Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spor og sportegninger af Helsingør Havnebane. (Generelt)

af Kenneth Verting, Helsingør, 28/11 2011, 19:08 (4550 dage siden) @ h087

Hej igen hO87

Der VAR kun to spor ude på ndr. mole ved Kronborg. Der var også kun sporforbindelse ind på værftet overfor Kongensgade. Der var dog et spor også på indersiden af værftets ringmur ud til Kronborg, men det var baseret til de små kraner der kørte rundt på hele værftet på normal spor. Men med så mange skarpe kurver rundt om diverse bygninger og også ind i dem, at det ville være umuligt for et normalt tog at komme rundt derinde. Til gengæld tænkte jeg som dreng, at det kunne være sjovt hvis kranfører fes ud af porten, og kørte sig en lille tur ind til Station. Det ville have givet store øjne inde i byen, og sikkert ham en fyreseddel. :-)

Kransporet på indersiden af ringmuren stoppede lidt før ringmuren stoppede derude. For der var afstanden mellem muren og dokken så smal, at der ikke ville være plads til en forbindelse ud til havnesporene.

Som Espergærdedreng kom jeg ikke ud på sdr. mole ("Sundbusmolen")før de begyndte i 1958. (øv) Så jeg fik først set de spor på gamle postkort bagefter som voksen. Og jeg må sige blev noget overrasket over jeg aldrig havde langt mærke til dem. Men sådan skulle det ikke gå.

Jeg har set på gamle postkort, at der i starten kun var et enkelt spor derud til det karantænehus, der lå derude, hvor sundbusterminalen kom til at ligge, og som blev fjernet omkr. 1940. Senere kom der et omløbspor til. Sporet blev brugt til Helsingørs interne kulvogne, når de gl. dampfærger skulle "fodres" med kul gennem en sidelem (eller lign).

Jeg tror ikke du kan erindre det tredie spor langs "kongekajen" din gamle roeplukker, ;-)når du først er født i 1950. For der var det revet op forlængst.

Til gengæld tror jeg, at jeg husker forkert med et forlænget omløbspor inde ved Toldkammeret. Det er ihvertfald ikke længere på en sportegning Svend har sendt mig fra 1960, end din tegning fra 1914. Jeg synes bare jeg har set et foto fornylig med et sporskiftet helt ude i gaden, hvor sporet løber ind hos DSB. Så nu er jeg i syv sind desangående.

Tak for al din hjælp, samt for det du har på beddingen til denne tråd.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak