3.g. blev skrottet med en begrundelse der er ubrugelig: En lille serie, umulig at holde kørende. Man var ikke interesseret i blot at bevare en vogn til udstilling. Faktum er at de var typiske for B-linien i flere årtier, og de fleste Københavnere kender dem. Det var man tydeligvis ikke vidende om.

Nu er jeg en af de få - hvis ikke de eneste - der faktisk gjorde en indsats for at få bevaret et 3.G sæt, senere éen vogn og det var ganske enkelt ikke muligt af den simple årsag at S-tog ikke ønskede det!

Jeg skrev til både DJK og til Jernbanemuseet for at få dem til at "se lyset" (i hvert fald dét lys jeg så), men ingen var interessede. Så gik jeg til DSB S-tog, som meget belejligt undgik at svare og den stakkels sekretær måtte være kreativ for at finde på nye undskyldninger for hvorfor jeg ikke kunne tale med rette vedkommende (som var en navngiven person med "fingeren på knappen"). Noget skete der dog, for de sæt der endnu henstod på Holbæk station blev pludselig vandaliseret af ophugger-sjakkene, mens de ventede på transport til ophuggerpladsen. Det er naturligvis kun formodninger, men hvorfor skulle man skære mere eller mindre umotiveret i dem inden transporten, med mindre det handlede om at gøre dem "uinteressante"?

Jeg kan dog undre mig over hvorfor alle disse ryster der nu lyder herinde, først larmer op når det er for sent? Hvis alle enhederne fra Cvk var køreklare, var de næppe hugget op, så slip tasterne og træk i arbejdstøjet, folkens! Det er resultater omverden vil se, ikke vores mere eller mindre urealistiske drømme!