Fra Odense til Estland ???

Et mysterium fra Odense:
Vedhæftede billeder er fundet i en pose fra Papyrus-Foto i Odense, Vester Alle 20 v/T. Andersen telefon 3960. Det er negativer i format 70 x 110 mm.
Hvad handler det om?
Se påskrifterne. Vesi betyder vand på finsk - og det finske sprog ligger meget tæt på estisk.
Estland havde nogle smalsporede jernbaner:
Rapla-Virtsu sporvidde 75 cm
Tallin-Lelle-Pärmu sporvidde 75 cm
Viluvere-Vana-Vändra sporvidde 75 cm
Lelle-Türi-Möisakula-Parnu sporvidde 75 cm
Türi-Tamsalu sporvidde 75 cm
Lilva-Vääna sporvidde 75 cm
Valga-Eesti-Möniste sporvidde 75 cm - tilslutning til Lettiske statsbaner via Gulbene(Alt Schwaneburg).
Sonda-Mustvee også sporvidde 75 cm.
Alle disse strækninger var i 1934 tilhørende de estiske statsbaner.
Hvad forstiller billederne? Og hvad er relationen til fotografen i Odense?
Jeg har skrevet en bog "For Dannebrogs Ære". Den handler om de 200 danske lejesoldater, der i 1919 kæmpede i Estland og Letland mod bolsjevikkerne. (Odense Universitetsforlag ) En del af dette felttog skete langs nogle af de nævnte banestrækninger. Dengang (som nu) var den militære logistik jernbanebaseret.

[image] [image] [image] [image] [image]

Et mysterium fra Odense:
Vedhæftede billeder er fundet i en pose fra Papyrus-Foto i Odense, Vester Alle 20 v/T. Andersen telefon 3960. Det er negativer i format 70 x 110 mm.
Hvad handler det om?
Se påskrifterne. Vesi betyder vand på finsk - og det finske sprog ligger meget tæt på estisk.
Estland havde nogle smalsporede jernbaner:
Rapla-Virtsu sporvidde 75 cm
Tallin-Lelle-Pärmu sporvidde 75 cm
Viluvere-Vana-Vändra sporvidde 75 cm
Lelle-Türi-Möisakula-Parnu sporvidde 75 cm
Türi-Tamsalu sporvidde 75 cm
Lilva-Vääna sporvidde 75 cm
Valga-Eesti-Möniste sporvidde 75 cm - tilslutning til Lettiske statsbaner via Gulbene(Alt Schwaneburg).
Sonda-Mustvee også sporvidde 75 cm.
Alle disse strækninger var i 1934 tilhørende de estiske statsbaner.
Hvad forstiller billederne? Og hvad er relationen til fotografen i Odense?
Jeg har skrevet en bog "For Dannebrogs Ære". Den handler om de 200 danske lejesoldater, der i 1919 kæmpede i Estland og Letland mod bolsjevikkerne. (Odense Universitetsforlag ) En del af dette felttog skete langs nogle af de nævnte banestrækninger. Dengang (som nu) var den militære logistik jernbanebaseret.

Hej Niels,

Så vidt jeg husker leverede De forenede Automobilfabrikker (DfA) noget jernbane-et-eller-andet til Estland. Det er beskrevet i bogen 'MotorMateriel I' (som jeg desværre ikke lige har ved hånden. Men nu er andre da ledt på sporet.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Så vidt jeg husker leverede De forenede Automobilfabrikker (DfA) noget jernbane-et-eller-andet til Estland. Det er beskrevet i bogen 'MotorMateriel I' (som jeg desværre ikke lige har ved hånden. Men nu er andre da ledt på sporet.

DfA afgav i trediverne tilbud på såvel smal- som normalsporede motorvogne til Estland, Litauen, Argentina, Norge og Jugoslavien, hvor kun sidstnævnte udmøntede sig (kilde: MM1).

M.v.h.
Niels

Hej Niels,

Dette billede har jeg via Google Lens og uden blusel vredet ud af en estisk facebook, hvor stationen angiveligt er Mõisaküla:

[image]
Motorvognen er "M 1", som også ses på ét af dine billeder.

Der deles bl.a. anekdoter i gruppen, men da jeg ikke er "den lykkelige ejer" af en facebook-konto, har jeg afskåret mig fra videre dér. Men én nævner, at man kunne køre med tog i 7 timer fra Tallin til Mõisaküla.

Gurglen på "Mõisaküla raudteejaam" giver hurtigt: https://et.wikipedia.org/wiki/M%C3%B5isak%C3%BCla_raudteejaam .

Det fremgår bl.a., at jernbanestationen Mõisaküla blev åbnet i 1896 i forbindelse med anlæggelsen af den smalsporede (750 mm) Valga–Ruhja–Pärnu jernbane: https://et.wikipedia.org/wiki/Valga%E2%80%93Ruhja%E2%80%93P%C3%A4rnu_raudtee - som kunne være motorvognenes "hjemmebane" og den bane, du efterspørger.

Bedste hilsener

Niels

Denne motorvogn "M 31" med puffer og det hele, er givetvis bredsporet og må sikkert være EVR dieselelektrisk motorvogn DeM 31:

[image]
EVR DeM 31, kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/EVR-Triebwagen_DeM_31 .

..... bygget af "Balti Raudtee Peatehased" i 1935 med Frichs dieselmotor..

Den smalsporede "M 1" kom på frimærker i anledning af 100-års fejring af estisk smalspor:

[image]

Om den smalsporede motorvognstype "Mulgi Express": https://est-train.ertas.eu/km/dem.php?lng=est .

M.v.h.
Niels

Her er lidt mere:

http://jernbanekilder.dk/main/thumbnailview/qsr=estland

Her er lidt mere:

http://jernbanekilder.dk/main/thumbnailview/qsr=estland

Tydeligvis Frichs levering af motorer, men var DfA indblandet?

Her er lidt mere:

http://jernbanekilder.dk/main/thumbnailview/qsr=estland

Tydeligvis Frichs levering af motorer, men var DfA indblandet?

Thrige, der også var Odense-baseret, var formentlig ikke involveret, idet der *her* for DeM 31 tales om banemotor af svensk fabrikat, og generator af estisk.

M.v.h.
Niels

Frichs leverede i september 1934 tre dieselmotorer til statsbanerne i Estland.

To motorer hver med 125 hk til smalsporede motorvogne - og en motor med 240 hk til en normalsporet motorvogn.

De tre vogne blev indsat i driften i efteråret 1935, under præsentationen var en repræsentant fra Frichs tilstede.

To motorer hver med 125 hk til smalsporede motorvogne - og en motor med 240 hk til en normalsporet motorvogn.

Stemmer med motorer til 750 mm vognene DeM 1 og 2 samt 1524 mm vognen DeM 31, hvor Niels viser billeder af dem alle.

M.v.h.
Niels

Har Scandia været "indblandet"? Foto af truck ser umiskendeligt ud som dem, der blev anvendt under Kielervognene!.
Ole-Jørn

"og en motor med 240 hk til en normalsporet motorvogn"

Etland har aldri hatt en eneste meter normalsporet jernbane før den nåværende byggingen av Rail Baltica. Det forelå riktignok planer fra tysk side om omsporing til normalspor etter "dem Endsieg", men slik gikk det altså ikke. På bakgrunn av de siste års hendelser i Ukraina har det imidlertid hevet seg sterke røster i alle de tre baltiske statene for en fullstendig ombygging av jernbanen til normalspor når Rail Baltica er ferdigstilt. De nye motorvogntogene som er levert fra Skoda til persontogoperatøren Vivi fra 2023 av, er forberedt for omsporing til normalspor, og de er i tillegg levert som 2-systems, da det planlegges å skifte fra det gamle, sovjetiske 3 kV likestrøystemet til Rail Balticas 25 kV vekselstrømsystem etter hvert som infrastrukturen forfaller til fornyelse. Strekningen Riga-Krustpils-Rezekne/Daugavpils er allerede under elektrifisering med 25 kV.

Litauen må antakelig gjøre ett unntaqk fra en eventuell full overgang til normalspor, idet det nok må oppreettholdes en bredsporet forbindelse mellom Russland og Kaliningrad. Løsningen her vil i så fall antakelig bli 4-skinners spor.

Oplysningen om den normalsporede motorvogn har jeg fra referatet fra et bestyrelsesmøde i A/S Frichs i august 1. august 1935. Her oplyser direktør Due-Petersen:

"Estland. Netop i dag indsættes i drift: 1 stk 240 HK normalsporet dieselmotorvogn og 2 stk 125 HK smalsporede dieselmotorvogne".

Hvorvidt der dengang var normalsporede strækninger i Estland, ved jeg ikke

Hei, Asger! Jeg regnet med at du hadde det et sted fra. Jernbanen i Estland ble grunnlagt da Estland var en del av det russiske keiserriket. Det var da naturlig nok den russiske sporvidde 1524 mm som ble benyttet, med unntak av en del lokale linjer, hovedsakelig i privat eie. Der ble det ofte benyttet tertiærspor, altså 750 mm. Etter 2. verdenskrig ble de viktigste av disse omsporet til 1524 (etter hvert 1520) mm), andre nedlagt. Dette var i pakt med sovjetisk politikk for standardisering av jernbanevesenet, som tilsa at alle jernbaner skulle være 1524/1520 mm, og de som av tekniske eller økonomiske grunner ikke lot seg omspore, skulle nedlegges. Den samme standardiseringspolitikken gjaldt f.ø. også sporveien, og det var kun oppløsningen av Sovjetunionen som reddet sporveien i Tallinn (1067 mm) fra å bli nedlagt.

Jeg må imidlertid korrigere meg selv på ett punkt: Den tyske okkupasjonsmakten under 2. verdenskrig gjennomførte faktisk omsporing til normalspor av de viktigste jernbanestrekningene i de baltiske landene, antakelig i 1942. Umiddelbart etter den sovjetiske gjenrobringen ble de imidlertid igjen omsporet til 1524 mm (Endringen fra 1524 til 1520 mm ble vedtatt i 1970).

Hej Asger,

Som ovenfor skrevet var motorvognen DeM31 bredsporet (1524 mm) ligesom den i 1937 byggede DeM32.

De to 750 mm motorvogne DeM1 og DeM2 blev i 1937 fulgt af de lignende DeM3 og DeM4; disse havde dog motorer fra MAN.

Se også links i mit indlæg.

M.v.h.
Niels

Oplysningen om den normalsporede motorvogn har jeg fra referatet fra et bestyrelsesmøde i A/S Frichs i august 1. august 1935. Her oplyser direktør Due-Petersen:

"Estland. Netop i dag indsættes i drift: 1 stk 240 HK normalsporet dieselmotorvogn og 2 stk 125 HK smalsporede dieselmotorvogne".

Hvorvidt der dengang var normalsporede strækninger i Estland, ved jeg ikke

Siden de har sat en normalsporet motorvogn i drift, må man vel gå ud fra det.

--
mvh
Lars

Oplysningen om den normalsporede motorvogn har jeg fra referatet fra et bestyrelsesmøde i A/S Frichs i august 1. august 1935. Her oplyser direktør Due-Petersen:

"Estland. Netop i dag indsættes i drift: 1 stk 240 HK normalsporet dieselmotorvogn og 2 stk 125 HK smalsporede dieselmotorvogne".

Hvorvidt der dengang var normalsporede strækninger i Estland, ved jeg ikke

Siden de har sat en normalsporet motorvogn i drift, må man vel gå ud fra det.

Det har I da lov at mene - på trods af de informationer, der allerede er tilgængelige i denne tråd. Estisk "normalspor" = 1524 mm.

Det er faktisk ret sjovt hvordan "normalspor" difineres i forskellige lande.
I Norge (hos NSB) har jeg set skriverier om "bredsporede personvogne".....hvilket vel blot dækker over vogne med 1435 mm. sporvidde.

Det er jo helt sikkert at Frichs har leveret motorerne, og hvis man kigger på oversigten over leverede motorer er der 3 stk. af typen 6135 CA byggenr. 263, 266 og 267. Under bemærkningerne står der "Estland" . Billederne viser motorerne på prøveplan den 26/9-1934.
Hvis man kigger i Jermbanearkivalier.dk, ser man, at DfA har givet et tilbud på en motorvogn til Estland, men der er ikke andre tegninger og "Estland" motorvognene er heller ikke beskrevet Motormateriel I ud over information om at der er givet tilbud. tegningen er dateret 24/2-1932.
Ved at kigge på billederne i høj opløsning og ser på detaljerne, er der ikke rigtig noget der tyder på de er bygget i Danmark. Hvis de havde været bygget her, ville der sikkert have står "SKF" på akselkasserne
Billederne fra Frichs af de færdige køretøjer er dateret 1/8 -1935, altså næsten et år efter at motorerne blev leveret.
Det sjove er at der er sammenfald mellem billederne . Hvis man ser på det billeder, der er i Frichs samlingen plade 2366 B, vil man se at nøjagtig det samme motiv er hos Odensefotografen. Begge billeder er scannet i NSJK regi og forskellen er, at Odensefotografens billede ikke har en hvid kant omkring billedet. Ud fra det, er der stor sandsynlighed for at Frichs billedet er en affotografering fra Odensefotografen. Frichs har i stort omfang brugt affotograferinger, når de skulle lave reklame for sig selv. En mulig hypotese kunne være at Odensefotografen har været en tur i Estland for at fotografere de fine nye tog med Danske motorer for et tidsskrift.

Hej Peter,

Jeg faldt også over ligheden mellem de 2 fotos; men der er tale om 2 forskellige, se blot på personvognens tagventiler i forhold til vandtårnet. Enten har 2 fotografer stået side-om-side og knipset i samme åndedrag, eller også har én-og-samme fotograf taget 2 billeder med ½ skridts mellemrum.

PS: Af de estiske kilder, jeg har gravet i, fremgår, at motorvognene er bygget i Estland, inkl. den lidt senere leverede, bredsporede DeM 32. Hvis ellers jeg har forstået det, som Google Chrome oversætteren har forstået.

M.v.h.
Niels

Fotoforretningens adresse, Vester alle 20, er i Odense-forstaden Dalum.

Mvh
Knut

Påskriften på billede 4 er Õhkpidur, der betyder luftpumpe på estisk, men hedder noget andet på finsk..

Påskriften på billede 4 er Õhkpidur, der betyder luftpumpe på estisk, men hedder noget andet på finsk..

Der kan man bare se, hvor let og enkelt et sprog dansk er: der hedder 'luftpumpe' bare 'luftpumpe'. :-)

Hej,

De estiske baner EVR, der i 1935 havde ladet bygge én 1524 mm samt to 750 mm dieselelektriske motorvogne, alle 3 med Frichs motorer, foranstaltede jf. tidligere nævnte kilder præsentationsture med materiellet i juli måned samme år.

I disse ture deltog danske gæster, herunder åbenbart en fotograf, der var fra Odense, eller som lod sine optagelser fremkalde og kopiere ved en odenseansk fotohandler. Kommer vi nogensinde det nærmere?

I 1937 lod EVR bygge yderligere to 750 mm dieselelektriske motorvogne (DeM 3-4), denne gang dog med motorer fra MAN, samt yderligere én 1524 mm motorvogn, DeM 32:

[image]
Klargøring af nybygget DeM 32 i gården til Raudtee Paatehaste i Tallinn. Kilde: Jernbane- og Kommunikationsmuseum nr. RdtM Ff 1544.

[image]
Præsentation af dieselelektrisk motorvogn DeM 32, 02.11.1937. Kilde: Jernbane- og Kommunikationsmuseum nr. RdtM Ff 1545.

