Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

I- og U- signaler i sydenden af Tønder station (edit) (Jernbanen i dag)

af Ove Nygaard, 9/10 2012, 19:28 (4226 dage siden) @ Jens V

Er der nogen, der kender begrundelsen for at gøre vold på et flot I-signal og vise tyske signalaspekter?

Hvordan så I-signalet i Padborg ud, da det var et armsignal? (hvilket jeg formoder, det har været engang). U-signalet var tidligere tysk, men er i dag dansk.

Hej Jens V.

I-signalet til Padborg fra Flensburg/Harrislee, var et armsignal med tyske signalbegreber, som det her er vist til Tønder fra Niebüll. Det virkede lidt ulogisk, at "kør" til dansk område var med tyske signalbegreber og "kør" til tysk område var med danske signalbegreber.
Ved etablering af nyt sikringsanlæg i Padborg i oktober 1975 blev vi enige med DB om at "vende om" på denne problemstilling, og I-signalet til Padborg blev med danske signalbegreber, herunder hastighedsviser og fremskudt signal "på tysk grund", (og danske afstandsmærker "på tysk grund"), og U-signalet mod Harrislee blev med tyske signalbegreber "forsignaliseret" med danske perronudkørselssignaler.
Senere er der iøvrigt etableret vekselspordrift mellem Padborg og Harrislee/Friedensweg, og der er I-signal med danske signalbegreber for hvert af de to spor til Padborg, begge forsignaliseret ved fremskudte signaler for hvert spor og danske afstandsmærker.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts


ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak