Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Danska littera (Generelt)

af jmp ⌂, Vejle, 2/10 2016, 10:28 (2793 dage siden) @ Morten Flindt Larsen


Siden 1893 benyttes for DSB's rullende materiel udelukkende majuskler (også kaldet versaler), i mange år med 2., 3. og 4. bogstav i litraet udført som kapitæler på selve materielenheden, men i tryksager skrevet med versaler: MO, MY, CC, MZ osv. (undtagen når ukyndige benyttede minuskler).


Der var periode i 1970'erne, hvor man på materiellet og i en del (alle?) tryksager, som f.eks. tjenestekøreplanerne, konsekvent skrev andet bogstav med lille. Efterfølgende vendte man tilbage til at skrive "med stort" og med samme højde på bogstaverne.

Se f.eks. billederne af MY/My 1147.

At du kalder det "ukyndighed", må stå for din regning. Jeg kan ikke lige hitte designmanualen fra 1970'erne i arkivet; men jeg er sikker på, at det er den, der foreskriver, at andet bogstav i lokomotivernes litra skulle skrives "med lille".

Jan


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak