Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Omfordeling af tog på lokalbaner (Generelt)

af ulca, 17/5 2017, 13:18 (2536 dage siden) @ mhv_vsvt

Og jeg har altid haft en drøm om at se sæt 21 - 23 opgraderet til samkørsel med IC-3 så man kunne have direkte tog Kbh - Holbæk - Nykøbing Sj.

Samme drøm har jeg haft om dem alle, men det var en af de funktioner som blev sparet væk. Som det er formuleret i bogen om IC3 fik man et fastlagt beløb (vistnok 250 - 300 millioner kroner) til 13 togsæt, og så måtte man vurdere hvilke funktioner som kunne undværes, gøres enklere eller billigere.

Rent teknisk skulle der være anvendt næsten samme computer i førerbordet (FBC), dog kun én (IC3 består styringsmæssigt af to tog som rent teknisk kan køre selvstændigt, så hvis styringen i den lokale motorvogn hvor lokofører sidder ikke virker kan han skifte til den anden) og ændret en smule pga. en nyere generation styring af de forskellige systemer. Så en opdatering af softwaren eller en gateway (som helt simpelt er en art tolk mellem forskellige computer-sprog) burde sagtens kunne gøre det muligt. Men om det så nogensinde bliver til noget, er et godt spørgsmål.

I øvrigt havde DSB efter sigende planer om at anskaffe et antal af disse IC2 (MF/FS) for lige knap 20 år siden, men der blev ikke afsat midler til dette. Årsagen skulle have størrelse (længde), vægt og et par andre ting, men en hurtig sammenligning med f.eks. MQ (Desiro) og andre viser at de er nogenlunde jævnbyrdige.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak