Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tagpladetoget forsvinder fra Aalborg (Jernbanen i dag)

af Lasse Duusgaard, Aalborg SØ, 18/12 2018, 17:56 (1959 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Det er lidt trist at tagpladetoget forsvinder fra Aalborg, men heldigvis fortsætter toget med at køre. Jeg være ude og jagte toget nogle gange de sidste 4½ år. Det startede med MZ1439 og MY 1134 og 24 vogne fyldt med tagplader, mængden af vogne blev dog reduceret til 16-17 stykker til sidst. Undervejs har der været mange forskellige maskiner på toget, og til sidst kørte det blot med et lokomotiv T66K714. De fleste gange har toget endt i Aalborg Øst men i september 2016 kørte det også til Hirtshals, som det kan læses om i denne tråd.

Den 26/11 ankom det andet sidste tagpladetog til Aalborg leveret af Captrain med T66K714, det kom forbi Skalborg ca 10:45 på vej til Aalborg for at lave omløb
[image]

Og kørte gennem Østerådalen på vej til Aalborg Øst ca 11.15
[image]

Video: https://www.youtube.com/watch?v=3QuutZV_HEA

Den 3/12 var sidste gang toget ankom til Aalborg og på billedet ses toget holde i Aalborg og afventer at køre tom mod Padborg.
[image]

Det har været lidt specielt at følge med i tagpladetoget for cembrit. Tilbage i 2004/2005 havde jeg kortvarigt arbejde på tagpladefabrikken Cembrit/Dansk Eternit og var med til at pille den ene produktslinje ned, som skulle sendes til Tjekkiet (så vidt jeg husker). Arbejdet bestod i at finde kabler på anlægget og de samme kabler i tavlerummet. Når begge ender var fundet, så kablerne kunne kobles fra for så senere at blive forbundet, når anlægget skulle stilles op i Tjekkiet. Samtidigt med vi gik og fandt kabler på den ene produktionslinje, kørte den anden produktionslinje videre. I tiden efter fabrikken lukkede ankom der ofte østeuropæiske lastbiler til fabriksgrunden med tagplader fra fabrikken i udlandet til lageret, som stadig lå på grunden - indtil juni 2015!. I dag er det meste af fabrikken lavet om til boliger, føtex, fakta, netto, legeland mm (og så er der ingen, der snakker om at man i sin tid brugte asbest til at putte i pladerne).

Med venlig hilsen
Lasse Duusgaard


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak