Kære alle,

Inspireret af Vejle-snakken fik jeg også gravet et par postkort frem, hvoraf det første viser Grejsdal Station på privatbanen Vejle-Give:

Grejsdalen, Hotellet og Holdepladsen (Warburgs Kunst-Forlag Kbh., postgået 27.05.1909 - arkiv nm).

Vi ser den oprindelige stationsbygning fra 1894 med et ankommende tog. Lokomotivet er éntydigt ikke én af VGJs Jung-maskiner, men givetvis VVJ nr. 2, der kørte på VGJ indtil 1908. Første godsvogn efter maskinen er en overdækket bænkevogn af K-typen, den anden en lille 4-fags Q-vogn (jf. også senere).

"Banens stationsbygninger var lave énetages, men var bygget således, at der kunne indrettes loftrum i dem, hvilket skete i 1902/03. Med udenomsbekvemmeligheder havde man været lige karrig nok, for i 1904 blev alle udhusene udvidet, for at der kunne indrettes vaskerum i dem! Indtil da havde man klaret sig på den geniale måde, at en transportabel vaskekedel med høj skorsten (kul- eller brændefyring) gik på omgang mellem stationerne."

Staten overtog ejerskabet af VGJ i 1912 - og selve driften i 1914 samtidig med, at statsbanen Give-Herning åbnedes. Men allerede i 1911 havde VGJ påbegyndt ombygning og sporfornyelse af banen, hvilket fortsatte til 1924.

Grejsdal Station var blevet forlagt og havde fået ny stationsbygning (Wenck) allerede inden statens overtagelse, samt faste ende- og sideramper. Endvidere var stationen blevet forsynet med et krydsningsspor, der allerede i 1918 måtte forlænges.

Mer' fototydning:

Grejsdalen. Udsigt fra "Himmelpind" (H.B., Vejle Nr. 69319, udateret - arkiv nm).

Her ses den nye stationsbygning i "bedre byggeskik" og med et ankommende tog. Postkortet er udateret, så derfor: Hvornår er det fra ??

Stationsbygningen blev i øvrigt nedrevet i 1977.

På udsnittet ses et damplok med pusterørs-skorsten, stor dome med indbygget sandbeholder samt forhøjet tenderkasse. Denne kombination af "features" tyder stærkt på litra G og efter 2. Verdenskrig, idet de G-maskiner, der "overlevede" krigen, da "blev forsynet med trykluftudrustning og -bremse. Ved denne lejlighed fik de G-maskiner, som på daværende tidspunkt befandt sig vest for Storebælt, sandkasse ved domen under en pladejernskappe sammen med denne" (W. Bay).

Nu må det være en smal sag for eksperterne udi lokomotivstationering og maskinløb at indkredse lokomotivet yderligere .

Efter maskinen går en ilgodsvogn, 2 rystevogne samt en pak- og en postvogn, begge med lange løbebrædder og sidstnævnte med kort, firkantet tagrytter. Og dem var der vist ikke mange tilbage af efter krigen.

Nu er det måske lige før, det snerper henad et tognummer ?

Uanset, at spørgsmålene ikke (endnu) er besvaret, følger her en lille bonus:

Den 15.11.1964 var JB-P og jeg med Kystbanen til Hg for at besøge HHGB m.v. Et par vognkasser på Espergærde fristede os til at afbryde rejsen dér, og se:

VGJ Q 65 - vognkasse i Espergærde, 15.11.1964 (nm).

Denne Q-vogn (Görlitz 1895) blev, som rigtig mange af VGJs godsvogne, overtaget af DSB i 1914. Flertallet af disse blev ikke indlemmet i DSBs vognpark, men betragtedes som "lejede vogne" indtil udrangering i 1922. De beskiltedes "VL" for de lukkede (og "VH" for de åbne) og beholdt deres VGJ-numre. Nok derfor var påskriften på vognkassen i Epergærde stadig synlig, da den helt eller delvis har været skånet under DSBs blikplade .....

Vognkassen bagved var "bare fra DSB", så den må I spørge JB-P om!

På turen mødte vi i Helsingør og Rungsted bl.a. DSB værkstedsvogne, ex KSB, så i henseende til privatbane-overlevninger blev det en god dag. Men det er nok en anden historie .....

Så fik jeg vist skudt magasinet tomt f.s.v.a. VGJ. Jeg havde engang et godsfrimærke fra banen, men det kan jeg ikke lige finde. Men det går vel uden porto?

Hovedkilde: Thomassen & Wilcke "Vejle-Give Jernbane 1894-1914", DJK nr. 9 - 1965.

Bedste hilsener
Niels