Nu mit spørgsmål om DeM 32: Havde den også Frichs motor?

M.v.h.
Niels

Hej,

De estiske baner EVR, der i 1935 havde ladet bygge én 1524 mm samt to 750 mm dieselelektriske motorvogne, alle 3 med Frichs motorer, foranstaltede jf. tidligere nævnte kilder præsentationsture med materiellet i juli måned samme år.

I disse ture deltog danske gæster, herunder åbenbart en fotograf, der var fra Odense, eller som lod sine optagelser fremkalde og kopiere ved en odenseansk fotohandler. Kommer vi nogensinde det nærmere?

I 1937 lod EVR bygge yderligere to 750 mm dieselelektriske motorvogne (DeM 3-4), denne gang dog med motorer fra MAN, samt yderligere én 1524 mm motorvogn, DeM 32:

Klargøring af nybygget DeM 32 i gården til Raudtee Paatehaste i Tallinn. Kilde: Jernbane- og Kommunikationsmuseum nr. RdtM Ff 1544.

Præsentation af dieselelektrisk motorvogn DeM 32, 02.11.1937. Kilde: Jernbane- og Kommunikationsmuseum nr. RdtM Ff 1545.

Nu mit spørgsmål om DeM 32: Havde den også Frichs motor?

M.v.h.
Niels

Det havde den ifølge MM, hvorfra jeg har hentet oplysningen.

Nu mit spørgsmål om DeM 32: Havde den også Frichs motor?

Det havde den ifølge MM, hvorfra jeg har hentet oplysningen.

Var det ikke DfA, du fabulerede om med MM som kilde, Morten?

Nu mit spørgsmål om DeM 32: Havde den også Frichs motor?

Takket være inspiration fra altid underholdende MFL kiggede jeg så i MM7, der om Frichs' eksport til Baltikum netop opregner i alt 3 motorer til Estland i 1934. Det kan - uanset hvad, MM7 i øvrigt skriver - kun være til de to 750 mm DeM 1-2 samt til 1524 mm vognen DeM 31.

I bogen nævnes også, at DeM 31 "i øvrigt var identisk med DeM 32, der havde MAN-motor", hvilket de to 750 mm vogne DeM 3-4 jo også fik.

Jf. MM7 stammede de tre Frichs motorer til EVR fra Tammerfors' licensproduktion.

Ikke mer' skæg på den ged.
Niels

Tak Niels,

Jeg retter jernbanekilder.dk inden midnat. :-) :-) :-)

Jf. MM7 stammede de tre Frichs motorer til EVR fra Tammerfors' licensproduktion.

Ikke mer' skæg på den ged.
Niels

Naaa, på de fotos, som findes i Frichs' fotosamling af en af motorerne, er denne forsynet med en Frichs-fabriksplade (og fabrikshallen ligner Frichs') og ikke Tammerfors'. Hvordan forklares det?

Nu mit spørgsmål om DeM 32: Havde den også Frichs motor?

Takket være inspiration fra altid underholdende MFL kiggede jeg så i MM7, der om Frichs' eksport til Baltikum netop opregner i alt 3 motorer til Estland i 1934. Det kan - uanset hvad, MM7 i øvrigt skriver - kun være til de to 750 mm DeM 1-2 samt til 1524 mm vognen DeM 31.

I bogen nævnes også, at DeM 31 "i øvrigt var identisk med DeM 32, der havde MAN-motor", hvilket de to 750 mm vogne DeM 3-4 jo også fik.

Jf. MM7 stammede de tre Frichs motorer til EVR fra Tammerfors' licensproduktion.

Ikke mer' skæg på den ged.
Niels

I følge en liste over byggenumre på Frichs motorer som jeg i besiddelse af, kom de tre motorer til EVR fra Frichs i Århus. 1 stk. 6175CA med byggenr. 263 og 2 stk. 6135CA med byggenr. 266 og 267.

Mvh Jørgen

Også min oplevelse; MM7 er næppe ganske ufejlbarlig.

M.v.h.
Niels

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum