Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spor og sportegninger af Helsingør Havnebane. (Generelt)

af Kenneth Verting, Helsingør, 28/11 2011, 03:26 (4551 dage siden) @ h087

Hej ho87/Henning !

Pudsigt at læse du flyttede fra Helsingør i 1966. For det år kom jeg til Helsingør fra Espergærde, hvor jeg havde boet siden jeg blev født i 1949. Jeg har iøvrigt også boet en meget kort perioden i 1973 i Strandgade 89 kaldet "pumpen". Du har boet i bebyggelsen Grønningen (Krb. Ladegårdsvej 18) Jeg er i sommers flyttet ind i nr. 38. Så det var da en række sjove lighedstræf. :-)

Nu tilbage til tråden: Ej hvor blev jeg glad for at se den pragtfulde sportegning fra 1914 af hele Helsingørs spornet på stationen og alle de gamle havnespor.Hvoraf mange jeg ikke kendte til. Sikken dog en masse ny viden jeg fik ud af det.

Særlig interessant er det at se de spor ude på "Kronborgmolen" før molen en gang i 30'erne blev "rettet ud", så den ikke mere "krogede ind i havnebassinget. Jeg har altid troet de lå på samme måde som dem jeg kan huske i 50/60'erne, hvor der lå 2 paralelspor under den gl. kran ud til 2 sporstopperer (Små "jerntrekanter" eller hvad de hedder svejset på skinnestrengene) "helt ud til fyret på spidsen, med en transversal midtvejs, så man kunne lave omløb derude. Som årg. 1950 kan du vel også huske dem ikke ?

En anden overraskelse var det også at se et noget kortere omløbsspor i gaden ved Toldkammeret før vores levetid. Bemærk de 2 spor bliver til et allerede mellem Hovedvagtstræde og Bramstræde inden sporet forsvinder ind hos DSB. I vores ungdom var det forlænget, så sporskiftet er trukket ud, hvor sporet føres tværs over Jernbanegade indtil DSB.

Er der mon nogen her ? Der har en lignende DSB-tegning fra 50/60'erne, så man kan se de forskelle jeg har beskrevet her. Det kunne da være sjovt.

Jeg glæder mig til det mere stof du skriver du vil komme med.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Jernbanebøger

Postautomobilet Gennem 100 År

Postautomobilet Gennem 100 År. Pris 360 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak