Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

En begmand til jernbanen? "Veje virker ....." (Trafikpolitik)

af gaest, 31/8 2016, 14:19 (2796 dage siden) @ Niels Munch

- Veje virker. Veje tiltrækker vækst og investeringer, og derfor er en stærk infrastruktur en forudsætning for at tiltrække virksomheder og skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Den nye 2025 plan viser vejen for netop det."

Jamen det er da rigtigt nok! Bygger man en motorvej, kommer den også til at virke. Bevares, der kan falde en bro ned hist og her, men det hører da trods alt ikke til hverdagen.

Så er der Jærnbanen. Der er altid en grund til at toget ikke kan køre. Så holder vi på en station mod enkeltsporet bane, dt tog vi skal krydse med er forsinket, klart, så kan toget ikke køre. Der må bygges dobbeltspor! Så bliver der bygget dobbeltspor på den del af banen hvor krydsningerne finder sted, med vekselspor og hele svineriet. Så skal det nok blive godt! (Her tænkes på Tinglev-Vojens). Men så holder vi alligevel i Tinglev og så kan toget ikke køre videre nordpå. Vi skal da krydse! ja, altså banen er da fri, men de to tog skal bytte personale. Så er vi nødt til at vente på det forsinkede tog nordfra. Det tager lige 20 minutter. Et nordgående godstog holder ved I signalet syd for Tinglev, det vælger man så at sende videre. Når så endelig de to IC tog har byttet personale, kan vi komme videre, og triller nu i blokken bag godstoget. Vekselspor? Nej da, ikke fordi der er anden sydgående trafik der bruger det andet hovedspor. Sådan skal det bare være. Så skal vi krydse i Sommersted og Farris, for krydses skal der. Nu er der so også kommet dobbeltspor der, for alle de krydsninger tager tid. Heldigvis har jeg ikke været nødt til at køre tog i nyere tid, så jeg ved ikke hvor man "krydser" nu om dage, men jeg er overbevist om at køreplanlggerne nok skal finde en løsning...
Ja, så er Bn vognee ved at være gamle men der er bestilt Gode Tog til Alle. Hvem skal bruge køreledninger, i Danmark kan vi godt finde ud af det med lastbilmotoroer og højhastigheds diesel net. Så har man da også lige sikret sig mod at udenlandske operatører en dag får en fod indenfor. Politikerne bevilgede penge til Gode Tog til Alle. De fik IC4 og IC2, jo de skulle kunne det hele, direke tog Svendborg København, man kobler da bare i O'ense. Men så kunne toget ikke køre, og så skulle der ekstra milliarder til. Toget kan stadig ikke køre. Men vi kan jo køre dieseltog i lille Danmark, så der bliver anskaffet dobbeltdækkervogne. Men så kan toget ikke køre fordi de lokomotiver vi har faktisk ikke kan klare dobbeltdækkere. De går i stykker rundt omkring, og så kan toget ikke køre, sjovt nok altid i sporskifter så bjergning bliver ekstra besværligt, og nu klager folk over forurening.
Ja, så må der hænges køreledninger op. Så gode til dieseltog var vi altså heller ikke. Desuden er vi kommet dertil hvor man nu ville være bedre tjent med udenlandske operatører, men vi har ingen strøm, og så kan toget ikke køre. Politikerne finder penge til strøm til Esbjerg. De bliver uden tvivl begejstrede når de opdager at halvdelen af persontrafikken til Esbjerg også efter elektrificeringen vil køre på diesel. Hvis altså at toget kan køre.
Så sker det også at toget ikke kan køre på grund af gamle signalsystemer. Politikerne finder penge til et nyt signalsystem, og det kan det hele og lidt til, politikerne får løfter om forøget kapacitet på banen. Fint tænker de, så får vi noget for pengene. Sikringanlægget i Hillerød, noget gammelt lort der dog har løst opgaven i mange år bliver udskiftet med fremtidens signalanlæg, og så kan toget ikke køre. Hvorrdan vi får ryddet sne og lavet sporarbejder er stadig uvist, og glem alt om godstog. Heldigvis har der har ikke været brug for nogen af delene endnu, men mon ikke signalsystemet gemmer nogen slemme overraskelser til politikerne? Det næste årtis "IC4" skandale? Nye "digitale" flaskehalse, og så kan toget ikke køre.
På en måde kan jeg godt forstå at politikerne efterhånden er trætte af at poste penge i jernbanen, de får meget lidt positivt ud af det, eller det der blev lovet, og sansynligvis en eller anden skandale i milliardklassen med i købet. Inen penge til jernbanen. Så kan toget ikke køre, men kunne det i det hele taget det i forvejen?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak