Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB og S-tog på vej mod fusion (Generelt)

af UTJ, 2/4 2013, 07:21 (4045 dage siden) @ Fysikeren

Ikke ganske uvæsentligt synes jeg, at S-tog er langt bedre til at give information og overblik over trafikken. Omkring wi-fi har de også en gratis løsning, det var hos S-tog man først lavede et kundeprogram (det er dog vist ikke en kerneopgave, men et eksempel på, at de tør prøve lidt mere).

S-tog mener ikke at det er nødvendigt med køreplaner på stationerne.

Påskens oplevelse med S-tog var at man febrilsk ville fortælle at togene gik hvert tiende minut, men at ingen tog kom. Faktisk kørte et tog til sin rigtige destination lige efter højttalerstemmen havde proklameret af det kun kørte til Østerport.

S-tog har chikaneret passagererne med madordninger, tv-støj, håbløst kaffeprojekt o.l. og har absolut haft svært ved at finde ud af hvad deres opgave egentlig er.

S-tog proklamerede højlydt at de sagtens kunne tage alle bilpassagerer hvis man indførte en betalingsring, uden dog at adressere at S-tog nu ikke engang udnytter eksisterende perronkapacitet i myldretiden på grund af for få togsæt.

Høvelte trinbræt er S-togs mest problemfrie station mht. uregelmæssigheder, dvs. den eneste der i den interne regularitetsoversigt samlet set var markeret med 'grøn'.

Har et kontrollørkorps som mener at de skal optræde som en mellemting mellem hjemmeværnet og politiet. Det eneste sted i verden hvor jeg har set kontrollører optræde i folkke af fem, storme et tog med mistænkelige passagerer.

Gennemsnitligt ophold på Hovedbanegården er på ca. to minutter, hvilket forlænger køretiden.

Udtyndet weekendbetjening af yderstrækningerne fordi man nu har fundet ud af at køretiden mellem København og yderstationerne pludselig ikke betyder noget. Det er jo bres lystrejsende.

Jeg tror at andre kan finde mere, hvis man orker......

S-tog har dog været fremme med nye billetformer, hvilket er godt. Også selv om de kun har kunnet bruges i S-tog. Rejsekortet er vist ikke S-togs kop te og formentlig kunne billetterne til S-tog blive billigere, hvis de ikke skulle dele indtægterne med andre selskaber i en lidet gennemskuelig fordeling.

Men der er langt, også for S-tog, hvis der skal komme et ordentligt og stabilt produkt ud af det som ikke blot er småforsøg på småforsøg, hvor vi skal juble når det virker. En stabil storby-betjening med tog bør ikke være noget der bliver omtalt i tide og utide, men fungere som vand fra hanen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak