Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kurrer på tråden i letbaneprojektet (Jernbanen i dag)

af Nordexpress, 3/9 2015, 19:47 (3158 dage siden) @ Svend

Ja nu er der jo mange eksempler på succesrig projektledelse, når et hav af kokke samtidig med politikere leder projekter, man kunne komme til at nævne Rejsekortet, IC4 toget og Elbphilharmoine i Hamburg for den sags skyld og den ny lufthavnsterminal i Berlin.

Og det der ord, vi ikke kan stave til, subsist, æh subsid, æh - det der fra EU afstemningerne - subsidiaritetsprincippet - afgørelser træffes hvor de af naturlige grunde er tættest på gerningsstedet - det er vel det, man har ønsket med en organisation i Århus for Århus letbane.

Der er så nu en statsejet underleverandør af sveller, der politiserer - efter dansk sædvane - ved at kritisere opdragsgiver i en åben pressemeddelelse.

Og en minister, der giver sit besyv med, for "alle" kan vel være enige om, at det ville have været meget bedre om hele projektet var blevet styret i København med et hav af politikere, styrelser, konsulenter og underleverandører. Ligesom rejsekortet, som Rigsrevisionen har konstateret ikke har ført til ensartede takster for kunderne, ligesom ...., ...., ....., (kan udfyldes efter temperament).

Nu er der så vidt jeg kan forstå én leverandør, der har påtaget sig projektansvaret i Århus. Og så skal det naturligvis bespottes på godt dansk af alle de andre.

Det er til at kaste op over.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak