Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"internationale tog" mm-staus 2014 (Jernbanen i dag)

af Nattogsrejsende, 26/10 2014, 14:35 (3471 dage siden) @ mss-logoff

Internationale tog som sådan er langtfra en uddød art. Der har været reduktioner her og der, men alt i alt er der flere tog der krydser grænser i Europa end nogensinde før. Også komfortniveauet er generelt væsentligt højere end i gamle dage.

Det er vel lidt svært at sige noget generelt om komfortniveauet. Jeg har på grund af min alder ikke kørt med tog "i gamle dage", men jeg har da prøvet at køre med DSB's gamle B- og A-vogne, og de har efter min mening noget højere komfort (herunder blødere sæder) end f.eks. de IC3- og ICE-TD-tog, der i dag kører mellem København og Hamborg/Berlin. Desuden foretrækker jeg personligt kupevogne frem for storrumsvogne, men det er naturligvis helt individuelt.

Desuden havde flere tog end i dag - f.eks. de direkte dagtog fra København til Oslo og Stockholm i 90'erne (InterNord) - en rigtig spisevogn.

De i sin tid typiske direkte vogne findes dog stort set ikke mere, togene deles ikke undervejs, og man må i dag derfor oftere påregne at skifte tog undervejs.

Hvilket, som jeg ser det, kan være en af grundene til, at færre i dag rejser med tog på længere strækninger.

Det var sq skønt dengang man kunne iagttage tog til det halve Europa på København H,
jeg husker bl.a. Nord/Nordwestexpress, sæsontog til Frankrig og Holland, Østersø-ekspressen, Neptun, samt div. EC- og D-tog til Tyskland...

Helt enig :-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak