modsatte vej, hvor det egentlig er kommandoposten, der i fokus. Ældre billede fra før S-banens tid. Ukendt fotograf. Arkivbillede fra gammel mappe i Kmp Kh.

Flemming J

Kære Niels og Flemming!

Se, nu begynder det jo at ligne noget også m.h.t. billeder, tak til begge for visning.

Egentligt pudsigt (mærkeligt) at selv den mindste overkørsel eller vogterhus udenfor lands lov og ret, kendes mere end et remisekompleks i hjertet af København, ca. 500 meter fra Københavns Hovedbanegård. Det er åbenbart gået under radaren :-) .

Jeg glæder mig, hvis der skulle komme mere, også administrativt, hvor underlagt, hvornår bygget og til hvilket formål. Et gæt er omkring 1917/18 da den gamle Station III (den ved Åboulevarden overfor Grevinde Danner Stilftensen) også benævnt som "Klampenborgbanebanegaarden" lukkede og trafikken blev ledt gennem det nyåbnede "rør" fra Kh via Nørreport og til Østerbro i 1917. Det var jo næsten en ren litra O tur, der havde hørt hjemme på Nordbanegårdens Maskindepot/Remisen på den gamle banegård og nu MULIGVIS overført til "Nærtrafikremisen"?????

Bedste hilsener og tak

Steff

Jeg glæder mig, hvis der skulle komme mere, også administrativt, hvor underlagt, hvornår bygget og til hvilket formål. Et gæt er omkring 1917/18 da den gamle Station III (den ved Åboulevarden overfor Grevinde Danner Stilftensen) også benævnt som "Klampenborgbanebanegaarden" lukkede og trafikken blev ledt gennem det nyåbnede "rør" fra Kh via Nørreport og til Østerbro i 1917. Det var jo næsten en ren litra O tur, der havde hørt hjemme på Nordbanegårdens Maskindepot/Remisen på den gamle banegård og nu MULIGVIS overført til "Nærtrafikremisen"?????

Det lyder helt plausibelt, for før da var der ingen nærtrafikafdeling på Kh. Den ene af remiserne ser endda ud til at være overflyttet fra den gamle banegård jf. billedet i 'S-banen 1934-2009' p. 71, hvor man kan se den ene remises langside, med mangesprodsede vinduer i en stil ældre end 1917/21. I samme fsv. udmærkede bog ses på p. 51 et foto af hele Nordbanens remiseanlæg fotograferet ovre fra Kødbyen.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Hej Morten

Det er sq godt med flere øjne, tak for henvisningerne til DEN bog, de andre S-togsbøger mv. er jo set igennem.

Der er noget jeg skal se på, tilsyneladende var Remisen ved Station III stadig i 1919 (dateringer på foto med den usikkerhed der nu er), men væk omkring 1922. Om så udtrykket Nordbanegårdens Maskindepot dækker over Station III remisen (træremisen) fra 1887, ELLER det er den resterende del af lokomotivremisen (den murede oprindelige) er JEG i tvivl om nu.

De viste billeder (BB S-tog) giver dog sp. m.h.t. beklædningen på siderne, her lodret, den "gamle" vandret klinkbygget, men vinduerne og portene synes fra den gamle.

Vender tilbage.

Steff

Der er noget jeg skal se på, tilsyneladende var Remisen ved Station III stadig i 1919 (dateringer på foto med den usikkerhed der nu er), men væk omkring 1922. Om så udtrykket Nordbanegårdens Maskindepot dækker over Station III remisen (træremisen) fra 1887, ELLER det er den resterende del af lokomotivremisen (den murede oprindelige) er JEG i tvivl om nu.

De viste billeder (BB S-tog) giver dog sp. m.h.t. beklædningen på siderne, her lodret, den "gamle" vandret klinkbygget, men vinduerne og portene synes fra den gamle.

Nordbanegården blev jo også først nedlagt i 1921, så før har man måske ikke villet gå i gang med at flytte remisen. Er den synlig på fotos 1917-1921? Så vidt jeg husker, var remisen på den gamle Kh temmelig lang, så måske har man "skåret den over", så man kunne få to remiser ud af den.

P.S. Det gamle murede remisekompleks lå efter 1911 på Nordbanegården og var vel formelt fortsat maskindepotet. Træremisen var blot en remise.

Hejsa,

Det er denneher,ikk?

[image]
(ingen oplysninger)

Go´ aften Morten

Jeps, ka´ kun være Dybbølsremisen med Post VII til højre og gasværket med skorstenene. Sa..... der ikke er yderligere info, f.eks. ca. tid!!

Steff

Go´ aften Morten

Jeps, ka´ kun være Dybbølsremisen med Post VII til højre og gasværket med skorstenene. Sa..... der ikke er yderligere info, f.eks. ca. tid!!

Steff

Det eneste, der står ved billedet, er: Vestre Gasværk.

[image]
https://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object992056

--
[image]

Kære alle

Tak Tommy!

Det er jo i detaljen at djævlen ligger begravet, nok mere her i hjørnerne af foto, hvor andet er det mente fokus, i tilfældet her Den Hvide Kødby, især nok Københavns stolthed på daværende tidspunkt.

Det er egentligt et velfornyset depot med hele to kædetrukte kulkraner og mindst en vandkran, kul- og aske opbevaring, eftersynsgrav, drejeskive for mindst litra O nærtrafiklokomotiver.

Om der er anvendt elementer i den nye remise fra den gamle (1887) træremise (den "røde" klinkbyggede ved Station III) ved jeg ikke, men portene og de øverste vinduer har da en stor lighed. Det kan jo også være at nogle af de indre bærende konstruktioner er anvendt. Men den nye remise er i virkeligheden to x 2-sporede træremiser med tilbygget sidebygning (værksted/kontorer/depot????) ud mod de store banegårdsanlæg, hvor hovedsporene ind og ud af Kh. Muligvis plads til 2 maskiner pr. spor = 8 (max. str. litra O) maskiner indendøre.

Men det rejser jo igen sp. hvilken organisation under, hvilke ture (delture fra Mdt. Gb???) og fra HVORNÅR og TIL HVORNÅR??

Spændende at et åbenbart mellemstort Mdt. sådan er gået under radaren i det jernbanehistoriske!!

Steff

Der må efterhånden være materiale og inspiration nok til at søge/forske videre til en rigtig historieartikel fra Steffs hånd.

Jeg glæder mig allerede :-P

--
mvh
Lars

Kære Steff,

Hermed et foto mere:

[image]
Baneterræn, set fra Ingerslevsgade. Tid: Ubestemt. Foto: Sv. Türck. KB Billedsamling - Id: DT003052.tif.

Stort format kan downloades via linket.

Bedste hilsener
Niels

Her er en lidt lysere udgave

[image]

--
mvh
Lars

I forgrunden bag Q-vognen ligger noget, der kunne ligne resterne af et sporskifte. Der er opsat master til køreledninger. Kan man være i gang med at etablere sporet til S-toget?

--
Bjarne Larsen

Det er man helt sikkert. Og dampkranen er netop den, der blev brugt til arbejdet i starten af 30´erne.
mvh
PeterA

Glemte at nævne, at dampen til dampkranen blev leveret af en medfølgende G-maskine. Betonblandemaskine til støbning af fundamenterne medfulgte også på en TG-vogn.
hilsen PeterA

Dampkranen fik såmænd et langt liv på S-banen. Vedhæftet to billeder af den i Hellerup 1958, hvor den tydeligt "står i depot". Fotos skyldes Jens Bruun-Petersen. Dampkranen kom i brug igen, da S-banen blev udvidet til Tåstrup i 1961/62. Her blev D 838 den ny leverandør af dampen. Det har Holger Sørensen dokumenteret med mange gode billeder.
mvh
PeterA
[image]
[image]

Hehe, jeg fik også fotograferet 'kræet' dengang i Hellerup:

[image]
Dampkran, Ingeniørfirmaet H. Bjørn Petersen, Hellerup 04.1959 (nm).

Og her er den i gang, lokomotivet kan skimtes bag ved køretøjet:

[image]
Nedramning mellem Vanløse og Grøndal 1933. Fotograf ukendt. DJM Fotosamling - Scannr. DJM02-00002183.

Det er flere billeder af rambuk-toget på www.jernbanekilder.dk, søg f.eks. på 'master'.

M.v.h.
Niels

Det er fine billeder, du supplerer med Niels, Tak for dem. Interessant er arbejdstoget ved Grøndal 1933. Her ses såvel TG-vognen
samt mandskabsvognen, der faktisk også kan "nærtydes" på billedet fra Dybbølsbro. Af Steffens oprindelige ærinde er der afledt og tilføjet meget interessant materiale ud af det. Det oplever vi jo ganske ofte her på forummet, og det er det der gør det så spændende at følge.
mvh
PeterA

Kære Bjarne

Det er lige netop det, der ved at ske på billedet, etableringen af køreledninger ud til Enghave S-togsdepot og derefter videre ud til Valby med Enghave station derimellem (nu Carlsberg og flyttet mod vest).

Billedet: Helt op til Ingerslevsgade kom det fra Kh udgående spor fra venstre mod vest (mod højre) til at løbe og perronen på den kommende Dybbølsbro S-togsstation kom til at forløbe med sin "bagkant" op imod træremisens side, du kan se helt ude til højre i billedet.

Om etableringen og udbygningen af S-banen netop her, er dette ganske udførligt beskrevet i : "S-banen 1934-2009", Banebøger (ISBN 978-87-91 434-204), skrevet af John Poulsen m. fl. siderne 70 ff, København H - Valby".

Ved etableringen af S-banen blev det lille Maskindepot overkomplet og helt sikkert fra 1934 ikke anvendt mere, hvornår helt fjernet ved jeg ikke!

Ad Lars bem: Ha-ha, der burde jo være kød nok på, men jeg mangler helt den administrative del samt en evt. turfordeling, har ikke disse docs. :-)

Steff

Med hensyn til Dybbølsremisen kan kørselsfordelingen af 1/6 1922 sige noget, i kfd fra 1921 er remisen ikke nævnt.

[image]
Uddrag fra kørselsfordeling 1/6 1922,

O-maskinerne havde i Dybbølsremisen fundet sig et nyt sted, hvor de kunne komme i dagens løb og få lidt forsyning, nu de var blevet hjemløse fra det gamle sted. :-D
Der var ingen loko stationeret ved eller ture fra Dybbølsremisen. maskinerne var stationeret og i tur fra Gb eller Østerbro. Der var i 1922 stadig omkring 24 O i tur i nærtrafikken.

Hvor længe Dybbølsremisen var i dreift ved jeg ikke, men ovennævnte system fortsatte i hvert fald frem til 1931, efterhånden også med mange undtagelser også på Gb-siden.
Remisen har vel ikke overlevet S-togene, hvor man vel skulle have depotspor på stedet.

Sporplanen (udsnittet) er fra en jeg fandt på Rigsarkivet. Planen dækker fra Enghave til og med Hovedbanegården kun med persontogssporene

[image]
Ca. 1933.

[image]
1972.
M v h
Georg

Georg, som sædvanligt "Well done" og tak! Så nu er det på plads!!!!!

Steff

Hej, det er sandsynligt at du kan finde tegninger i Københavns Kommunes Byggesagsarkiv, hvis der har været en byggesag på remisen. Nedrivningen er formentlig en sådan. Jeg tidligere med held fået gode tegninger til Nørrebro station i forbindelse med noget modelbygning, de ældste fra 1931, men også fra en 3-4 fire senere byggesager.

Det kræver nok personligt fremmøde i kundecentret i Njalsgade, eller i det mindste en telefonopringning. Deres digitale søgemaskine er næppe brugbar i denne situation, idet den kræver en adresse eller et matrikelnummer. De var meget hjælpsomme da jeg var der for nogle år siden.

Hilsen
Jan

Hej, det er sandsynligt at du kan finde tegninger i Københavns Kommunes Byggesagsarkiv, hvis der har været en byggesag på remisen. Nedrivningen er formentlig en sådan. Jeg tidligere med held fået gode tegninger til Nørrebro station i forbindelse med noget modelbygning, de ældste fra 1931, men også fra en 3-4 fire senere byggesager.

Det kræver nok personligt fremmøde i kundecentret i Njalsgade, eller i det mindste en telefonopringning. Deres digitale søgemaskine er næppe brugbar i denne situation, idet den kræver en adresse eller et matrikelnummer. De var meget hjælpsomme da jeg var der for nogle år siden.

Hilsen
Jan

Kære Jan

DET var dog en information som jeg ikke tror de fleste jernbaneinteresserede har benyttet. Det er jo "normalt" Rigsarkivet, de lokale eller DJM videncenter. Så tak for henvisningern, skal afprøves

TAK igen

Steff

Status Dybbølsremisen, del 1.

Jeg synes, når nu flere af læserne her på siden har hjulpet med info, at det er på sin plads at give en lille status på min viden om det adspurgte remiseanlæg ved Ingerslevgade/Dybbølsbro.
I november 1911 skete der en markant trafikal ændring af jernbaneforholdene til og fra København i og med, at den gamle 1864 banegård med tilhørende anlæg lukkede delvist. Fjerntrafikken og Frederikssundsbanen blev overført til den nye 3. banegård, ”Københavns Hovedbanegård” (Kh). Den resterende trafik (Nærtrafikområdet) på Nordbanen, Lille Nord og Kystbanen, fortsatte fra de to hidtidige satellitstationer på området ved søerne og Gyldenløvesgade. Klampenborgbanen fra Station III, ”Klampenborgbanestationen” (Kn) med den tilhørende lille dobbeltsporede træremise frem til 30-11-1917 og endelig Nord-, Lille Nord og Kystbanerne via Hillerød fra Station II ”Nordbanebanegården” (Ki) frem til 30-09-1921.

For at kunne vedligeholde og klargøre lokomotivmateriellet på Stationerne II og III i denne periode (1911-1921), oprettedes ”Nordbanegårdens Maskindepot (Mdt Ki) ” i dele af det oprindelige murstensbyggede remiseområde fra 1864 ved Søerne samt muligvis Træremisen ved Station III. Da Mdt Ki lukkede helt i 1921, blev de resterende maskiner overflyttet til Gb. Det drejede sig om (antal opført pr. NOV 1920), 5 x O, 4 x K og 1 x Hs, i alt 10 maskiner.

En kopi af ” Kørselsfordeling Gyldig fra 1. Juni 1922” (via Georg Schmidt) fortæller, at den remise vi alment har benævnt ”Nærtrafikremisen”, åbenbart officielt i skrivelser blev benævnt som Dybbølsremisen og blev anvendt af lokomotiver, der kørte i ”Nærtrafikområdet”. Lokomotiver i den resterende del benævnt ”Fjerntrafikområdet”, anvendte den store remise Gb, beliggende helt ude ved Kalveboderne ved Centralværkstedet.

Nærtrafikområdet blev normalt betjent af damplokomotiv litra O, der var et tanklokomotiv og skulle derfor oftere have vand og kul end et tenderlokomotiv. Nok derfor var der fremkommet en ide om et mindre depot med forsyningsanlæg for kul og vand, eftersynsgrav og aske- og slaggekasse for netop (Frederikssunds banen fra 1911) Nordbanen til Holte (Hillerød) og Klampenborg. De havde jo på den gamle 1864 banegård umiddelbart haft adgang til de nødvendige faciliteter og næsten at foretage ”en skarp vending” (et omløb) og så afsted igen i modsatte retning på ingen tid. Men afstanden fra Kh ved ankomst eller afgang ud til den store remise Gb var lang og besværlig, hvorfor netop et anlæg for Nærtrafikmaskinerne litra O var ideel placeret ved Ingerslevgade/Dybbølsgade. Anlægget kunne på de fire indendørs depotspor huse - hvis nødvendigt - ca. 6 litra O, genforsyne, rense og klargøre maskinerne.

Anlægget er jf. min viden (informationer) først omtalt ved ”Kørselsfordeling Gyldig fra 1. Juni 1922”, der jo ligger helt i tråd med nedlæggelsen og overførelsen af lokomotivmateriel fra Mdt Ki i 1921.

Fortsættes grundet længden.

Bedste hilsener

Steff

Status Dybbølsremisen, del 2.

I årene fra 1. juni 1922 og frem kan af de efterfølgende ”Kørselsfordelinger” ses, at anvendelsen af Dybbølsremisen fortsætter, dog med flere og flere undtagelser, hverdage som søn- og helligdage der betyder, at maskinerne skal gå i hus på Gb i stedet for Dybbølsremisen. I mangel af skriftlige kilder, men med en sammenligning af tognumre for de nedskrevne undtagelser i Kørselsfordelingerne, synes den efterhånden manglende anvendelse af remisen at være bestemt af tilkomst af motormateriel fra 1926 (de små ”Triangel motorvogne”), samt indsættelsen af de nye store nærtrafiklokomotiver, tankmaskinerne litra S fra 1928. Sidstnævnte trods tanklokomotiv, aldeles for stort (længde lob og akseltryk) for at komme på ”Dybbelsbro”.
Jf. Kørselsfordelingerne havde ”Dybbølsbro” ingen faste maskiner (planlagt i ture) med hjemsted på depotet, men må have været anvendt af ”fremmede” maskiner fra Godsbanegården, Østerport, Helsingør og Roskilde. Jf. Fordelingen fra marts 1932, havde 1. Distrikt (Sjælland – Falster) stadig litra O nr. 301 – 336 i nummer.
Ved planlægningen af den kommende S-bane fra København og mod vest i Valby og videre til Vanløse, lå Dybbølsbro i vejen for det vestgående hovedspor langs Ingerslevgade. Pladsen nord herfor skulle angiveligt anvendes til opstillingsspor for S-togsstammer for myldretidstrafikken/forstærkninger. Den havde hidtil været anvendt som opstillingsspor for Holte- og Klampenborgbanernes personvognsmateriel. Og i og med ibrugtagningen af S-tog, ville nærtrafikremisen Dybbølsbro være overkomplet, da de fleste løb med damp ville blive erstattet med S-tog. Jf. anden udgivelse (BB S-banen 1934-2009) hold anvendelsen helt op i 1934, men det må være sket noget før, da pladsen foran remisen anvendtes for vognmateriellet for montering af køreledninger mv. Men der findes umiddelbart intet skriftligt bevis herfor andet end billeder.
Og det er netop her jeg mangler valid historisk information! Ovennævnte sammenstillede er gennemført på baggrund af nogle ganske få ”Kørselsfordelinger”, foto og enkelte kort uden (eller forkert) datering eller andet, hvilket jeg ikke er historisk tilfreds med.
Jeg blev i tråden her på siden henvist til Københavns Kommunes Byggesagsarkiv, hvilket umiddelbart lød som en god ide. MEN, da det var en afsluttet byggesag og lå på et udmatrikuleret område (Statsbanernes) kunne de trods ”3 mand høj” og et serviceniveau til spar to, ikke hjælpe og henviste til Københavns kommunes Stadsarkiv på Rådhuset, således gjort! Her var man også hjælpsomme og ydede en fantastisk hjælp og vi var igennem 8 forskellige arkiver, men – tror vi -den manglede matrikel eller kvarter gjorde det umuligt:
Ejendomsoplysninger i København:

Ejendomsoplysninger i København - Københavns Stadsarkiv (kbharkiv.dk).

Digitale matrikelkort: Digitale matrikelkort - Københavns Stadsarkiv (kbharkiv.dk).

Københavns kvarterer: Københavns kvarterer - Københavns Stadsarkiv (kbharkiv.dk).

Matrikelnumre i København: Matrikelnumre i København - Københavns Stadsarkiv (kbharkiv.dk).

Byggesager fra Byggesagsafdelingen: STARBAS.net | Gruppe.

OIS (ejendomsdata): https://www.ois.dk/default.aspx.

Det Digitale Byggesagsarkiv (Borgerservice): Det digitale byggesagsarkiv (borger.dk).

Videncenteret på DJM kan ej heller umiddelbart knække koden, så der skal nok igen en tur til hos RA..

God weekend

Steff

Citat: Den resterende trafik (Nærtrafikområdet) på Nordbanen, Lille Nord og Kystbanen, fortsatte fra de to hidtidige satellitstationer på området ved søerne og Gyldenløvesgade..

Og jeg som troede, at Kystbanetogene først og fremmest kørte til og fra Østerbro/Østerport Station, der jo åbnede samtidig med Kystbanen...
Martin

Hej Martin

Det gjorde de også, men åbenbart stadig nogle nu fra den gamle Nordbanegård, hvorfor ved jeg ikke, hvis du ser på kørselsfordelingen!
I det hele taget er det svært at se på "Turlisten" og "Personale". Men det må jo naturligt have holdt op med Kl i 1921.

Steff

Og jeg som troede, at Kystbanetogene først og fremmest kørte til og fra Østerbro/Østerport Station, der jo åbnede samtidig med Kystbanen...
Martin

Hej Martin,

Ja, netop: først og fremmest. De andre kystbanetog, vistnok mest myldretidstog, kørte til Nordbanegården via Nørrebro station. Der var jo endnu ingen Boulevardbane, så man kunne komme fra Østerbro ind til centrum.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Nærtrafikremisen ved Dybbølsbro/Ingerslevgade.