Stationsnærhedsprincippet og Gladsaxe (4 ill.)

af Niels Munch, 8/1 2024, 16:47 (128 dage siden)

God eftermiddag i Forum,

Stationsnærhedsprincippet, som undertiden nævnes i disse fora, indebærer jf. Plan- og Landdistriktsstyrelsen følgende:

Stationsnærhedsprincippet er det overordnede lokaliseringsprincip i landsplandirektivet for Hovedstadsområdets planlægning, Fingerplanen.
Stationsnærhedsprincippet skal sikre en tæt sammenhæng mellem byudvikling og infrastruktur, primært i form af kollektiv transport med tog, og dermed mindske trafikkens negative konsekvenser i form af støj, luftforurening og trafikuheld.

Selv om Gladsaxe Trafikplads er etableret som en busterminal, har den som "transportanlæg" i årevis i planlægningen dannet udgangspunkt for lokaliseringsprincippet - som ét af de få transportanlæg i Hovedstadsområdet uden sporbetjening.

Indtil nu, for i 2025, hvor Hovedstadens Letbane forventes åbnet, får stedet sin "station":

[image]
Vest-øst: Gladsaxe Ringvej B3, nord-syd: Gladsaxe Møllevej. Kilde (med signaturforklaring): https://www.dinletbane.dk/da/status-paa-byggeriet/gladsaxe-kommune/ .

Selv dumpede jeg ned i Gladsaxe medio 1952 på et tidspunkt, hvor Trafikpladsen var under etablering (indviet december 1952) og Ringvej B3 under bygning.

[image]
Gladsaxe Trafikplads umiddelbart efter ibrugtagning (postkort købt i terminalbygningens kiosk).

Triangel-bussen forrest er, ligesom Büssing/DAB'en t.v., fra "De Grønne Busser"; imellem de to en Scania Vabis B22V/Sorø, ligesom Dodge/Sorø-vognen allerbagerst, leveret til "Gladsaxe Ruterne", "snudebusserne" t.h. er fra "De Røde Omnibusser", og foran terminalbygningen en AEC/DAB på København Sporvejes nye "Hurtigbuslinje 38".

Ringvej B3 blev på det tidspunkt i forløbet Buddinge-Gladsaxe Trafikplads-Herlev-Glostrup betjent af buslinje 119 med en grøn Büssing/DAB tilhørende I/S Forenede Rutebiler, der netop var grundlagt i januar 1952 som et "sammenrend" af "De Grønne Busser", de gule "Gladsaxe Ruterne" og "De Røde Omnibusser". Men det varede lidt, inden alle vogne var omlakeret i I/S Forenede Rutebilers postkasserøde farve.

[image]
Fra De Grønne Busser's oprindelige garageplads 1951; nr. 2 f.v. Büssing/DAB fra linje 119. Gladsaxe Byarkiv.

Linje 119 blev nedlagt i 1959, og linje 162 forlængedes fra Herlev til Glostrup. Ved etableringen af HT i 1974 indgik de da offentligt ejede busselskaber, herunder Forenede Rutebiler og Københavns Sporveje, heri (og alt blev snart gult), og da HT etablerede sit S-bus net, blev hele Ringvej B3 betjent af linje 300S, der så i 2025 afløses af letbanen, Gladsaxe Trafikplads får sin station, og Gladsaxe bliver "rigtig stationsnær".

[image]
Hovedstadens Letbane's Siemens Avenio L3-102 i letbanens CMC, Ejby 29.10.2023 (nm).

Og den rutebil, der i min grønne barndom betjente Ringvej B3, da omegnskommunerne boomede, var grøn, ligesom dens skinnebårne afløser bliver grøn.

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Stationsnærhedsprincippet og Gladsaxe (4 ill.)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 9/1 2024, 01:37 (127 dage siden) @ Niels Munch

Jeg kender Ring III men hvorfor kalder du den Ring B3?
Jeg har set at Vejdirektoratet internt har nogle betegnelser for motorvejene hvor Motorring 3 betegnes M3 og jeg ved også at ligesom hovedvejene tidligere havde A betegnelser (f.eks. hovedvej A1) og at man også havde et system med B-veje som aldrig blev implementeret før de nuværende rutenumre.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

Stationsnærhedsprincippet og Gladsaxe (4 ill.)

af esni, Frederikssund, 9/1 2024, 07:42 (127 dage siden) @ Michael Deichmann

Jeg kender Ring III men hvorfor kalder du den Ring B3?

B3 , By og muligvis også B2 var de officielle betegnelser for ringvejene dengang da hovedvejene blev kaldt A-veje. De ringveje bestod af almindelige veje som fik ekstra skiltning. Det var ikke statslige veje, derfor havde de ikke A numre.

Da de alligevel havde en særstatus blev de givet B-numre

--
Eskild

Stationsnærhedsprincippet og Gladsaxe (4 ill.)

af Niels Munch, 9/1 2024, 09:03 (127 dage siden) @ esni

Jeg kender Ring III men hvorfor kalder du den Ring B3?


B3 , By og muligvis også B2 var de officielle betegnelser for ringvejene dengang da hovedvejene blev kaldt A-veje. De ringveje bestod af almindelige veje som fik ekstra skiltning. Det var ikke statslige veje, derfor havde de ikke A numre.

Da de alligevel havde en særstatus blev de givet B-numre

"Ringvej B3" senere "Ring 3" havde indtil kommunalreformen status som "amtsvej".

M.v.h.
Niels

Stationsnærhedsprincippet og Gladsaxe (4 ill.)

af Niels Munch, 9/1 2024, 08:34 (127 dage siden) @ Michael Deichmann

Jeg kender Ring III men hvorfor kalder du den Ring B3?


Det var vejforbindelsens officielle navn "i min tid" i Gladsaxe.

M.v.h.
Niels

Stationsnærhedsprincippet og Gladsaxe (4 ill.)

af mss ⌂, 15/1 2024, 16:16 (121 dage siden) @ Niels Munch

Herlig og interessant fortælling :-)

At der engang har kørt grønne busser på Ring 3 er virkelig interessant!
Gad vide om der findes et farvefoto af en af de grønne busser? (ikke dem fra Slagelse, Hinnerup eller andre steder i landet...)

--
Mvh MSS

Stationsnærhedsprincippet og Gladsaxe (+1 foto)

af Niels Munch, 11/2 2024, 10:56 (94 dage siden) @ mss

Herlig og interessant fortælling :-)

At der engang har kørt grønne busser på Ring 3 er virkelig interessant!
Gad vide om der findes et farvefoto af en af de grønne busser? (ikke dem fra Slagelse, Hinnerup eller andre steder i landet...)

Tak. Det er ikke lykkedes "ad mine sædvanlige kanaler" at finde farvefotos fra primo 1950'erne; de "velhavere", der dengang fotograferede i farver, knipsede næppe rutebiler.

Gladsaxe Trafikplads' rolle som "forgreningsstation" understreges ikke mindst af, at I/S Forenede Rutebiler ganske tæt derved i 1956 opførte et - af kommunen præmieret - hovedkontor med "remiseanlæg":

[image]
Columbusvej 6, værksteds- og kontorbygning for I/S Forenede Rutebiler, 1957. Foto: Eugen Amding. Gladsaxe Byarkiv.

Rutebilen t.v. er i øvrigt én af selskabets - nu røde - 2 Scania Vabis B22V/Sorø fra 1950, der i en årrække betjente ruten ad Ring 3 til Glostrup.

Anlægget, som i takt med HTs hhv. entreprenørernes behov er udvidet ad flere omgange, ligger endnu på adressen.

Når DSBs trafikinformationschef siger, at "togene kører i garage", kan jeg vel tillade mig brugen af ordet "remise" her?

PS: Efter HTs overtagelse i 1974 af de offentligt ejede busser i Hovedstadsområdet blev NærumBanens sølvbusser stationeret her, så lidt jernbane kom der da over stedet ;-) .

M.v.h.
Niels

DSB MX1042

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak