Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Et postkort (+2 fotos) (Generelt)

af UTJ, 3/10 2016, 14:04 (2784 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af UTJ, 3/10 2016, 14:17

Må vi gerne se det andet billede ;-)? Måske et lokomotiv i nationalfarver??

Ingen lokomotiver. Det andet billede er fra den formentlig meget lidt anvendte strækning fra Kurganteppa til Kulob. Ingen tog at se og sporet så mildest talt elendigt ud sine steder. Men mon ikke en kinesisk jernbaneingeniør senere kan rette op på det?

[image]
En meget støvet dag - det er ikke en dårlig farvefilm fra 1970'erne!, Foto: UTJ/2016

Banenettet var i øvrigt indtil i år delt i tre dele, kun forbndet via Uzbekistan. De to sydlige dele blev forbundet med en ny strækning så der nu er baneforbindelse fra Dushanbe (hovedstaden, som i øvrigt direkte oversat betyder "mandag") til Kurganteppa. Se fx her

Den nordlige stump er en isoleret del som forbinder to dele af de uzbekiske jernbanenet. Denne strækning går forbi Tajikistans næststørste by, Khujand (tidl Leninabad) og har været elektrificeret og med dobbeltspor. nu et enkeltspor med ekektrificeringens betonstolper som en tydelig rest. Uzbekistan har selv just indviet deres "omfartsbane"......se her

Som sagt absolut ikke en togkiggetur. Eneste lok jeg så var et rangerlok ved en forladt fabrik nær Isfara. Men landet har meget at byde på, især på det kulinariske og bjerge, inkl et utroligt venligt folkefærd, som har meget tilfælles med tajikker i det nordlige Afghanistan.

For nu at komme tilbage til rejsens egentlige formål, som var at se landet, ja, så er det sådanne bjerge som skal forceres hvis man skal forbinde det nordlige og sydlige banenet. Billedet er taget ved den sydlige udmunding af Anzob-tunnelen (5 km lang), som er eneste vejforbindelse mellem nord og syd, bortset fra et bjergpas. Bjergene er her ca 5000 m høje (husker ikke lige Anzob-tunnelens højde over havet).

[image]
Foto: UTJ/2016


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Indsend billeder

Jernbanebøger

Nærumbanen 1900-2000

Nærumbanen 1900-2000. Pris 300 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak