Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Søges: Fotos af trinbrætter på Viborg-Aalestrup (Generelt)

af Søndenfjords, 11/12 2011, 08:43 (4531 dage siden) @ Erik V.. Pedersen

Trinbrætter på strækningen Viborg - Aalestrup har jeg desværre ikke, men stationerne blev fotograferet i maj 1975.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=viborg---aalestrup---logstor

Tak for skønne billeder.

* Vedr. dit foto af broen over Skals Å: Den er siden sat meget smukt i stand, er malet i en lysegrå farve og belagt med svære egeplanker. En omvej værd, hvis man er på egnen. Selvom broen egentlig er bygget som en svær stålkonstruktion, så virker den meget let og glider fint ind i ålandskabet.
Broen ligger i øvrigt kun få hundrede meter fra stedet, hvor Kølsen Trinbræt lå, og hvor sidesporet gik fra til den mergelbakke, som tugthusfangerne gravede væk i løbet af flere årtier. Mere om det her:
http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?Himmerlandsbanerne:Mergeltransport_ved_K%F8lsen

* Vedr. naturbilledet fra Møldrupegnen: Siden du tog dit billede, voksede det hele noget mere til:
[image]

Billedet er fra 30. juli 2005, sommeren før det hele blev gravet op.
Mvh
Søndenfjords


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Indsend billeder

Jernbanebøger

Sorøkatastrofen

Sorøkatastrofen. Pris 225 kr.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak