Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

EC Aarhus - Hamborg (Generelt)

af Niels Bak, 26/5 2012, 11:35 (4376 dage siden) @ Birger Jensen

Ja hvad enten brøleren i sin tid var dansk eller tysk, så ændrer det ikke ved at banen i dag kører uden om der hvor passagererne er.

Desværre er Haderslev og Aabenraa næppe store nok til at man vil investere i en helt ny bane - eller i hvert fald er det ikke det projekt, der står først. Et projekt som Århus-Silkeborg har langt større potentiale. Desuden vil det også være et mindre mareridt at finde en linjeføring til en gennemkørende bane i de to byer.

Jeg har da heller ikke set nogen form for projekt eller bare ideoplæg til en ny sønderjysk bane, så banen bliver nok inde på højderyggen...

Det mest realistiske projekt ville måske være en form for letbane på Vojens-Haderslev-banen, da den ville forbinde ikke bare byen med fjernbanenettet, men også kunne få stop ved sygehuset, industriområdet ved motorvejen og evt. forlænges ned til de nye boligbyggerier på havnen via det gamle havnebanetraché.

At køre hele vejen Haderslev-Vojens-Rødekro-Aabenraa tror jeg til gengæld ikke meget på. Omvejen er for stor, så rejsende mellem de to købstæder kommer hurtigere frem med bus. Desuden er Aabenraa-banen udlagt til sti, mens Haderslev kommune så vidt jeg ved foreløbig har besluttet sig til at bevare jernbanetracheet af hensyn til fremtidige muligheder.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak