Godeftermiddag.

Ganske kort, for dette er faktisk en meget lang og meget interessant historie.
I 1960 besluttede Deutsche Bundesbahn, at det hidtidige F-tog RHEINGOLD skulle opgraderes fra og med 1962 med helt nyt vognmateriel samt indledningsvis en omgearet og nymalet standard E10, men bogier for 160 km/t.
Vognmateriellet var fuldstændigt nyt både i design og ikke mindst indretningsmæssigt og bestod af en kupevogn type SA4üms/Av4üm-62/Avümh 111/Avmh 111 og Av4üm-63/Avümh 111/Avmh 111, en storrumsvogn type SA4ümm/Ap4üm-62/Apümh 121/Apmh 121 og Ap4üm-63/Apümh 121/Apmh 121, en restaurationsvogn type SDWR4üm-62/WRümh 131/Wrmh 131/WR4üm-63/ WRümh 131/Wrmh og en udsigtsvogn type SDA4üm/AD4üm-62/ADümh 101/ADm 101 og AD4üm-63/ADümh 101/ADm 101, alle med klimaanlæg, trykluftbetjente døre. Man kan vel tillade sig at sige, at disse vogne dannede grundlag for senere vogntyper, men aldrig har der været en så høj standard, som med TEE.
Vognene var malet i den gamle originale RHEINGOLD farve fra slutningen af 1920´erne i creme/blå. Fra 1962 befarede dette, i ordets bogstaveligste forstand luksustog med kun 1. klasse, den gamle strækning fra Holland og til Svejts. Året efter i 1963 indførtes yderligere et luksustog benævnt RHEINPFEIL med samme materiel, bortset fra nogle ændringer i vinduesinddelingen på udsigtsvognen. På samme tidspunkt var de nye lokomotiver for disse tog færdige. Det var E10 med ny og mere strømlinjet vognkasse og omgearede for 160 km/t som standard. De fik betegnelse E10.12.
I 1965 fik begge tog ændret deres status fra nationalt F-tog til internationalt TRANS EUROP EXPRESS (TEE) med samme strækninger, men nu en del af det europæiske TEE net.

Den nederste plan i din tråd med de blå/creme farver er den originale som for F-togene, altså FØR 1965. I 1965 ændredes farveskemaet som på den øverste planche med rød/creme og sort undervogn, men UDEN UIC påskrifterne, de kom første ca. 1967 (i øvrigt RHEINPHEIL udsigtsvogn). I perioden fra 1965 og frem til ca. 1967 blev vogn- og lokomotivmateriellet for RHEINGOLD og RHEINPHEIL malet om og man kunne i denne periode se tog sammensat i ny og gammel bemaling, ligesom der ofte forekom almindelige blå 1. klassesvogne og røde spisevogne.
Samtidig hermed fremkom yderligere TEE tog bl.a. TEE BLAUER ENZIAN med BR E03 som trækkraft. Dette var i øvrigt en overgang Europas hurtigste forbindelse med en gennemsnitshastighed på 106 km/t. Den blev først slået ved indførelsen af ICE og de franske TGV. Vognmateriellet for disse senere forbindelser var lidt ændret i forhold til A-62 materiellet og havde lidt ændret tagkonstruktion i gavlene. Yderligere blev udsigtsvognene og den oprindelige restaurationsvogn (benævnte ”pukkelvogn”) begge erstattede med en bar-vogn type ARD4üm-64 og en ny restaurationsvogn type WR4üm-64, begge med en længde på 27500 mm. De nye vogne sat i drift var alle rød/creme og sort undervogn og indtil ca. 1967 uden UIC nummerering.
TEE vognmateriellet kørte i dette liveri med små ændringer i beskriftningen frem til CIRKA indførelsen af IC-systemet, hvor vognene fik rød undervogn (tages med forbehold, ikke min stærke side med den nye tid).
Dit billede er et meget senere foto, lige før lukketid, hvilket bl.a. kan ses på E112´erne og viser det lidt specielle TEE RHEINGOLD med dets Rheingold-club vogne, der er kendetegnet på den orange stribe under vinduerne. Men da var de normale TEE forbindelser for længst en saga.

Hvis du vil vide mere om disse fantastiske tog, kan bl.a. EK-verlag ”TEE Züge in Deutschland”, ISBN 978-388255-698-8 anbefales.

TEE RHEINGOLD i hele sin længde ved Rhinen på vej syd fra Köln.

TEE RHEINPHEIL ved Bingerbrück mod syd i juli 1967.

Med venlig hilsen

Steff

NB: Skal ikke undlade og fortælle, at nok nogle af de bedste jernbaneoplevelser havde jeg med TEE. Bl.a. med TEE Blauer Enzian med E03, hvor der VIRKELIGT blev gået til den med ca. 230 km/t! Vognmateriellet bare gled over skinnerne og der var ingen støj, whau!